Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

virksomheder.
Grunden til, at det er så vigtigt,
er, at ellers var der stort set ikke
nogen, der kunne være
enkeltstående virksomheder. Det
ville ikke give nogen mening. For
du ville ikke kunne konkurrere
med konkurrenter, som var
integreret i en holding. Og det
har vi også helt konsekvent fået
medhold i. Selvom vi har tabt
nogle sager delvist, har vi stadig
fået grundlæggende ret.
Det ændrer dog ikke på, når skat
er et nationalt anliggende, kræver
det enstemmighed i Rådet
[samlingen af europæiske statsog
regeringsledere, red.] . Der er
brug for ændringer i
skattelovgivningen landene
imellem. Der er sket en lang
række ændringer i de seneste
fem/ seks år for at lukke en lang
række skattehuller, men
der er brug for noget mere
grundlæggende; fx at få en
konsolideret definition af
virksomhedsskattebasen og få en
bund under, hvor lav
selskabsskatten skal være.
SELVOM VI HAR TABT
NOGLE SAGER DELVIST,
HAR VI STADIG FÅET
GRUNDLÆGGENDE RET.
Her spiller statsstøttearbejdet
kun en rolle som
”underleverandør”, fordi
hovedvejen til at få en større grad
af skattemæssig retfærdighed og
mere fair konkurrencevilkår
er gennem hel almindelig
skattelovgivning.
Når det kræver enstemmighed at
ændre skattepolitikken, er det så
realistisk, at der vil komme
store ændringer på EU-plan, når
der er lande, som lukrerer på
den mere deregulerede
skattepolitik?
VESTAGER: Det er helt åbenlyst
svært. Men i de seneste år
FOR ENHVER MED ET
BARE NOGET
UTÅLMODIGT SIND, GÅR
DET MEGET LANGSOMT.
SELVOM RETNINGEN ER
RIGTIG.
er der rent faktisk blevet
gennemført en række ting, som
viser, at der er nogle ting,
man godt kan opnå. Der er fx
gennemført lovgivning om
moder- og datterselskaber,
og det har lukket en lang række
skattehuller. Der er blevet
gennemført ændringer i den
måde, skattemyndigheder skal
hjælpe hinanden på for at undgå
nogle af de sager, vi har
set på statsstøtteområdet. Der er
gennemført ændringer, som
sikrer, at skattemyndigheder
i højere grad får oplysninger om,
hvordan virksomheder egentlig er
organiseret, hvad de har af
aktiviteter, hvad de har af
overskudsgrad, og hvor de
betaler deres skat.
Så der sker nogle ting på
skatteområdet, men det er klart,
at for enhver med et bare noget
utålmodigt sind, går det meget
langsomt. Selvom retningen er
rigtig.
Overvejer du, hvordan det stiller
EU's virksomheder i den globale
konkurrence, når I kæmper mod,
at virksomheder bliver for
store? Risikerer det ikke at
skade disse virksomheders
konkurrence-dygtighed globalt
overfor eksempelvis kinesiske
og amerikanske virksomheder?
VESTAGER: For mig vender det
præcist modsat. Nemlig at, hvis
man vil være globalt
konkurrencedygtig, så må man
også være lokalt konkurrencedygtig.
Hvis ikke man er ”vokset
op” under vilkår, hvor man skal
konkurrere, så er det meget
svært at gøre sig gældende på det
globale marked.
Det er åbenlyst rigtigt, at der ikke
er gigantiske, europæiske
teknologivirksomheder, men
samtidig er det også sådan, at der
er mange virkelig succesfulde,
europæiske virksomheder, som
gør sig glimrende gældende på
det globale marked. Det kan
være togproducenter,
flyproducenter, producenter til
satellitudstyr og medicinalvirksomheder.
KONCENTRATION
RISIKERER AT BLIVE EN
SOVEPUDE, HVOR
KONKURRENCE ER DET,
DER BÅDE GIVER DIG
KONKURRENCEDYGTIGH
EDEN, OG SOM OGSÅ
GIVER FORBRUGERNE DE
BEDSTE PRODUKTER.
De er ikke gigantiske, men de
klarer sig til gengæld rigtig godt.
En af grundende til, at
de nok gør det, er, at de er nødt
til at være konkurrencedygtige.
Ofte ser vi faktisk det modsatte;
at koncentration risikerer at blive
en sovepude, hvor konkurrence
er det, der både giver dig
konkurrencedygtigheden, og som
også giver forbrugerne de bedste
produkter.
Hvor der så alligevel sker en
monopolisering, bliver vi nødt til
at finde andre redskaber til at
håndtere det. Og det er en af
grundende til, at vi har fremlagt:
”Digital Services Act” og ”Digital
Markets Act”, fordi digitale
markeder har en anden
dynamik end traditionelle
markeder pga. den dynamik, der
eksempelvis er i netværkseffekter
og, at de marginale omkostninger
falder til nul.
S I D E 2 7
EUROPÆISKE HORISONTER