Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

Europæisk demokrati fra
hjemmekontoret
Netop fordi opgaverne nærmest
faldt over hinanden, har det
været vigtigt, at arbejdet kunne
fortsætte for Europa-
Parlamentet, der er hovedsædet
for vores europæiske demokrati.
Europaparlamentarikerne fra de
27 EU-lande har ufortrødent
fortsat med at vedtage love og
hjælpeindsatser for at få Europa
igennem krisen og sikre intakte
demokratier efter pandemien.
DE UDFORDRINGER,
ALMINDELIGE
MENNESKER HAR
KÆMPET MED FOR AT FÅ
HVERDAGEN OG
SAMFUNDET TIL
FORTSAT AT HÆNGE
SAMMEN, HAR
POLITIKERNE OGSÅ
SKULLET LÆRE AT
NAVIGERE I FOR AT
FINDE FREM TIL DE
BEDSTE LØSNINGER.
Til det formål blev privaten
indrettet med computer, kamera
og printer. Pludselig var alle
møder, debatter og afstemninger
rykket ind i dagligstuen.
De udfordringer, almindelige
mennesker har kæmpet med for
at få hverdagen og samfundet til
fortsat at hænge sammen, har
politikerne også skullet lære at
navigere i for at finde frem til de
bedste løsninger. Det gælder i
Danmark såvel som i EU.
Svær start på pandemien
Hos Europa-Parlamentet har vi
arbejdet hårdt for at finde en
måde at sikre, hvad vi kalder
“business continuity”, så EU’s
lovgivende organ ikke alene
kunne godkende de akutte
S I D E 3 9
hjælpepakker, forhandle EU’s
langsigtede budget og Brexit,
men også holde gang i den
sædvanlige lovgivningsproces.
Der blev ikke altid handlet hurtigt
nok, og det kunstneriske indtryk
var heller ikke altid i top. Det
gjaldt især i starten af pandemien.
Særligt koordinationen mellem
EU-landene haltede gevaldigt, da
krisen brød ud: Lukkede grænser,
problemer med at få varer frem
og udfordringer med at skaffe
nok værnemidler. I dag forstår vi,
at fælles indkøb af værnemidler
og medicin stiller os stærkere.
Koordineret indkøb af vacciner
hjælper ikke blot EU-landene,
men også fattigere lande udenfor
EU.
EU har som et led
i vaccineinvesteringerne blandt
andet støttet COVAX med 500
millioner euro – et
program, der skal sikre lav- og
mellemindkomstlande adgang til
vaccinen. Det
giver mening fra et humanitært
synspunkt, men også fordi EU’s
økonomi ikke kan
komme sig helt, før COVID-19 har
modtaget det endelige dødsstød.
EU HAR SOM ET LED
I VACCINE-
INVESTERINGERNE
BLANDT ANDET STØTTET
COVAX MED 500
MILLIONER EURO – ET
PROGRAM, DER SKAL
SIKRE LAV- OG
MELLEMINDKOMST-
LANDE ADGANG TIL
VACCINEN.
Budgettet blev gidsel
De store og vigtige forhandlinger
om EU’s fremtid trak ud helt til
slutningen af 2020. Vi lykkedes
med at blive enige om fælles lån
og en kolossal hjælpepakke på
svimlende 750 milliarder euro,
der har fokus på at hjælpe her og
nu med investeringer, der skal
sikre vores fremtid.
Next Generation EU, som
genopretningspakken hedder, har
særligt fokus på
at hjælpe de trængte EU-lande
med at lave grønne og digitale
investeringer. Det
skal skabe arbejdspladser nu og
her, men også forberede landene
på en digital fremtid, hvor
drivhusgas-udledningerne skal
falde drastisk. Det er et vigtigt
skridt for at hjælpe os efter
COVID-19.
Europa-Parlamentet godkendte
også EU’s budget for de næste 7
år. I forløbet blev både budgettet
og coronahjælpepakken taget
som gidsel af Polen og Ungarn,
der i utilfredshed med den
foreslåede retsstatsmekanisme
nægtede at stemme for budget og
hjælpepakke. Løsningen blev, at
de to lande i en fortolkende
topmødeerklæring blev lovet, at
retsstatsmekanismen ikke vil
blive taget i brug, før den har
været forbi EU-Domstolen. Men
Europa-Kommissionen er
forpligtet til at håndhæve EU-lov,
og derfor kræver Parlamentet da
også, at retsstatsmekanismen
bliver håndhævet fra 1. januar
2021, hvor den træder i kraft. Med
den nye mekanisme bliver det nu
muligt for EU at ramme lande på
pengepungen ved at tilbageholde
EU-midler, hvis de ikke
respekterer retsstatsprincippet.
MED DEN NYE
MEKANISME BLIVER DET
NU MULIGT FOR EU AT
RAMME LANDE PÅ
PENGEPUNGEN VED AT
TILBAGEHOLDE EU-
MIDLER, HVIS DE IKKE
RESPEKTERER
RETSSTATS-PRINCIPPET.
EUROPÆISKE HORISONTER