Andelsbolig Nyt september 2020

TEMA BÆREDYGTIG BOLIGFORENING
Årsagen til, at kompostbunken ikke må
være mindre end en kubikmeter, er ifølge
Peter Halbye, at den ikke vil påbegynde
sin naturlige nedbrydningsproces, hvis
den er for lille. Nedbrydningsprocessen
er den fase, der tilfører komposten store
dele af sine nærringsstoffer, som er gode
for jorden. Derudover får den jorden i
kompostbunken til at stige markant, og
en bunke af kompost kan under nedbrydningsprocessen
komme helt op på 70
grader. Man skal dog være opmærksom
på bunkens temperatur og helst sørge for,
at bunken ikke stiger til over 65 grader, da
det kan have negativ indflydelse på flere af
de gode mikroorganismer.
Hvilke fordele og ulemper er der
ved kompost?
Der er mange fordele og meget få ulemper
ved brug af kompost. En af de største
fordele er, at kompost er den mest effektive
måde at genbruge organisk affald på.
Ifølge Peter Halbye udgør organisk affald
mellem 30 procent og 50 procent af
affaldet hos danskere. Dertil tilføjer han:
"Blander man det organiske affald med
andet affald, finder den organiske nedbrydningsproces
ikke sted. Der bliver i
stedet dannet en rådden skraldemasse,
som afgiver metangas. Derudover kan det
ende med at blive blandet med industrielt
affald og ende i vores søer og åer."
At lave kompost er en ganske simpel
proces, og hvis man gør det korrekt, kan
det være svært at finde ulemper. Ud over
at det kræver en smule plads og måske
ikke er det mest æstetiske tiltag, mener
Peter Halbye, at de resterende ulemper er
bagateller:
"Er man bange for regnorme, kan man
argumentere for at dette er en ulempe ved
kompostering. Regnorme spiller nemlig
en stor rolle i nedbrydningen af organisk
materiale til færdig kompost," siger
Peter Halbye.
Hvilken slags affald gavner sig bedst som
kompost?
Når man laver en kompostbunke, er det
især vigtigt at holde øje med, hvilke former
for organisk materiale, der bliver kastet
i bunken. Her skelnes der nemlig mellem
letomsættelige planterester og sværtomsættelige
planterester. Letomsættelige
planterester er eksempelvis mindre
ukrudtsplanter, blade, kartoffelskræller,
gamle salathoveder og andre grøntsager
fra køleskabet. Svært omsættelige planterester
kan være træflis, grene, bark og de
robuste dele af mere hårføre planter, der
står ude hele vinteren. Ifølge Peter Halbye
gælder det om at finde den gyldne
mellemvej mellem let omsættelige og
svært omsættelige planterester for at få en
god kompost.
Der er to hovedsagelige fordele ved den åbne kompostbeholder: Der er som oftest mere
plads, og det er muligt at aftage de nederste brædder for at komme ind til den nederste og
mest næringsholdige kompost.
24 Andelsportal.dk