Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

En af drengene fortæller også hvordan han i begyndelsen var soldat hos lensherren, men det blev for kedeligt for ham. Det passer ham meget bedre at være med i en fri gruppe. På vej tilbage til fritidsordningen fortæller en af de voksne at noget af det der også gør det rigtig sjovt, er de tricks de voksne indbyrdes laver med hinanden og at børnene nyder når de er en del af de voksnes indbyrdes drillerier og leg. Og så når børnene rigtigt tager røven på en. Han fortæller med stor begejstring om en tyvebande af piger der i en længere periode huserede i udkanten af Skovland. De udviklede forfinede måder at stjæle på og der gik noget tid før de egentlig fandt ud af hvem de var og hvad der foregik. Selv når de fik fanget nogle af dem og holdt rettergang fandt de måder at befri hinanden på og fortsatte med at stjæle. Det blev en sjov udfordring til det lille fiktive samfund som måtte løses inden for legens og fiktionens rammer - og hvor drivkraften hele tiden var at holde spillet i gang. En legeplads for voksne og børn Derfor: Først og sidst så er der legen (eller spillet!). Ja, ja, jeg ved det: bare at sige leg som formål eller begrundelse i sig selv er som regel ikke nok (selv om tiden arbejder for det). Det kræver om ikke andet så en formulering af hvad legen er og sådan er vi allerede på vej ind i enhver pædagogisk begrundelses glidebane, der i sidste ende ender med de store filosofiske spørgsmål om altings sammenhæng. Jeg gør det alligevel: Leg – eller det legende - som omdrejningspunkt og udgangspunkt for menneskets kreative skaberkraft og nysgerrighed, som den dybt opmærksomhedskrævende tilstand vi mere eller mindre altid stræber efter. Og leg (og kreativitet) som et moderne samfunds vigtigste vækstressource (!) Altså: Live rollespil i pædagogisk (daginstitutions) praksis har som vigtigste potentiale at give mulighed for en legeplads for både børn og voksne. - Det fordrer en balance mellem det strukturerede og det åbne. Frihed for deltagerne til at indgå i spillet på måder, der ikke kan være rigtige eller forkerte, frihed til at skabe sin egen leg inspireret af rammen og mulighed for at selv at vælge graden af styring. Ida i 0. b kan vælge at være kromutters datter og modtage ordrer om næsten alle handlinger. Søren og Ib og Peter fra 3.c kan bygge deres egen lejr dybt inde i skoven og spille et spil i spillet som kun de kender. Live rollespil i pædagogisk praksis er altså ikke her primært et værktøj til læring, selv om læring er et uundgåeligt og selvfølgelig slet ikke uønsket biprodukt. Men legen er drivkraften; måske er det passende her at bruge begrebet spil forstået i en Gadamarsk betydning: Spillet hersker over spillerne som må spille spillet. Drivkraften er at holde spillet i gang. 9 Vi kan også kalde det at æstetiske mål styrer: (Kunst)Værket – her i live rollespillet som evigt formbart og foranderligt produkt - er processens drivkraft ligesom værket ER processen: Når processen stopper er der intet værk. Søren Langager siger. ”Styrken i netop den æstetiske produk- Side 6 Vinduet tion i specialpædagogisk virksomhed kommer altså frem ved at forholde sig til det producerede – værket – som det centrale, i stedet for at tænke i tilrettelæggelsen af æstetiske processer ud fra diverse pædagogiske, psykologiske eller pædagogiske mål”. 10 Samtidig vil jeg – sammen med Feiwel Kupferberg 11 - gerne understrege at i en pædagogisk kontekst kan vi altid kun låne af de æstetiske og kunstneriske metoder: Målene og normerne indenfor kunstens og pædagogikkens regime er forskellige. Vores mål er ikke først og fremmest at skabe værker men at give betingelser for livsduelige mennesker (sådan cirka!). Dilemmaet mellem æstetiske mål og pædagogiske mål er som sådan ikke et dilemma men en balance som konstant må søges Og til slut lige et par ord om en sidste dikotomi: For ikke at ende i endnu en pædagogisk fælde af rigtigt og forkert, af uudholdelig pædagogisk politisk korrekthed hvor leg er godt og læring er ondt så lad mig slå fast: Nu er verden jo ikke i sig selv opdelt i dikotomier og vi ved vel alle at læring er en væsentlig drivkraft for mennesket – også i legen: hvis ikke legen er tilpas udfordrende og stimulerer ny erfaring – eller bidrager til at forfine og vedligeholde en næsten-kunnen, så fastholder den ikke vores opmærksomhed længe. Live rollespil brugt som værktøj for læring er heldigvis velkendt og bruges med succes i skoler og i organisationer og det lyder supersjovt for alle at være med til. Men hvis vi vil fastholde en daginstitutionspædagogik i Rimeras taler med de døde Skjalden December 2006
