Sundhedsvæsenet - værdier og udfordringer - Danske Regioner

Jeg bestemmerom jeg er sygHvem bestemmer overde 97 milliarder?Lars Ehlers,professor i Sundhedsøkonomi,Aalborg UniversitetSundhedssektoren bruger omkring97 milliarder kroner om åretBestemmer nogle patienter mere og merei deres sygdomsforløb? – og øger detudgifterne?Det er med sundhedsudgifterne som med finansloven.Hvert år forhandles nogle små hjørner af detstore budget. Langt de fleste penge fordeles stortset på samme måde år for år. Bruger vi tid nok på atdiskutere, om der er alternativer til det, vi gør nu?Hvem er syg? Og hvem er rask? Ingen kan svare nøjagtigtpå spørgsmålet. Og det påvirker udgifterne, mener professori Sundhedsøkonomi, Lars Ehlers, Aalborg Universitet.”Før i tiden var det nemmere. Man havde en model, hvordet var lægen, der definerede, hvem der var raske og syge.I dag drejer sundhed sig mere om livskvalitet: Jeg føler migikke godt tilpas. Jeg føler mig utryg. Jeg er bange. Jeg vilgerne have en pille.””I gamle dage levede man med masser af små skavanker,især når man blev gammel. I dag vil vi ikke acceptere atleve med de små skavanker. Vi ønsker at leve med ungdommenshelbred resten af livet. Derfor er der ingen grænserfor, hvad vi vil efterspørge af behandling.”Men når det gælder sundhedsudgifter, så er der forskel på,om det er lægen, der bestemmer ud fra sundhedsmæssigekriterier. Eller om det er patienten ud fra sine egne følelserog krav.De mange dagligdagsbeslutningerEn meget stor del af beslutningerne i sundhedsvæsenettræffes, når lægen møder patienten ogbeslutter, hvilken behandling der skal gives, når sygeplejerskentager stilling til plejebehovet osv. Deter først og fremmest sundhedspersonalets tusindvisaf dagligdags beslutninger, der tages i samarbejdemed patienterne. Her er tale om faglige beslutninger,som fagfolkene er uddannede til at tage.Omvendt er der også prioriteringer, som fagfolkikke er egnede til at foretage. Prioriteringer, der erpolitiske i deres natur, og ikke kan løses med fagligdiskussion.For eksempel er der ingen videnskabelig facitliste,der kan fortælle, om det er bedre for samfundet atsatse på at udvikle tarmkirurgien frem for den medicinskebehandling af rygerlunger eller foranstaltningerfor børn med lav fødselsvægt. Her kommerpolitikerne ind i billedet.Et luksusgode”Sundhed er det, man i fagsprog kalder et luksus-gode. Jorigere et samfund er, jo flere penge bruger det på sundhed.Og der er ingen grænser. Vi lever alle sammen med engrundlæggende utryghed. Vi er alle sammen bange for atdø. Og det kunne jo være rart at blive testet for både denene og den anden slags kræft. Vi vil altid efterspørge alt,hvad der bliver tilbudt af nye behandlinger” siger professori sundhedsøkonomi, Lars Ehlers.TEMA 000 7