Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

5: Betydningen af fedtindtaget hos 0-3 årige børn for risikofaktorer for åreforkalkning
Programmering
En undersøgelse af børn i alderen 7-10 år viste, at børn, der er ammet i
minimum 15 uger, havde lavere blodtryk end børn, der havde fået
modermælkserstatning (168). Desuden fandtes i et opfølgningsstudie
af 13-16 årige præmature børn, der var randomiseret til at få enten
modermælk eller modermælkserstatning de første leveuger, at de der
havde fået modermælk havde det laveste blodtryk (169). Kolacek et al
(170) fandt derimod ikke nogen betydning af amning for blodtryk ved
20-årsalderen.
5.6 Sammenfatning
Fedtindtaget i de første leveår har betydning for lipidprofilen. Ammede
børn har højere S-kolesterol (13-27%) og lavere eller samme HDL/
LDL-kolesterol ratio sammenlignet med ikke-ammede børn. Dette
skyldes formentligt primært kolesterolindtaget, men forskelle i fedtsammensætningen
kan også have betydning. Nogle studier har vist, at
ammede børn havde mindre risiko for udvikling af overvægt og havde
lavere blodtryk end ikke-ammede børn, mens andre studier ikke har
kunnet vise sådanne sammenhænge. Samlet er der ikke belæg for, at
amning påvirker risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Fedtindholdet i
overgangskosten påvirker også S-kolesterol, men ikke HDL/LDL-kolesterol
ratioen. Det er vanskeligt at adskille betydningen af det totale
fedtindtag, fedtsammensætningen og kolesterolindtaget, men det forekommer
sandsynligt, at et højt indtag af kolesterol og mættet fedt øger
blodets kolesterolindhold. Hvorvidt fedtindtaget i de første leveår har
en programmerende virkning på lipidprofilen er uvist. Transfedtsyrer
påvirker lipidprofilen hos voksne i negativ retning og har muligvis en
skadelig effekt på udviklingen hos fostre og nyfødte. Populationsbaserede
studier har ikke fundet sammenhæng mellem fedtindtaget og
overvægt hos børn under 3 år.
51