Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Scott Sørensen skriver: Tematikken i et sådant spil er, i overensstemmelse med genrekoden, den horror, der opstår, når noget skifter karakter og udfordrer grænsen mellem det menneskelige og det umenneskelige (dyriske) eller det menneskelige og det overmenneskelige (guddommelige og paranormale) og sår tvivl om størrelser som identitet, kroppen og kønnet. (ibid. s.55) Horror og fantasy har mange forskellige egenskaber som genrer, men de har samtidigt nogle fællestræk, som er interessant at kigge på i denne sammenhæng. Begge genrer forvalter fantastiske forestillinger, monstrøse figurer, overnaturlige kræfter og logikker. De leger begge med livets og virkelighedens grænser: det guddommelige, det unaturlige, livets skæbne og dødelighed. De repræsenterer begge en søgen efter det irrationelle, det religiøse og det mystiske, som en flirt med de forestillinger og rationaler, der tilhører en præmoderne samfundskultur. Science fiction og gangsterdramaer Science fiction handler om den fjerne fremtid, den nære fremtid eller postapokalyptiske scenarier. Som fortolkningsmatrice kendetegnes den ved netop at indregne vores moderne tid. Nutidens og fremtidens teknologi og videnskab tænkes sammen i scenari- erne, og de grundlæggende spørgsmål om mennesket relateres til teknologiens fremskridt, mennesket som maskine og robot, mennesket som underlagt eller suverænt i forhold til teknologi etc., i stedet for fantasy-spillenes måde at relatere mennesket til natur, guddom og skæbne. Science fiction er også ofte iblandet action-genrens dramatik og handlende agenter. Og som regel er det de gode som vinder og de onde som taber, ligesom i actionfilmen. Anne Scott Sørensen beskriver hvordan truslen eller faren mod mennesket i den klassiske science fiction typisk er en lokaliserbar, ekstern størrelse. I science fiction er faren gestaltet i det ydre som maskinel, drugs, rumvæsener og rumfartøjer fra andre planeter eller operative teknologier. Sammenlignet med horror, handler sf mere om det rationelle og det fornuftige/forstandsmæssige end om det irrationelle og det begærlige/det moralske og mere om det kollektive og det politiske ende om det individuelle og moralske. (op.cit., s. 58) I cyberpunk er teknologien ikke mere en ydre fare, men i stedet har teknologien, i form af microchips og proteser, trængt længere og længere ind i identiteten og i kroppen. Andre genrer som også har været afprøvet og gennemspillet som live rollespil, er gangsterrollespil. Gangsterfilmen er forgængeren til politifilmen, og den repræsentere en mere realistisk og delvis Side 24 Vinduet samfundskritisk genre end f.eks. fantasy, horror og science fiction. Gangsterfilmen beskriver en underverden, ikke med trolde og orkere, blodige monstre eller robotter, men derimod en af virkelighedens underverdener fyldt med vold og kriminalitet. Rollespillets imaginære fortællinger En måde at forstå de forskellige narrative aspekter der findes i live rollespil, er at skille mellem spillets plot, performativitet og imagination. Plottet er beskrevet i scenariet og relaterer sig til de genrer og populære myter som jeg har beskrevet, og udgør dermed de konkrete fortællinger, der kan/skal gennemspilles. Plottet udvikles af scenarieforfatterne inden selve spillet, men også fortløbende mellem de officielle slag/spil når spillere typisk mødes for at kreer nye sidehandlinger og nye dramaer og her udvikles også karaktererne. Liverollespillets performativitet gælder selve spillernes spil og hvordan scenariet iscenesættes og realiseres. Liverollespillets imaginære aspekt omfatter de forestillinger og fortællinger der formes inde i deltagernes hoveder, typisk som en blanding af fællesmytisk univers (f.eks. middelalderlige eller eventyrlig univers) og unikke, individuelle (selv)fortællinger. De imaginære fortællinger er knyttet til individerne og deres fantasier, drømme og indre forestillinger relateret til rollespillet, og er derfor et supplement til scenariets plot og fiktion. December 2006
