Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

Sundhedseffekter af fysisk aktivitet hos børn: Hvilke
tiltag kan foreslås?
Af Lars Bo Andersen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Introduktion
Sundhed hos børn er ikke nogen let størrelse at
definere i epidemiologisk sammenhæng. Livsstilsygdomme
grundlægges i børneårene, men
manifesteres først senere i livet. Dette giver en
del udfordringer, fordi vurderingen af hvilke
tiltag, der er sunde, nødvendiggør, at en gradueret
sundhedstilstand kan måles. Sundhed forstået
i bred forstand indeholder psykiske, sociale
og biologiske grader af funktion, som hver
især er vigtige for barnet, og hvor hver type af
sundhedsparameter kræver en grundig fagspecifik
viden at vurdere.
Den sundhedsparameter, som denne artikel har
valgt at vurdere tiltag op imod, er metabolsk
sundhed, dvs. de biologiske parametre, der
direkte eller indirekte har betydning for risiko
for befolkningssygdomme, som f.eks. hypertension,
hjertesygdom (CVD), diabetes type 2
og overvægt. De centrale biologiske parametre,
som man traditionelt har målt på, er blodtryk,
insulinfølsomhed, blodlipider og overvægt.
Hver af parametrene opfattes som risikofaktorer
for CVD, og et sammenfald af høje
niveauer i disse parametre er blevet betegnet
metabolisk syndrom (MetS) (1).
Stigningen i antallet af overvægtige børn er
blevet tolket som et tegn på, at sundhedstilstanden
hos danske børn er forværret markant i
forhold til tidligere. Imidlertid er BMI kun en
af indikatorerne for den metabolske sundhed,
og et forøget BMI hos normale børn kan skyldes
en tidligere vækst, som igen kan være forårsaget
af en forbedret ernæring. Der er dog
ringe tvivl om, at antallet af børn med meget
høj BMI er steget, og dette er ikke noget sundhedstegn.
Ovenstående peger dog på, at problemet
er mere komplekst end det ofte fremstilles.
Niveauet i CVD risikofaktorer varierer med
alder og køn. Dette faktum har medført, at man
i nogle parametre har valgt at beskrive grænse-
værdier for hver aldersgruppe for hvad der er
usundt. Dette er gjort af International Obesity
Task Force for BMI (2), og det er også forsøgt
med MetS (3). Imidlertid er sundhedstilstanden
ikke et enten/eller, men en gradueret størrelse,
og cutpoints er kun skabt, fordi lægen har lettere
ved at forholde sig til et cutpoint i sin vurdering
af, om der skal medicineres. Hos børn,
hvor man alligevel ikke medicinerer, giver det
mere mening at graduere sundhedstilstanden.
Uanset hvilken metode man vælger, så er det
væsentligt, at der er nogle fysiologiske grunde
til at mange risikofaktorer stiger i det samme
individ, og disse fysiologiske grunde er relateret
til livsstil. Rent matematisk er det muligt at
beregne antallet af individer, hvor risikofaktorerne
ikke er uafhængigt fordelt, og denne
viden benyttes til at definere, hvad der er sundt
eller usundt. Som mål for om et tiltag har positiv
effekt eller ej har vi gennem de senere år
udviklet metoder til at konstruere en sammensat
metabolsk skore baseret på summen af zskorer
for de enkelte CVD risikofaktorer (4).
En z-skore er blot en stardardisering af en variabel
ud fra middelværdien og standardafvigelsen
i populationen. Denne skore har vist sig
nyttig i vurderingen af det enkelte barns metabolske
sundhedstilstand, og det har gjort det
muligt at vurdere effekten af interventioner
samt associationer mellem adfærd, fysisk form,
og overvægt på den ene side og sundhedstilstand
på den anden.
Jeg vil i det følgende benytte betegnelsen MetS
for ophobning af CVD risikofaktorer.
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 75