Tema 000Op, op <strong>og</strong> atter op”Ny medicin <strong>og</strong> nye behandlinger kommer til. Detøger vores forventninger, <strong>og</strong> det lægger pres påsundhedsvæsenets økonomi. Vores sundhedsvæsenskal fortsat levere kvalitet <strong>og</strong> effektivitet, <strong>og</strong> sikre, atvi kan få den nødvendige behandling, når der er brugfor det. Men der bliver brugt flere penge på sundhedend n<strong>og</strong>ensinde før. Kan det det blive ved? Eller skalvi træffe n<strong>og</strong>en valg, der vil præge sundhedsvæsenetfremover <strong>og</strong> hverdagen for patienter, pårørende <strong>og</strong>ansatte?”4 borgertopmøde debatMAGASIN 2011
Nye <strong>og</strong> flere behandlinger. Det går kun envej med sundhedsudgifterne:Tema 000Op, op <strong>og</strong> atter opVi får flere nye <strong>og</strong> bedre behandlingsformer <strong>og</strong> ny <strong>og</strong> kostbarmedicin.Hospitalerne er blevet hurtigere <strong>og</strong> mere effektive til atbehandle os. Men samtidigt øges vores forventninger. Ogantallet af behandlinger koster.Udgifterne er vokset hurtigt.Alene fra år 2000 til 2011 er de offentlige udgifter til sygehus<strong>og</strong>praksisområdet samt medicintilskud på praksisområdetsteget med ca. 27 milliarder kroner fra ca. 70 milliarder kronerom året til omkring 97 milliarder kroner om året. En stigningpå ca. 39 procent.Tre økonomiske fremtiderScenarier for sundhedsudgifternes andel af BNPfrem til 2020, pct.Pct.9,59,08,58,07,5Hvordan ser der ud fremover?Kurverne viser, hvad der kan ske med sundhedsudgifterne.De optager en større <strong>og</strong> større del af samfundsøkonomien.Den lilla kurve viser det, som regeringen regner med <strong>og</strong>håber på. Nemlig at udgifterne vokser i samme takt somresten af økonomien (målt i BNP, der er et mål for værditilvæksteni produktionen i et land).7,06,56,020202019201820172016201520142013201220112010Mervækst 0 pct.Mervækst 0,6 pct.Mervækst 1,9 pct.Den blå kurve svarer til den udvikling vi så i årene2005-2009, hvor vi havde en årlig mervækst i sundhedsvæsenetpå 1,9 procent. Og den røde svarer til en udvikling,hvor sundhedsvæsenet har en mindre mervækst på 0,6procent. Altså en tredjedel af det, vi har set i de forgangneår.Den røde kurve svarer til at skatten skal stige med omkring4 procent frem mod 2020 – hvis altså de øgede udgifterskal betales over skatten.Men hvor skal pengene ellers komme fra? Skal n<strong>og</strong>le offentligetilbud skæres ned? Eller skal vi prioritere anderledes<strong>og</strong> f.eks. sætte flere penge af til sundhedsvæsenet? Erder andet, vi kan gøre?Kilde: De Økonomiske Råd <strong>og</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Regioner</strong>,egne beregninger.1. Mervækst på 0 pct.: Udgifterne vokser ikkehurtigere end BNP, men deres andel af BNP stigeraf dem<strong>og</strong>rafiske årsager – især fordi efterkrigsgenerationengår på pension. Der er taget højde for,at kommende generationer lever længere, hvilketmedfører relativt lavere sundhedudgifter.2. Mervækst på 0,6 pct.: Udgifterne vokser moderathurtigere end BNP.3. Mervækst på 1,9 pct.: Udgifterne fortsætter medat vokse i samme takt som i perioden 2005-2009.TEMA 000 5