Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Af Lise Mortensen Høy Det internationale samfund vil kun bekæmpe pirater Hvis det internationale samfund gav 10 pct. af de penge, man for tiden bruger på direkte piratbekæmpelse på havet, til skoleundervisning, ville alle somaliske børn kunne gå i skole. Hvis man gav 20 pct., ville alle kunne få en universitetsgrad! 20 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 2,4 mio. af Somalias 9,1 mio. indbyggere er direkte afhængige af nødhjælp, og 1,3 mio. indbyggere er internt fordrevne. Samtidig skal Somalia ses som tre selvstændige og meget forskellige regioner, hvor Puntland og Somali- … de internationale kræfter bruges på statsopbygning og terror- og piratbekæmpelse, som ikke har givet bedre levevilkår for den lokale befolkning, tværtimod … land er væsentligt bedre fungerende end South Central Somalia. Hvert område har derfor brug for sin egen særlige løsning for genopbygning. - Faktisk har der været 14 forsøg på at genetablere staten siden 1991, og ingen af dem er lykkedes, forklarer Christian Balslev-Olesen, Nordic Consulting Group, tidl. chef for UNICEF i Somalia. Han peger på, at piratproblemet dybest set stiller sig i vejen for Somalias genopbygning. - Det er velkendt, at det kræver indsatser på flere forskellige områder, hvis en stat skal genopbygges. Der skal etableres en regering, den sociale sikkerhed skal styrkes, og der skal foregå en fattigdomsbekæmpelse, som befolkningen kan mærke. I Somalia bliver disse tre grundlæggende indsatsområder imidlertid aldrig til noget, fordi de internationale kræfter bruges på statsopbygning og terror- og piratbekæmpelse, som ikke har givet bedre levevilkår for den lokale befolkning, tværtimod. I februar 2009 dannedes en samlingsregering med den relativt moderate islamiske leder Sheikh Sharif Sheikh Ahmed som ny præsident. Samlingsregeringen anses som det hidtil bedste bud på en regering, men den har kun mandat til august i år og har ikke formået at få kontrol over landet. Dårlige lyttere Christian Balslev-Olesen fortæller, at han som udsendt af FN på et tids- punkt var med til at spørge 7000 somalier, hvad deres ønske til det internationale samfund var. Somalierne svarede samstemmende: undervisning, sundhed og vand. - Men det internationale samfund giver kun hjælp til sikkerhed, lovgivning, retssikkerhed og oprettelse af en regering. Måske skal vi blive bedre til at lytte til befolkningen og forstå deres prioriteter – det ville øge tilliden, understreger Christian Balslev-Olesen. Han forklarer samtidig, at der også er andre – og meget driftige sider – af Somalia, som vi sjældent hører om i Vesten. - For det første er somalierne meget driftige folk, der er dygtige til at skabe forretninger. Den sydlige del af landet er meget frodigt og har en stor landbrugseksport af blandt andet bananer, geder og kameler. I de dele af Somalia der fungerer bedst, er der en rigtig god udvikling i gang, hvor det er lykkedes for somalierne inden for de seneste år at få ekstra 200.000 børn i skole – en vækst, som alle forventer, vil fortsætte. - Vel at mærke uden hjælp fra det internationale samfund, fordi donorerne generelt er tøvende med støtte til skoler i et muslimsk land uden centrale myndigheder. Desuden er det i høj grad lykkedes at forbedre folkesundheden – ved bl.a. at bekæmpe malaria og mæslinger – og dette blot med få bidrag fra det internationale samfund. n Somaliernes største ønske er undervisning, sundhed og vand. Men det internationale samfund vil kun give dem statsopbygning og piratbekæmpelse, siger Christian BalslevOlesen, Nordic Consulting Group, tidl. Chef for UNICEF i Somalia.
