Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

More documents

Recommendations

Info

6: Andre konsekvenser af kostens fedtindhold Udviklingslande I en analyse af fedtindtag og vækst blandt børn i 19 central- og sydamerikanske lande konkluderede Uauy et al. (178), at væksten var reduceret i lande, hvor fedtindholdet i kosten var under 22 E%, hvis mindre end 45% af fedtindtaget samtidig var animalsk. Forfatteren mente, at årsagen til, at andelen af animalsk fedt har betydning, var at animalske fødevarer er gode kilder til protein, essentielle fedtsyrer og mikronæringsstoffer, som i mangelsituationer kan være begrænsende for børns vækst. I overensstemmelse hermed konkluderede Prentice & Paul (179), at børn i udviklingslande formentlig bør have en kost med en FE% på minimum 20-25, og at deres fedtbehov sandsynligvis er højere end hos børn i industrialiserede lande, for at kompensere for længere sygdomsperioder. Studier fra udviklingslande har desuden foreslået, at et lavt energiindtag er associeret til et lavere fysisk aktivitetsniveau, og at aktivitetsniveauet muligvis reduceres inden væksten påvirkes. Dermed er normal vækst ikke en garanti for, at energiindtaget er sufficient (180, 181). Essentielle fedtsyrer Det bør fra ammeperiodens ophør og gennem hele barndommen tilstræbes, at der i kosten er en hensigtsmæssig tilførsel af de livsnødvendige flerumættede fedtsyrer fra henholdsvis n-6 og n-3 familien. Disse to fedtsyrefamilier forekommer udbredt i vegetabilske olier og i fisk. I Norden anbefales det (1), at indtaget af n-6 fedtsyrer mindst udgør 4,5 E% indtil etårsalderen og derefter mindst 3 E% resten af livet. Ligeledes anbefales det (1), at n-3 fedtsyrer udgør mindst 0,5 E% for alle aldersgrupper, idet det dog for voksne er ønskværdigt med et indtag af n-3 fedtsyrer på ca. 1 E%. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom der ikke er videnskabeligt belæg for, at voksne har et større behov for n- 3 fedtsyrer end børn, snarere tværtimod. Docosahexaensyre (22:6n-3), som i kroppen kan dannes ud fra a-linolensyre (18:3n-3), er en essentiel komponent i udvikling af centralnervesystemet, der udvikles kraftigt inden for det første leveår (182). Det er uafklaret, om børn i alderen 0-1 år i tilstrækkelig grad kan omdanne kostens a-linolensyre til docosahexaensyre, eller om denne fedtsyre skal tilføres præformeret med kosten (182). I dansk modermælk udgør docosahexaensyre 0,3-0,5% af fedtsyrerne, mens a-linolensyre udgør 1,1-1,5% (182). Dette, plus indholdet af andre n-3 fedtsyrer, udgør tilsammen ca. 1 E% n-3 fedtsyrer. 55
Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme 56 Der er mangel på data, der beskriver indtaget af n-3 og n-6 fedtsyrer efter amningens ophør indtil treårsalderen. Da indtaget af essentielle fedtsyrer afhænger af fedttypen, er det svært at give en anbefaling for, hvilken FE% der er tilstrækkelig til at sikre indtaget (183). Fedtopløselige vitaminer Absorption og transport af fedtopløselige vitaminer er afhængig af både fedtabsorption og fedttransport. For voksne menes en FE% på 10 at være tilstrækkelig til at sikre det nødvendige indtag af fedtopløselige vitaminer, men det er ikke veldokumenteret (183). Flere angiver 15 FE% som minimum for voksne til at sikre tilstrækkelig tilførsel af vitaminer (10, 184). Det har ikke været muligt at finde et tilsvarende estimat for, hvor meget fedt der er tilstrækkeligt til at sikre absorption af vitaminer hos børn. Det er dog ikke sandsynligt, at danske børn har problemer med at få dækket deres behov af fedtopløselige vitaminer, selvom de får en kost med et lavt fedtindhold. Øget proteinindtag De fleste børn får ca. 3 gange så meget protein, som de behøver. Det fysiologiske behov ligger ved etårsalderen omkring 1g/kg/dag. I Danmark var det gennemsnitlige proteinindtag fra 8 til 12-månedersalderen ca. 3 g/kg kropsvægt per dag. Der var en betydelig spredning i indtaget, og 10% af børnene havde et indtag over 4,5 g/kg kropsvægt (26). I andre europæiske lande var det gennemsnitlige indtag op til 5 g/kg kropsvægt (185). Hvis man reducerer fedtindtaget, vil børnene kompensere ved at spise mere kulhydrat og typisk også mere protein. I STRIP-studiet havde børn med et lavt fedtindtag også højere proteinindtag, men det var primært via en øgning af kulhydratindtaget, at de kompenserede for et lavere fedtindtag. Ved 13-månedersalderen fik børn med et lavt fedtindtag en kost med en proteinenergiprocent (PE%) på 18,2, mens børn med et højt fedtindtag fik en kost med en PE% på 16,2 (94). Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør PE% i denne alder ligge mellem 10-l5. Et højt proteinindtag bidrager til en høj osmotisk belastning af nyrerne, og et proteinindtag på 5-6 gange behovet kan formentlig medføre problemer med dehydrering og hypernatriæmi hos syge børn med et lavt
Page 1 and 2:
Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 3 and 4:
Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 5 and 6: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 55: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 63 and 64: 62 Ordliste Adipocyt: Fedtcelle Ang
show all

Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?