Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

Billede: Skilte fra demonstrationer
ifm. Occupy London Stock
Exchange (LSX), London, 2012.
[Foto: Garry Knight]
M A R K U S G I E S S I N G , F I L O S O F I S T U D E R E N D E
Eurokrisen forstørrede de
økonomiske uenigheder, der
eksisterer mellem de kriseramte
lande i Sydeuropa og eurozonens
øverstbefalende, ‘Trojkaen’. Men
er det overhovedet muligt for
lande som Italien, Grækenland
og Spanien at finde økonomisk
fodfæste inden for eurozonens
spilleregler uden at miste
folkelig opbakning til EU?
I de fire år, der er gået, siden
briterne stemte for at forlade EU,
har der i mange europæiske lande
været diskussioner om, hvorvidt
Brexit er en enlig svale, eller om
utilfredsheden med det
europæiske projekt har vokset sig
så stor , at det vil føre til et
Grexit, Italexit eller et farvel til et
tredje EU-land.
Særligt i nogle af de
sydeuropæiske lande, som blev
hårdest ramt af finanskrisen, har
utilfredsheden med EU vokset sig
stor de seneste år. I lande som
Italien, Grækenland og Spanien,
der alle oplevede høj
arbejdsløshed og udbredt
økonomisk armod, blev
regeringerne underlagt krav om
‘strukturelle reformer’, som
indebar sparepolitikker, hvilket
gødede deres utilfredshed. De
strukturelle reformer blev
vedtaget i Eurogruppen (forum
for finansministre fra
eurolandene), men faktisk blev de
udformet af IMF, Den Europæiske
Centralbank og EU-
Kommissionen, bedre kendt som
‘Trojkaen’.
Denne treenighed er ikke politisk
valgte repræsentanter for nogen
S I D E 1 5
EUROPÆISKE HORISONTER