Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

koncentration og hæmmet ER og AhR
aktivitet, hvorimod der for mænd i de to vestgrønlandske
byer Nuuk og Sisimiut blev fundet
en tendens til øget induceret AR aktivitet. Der
blev observeret en tendens til en modsat rettet
sammenhæng mellem dioxinlignende AhR
aktivitet og ER aktivitet, som støtter opfattelsen
af, at dioxiner udøver en antiøstrogen
virkning.
Så konklusionen er, at den aktuelle cocktail af
serum POP i grønlandske inuitter har hormonforstyrrende
potentiale.
Biomarkører for POP eksponering viste, at
mænd fra Grønland (Inuit) havde signifikant
højere niveau sammenlignet med europæiske
mænd fra Sverige, Ukraine og Polen. Uventet
blev der i de samme studiegrupper vist, at
inuitter havde et lavere niveau af DNA-skader
i sperm i forhold til europæerne, og flere studier
skal udføres for at belyse, om den serum
POP relaterede effekt på hormonreceptorer
og/eller dioxinreceptor kan være de involverede
forklarende faktorer. Dog vides der, at
selen og n-3 umættede fedtsyrer er vigtige
faktorer for produktion af sæd.
Ofte er problematikken mellem traditionel
grønlandsk og importeret kost benævnt som
det ”arktiske dilemma”. Dilemmaet er, at sammen
med indtagelse af den grønlandske traditionelle
kost fås en række vigtige sporstoffer/
antioxidanter, som f.eks. selen samt marine
umættede fedtsyrer, som er vist at have gunstige
effekter på sundhed, men samtidig indtages
der med denne marine kost de bioakkumulerede
POPs, som er mistænkt for en række
ugunstige helbredsffekter. Dog er der en række
studier, som tyder på, at indtagelse af den mere
vestligt prægede kost kan medføre andre sundhedsrisici,
såsom stigning i vægt, diabetes og
cancere, som f.eks. brystcancer. Dog er disse
sammenhænge endnu ikke afklaret og kræver
fortsatte studier involverende bestemmelse af
biomarkører for eksponering og effekter, epigenetiske
sammenhænge og bestemmelse af
relevante genetiske polymorfier, case-control
sammenhænge samt generationsstudier (mor-
barn kohorter) for at belyse betydningen af
eksponering for miljøkontaminanter i fosterstadiet
for fostrets udvikling og sundhedsrisici.
Der bør sluttelig nævnes, at der er behov for
udvikling og brug af nye biomarkører for
effekter f.eks. for POPs potentiale til at hæmme
immunsystemet samt biomarkører for udvikling
af centralnervesystemet.
Tak til personer, der har bidraget til de
præsenterede data.
Forskere tilknyttet enheden for Cellulær &
Molekylær Toksikologi, Center for Arktisk
Miljømedicin, Institut for Folkesundhed:
adjunkt Manhai Long, post. doc. Tanja Krüger,
post. doc. Mandana Ghisari, ph.d.-studerende
Philip S. Hjelmborg, forskningsassistent Yi
Cao, laborant Birgitte Sloth Andersen,
adjungeret lektor, læge Henning Sloth
Pedersen, lektor Bente Deutch, lektor, dr. med.
Jens C. Hansen. Kollegaer i Inuendo projektet.
www.inuendo.dk
Studierne blev gennemført med økonomisk
støtte fra Miljøministeriet (DANCEA), Det
Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd,
Aarhus Universitets Forskningsfond, The
National Institute of Health (NIH, USA), Den
Europæiske Union.
Yderligere oplysninger:
Eva Bonefeld-Jørgensen, ebj@mil.au.dk
Referencer
1. AMAP, 1997. Arctic Pollution Issues: A State
of the Arctic Environment Report. Arctic
Monitoring and Assessment Programme, Oslo.
xii+188 pp. www.amap.no, publications online.
2. AMAP, 2002. Arctic Pollution 2002. Arctic
Monitoring and Assessment Programme, Oslo.
xii+112 pp. www.amap.no, publications online.
3. ACIA, 2004. Impacts of a Warming Arctic.
Arctic Climate Impact Assessment. Cambridge
University Press. 139 pp. www.amap.no, publications
online.
66 miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009