Danmark hvor deltagerperspektivet og børnenes (rimeligt) frie udfoldelse i en fri-tid sammen med engagerede voksne er væsentlig, så må vægtningen i live rollespillet tage sit udgangspunkt i legen (at spille spillet) og i den subjektive værdi for deltagerne. Der skal være frihed til at vælge deltagelsesgrad og styringsgrad for den enkelte, der skal være plads til det vilde og uforudsigelige og det legende samvær mellem børn og voksne. Samtidig må der gerne – eller rettere der skal nok! - være mulighed for og arbejdes bevidst med sekundære læringsmål. Undervejs i spillet beslutter jeg flere gange at nu må jeg finde troldmanden Rimeras og han må hjælpe mig i rolle; jeg vil være med, jeg vil snakke med børnene. Jeg får lyst til at være med i handlingen, forstærke spillet nogle steder. Bagefter, da vi sidder bænket rundt om bordet i fritidsordningen sammen med de fire deltagende pædagoger siger Jean – alias troldmanden Rimeras: ”August måned vil være et godt tidspunkt at komme igen og så skal I i rolle”. De har snakket om at vi kunne være falske druider, plattenslagere simpelthen, som børnene kunne afsløre undervejs. Jeg har til gengæld flere gange set mig selv som en fordrukken adelsfrue på gennemrejse med mine to væbnere. Så kunne jeg blandt andet sidde på kroen og te mig og lave mange fede plots og snakke med smede, bønder, soldater og skønjomfruer. Eddy ser os som en gøglertrup på gennemrejse. Jeg ser straks mig selv som bjørnetæmmer med en Eddy som klarinetspillen- de bjørn og Thomas som en dansende malende hund. - Jeg kunne selvfølgelig også skaffe en krystalkugle til den falske druide og få alt muligt ud af børnene og bilde dem alt muligt ind. Være rigtig snedig ond. På vej hjem i bilen og de følgende dage opdager jeg flere gange at jeg digter videre; ser mig selv i forskellige roller og ser scenarier udspille sig. Hvad kan jeg forklare det med andet end at: Det er sjovt! Noter 1.Cushman; her i Carsten René Jørgensens (2002). 2.I lighed med Ida Schwartz (2003). 3.Anne Marit Wade (2006) 4.Anne Scott Sørensen (2006) 5.Her hentet fra en teatersammenhæng, men med paralleliteter til det psykologiske begreb atunement; på dansk afstemning, mest kendt fra Daniel Sterns arbejder. 6.Anne Scott Sørensen (2006) s 40. 7.Dion Sommer (2003). 8.Se fx Jan Tønnes Hansen (1997), Jens Berthelsen (2001), Carsten Rene Jørgensen,(2002), m.fl. 9.Se bl.a. Ida Krøgholt (2006) 10. Søren Langager (1995) 11. Feiwel Kupferberg (2006) Berthelsen, Jens: Dilemmaet som lærer – om undervisning med læring gennem dilemmaer, Samfundslitteratur, 2001. Hansen, Jan Tønnes: Identitet og integritet i: Psykologisk set nr. 27, 1997 Jørgensen, Carsten René: Psykologien i senmoderniteten, Hans Reitzels forlag 2002. Krøgholt, Ida: Spillets attraktion i: Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, red: Kjetil Sandwik og Anne Marit Wade, Aarhus Universitetsforlag 2006 Kupferberg, Feiwel: Kreative tider. At nytænke den pædagogiske praksis, Hans Reitzels Forlag 2006. Langager, Søren: Specialundervisning og det æstetiske perspektiv i: Specialpædagogisk Debat, 1 s. 21 – 55, DLH, 1995 Riis, Nina og Rikke Mørkholt: At skabe levende rollespil med nybegyndere i: Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, red: Kjetil Sandwik og Anne Marit Wade, Aarhus Universitetsforlag 2006. Schwartz, Ida: Indledning i: Fortællinger fra praksis – om livshistorier og pædagogik, red: Ida Schwartz, Socialpædagogisk Bibliotek 2003. Sommer, Dion: Børns samværsmønstre i: Barndomspsykologiske facetter, Systime Academic 2003. Sørensen, Anne Scott: Fantasirollespil som narrativ perfomance i: Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, red: Kjetil Sandwik og Anne Marit Wade, Aarhus Universitetsforlag 2006. Wade, Anne Marit: Jeg - en actionhelt i: Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, red: Kjetil Sandwik og Anne Marit Wade, Aarhus Universitetsforlag 2006. Der spørges nyt i krostuen Den rødes endeligt ved kroen Mod nye sejre December 2006 Vinduet Side 7
Page 1 and 2: Tema: Live rollespil P e t e r S a
Page 3 and 4: Live rollespil er ægte interaktion
Page 5 and 6: difulde kommercielle brands. Tvært
Page 7: et frygtindgydende mod kaster sig u
Page 11 and 12: slutsomme mænd i ringbrynjer og so
Page 13 and 14: sport er relativt kontekstfrit, men
Page 15 and 16: og har i erhvervsmæssigt øjemed,
Page 17 and 18: skellen er, at byggematerialer er m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Rollespil - i æstet
Page 21 and 22: matisk konsensus - samt derved opdy
Page 23 and 24: Der er nu sået ondt blod mellem A
Page 25 and 26: le historiske strømninger, for eks
Page 27 and 28: De bedste scenarier, de mest dramat
Page 29 and 30: i hovedet, er man Selvdød. Når ma
Page 31 and 32: iologiske og kulturelle køn, de ha
Page 33 and 34: tråd’er nødvendig f, eks omkrin
Page 35 and 36: Undervisning i virkeligheden Om opl
Page 37 and 38: startede som en undervisningsnedlæ
Page 39 and 40: Vinduets forside februar 1995 under
Page 41 and 42: mønstre - også i Kina. Den økono
Page 44: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?