Andelsbolig Nyt september 2020

More documents

Recommendations

Info

TEMA BÆREDYGTIG BOLIGFORENING AB Søpassagen har etableret ekstra mange tørresnore under et overdække og sat prisen op på brugen af tørretumblere for at spare penge på strøm. kan leve i små boliger, eller når beboere laver mad i fælleskab og dermed bruger mindre energi og ressourcer, spiller ind. Infrastrukturer kan også være sociale og fx bestå i, hvordan beboere organiserer sig. Arbejdsgrupper, der er specialiseret i energiforsyning, affald, hønsegård, delebil, fælleshus, fælles måltider eller indkøb træffer beslutninger for resten af gruppen, og det er af afgørende betydning for CO 2 -aftrykket. „I disse grupper undersøger man, hvad de bedste alternativer eller de bedste muligheder er, og går i dybden med det for til sidst at præsentere den bedste løsning til en generalforsamling. Ofte vedtages forslag, fordi resten af gruppen stoler på arbejdsgruppen,“ fortæller Quentin Gausset og uddyber, hvorfor beslutninger truffet af arbejdsgrupper kan betyde et mindre CO 2 -aftryk for individet: „Hvis jeg sidder herhjemme alene, skal jeg både kigge på transport, købe økologisk, købe mad og sortere affald, men jeg har bare ikke tid til at tænke på det hele, og hvad der er bedst. Når der er arbejdsgrupper, som går i dybden med de spørgsmål og træffer beslutninger for de andre, så kan jeg slappe af og stole på, at de andre gør det godt for mig, og på den måde sparer jeg rigtig meget tid.“ Fællesskab i landets andelsboligforeninger Og hvad så med beboerne i landets andelsboligforeninger? Kan de også reducere deres CO 2 -aftryk og blive mere bæredygtige via fællesskab? Eller er det kun for dem, der spiser sammen og bor i økosamfund? Spørgsmål som disse arbejder de med i virksomheden Naboskab. Her har man siden 2014 arbejdet i krydsfeltet mellem bæredygtig adfærd, fællesskab og mennesker. I dag udfører de primært rådgivning, konsulentydelser, analyser og pilotprojekter inden for forskellige tematikker omkring bæredygtighed. Oprindeligt startede den med at opsætte naboskabe i eksempelvis andelsboligforeninger. Naboskabene fungerede som byttestationer og skabte grobund for undersøgelser af sammenhængen mellem fællesskab, deling og det at bytte ting. „Det er min hypotese, at den synergi, der opstår med det fællesskab, det er at sætte gang i nogle grønne initiativer, fører til, at folk bliver samlet. Det kan medføre en hel masse socialt, at man skal til at arbejde sammen om et fælles mål, og hvis man kan lykkes med det, kan det også være med til at styrke den sociale front,“ fortæller Kristoffer Ravnbøl, der er sociolog og medstifter af Naboskab. Han henviser til, at AB Søpassagen, der er beliggende på Østerbro i København, er et godt eksempel på en andelsboligforening, der har gjort dette. I 2008 besluttede beboerne i AB Søpassagen, at de ville skabe Danmarks første CO 2 -neutrale andelsboligforening. Siden da har foreningen blandt andet fået lavskylstoiletter, opsat solceller, facadeisoleret ejendommen og etableret regnvandsopsamling fra taget til foreningens vaskeri. Solceller: AB Søpassagen har valgt at opsætte 319 m 2 solceller på foreningens tag. Solcelleanlæget producerer strøm svarende til 40.000 kwh om året. 14 Andelsportal.dk
„I dag er der mange andelsboligforeninger, hvor man måske ikke længere har så meget at være fælles om, fordi folk har fået egne vaskemaskiner, vaskekælderen er væk, folk har fået egne grill på altanen, og der kommer ikke altid så mange til generalforsamlinger og sommerfesten. Meget er udliciteret til, at andre kommer og ordner alle de ting, der skal ordnes. Tit glemmer vi, at der skal noget til, og der skal være nogle aktiviteter, der skaber noget fællesskab. Og her er det jo interessant at igangsætte grønne projekter, som de har gjort i AB Søpassagen,“ siger Kristoffer Ravnbøl og uddyber: „Men det kommer ikke af sig selv. Nogle skal gå sammen om at sige, at nu skal vi have solceller, eller nu får vi plantet nogle nyttehaver, nu går vi sammen om at få delt nogle biler, eller hvad det nu er. Særligt, hvis det samtidig er noget, der kan samle beboerne.