Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

Reproduktionsforstyrrelse og perfluorinerede kemikalier
Af Jørn Olsen, School of Public Health, UCLA og Aarhus Universitet.
Baggrund
Perfluorinerede kemikalier (PFCer), hvoraf
de mest udbredte er perfluorooctanatsulfat
(PFOS) og perfluorooctanat (PFOA), har været
produceret siden 1950erne og er nu meget udbredt
i vort biologiske miljø. De blev første
gang påvist i den amerikanske ørn, men kan nu
også påvises hos langt de fleste mennesker i
vor del af verden. Kemikalierne ophobes især i
lever og nyrer, men kan påvises i blodet. De
har lange halveringstider på 3-5 år og er således
svære at skille sig af med.
Stofferne er udbredte, fordi de har en lang
række værdifulde kemiske egenskaber. De er
fedt- og vandafvisende og bruges derfor i produktionen
af blandt andet tøj, sko, tæpper og
stegepander. De virker også blødgørende og er
derfor blevet brugt med denne egenskab i
shampoo og i rengøringsmidler. De bruges
også i indpakningsmateriale for fødevarer og
til at beklæde engangsbægere for at sikre, at de
kan kolde til varme drikke og lignende.
Alle disse egenskaber er gode og nyttige og
svære at undvære. Visse iagttagelser tydede på
helbredsproblemer ved udsættelse for PFOS,
og produktionen af dette stof blev derfor nedsat
efter 2002, men til en vis grad erstattet med
en højere produktion af PFOA.
PFCer kan optages i kroppen via indånding
eller det, vi spiser og drikker. PFOA og PFOS
kan også dannes i kroppen ud fra andre PFCer.
Det var uventet, at disse stoffer indgik i det
biologiske miljø, og derfor ved man endnu
ikke meget om deres eventuelle sundhedsskadelige
effekter på mennesker. I dyreforsøg
kan man inducere biologiske forandringer med
store doser PFCer.
Metode
Med en så stor udbredelse af disse stoffer bør
man undersøge, om de giver helbredsproblemer
for mennesker, og denne forskning er
kommet sent i gang. Sådanne studier skal omfatte
de højest eksponerede og de mest sårbare.
Vi har især beskæftiget os med gruppen af gravide
kvinder og nyfødte børn. Vi har gjort det
med udgangspunkt i den befolkningsundersøgelse,
der blev etableret i 1996-2002: ”Bedre
sundhed for mor og barn”, også kendt som den
nationale fødselskohorte. Denne undersøgelse
omfatter tæt på 100.000 mødre og deres børn. I
undersøgelsens materiale indgår 2 blodprøver
fra mødrene, taget under graviditeten, og en
blodprøve fra barnet, taget fra navlesnoren kort
tid efter fødslen. Forskningsresultater fra denne
kohorte, sammen med resultater fra vor PFCstudie,
kan findes på www.bsmb.dk .Kort fortalt
har vi undersøgt følgende:
Fra fødselskohorten udtrak vi tilfældigt 1.400
kvinder og børn og undersøgte deres blodprøver
for PFOA og PFOS. Disse analyser blev
sammenholdt med helbredsdata fra de samme
personer. Vore studier viste, at vi kan påvise
PFOA og PFOS i alle disse prøver (på nær én),
men koncentrationerne er meget lave - de kan
kun måles i nanogram pr. ml. Det er faktisk
først for nyligt blevet muligt at lave præcise
laboratorieanalyser på så lave koncentrationer.
Resultater
Vi kan med disse analyser vise, at koncentrationerne
i moderens blod som forventet holdes
ret stabilt gennem graviditeten. Stofferne går
over i fosteret og kan måles i fosterets/barnets
blod, men i koncentrationer, der ligger noget
lavere end hos moderen. Denne transport/
udskillelse fra mor til barn, som sikkert også
fortsætter gennem ammeperioden, er forment-
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 49