Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KRAM-undersøgelsen<br />
Af Tina Kold Jensen 1 , Philippe Grandjean 1 , Helle Raun Andersen 1 , Flemming Nielsen 1 ,<br />
Louise Eriksen 2 , Tine Curtis 2<br />
Resume<br />
Bortset fra mindre projekter findes der ikke et<br />
overblik over danskernes eksponering for kemiske<br />
forureninger. En mulighed for at opnå<br />
ny viden på dette felt er opstået i forbindelse<br />
med KRAM-undersøgelsen (Kost, Rygning,<br />
Alkohol og Motion), der blev gennemført af<br />
Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk<br />
Universitet, hvor <strong>om</strong>kring 18.000 tilfældigt<br />
udvalgte danskere fra 13 k<strong>om</strong>muner blev<br />
undersøgt og besvarede spørgeskemaer. Ved<br />
denne lejlighed fik vi mulighed for at tage<br />
ekstra serum- og fuldblodprøver samt hårprøver<br />
hos cirka 5.500 danskere fra 4<br />
k<strong>om</strong>muner repræsenterende en storby, en<br />
større og en mindre by samt en landk<strong>om</strong>mune<br />
(Frederiksberg, Varde, Faaborg-Midtfyn og<br />
Ærø) til oprettelse af en biobank. Formålet<br />
med biobanken er at opnå viden <strong>om</strong><br />
eksponeringen for forureningsstoffer, den<br />
normale variation af bi<strong>om</strong>arkører i den danske<br />
befolkning og deres sammenhænge med<br />
risikofaktorer og sundhedsparametre.<br />
1<br />
Baggrund<br />
En række lande har iværksat programmer til<br />
målinger af baggrundsniveauer af fremmedstoffer<br />
i befolkningen med henblik på overvågning<br />
af mulige risici for skadelige effekter.<br />
Centers for Disease Control and Prevention i<br />
USA har således et stort program (NHANES,<br />
National Health and Nutrition Examination<br />
Survey), hvor der måles op mod 200 stoffer i<br />
blod og urin hos repræsentative grupper i befolkningen<br />
(1). Også Tyskland har et større<br />
måleprogram med jævnlige målinger i forskellige<br />
regioner (2). Andre lande har mindre pro-<br />
1<br />
IST, Miljømedicin, Syddansk Universitet.<br />
2<br />
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk<br />
Universitet.<br />
grammer knyttet til bestemte eksponeringer eller<br />
medier, s<strong>om</strong> f.eks. måling af persistente forureningsstoffer<br />
i brystmælk, s<strong>om</strong> er en WHOkoordineret<br />
aktivitet (3). Grønland og Færøerne<br />
har deltaget i veltilrettelagte undersøgelser,<br />
s<strong>om</strong> har givet anledning til væsentlige interventioner<br />
over for skadelige eksponeringer fra<br />
kosten (4). I Danmark savnes et sådant måleprogram<br />
(5), og der eksisterer kun sporadisk<br />
viden <strong>om</strong> eksponeringer i befolkningen, herunder<br />
hos sårbare grupper s<strong>om</strong> f.eks. børn (6).<br />
Dog er undersøgelser gennemført på Fyn for at<br />
opnå danske referenceværdier for metaller<br />
(7,8). Verdensnaturfonden (WWF) har gennemført<br />
et tregenerationsstudie med 13 familier<br />
fra Danmark og 11 andre europæiske lande<br />
med målinger af koncentrationer af miljøfremmede<br />
stoffer hos mennesker. Blodprøver fra<br />
henholdsvis bedstemødre, mødre og døtre blev<br />
analyseret for 107 forskellige miljøfremmede<br />
stoffer. Mindst 18 forskellige stoffer blev målt<br />
i hvert familiemedlem. Nogle af stofferne blev<br />
fundet oftere og i højere koncentrationer hos<br />
den yngste generation, mens den ældste generation<br />
havde højere koncentrationer af de tidligere<br />
anvendte kemikalier (9). Tilsvarende har<br />
Greenpeace udført en række bi<strong>om</strong>oniteringsstudier<br />
(10), det seneste i form af stikprøvemålinger<br />
blandt kendte danskere, hvor der kunne<br />
detekteres en række forureningsstoffer i blodet.<br />
På denne baggrund er interessen for den almindelige<br />
befolknings eksponering for miljøfremmede<br />
stoffer øget i såvel befolkningen s<strong>om</strong> hos<br />
myndigheder og forskere. Den øgede udsættelse<br />
for miljøfremmede stoffer i dagligdagen er<br />
sat i forbindelse med øget forek<strong>om</strong>st af reproduktionsskader,<br />
luftvejslidelser, allergier og<br />
kræft i befolkningen. I forlængelse af SCALE<br />
initiativet (Science, Children, Awarenessraising,<br />
Legislation og Evaluation) (11) har EU<br />
startet forberedelsen af et bi<strong>om</strong>oniteringsprogram<br />
for befolkningerne i medlemslandene for<br />
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 69