De bedste scenarier, de mest dramatiske slag og de mest betydningsfulde scener foregår netop inde hovedet på spilleren, hvor den ydre handling og spillested fungerer som fiktionsmarkering og ramme for indre forestillinger. På samme måde som det hvide tov afmærker og indikerer kongens slot, er scenariets ydre fortælling blot en afmærkning og indikator på spillernes indre mytologiske og fantastiske fortællinger. Fantasi og imagination er på ingen måde forbeholdt rollespil, men findes som et vigtigt element i legekultur, på samme måde som i reklame- og forbrugerkultur samt mediebrug (André Jansson: Image Culture, Göteborg 2002) De mediekulturelle genre i liverollespillet gør sig gældende som fortolknings- og handlingsmønstre i forhold til alle tre aspekter. Det vil sige at scenariet (plottet) som det skriftlige forlæg for et konkret live rollespil, udvikles og præsenteres ud fra konkrete genre, f.eks. et pirat-scenarie, en fantasy-kampagne eller et vampyr-scenarie. Spillernes udførelse af de konkrete scenarier (det performative aspekt), er på samme måde inspireret og styret af spillernes kendskab til de specifikke genre- konventioner, f.eks. kan du ikke spille troldmand i et pirat-scenarie eller ork i et vampyrspil, og ligeledes hører typisk fysiske slåskampe hjemme i et fantasyspil, mens intrigespil passer i vampyrspillet. De imaginære fortællinger er en videreudvikling af plottets og spillets fortælling. Det opstår en særlig dynamik mellem spillets fysiske og stilistiske elementer (kroppe, scenografi og landskab) samt plottets velkendte fortællestruktur på den ene siden, og spillernes imaginære universer på den anden. Genkendeligheden i plotstruktur, genre og figurer fungere som konkret ramme for spil og fantasi. På samme måde som de fysiske rammer og simple scenografiske markører (landskabet, kroen, kongeslottet m.v.) stimulerer til fantasiproduktion og imagination. Fordi scenografien er så simpel, og fordi plottet følger simple skabeloner og konflikter, fordres spillernes imaginære forestillingsevner desto mere. Det er her rollespillets grundlæggende fascination og kreative kraft findes. Rollespil er derfor ikke kun tale om gennemspilning af mediekulturens kendte fortællinger, men en videreudvikling af dem, hvor der er muligt at projicere sig selv ind i disse fiktionsunivers og eventyr. Jeg kan se mig selv som Mel Gibson, jeg kan se mig selv som en blodtørstig vampyr og jeg kan sætte mig selv ind i en eventyrlig verden hvor jeg selv gør en forskel. Note: Artiklen er baseret på artiklen: Jeg – en actionhelt! Liverollespillets populærkulturelle matricer, fra antologien Rollespil, redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade og udgivet på Aarhus Universitetsforlag 2006. Litteratur Dalsgaard, Niels (2000). Guide til fantastisk litteratur – Science fiction, fantasy- og horror-litteraturens hvem er de? Hvad skrev de?. København: Fremad Div. (1994-2001). Den Store Dansk Encyklopædi. København: Gyldendal Gran, Anne-Britt (2004). Vår teatrale tid. Lysaker: Dinamo Forlag Jansson, André: (2001) Image Culture, Göteborg Universitet Scott Sørensen, Anne (2002). ”Rollespil som fortællende medie – et narrativt og mediekulturelt perspektiv”. I: A. Scott Sørensen (red.): Trolddommen Lærlinge. Odense: Odense Universitetsforlag (Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 44) Waade, Anne Marit (2002). Teater i en teatralisert samtidskultur, resepsjonskulturelle mønstre i aktuel scenekunst. Ph.d.-afhandling. Århus: Center for Tværæstetiske Studier, Aarhus Universitet (upubliceret) December 2006 Vinduet Side 25
Page 1 and 2: Tema: Live rollespil P e t e r S a
Page 3 and 4: Live rollespil er ægte interaktion
Page 5 and 6: difulde kommercielle brands. Tvært
Page 7 and 8: et frygtindgydende mod kaster sig u
Page 9 and 10: Danmark hvor deltagerperspektivet o
Page 11 and 12: slutsomme mænd i ringbrynjer og so
Page 13 and 14: sport er relativt kontekstfrit, men
Page 15 and 16: og har i erhvervsmæssigt øjemed,
Page 17 and 18: skellen er, at byggematerialer er m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Rollespil - i æstet
Page 21 and 22: matisk konsensus - samt derved opdy
Page 23 and 24: Der er nu sået ondt blod mellem A
Page 25: le historiske strømninger, for eks
Page 29 and 30: i hovedet, er man Selvdød. Når ma
Page 31 and 32: iologiske og kulturelle køn, de ha
Page 33 and 34: tråd’er nødvendig f, eks omkrin
Page 35 and 36: Undervisning i virkeligheden Om opl
Page 37 and 38: startede som en undervisningsnedlæ
Page 39 and 40: Vinduets forside februar 1995 under
Page 41 and 42: mønstre - også i Kina. Den økono
Page 44: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?