Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

CAMB - Copenhagen Aging and Midlife Biobank.
Perspektiver for fremtidig forskning.
Af Kirsten Avlund 1,2,3 , Helle Bruunsgaard 4 , Ulla Christensen 1 , Nils-Erik Fiehn 5 , Åse Marie
Hansen 1,6 , Poul Holm-Pedersen 5 , Eva Jepsen 1 , Drude Molbo 1 , Erik Lykke Mortensen 1,2,7 ,
Merete Osler 1,2,3,8 og Rikke Lund 1,2
Etablering af en ny forskningsbiobank på
tre eksisterende kohorter
Internationalt set står Danmark stærkt i den epidemiologiske
forskning på grund af den direkte
adgang til databaser af høj kvalitet med stor
bredde i sociale, biologiske og helbredsmæssige
forhold. Eksistensen af personregistreringen
CPR gør det lettere at gennemføre populationsundersøgelser,
herunder i særlig grad kohortestudier
med næsten komplet follow-up.
Disse unikke betingelser er baggrunden for det
synspunkt, at “Denmark is the epidemiologist’s
dream” (1).
1
Forskergruppen ved Institut for Folkesundhedsvidenskab
og Odontologisk Institut,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet har adgang til flere
kohortestudier med kliniske og biomedicinske
data, i op til 50 års forløb, hvilket giver basis
for at studere aldringsprocesser i et livsforløbsperspektiv.
En væsentlig del af forskergruppens
gerontologiske forskning er baseret på kohortestudier,
der omfatter personer, som på nuværende
tidspunkt er gamle (f.eks. aldringsstu-
1 Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet.
2 Center for Sund Aldring, Københavns
Universitet.
3 Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk,
Aarhus og Københavns Universitet.
4 Center for Inflammation og Metabolisme,
Rigshospitalet.
5 Odontologisk Institut, Københavns Universitet.
6 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
7 Institut for Sygdomsforebyggelse, Region
Hovedstaden.
8 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
dierne ved Forskningscenter for Forebyggelse
og Sundhed i Glostrup). Disse eksisterende
data er unikke på mange måder, men de er ikke
optimale, først og fremmest fordi de omfatter
relativt få personer (f.eks. 1914-kohorten i
Glostrup, se nedenfor).
Forskergruppen har imidlertid også adgang til
data fra store kohorter, der omfatter midaldrende
personer: (1) Metropolit Kohorten (n =
11,532), (2) Marginaliseringsprojektet (Danish
Longitudinal Study on Work, Unemployment
and Health) (n = 9,938), og (3) Rigshospitalets
Mor Barn kohorte (n = 9,125). Disse databaser
er via CPR-registret koblet op til Dødsårsagsregistret,
Det Psykiatriske Centralregister,
Landspatientregistret, Lægemiddelregistret og
Danmarks Statistik. Efter en mangeårig planlægningsfase
er vi nu i gang med at etablere en
forskningsbiobank, The Copenhagen Aging
and Midlife Biobank (CAMB), baseret på disse
tre kohorter.
Der er to hovedgrunde til at etablere en stor
biobank på personer midt i livet. For det første
vil en udbygning af disse tre kohorter give mulighed
for adskillige fremtidige projekter, især
inden for aldringsforskning. De kohorter, som
hidtil er anvendt i aldringsforskning, er som
nævnt begrænset af små sample størrelser ved
baseline. Dette har resulteret i statistiske styrkeproblemer,
især når eksponeringen undersøges
over flere år. Et eksempel er data baseret
på 1914-kohorten fra Glostrup, som omfatter et
meget bredt spektrum af biologiske, kognitive,
helbredsmæssige og sociale variabler fra midt i
- til sent i livet. Mens sample størrelsen ved
50-årsalderen (i 1964) tillod forholdsvis detaljerede
analyser (n = 802), medførte naturligt
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 81