“ Han peger på, at nogle kommuner har indført testforsøg om energifællesskaber, hvor flere foreninger kan gå sammen om at investere i solceller og sælge overskudsenergien tilbage til el-nettet, hvilket er et andet tiltag, hvor fælleskab kan gå hånd i hånd med det bæredygtige projekt. Andelstanken version 2.0 er grøn Fællesskabet kan med lidt god vilje blive et værktøj til at få et lavere CO 2 -aftryk samtidig med, at der pustes liv i den gamle andelstanke. Og Quentin Gausset fra COMPASS er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale for, at de, som bor i andelsboligforeninger også kan bruge fælleskabet som et værktøj til at leve mere bæredygtigt. Dog skal man være opmærksom på, at det kan tage tid at komme i gang: „Det første skridt er, at man skal sætte sig ned og tale om projektet, for der skal være en fælles bevidsthed, fælles mål og fælles vilje, og så skal de nok finde ud af det. Det vil tage lidt tid, og det kan gå lidt langsomt til at begynde med. Når det lykkes, er det virkelig et kvantespring: Så reducerer man sit forbrug med rigtig meget og hurtigt. Det er hårdt arbejde, men når det lykkes, er der også en rigtig stor gevinst,“ siger Quentin Gausset. Samtidig kan man gøre det til sin fordel, at man i en andelsboligforening bor tæt sammen. Det er nemlig bekvemt og let at deles om værktøj, haveredskaber, sportsudstyr, spil eller lignende i eksempelvis en byttebod eller en fælles ordning. Delebiler og fællesspisninger er også eksempler på tiltag, der kan kickstarte 'projekt grøn boligforening'. Samtidig kan de mere sociale objekter være interessante at dele i en boligforening, forklarer Kristoffer Ravnbøl: „I sin tid, da vi arbejdede med vores naboskab, havde vi nogle versioner af naboskabene, hvor det meget gik ud på, at man skulle dele nogle praktiske ting: haveredskaber og den slags – men vi havde også versioner, vi testede af, hvor man skulle dele mere sociale ting i foreningerne, som havespil og andre ting, som også kunne blive sociale objekter. Det var noget, der var interessant at tænke sammen og måske et godt sted at starte for andelshavere, men sådan noget som mad og måltider er jo også oplagt, hvis man ønsker at starte et bæredygtigt projekt op.“ Lykkes man med at bruge fællesskabet som et værktøj til en mere bæredygtig adfærd, kan det endda være, at man bliver lidt mere tilfreds med sit liv. Beboerne i de grønne fællesskaber, som COMPASS undersøgte, var nemlig mere tilfredse end gennemsnitsdanskeren: „Det er lidt af en overraskelse, for når man kigger på den danske befolkning generelt, er danskere som regel mere tilfredse med deres liv, når de forbruger mere og har flere penge. Men de, som boede i økolandsbyerne, havde lidt lavere indkomst end gennemsnittet, og alligevel var de mere tilfredse med deres liv, end de rigeste er,“ siger Quentin Gausset. Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies (COMPASS) er et forskningsprojekt, der studerer miljøbevægelser for at forstå, hvordan de påvirker miljøadfærd, sociale normer, og institutioner i samfundet. COMPASS går ud over det traditionelle fokus på individuelle valg ved at undersøge processen i forbindelse med de miljøadfærdsændringer, som igangsættes af de mange miljøfællesskaber, der er blomstret op i Danmark i det seneste årti. O O2 2 O 2 O 2 O2 O2 O 2 O Andelsportal.dk 2 O 2 15
Page 1 and 2: Andelsbolig Nyt - Nyheder og rådgi
Page 3 and 4: med faglig stolthed Glostrup Park H
Page 5 and 6: Klima og bæredygtighed på dagsord
Page 7 and 8: KORT Andelsbolig Nyt Ny mulighed fo
Page 9 and 10: Andelsboligerne er populære blandt
Page 11 and 12: ANNONCE NYE VINDUER I BOLIGFORENING
Page 13: O 2 O 2 O2 O 2 „De gængse tilgan
Page 17 and 18: ANNONCE www.entreprisestyring.dk HO
Page 19 and 20: ANNONCER DØGNVAGT 26 20 11 19 PYNT
Page 21 and 22: ANNONCE Eksperter i betonrenovering
Page 23 and 24: Klimasektion Andelsbolig Nyt udkomm
Page 25 and 26: Klimasektion Gør klimakampen mere
Page 27 and 28: ANNONCE Få et klokkeklart overblik
Page 29 and 30: Klimasektion Energirenovering af an
Page 31 and 32: Klimasektion Udskiftning af vinduer
Page 33 and 34: Klimasektion Hvad er karensperioden
Page 35 and 36: ANNONCE Nye energiruder giver bedre
Page 37 and 38: ANNONCE Sæt strøm til andelsbolig
Page 39 and 40: TEMA BÆREDYGTIG BOLIGFORENING Komp
Page 41 and 42: "For at opnå en god kompost, der h
Page 43 and 44: "Jeg oplever også ofte, at man i f
Page 45 and 46: TEMA BÆREDYGTIG BOLIGFORENING Hvad
Page 47 and 48: Ejendomsvurderinger af andelsboligf
Page 49 and 50: ANNONCE hvilken vurdering, der skal
Page 51 and 52: ANNONCE Valuarvurdering efter 1. ju
Page 53 and 54: ANNONCE Lene har mistet sin nøgle.
Page 55 and 56: Covid-19 Hvad så med de større an
Page 57 and 58: ANNONCE Malerfirmaet HR - Hurtigere
Page 59 and 60: ANNONCE Søger jeres andelsboligfor

Andelsbolig Nyt september 2020

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?