Bevæbnede vagter – efter to uger Rederierne har brug for hurtigere sagsbehandling af tilladelserne til bevæbnede vagter. »Efter samråd med Dansk Rederiforening og de øvrige berørte ministerier på området vil Justitsministeriet fremover anlægge en mere åben tilgang i forbindelse med vurderingen af konkrete ansøgninger om brug af bevæbnede civile vagter på danske skibe. Justitsministeriet skal fortsat give tilladelse efter våbenloven til brug af bevæbnede civile vagter. I den forbindelse indhentes en udtalelse fra Søfartsstyrelsen og Forsvaret, der indgår i ministeriets vurdering.« Sådan lød meldingen, da Justitsministeriet åbnede op for brug af private, bevæbnede vagter på danskflagede skibe. Godkendelsen af vagterne har dog vist sig at tage op til to uger, hvad der i mange tilfælde er umuligt for rederierne at vente på. forhandler sagsbehandling - Vi er i god dialog med Justitsministeriet og Søfartsstyrelsen om at kunne få en hurtigere sagsbehandling af en ansøgning om bevæbnede vagter, når vi har behov, fortæller vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening. Han tilføjer, at det også er rederierne, der skal forholde sig til den nye situation. - Rederierne skal udfærdige nogle præcise ansøgninger, og vi skal komme med nogle velkvalificerede vagter med en ren straffeattest. Så kan det gå meget hurtigere. Jan Fritz Hansen peger på, at vagtselskaberne i øvrigt har vist sig at være en noget ’broget branche’, og at nogle rederier derfor er kommet ud i noget, der ligner ’høkerløsninger’. - Et af problemerne er at få våbnene frem, og derfor har nogle af vagtselskaberne købt lokale våben. Men når et rederi har vurderet, at der er brug for bevæbnede vagter på en sejlads, skal det naturligvis være de rigtige våben til opgaven – og ikke dem, som det tilfældigvis var muligt at skaffe lokalt. løsningsmodeller Jan Fritz Hansen fastslår, at Danmarks Rederiforening arbejder på, at der kommer en mere effektiv og fleksibel løsning både på godkendelsen af vagterne og spørgsmålet om at få de rigtige våben frem til skibene: - En god løsning vil være, at en række vagtselskaber bliver autoriserede af de danske myndigheder. De kan så have en ’gruppe’ af egnede våben lokalt i området – og godkendelsen skal så ikke gælde for et specifikt våben, men for det autoriserede Torm: »Vores søfolks sikkerhed er det vigtigste for os i vores forretning. Men man kan ikke have reel sikkerhed, hvis man fortæller alle, hvad man gør og ikke gør. Derfor ønsker TORM Af Pia Elers og Lise Mortensen Høy Det vigtigste for os er, at det bliver sikret, at det er kvalificerede vagter med egnede våben, der kommer ombord, og at godkendelsesprocessen kan gå hurtigt, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening. vagtfirma og dermed ét af deres våben. En anden mulighed kan være, at skibene har et aflåst kodet våbenskab ombord, og at de certificerede vagter har koden med sig, når de kommer ombord. n ikke at offentliggøre, hvorvidt vi har ansøgt Justitsministeriet om godkendelse til at benytte bevæbnede vagter eller ej. Denne information anser vi for at være fortrolig.« SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 21
Page 1 and 2: isPs er løbet løbsk Nu skal skær
Page 3 and 4: 4 JoB2seA indeholder over 700 perso
Page 5 and 6: HH-ferries talsmand: Vigtigt, at vi
Page 7: Ø-færger skal blive under kommune
Page 10 and 11: Det er et håndværk Det er hån
Page 12 and 13: Foreningens udsendte i toppen af Na
Page 14 and 15: Af Jakob Wandel Flådefornyelse kr
Page 16 and 17: Af Pia Elers Aspiranter ladt i stik
Page 18 and 19: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 22 and 23: Af Pia Elers A.P. Møller-Mærsk: I
Page 24 and 25: Af Lise Mortensen Høy | Foto: SOK
Page 26 and 27: Af Pia Elers og Lise Mortensen Høy
Page 28 and 29: Tekst og foto: Per Olaf Frederiksen
Page 30 and 31: MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND
Page 32 and 33: Af Lise Mortensen Høy Nye tjeneste
Page 34 and 35: NOTER Havnene ønsker større handl
Page 36 and 37: Af Pia Elers | Foto: Norden Danske
Page 38 and 39: NOTER Træt? • Lav lidt fysisk ak
Page 40: AL HENVENDELSE TIL: SØFARTENS LEDE

Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?