Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

udgøre op til 90 % af det samlede humane indtag
(12,13). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,
EFSA, har derfor gennemført en
grundig evaluering af fem af de kommercielt
vigtige phthalater: DEHP, dibutylphthalat
DBP), butylbenzylphtalat (BBP), di-isononylphthalat
(DiNP) og di-isodecylphthalat (DiDP)
og fastlagt Tolerable Daglige Indtag, TDI-værdier,
herfor (14). Med udgangspunkt i disse
vurderinger har Europa-Kommissionen fastlagt
dels migrationsgrænser for afsmitning fra fødevarekontaktplast,
dels begrænset det tilladte
indhold i plasten. DTU Fødevareinstituttet har
siden sommeren 2008, hvor reglerne trådte i
kraft, undersøgt en række kontrolprøver for
Fødevarestyrelsens regioner (15) og fundet
ulovlige plastprodukter i kategorierne: glasemballager
med skruelåg fra 3. lande (16), transportbånd,
slanger til flydende fødevarer og
plasthandsker. Fundene er knyttet til anvendelsen
af blødgjort PVC-plast, som ofte indeholder
op mod 40 vægtprocent blødgørere, hvoraf en
del kan være phthalater. På grund af phthalaternes
lipofile karakter er det specielt fødevarekontaktmaterialer,
der bruges til fedtholdige
fødevarer, som er i fokus. Det er af betydelig
interesse at kunne kortlægge kilderne til phthalatindtaget
og at kunne gribe ind med kontrolmæssige
foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
Phthalaterne, dvs. diestrene, er ikke persistente
i mennesker og dyr, og deres permanente tilstedeværelse
overalt skyldes primært de store
mængder, som produceres. Stoffernes omdannelse
til de mere hydrofile phthalatmonoestre i
organismen er velkendt, og den videre metabolisering
herfra er under udforskning (17). Der
er gode muligheder for at bruge måling af
metabolitter i urin og mælk fra dyr og mennesker
som mål for eksponeringen. En samtidig
bestemmelse af phthalater og metabolitter i
konsum- og modermælk står højt på listen over
ønskværdige undersøgelser. Aktuelt er en
metode til LC-MS analyse af monophthalater
og hydroxymetabolitter i animalske fødevarer
og evt. biomonitering ved at blive valideret ved
DTU Fødevareinstituttet.
Bromerede flammehæmmere (BFR)
Bromerede flammehæmmere omfatter flere typer
af kemiske forbindelser, der anvendes i
produkter for at gøre dem mere brandsikre,
f.eks. i møbler, plastik, tekstiler, byggematerialer
og elektrisk udstyr som PCer og TV. Indeklima
(specielt støv i hjemmet) og fødevarer
formodes at være de vigtigste kilder til eksponering
for bromerede flammehæmmere (18).
De mængdemæssigt vigtigste flammehæmmere,
polybromerede diphenylethere (PBDE),
hexabromocyclododecan (HBCD) og tetrabrombisphenol
A (TBBPA) er undersøgt af
DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen
i bl.a. konsumfisk, men en samlet indtagsberegning
via de vigtigste animalske fødevarer
afventer yderligere data fra animalske fødevarer.
Der findes flere hormonforstyrrende og sundhedsskadelige
stoffer i fødevarer, hvor biomonitering
af den humane eksponering kunne bidrage
til en større forståelse af eksponering og
effekter, men kun dette begrænsede udpluk
medtages her. Andre eksempler på sundhedsskadelige
stoffer i fødevarer, hvor biomonitering
er anvendelig, er kort beskrevet i faktaboksen.
Essentielle stoffer med lavt indtag
Biomonitering af selen og overvejelser om
behovet for supplementering
Selen er et essentielt sporstof, der indgår i
kroppens antioxidative forsvar og formentlig
kan beskytte mod en række sygdomme, herunder
hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det amerikanske
Nutritional Prevention of Cancer
(NPC) Trial var det første studie, der fandt en
forbyggende effekt af selen mod visse former
for kræft (prostata, endetarm og lunge).
Indholdet af selen i plasma fra usupplementerede
individer (placebogruppen), der deltog i
et andet amerikansk studie (SELECT), lå
imidlertid betydeligt over det tilsvarende indhold
i danskeres plasma. Figur 5 sammenholder
selenniveauerne i den amerikanske undersøgelse
med risiko for dødelighed og de tilsvarende
værdier for ældre danskere, der deltog i
24 miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009