Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Af Lise Mortensen Høy Færgekonflikten: Afblæst efter lang nat i Forlig’sen Vi fik ikke ’det hele’, men vi fik kæmpet kampen, og nu er banen kridtet op til forhandlingerne med Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010. - Der er tale om fundamentale principper; og vi har fået det, som vi satte os for, siger Søfartens Lederes direktør, Fritz Ganzhorn. - Udgangspunktet var, at rederne ikke ville give kompensation for skattereformen, og den har vi fået forhandlet os til. Desuden ville rederne have officererne på færgeområdet til at gå ned i løn – det har vi fået ændret til ’uændret løn’, men vi har dog måttet give noget ’løntilbageholdenhed’ på DIS- området. Fritz Ganzhorn peger på, at den varslede færgekonflikt som udgangspunkt var en vanskelig situation for medlemmerne: - Det lægger et stort pres på den enkelte, når hver enkelt person skal deponere sin opsigelse. Det er naturligvis en kollektiv handling, men rederierne har i mine øjne ikke været gode til at respektere den kollektive handling og har i flere tilfælde lagt individuelt pres på medlemmerne. fAKTA oM AfTAleN På DIS området er der indgået en aftale, der viderefører den hidtidige enighed om omregning mellem brutto og nettohyrer, hvor Hørsholm Kommune udgør beregningsgrundlaget for kommuneskat, som det har været siden etableringen af Færge DIS i 2000. For at opnå fuld værdi af skattelettelserne, har vi givet indrømmelser på den almindelige lønudvikling og lidt fleksibilitet. Der er derfor ikke aftalt lønstigninger på DIS området for 2010 og 2011 (dvs. i denne toårige overenskomst). Dette er ensbetydende med, at de 4 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 gældende hyresatser for 2009 videreføres, men at de skal beregnes efter omregningsmodellen med de nye 2010 og 2011tal. Der gives også mulighed for etablering af årsnorm i stedet for de hidtidige tomåneders normer, men da der ikke er justeret på det månedlige max. timeantal, er der tale om en mindre indrømmelse. Flere rederier og overfarter har i øvrigt allerede årsnorm aftalt lokalt. Resultatet betyder, at styrmænd og overstyrmænd på mønstrede besætninger vil opnå en stigning på mellem Samtidig har vi haft selskabstjenestemænd, som er afskåret fra at deltage i konflikten. - To måneders pres er meget at gennemleve for medlemmerne og deres familier, og det er klart, at man kan spørge, om det var det værd, når det stort set er endt ’uafgjort’, siger Fritz Ganzhorn. - Men der var tale om principper og med resultatet på færgeområdet, hvor vi nu har fået kompensation for skattereformen 2010, har vi vist vejen for de øvrige overenskomstområder, (Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010), som endnu er udestående. Vi har siden 2009 sagt, at vi er villige til at indgå en samlet aftale, hvor der udvises løntilbageholdenhed mod at indgå en aftale om skattereform. Ønskede et bedre resultat - Vi synes ikke, det kørte hensigtsmæssigt i Forligsinstitutionen. 1.7001.800 kr. svarende til en stigning på ca. 7 pct. For holddrift udgør stigningen mellem 1.100–1.600 kr. svarende til ca. 56 pct. afhængig af stilling og anciennitet. Årsagen til de ujævne stigninger skal findes i skattereformen, som giver størst skattekompensation for de højeste lønninger og mindre for de lavere lønninger. På DAS området er der »kun« indgået aftale om lønstigninger. Det var som sagt skatten og DIS, som tiltrak sig mest opmærksomhed ved disse forhandlinger. Men vi er kommet i mål med lønstigninger på Forligsmanden gjorde det ret hurtigt klart, at han ville udsætte konflikten i små tre uger og fjernede dermed presset på færgeselskaberne omkring en konflikt, der ville ramme påsketrafikken. - Og vi skønnede, at medlemmerne ikke kunne holde til at udsætte konflikten i yderligere tre uger. Samtidig var det forligsmandens indstilling, at vi skulle ’handle’ med vores krav om kompensation for skattereformen imod løntilbageholdenhed og fleksibilitet. - Som jeg ser det, skulle vi have haft et lidt bedre resultat med en mindre løntilbageholdenhed. Men sådan blev kortene ret tidligt i forhandlingerne lagt op fra forligsmanden – så det var vilkårene, siger Fritz Ganzhorn. n mellem ca. 2,1 og 3,0 pct. over en toårig periode afhængig af folks lønniveau. Vi skal snart på den igen. Ny overenskomst skal allerede indgås i april 2012, så forberedelserne går snart i gang. Her vil der naturligt være fokus på at få løftet DIS området på lønnen, som der ny er udvist tilbageholdenhed med i 2 år. Vi vil tillige allerede tage en runde med rederierne og se på mulig justering af lokalaftaler. Der var ting, som ikke blev løst i Forligsinstitutionen, som vi mener, der er gode grunde til at drøfte med enkelte rederier.
