Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

Af Pia Elers
Aspiranter ladt i stikken
Aspiranter i Herning Shipping mener ikke, de får nok ud af deres praktikperiode.
Det skyldes hovedsageligt, at de er overladt til sig selv på de af rederiets skibe,
hvor der ikke er danske officerer om bord.
For alle officersaspiranter gælder det,
at de skal have 12 måneders effektiv
sejltid, før de kan starte på navigationsskole.
Således også i tankskibsrederiet
Herning Shipping, der råder
over i alt 28 olie- og kemikalietankere.
Problemet er dog, at der kun er
plads til aspiranter på ni af rederiets
skibe, hvoraf de tre udelukkende har
filippinsk besætning.
- Det var mere eller mindre tilfældigt,
at jeg en dag faldt i snak
med et par Herning-aspiranter og
derved blev opmærksom på, at de
har problemer med deres praktikperiode,
fortæller Rolf Fejerskov, der er
»onkel«, dvs. en slags mentor for de
Kommentar fra søfartsstyrelsen
Uddannelseschef Sune Rahn
»Skibsofficersuddannelsen er bygget op
med en blanding af teori og praktik, og det
er vigtigt, at begge dele fungerer godt, og
at de to ting hænger sammen. For at sikre
en så nær sammenhæng mellem den teoretiske
del af uddannelsen og praktikken
er det derfor i første omgang skolerne, der
har kontakten til de enkelte studerende og
praktiksteder, og som følger op på praktikken.
Vi har ikke modtaget konkrete klager fra
studerende i forhold til praktik, men set i
lyset af at der nu er peget på forhold vedrørende
praktikken, har vi taget kontakt til
de relevante skoler. Derved får vi sammen
med skolerne set på, om der er et problem,
og hvad der i givet fald bør gøres ved
det.«
16 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011
nye studerende på Marstal navigationsskole.
- Det er jo ikke optimalt at være
eneste dansker om bord, når man
mønstrer ud som aspirant første
gang. Én ting er de kulturelle forskelle
og sprogbarrieren, der betyder,
at man som dansker bliver udelukket
fra fællesskabet. Men det er da
et ligeså stort problem, at de ikke får
tilegnet sig de færdigheder, som er
forudsætningen for, at de kan starte
og få fuldt udbytte af navigationsskolen.
spild af tid
- Personligt har jeg intet problem
med at være sammen med filippinere.
Dem jeg sejlede sammen med
var stort set alle sammen flinke
mennesker. Men læringsmæssigt var
det ren spild af tid at være om bord,
fortæller af en aspiranterne, der har
afsluttet sin praktiktid i Herning.
- Det første skib var okay, fordi
de danske officerer, der var ombord,
var vant til at tage sig af aspiranter.
Derimod var jeg virkelig skuffet over
de næste to skibe, der udelukkende
havde udenlandsk besætning. På
mit første skib lærte jeg kun én ting
i løbet af to en halv måned - nemlig
at bruge en sekstant. Da det herefter
gik op for mig, at rederiet ville
sende mig ud på endnu et skib med
udenlandsk besætning, spurgte jeg,
om jeg ikke kunne komme ud på
et andet skib, da jeg helst ikke ville
spilde endnu en udmønstring på at
lære ingenting. Men svaret var, at
der ikke var plads på andre skibe. Det
hænger ikke rigtig sammen med det,
der blev sagt til jobsamtalen, nemlig
at jeg kun ville få én udmønstring på
et skib med ren udenlandsk besætning.
Et af de store problemer er tilsyneladende,
at de udenlandske officerer
ikke har tilstrækkeligt kendskab til,
hvordan den danske officersuddannelse
er skruet sammen. I det filippinske
system er kadetterne tre år på
skole, inden de overhovedet kommer
ud at sejle. Det betyder, at de i hvert
fald på det teoretiske plan har helt
andre forudsætninger, når de starter
deres praktikperiode.
urealistiske forventninger
- Da jeg kom om bord, forventede
kaptajnen, at jeg kunne en hel
masse. Det kunne jeg også, men bare
ikke lige det, han havde regnet med.
Da den filippinske skipper fandt ud
af det, kiggede han underligt på mig,
og derefter var det meget begrænset,
hvad jeg fik lov til at lave ombord. Ja
– stort set ingenting, lyder det fra en
anden aspirant, der tilføjer:
- Jeg opfatter det klart som et problem,
at de filippinske officerer arbejder
efter nogle helt andre standarder
– også når det gælder aspiranter.
Det virker som om, der ikke er nogen
som helst procedure for, hvad vi skal
lære og tilegne os af færdigheder. Tilsyneladende
har de ikke fået nogen
ordentlig instruks af rederiet.
Tvivl om kundskaber
En tredje aspirant fortæller, at han
gik ret meget op i at få udfyldt alle
felter i sin uddannelsesbog, eftersom
den fungerer som en slags
adgangskrav for at starte på navigationsskolen.
Men de filippinske officerer
virkede meget tilbageholdne
med at kvittere for tilegnede færdigheder.
- Nu er et felt med »kendskab til
radar« jo et meget vidt begreb. Og jeg
synes, det var ret tydeligt, at de filip-