Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
OVERVÅGNING<br />
MÅLING AF ANALYTER/METABOLITTER I<br />
FØDEVARER<br />
(Fastlæggelse af kilde til eksponering, er det fødevarer og i så<br />
fald hvilke)<br />
INDTAGSBEREGNING<br />
KOSTTABELLER<br />
ESTIMERET EKSPONERING<br />
(Beregning af indtag af forurening ud fra indhold og indtag,<br />
fremlæggelse af hvilke fødevarer der bidrager til eksponering)<br />
EFFEKTER<br />
(Sammenligning af eksponering med viden <strong>om</strong><br />
sygd<strong>om</strong>me/gavnlige effekter forudsat en given biotilgængelighed<br />
osv.)<br />
Figur 1. Bi<strong>om</strong>onitering og overvågning af fødevarer.<br />
fremmedstoffer s<strong>om</strong> f.eks. phthalater i vores<br />
fødevarer. DTU Fødevareinstituttet har siden<br />
1980erne overvåget fødevarernes indhold af<br />
kemiske forureninger og næringsstoffer. Vi har<br />
blandt andet ved hjælp af denne overvågning<br />
kunnet konstatere en reduktion i indholdet af<br />
f.eks. tungmetaller over tid (1,2,3). Ved kobling<br />
af disse data med undersøgelser af danskernes<br />
kostvaner har det været muligt at foretage<br />
beregninger af indtaget samt fordelingen<br />
af de pågældende stoffer. Prioriteringen af<br />
hvilke potentielt sundhedsskadelige stoffer, der<br />
skulle overvåges, har først og fremmest været<br />
baseret på, at fødevarerne var den primære<br />
kilde til den humane eksponering. Samtidig<br />
skulle det gælde, at den formodede indtagelse<br />
lå relativt højt i forhold til gældende normer<br />
for maksimalt tilladeligt indtag. Overvågning<br />
samt indtagsberegninger for de overvågede<br />
stoffer har været et vigtigt element i reguleringen<br />
af forek<strong>om</strong>sten af kritiske stoffer i vores<br />
fødevarer med henblik på at fastholde en høj<br />
fødevaresikkerhed i Danmark.<br />
?<br />
=<br />
BIOMONITERING<br />
MÅLING AF ANALYTTER/METABOLITER I<br />
HUMANE PRØVER<br />
(I blod, urin, modermælk eller anden human kilde)<br />
EFFEKTER<br />
(Sammenligning af eksponering med viden <strong>om</strong><br />
sygd<strong>om</strong>me/gavnlige effekter osv)<br />
Ved siden af overvågningsarbejdet er der i<br />
mere enkeltstående tilfælde gennemført bi<strong>om</strong>onitering<br />
for udvalgte stoffer eller stofgrupper,<br />
oftest i et samarbejde med enten de<br />
danske myndigheder og/eller internationale<br />
organisationer s<strong>om</strong> the European Food Safety<br />
Authority (EFSA), World Health Organisation<br />
(WHO) og derudover med en lang række danske<br />
og udenlandske fødevareproducenter. Bi<strong>om</strong>onitering<br />
er en naturlig forlængelse af arbejdet<br />
med overvågning af danskernes kost og<br />
kan være med til at udbygge kendskabet til<br />
sammenhængen mellem de fødevarer, vi<br />
spiser, og eksponeringen for de enten ønskede<br />
eller uønskede indholdsstoffer.<br />
Bi<strong>om</strong>onitering og fødevareovervågning har<br />
dog hidtil ikke været gennemført efter en koordineret<br />
plan. En fremtidig prioritering bør<br />
således sammenholde det beregnede indtag af<br />
såvel toksiske s<strong>om</strong> sundhedsfremmende stoffer<br />
med en modsvarende bi<strong>om</strong>onitering heraf<br />
(figur 1). Med en sådan parallel undersøgelses-<br />
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 19
Change language