HH-ferries talsmand: Vigtigt, at vi hele tiden blev informeret fra foreningen På HH-Ferries har der været 100 pct. opbakning hele vejen igennem. Vi deponerede alle vores opsigelser med det samme. - Men det er klart, at folk blev mere og mere nervøse, jo mere vi nærmede os den 17., det var jo trods alt jobbet, der var på højkant, fortæller talsmand på HH-Ferries i Helsingør, Helge Bisgaard. - Der har ikke været tvivl om, at vi ville nå i mål – men det har også virket urealistisk, at vi skulle ende med konflikt. Helge Bisgaard fortæller videre, at det har været vigtigt, at kollegerne har snakket rigtig meget om det internt, så de hele tiden havde ’mavefornemmelsen’ i orden. Fritz Gantzhorn har også været oppe hos os – han kunne scandlines talsmand: Konflikten var en sej omgang - Vi har kæmpet for noget, som vi anser for vores ret. Så stemningen har været dårlig … Ikke på grund af konflikten, men fordi vi har opfattet det som uretfærdigt, at vi skulle varsle konflikt blot for at få de skattelettelser, som regeringen har givet alle andre danskere. Det er statens valg at subsidiere rederne igennem DIS ordningen; og derfor må det også være staten, der ordner mellemværendet med skatteprotokollatet med rederne, siger formand for Færgekredsen Scandlines talsmænd, Claus K. Nielsen: - Og det har da ikke gjort det bedre, at officererne var de eneste i personalegruppen, der ikke havde fået kompensation for skattelettelserne, da alle menige har fået den. langvarig proces Selv processen betegner Claus K. Nielsen som en både sej og langvarig proces. Faktisk er det helt tilbage i november måned, at det på flere fællesmøder blev bestemt at sende fuldmagterne ind. Der gik meget tid med at få styr på medlemskartoteket, da en del medlemmer glemmer at rette svare på spørgsmål, og det virkede godt med hans opbakning. - Men det har også været vigtigt, at vi hele tiden har fået nyhedsbreve for foreningen. Informationen har været rigtig god – det kan jeg også hilse fra resten af navigatørerne og sige. Jeg synes, det endte med en fin løsning. For os var det magtpåliggende, at vi holdt fast i Hørsholm som udregningskommune, for hvis rederne kunne ændre det nu under forhandlingerne, ville de jo også kunne ændre det næste gang. Helge Bisgaard tilføjer, at han er tilfreds med, at der blev nedsat en gruppe, som skal finde en ny gennemsnitskommune: - Det vil vi gerne være med til, når det foregår under en fornuftig dialog. deres data, når der sker ændringer i deres ansættelsesforhold. Endelig skal konflikten varsles med to måneders varsel, svarende til det længste opsigelsesvarsel: - Det er lang tid. Og det har været vigtigt hele tiden at holde sammenholdet intakt. Rederierne har hele tiden forsøgt at ødelægge sammenholdet f.eks. ved at udsende oplysninger om, at de sejlede i påsken, lave stillingsopslag osv. Der blev udsendt nyhedsbreve fra Søfartens Ledere for hele tiden at holde medlemmerne orienterede og for at bevare sammenholdet. fik det meste - Samtidig er det jo også vigtigt, ikke at grave grøfterne dybere, end at man kan arbejde sammen igen efter konflikten, understreger Claus K. Nielsen, og derfor er han også rimeligt tilfreds med det resultat, der kom ud af konflikten. - Vi fik ikke alt det, vi gik efter, men vi fik en stor del af det. Vores vurdering var, at resultatet var så godt, at Der skal ikke være ta’selv bord for rederne! n Jeg var med inde i Forlig’sen hele den nat, hvor forhandlingerne foregik. Det var både spændende og nervepirrende, men heldigvis kom der et resultat, som vi er tilfredse med, lyder det fra Helge Bisgaard, talsmand for navigatørerne på HHFerries. det fortjente at komme i vejledende urafstemning blandt medlemmerne. - Desuden er det en del af historien, at vi havde forhandlet overenskomst i et år og ikke kunne komme videre. Da vi varslede konflikt, satte vi et timeglas i gang for forhandlingerne, og nu er det lykkedes at få en overenskomst. Vi er ikke 100 pct. lykkelige, men vi accepterer løsningen, og der er et stort flertal blandt de afgivne stemmer for at godkende resultatet. n Der var tale om principielle spørgsmål, så derfor blev vi nødt til at varsle konflikten. Men det er klart, at det er en alvorlig sag at deponere sin opsigelse, lyder det fra Scandlines talsmand, Claus K. Nielsen. SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 5
Page 1 and 2: isPs er løbet løbsk Nu skal skær
Page 3: 4 JoB2seA indeholder over 700 perso
Page 7: Ø-færger skal blive under kommune
Page 10 and 11: Det er et håndværk Det er hån
Page 12 and 13: Foreningens udsendte i toppen af Na
Page 14 and 15: Af Jakob Wandel Flådefornyelse kr
Page 16 and 17: Af Pia Elers Aspiranter ladt i stik
Page 18 and 19: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 20 and 21: Af Lise Mortensen Høy Det internat
Page 22 and 23: Af Pia Elers A.P. Møller-Mærsk: I
Page 24 and 25: Af Lise Mortensen Høy | Foto: SOK
Page 26 and 27: Af Pia Elers og Lise Mortensen Høy
Page 28 and 29: Tekst og foto: Per Olaf Frederiksen
Page 30 and 31: MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND
Page 32 and 33: Af Lise Mortensen Høy Nye tjeneste
Page 34 and 35: NOTER Havnene ønsker større handl
Page 36 and 37: Af Pia Elers | Foto: Norden Danske
Page 38 and 39: NOTER Træt? • Lav lidt fysisk ak
Page 40: AL HENVENDELSE TIL: SØFARTENS LEDE

Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?