Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

Forurening i Arktis. Monitering af niveauer og effekter i
arktiske rovdyr.
Af Christian Sonne og Rune Dietz, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Baggrund
Siden midten af 1980erne er de grønlandske
fødekæder blevet overvåget mht. ophobning af
langtransporterede miljøgifte. Det har vist sig,
at havpattedyr i særlig høj grad opkoncentrerer
både hormonforstyrrende organiske miljøgifte,
så som organokloriner (f.eks. PCB), bromerede
flammehæmmere (f.eks. PBDEs) og perfluorerede
kemikalier (f.eks. PFOS), samt tungmetaller
(f.eks. kviksølv, cadmium, bly og selen).
Udslip af organiske miljøgifte - ofte kaldet
POPer (Persistent Organic Pollutants) - i
Grønland er minimalt, og fundet af høje koncentrationer
i specielt østgrønlandske isbjørne
skyldes atmosfærisk og marin transport fra
sydligere breddegrader. Her fordamper - evaporerer
- stofferne på grund af de relativt højere
temperaturer og deres flygtighed, bestemt
af de fysisk-kemiske egenskaber af gasserne,
og slipper på den måde ud i atmosfæren. Luftmodeller
har vist, at POPer i Eurasiske luftstrømme
især bevæger sig mod den kolde østgrønlandske
atmosfære, hvor de udfældes for
derefter (pga. deres fedtopløselige egenskaber)
at ophobes i fedtvævet i de lange marine fødekæder,
hvor de ender i isbjørnene og til sidst i
Inuit befolkningen.
Også tungmetaller ophobes i dyr ved
Grønlands kyster. Der er kommet specielt
meget fokus på kviksølv, da dette har vist sig
at give neurologiske skader hos børn på bla.
Færøerne. Tidligere har cadmium også været
under luppen for bl.a. at medvirke til udviklingen
af nyre- og knoglesygdomme hos både
dyr og mennesker. Kviksølvkoncentrationen er
høj i isbjørne, men forventes at være endnu
højere i hvaler, som det kendes fra Færøerne,
og i Nordvestgrønland er koncentratrationerne
højest og stiger stadigvæk.
Det er disse faktuelle forhold og frygten for det
sårbare arktiske dyreliv og den oprindelige
befolknings sundhedstilstand, som har gjort, at
man har fokuseret på isbjørnen som indikator
og inuitter i specielt Scoresbysund. Dette har
tilvejebragt en stor viden om stoffernes globale
spredning, tidsmæssige udvikling og mulige
effekter på isbjørne fjernt fra deres oprindelige
brug. Idet isbjørne er en vigtig del østgrønlandske
inuitters fødegrundlag, er det ikke utænkeligt,
at tilsvarende helseeffekter kan måles på
mennesker i dette omtåde
Biomonitering af koncentrationer.
Traditionelt set er biomoniteringen af forurening
i Grønland inddelt i det marine og terrestriske
miljø. Undersøgelserne har vist, at koncentrationerne
af de fleste miljøgifte på nær
radioaktivitet er højest i de marine organismer.
Det er specielt de vestgrønlandske havpattedyr,
der ligger højest i tungmetalindholdet, mens
østgrønlandske havpattedyr ligger højest i
POPer. Kviksølv har i særlig grad været i forskernes
søgelys, da dette metal har vist en
stigning over tid. Således stammer mere end 94
% af det kviksølv, som dyrelivet indeholder,
fra menneskeskabte kilder. Denne stigning synes
at fortsætte i Norvestgrøndland og visse
dele af Canada. Østkysten synes at udvise et
fald mellem midten af 1970erne og år 2000 på
grund af den aftagende kulfyring i Europa,
men herefter synes en ny stigning at finde sted,
muligvis på grund af de klimatiske ændringer,
der tager fart i disse år.
For de konventionelle POPer er nogenlunde
den samme tidstrend observeret på østkysten
baseret på den lovmæssige begrænsning af
disse stoffer, men igen er der sket en stigning
efter år 2000, som på nuværende tidspunkt
mistænkes for at være koblet til de klimatiske
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 51