Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fig 1. Risiko for MetS i relation til objektivt målt fysisk aktivitetsniveau (efter figur fra Andersen et al, Lancet<br />
2006).<br />
Fysiologiske mekanismer relateret til<br />
fysisk aktivitet og associeret med CVD<br />
risikofaktorer<br />
Fysisk aktivitet medfører akutte ændringer,<br />
s<strong>om</strong> påvirker CVD risikofaktorerne. Ligeledes<br />
sker der længerevarende fysiologiske ændringer,<br />
når træningstilstanden forbedres gennem<br />
vedvarende træning.<br />
Nogle af de mest centrale ændringer ved fysisk<br />
aktivitet er en forbedring af føls<strong>om</strong>heden af<br />
insulin og adrenalin, s<strong>om</strong> begge er hormoner,<br />
der regulerer stofskiftet. Insulins primære<br />
funktion er at regulere blodsukkeret, men samtidig<br />
fremmer det fedtdeponering, liges<strong>om</strong> det<br />
påvirker både blodlipider og blodtryk. Muskelcellen<br />
er helt central, fordi 80-90 % af det sukker,<br />
vi indtager med føden, bliver deponeret i<br />
muskelcellerne. Forbedres insulinføls<strong>om</strong>heden,<br />
så behøver vi mindre insulin til at regulere<br />
blodsukkeret, hvilket har en gunstig indflydelse<br />
på deponering af fedt samt på CVD risikofaktorerne.<br />
Vi måler således særdeles stærke<br />
sammenhænge mellem MetS og konditionstal<br />
(se senere). Udviklingen af fedme foregår dog<br />
så gradvist, at det er vanskeligt at måle sammenhængen<br />
mellem aktivitetsniveau, s<strong>om</strong> er<br />
en adfærd, der fluktuerer meget, når det er målt<br />
over korte tidsrum, og udviklingen af fedme.<br />
Sammenhængen mellem konditionstal og overvægt<br />
er en del stærkere, fordi konditionstallet<br />
er et bedre mål for den fysiske aktivitet over de<br />
seneste måneder. Der er i dag enighed <strong>om</strong>, at<br />
overvægt og fysisk inaktivitet har uafhængige<br />
effekter på insulinføls<strong>om</strong>hed og MetS, men<br />
sammenhængene er meget k<strong>om</strong>plekse, bl.a.<br />
fordi de påvirker hinanden indbyrdes. Insulinføls<strong>om</strong>heden<br />
i muskelcellen kan påvirkes af<br />
stoffer, der udskilles fra fedtcellerne (cytokiner),<br />
samt af muskelcellemembranens sammensætning<br />
af fedtsyrer, hvilket både afhænger<br />
af kostens sammensætning og af det fysiske<br />
aktivitetsniveau, idet musklen ved fysisk aktivitet<br />
vil forbrænde de mættede fedtsyrer førend<br />
de umættede. Det er således en akademisk diskussion,<br />
<strong>om</strong> overvægt eller fysisk inaktivitet<br />
er mest skadelig, og det kan undre, at en del<br />
forskere mener, at overvægt er den primære<br />
76 miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr.1, oktober 2009