Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

More documents

Recommendations

Info

HVAD, MENER DU, ERDEN STØRSTEFORSKEL PÅ ATARBEJDE I EUROPA-PARLAMENTET OG IFOLKETINGET?Basalt set laver man det samme.Man er lovgiver, i tilfældet af EPer vi medlovgiver. Så der erselvfølgelig en grads forskel, forvi har ikke nogen initiativret – dethar FT i allerhøjeste grad, mendet har man faktisk ikke i EP.Det har så gradvist ændret sigover tid. Da jeg kommer ind ibilledet, havde man lige vedtagetLissabontraktaten, hvor der varen masse nye beføjelser tilparlamentet. Lige det øjeblik, jegkommer ind ad døren, og skalstarte min politiske tilværelse, såer der for første gang i mange årmere indflydelse på en rækkepolitiske områder - ikke mindstpå budgettet.Det er gennem budgettet ogpengekassen og retten til atdisponere, at indflydelsen ligger ipolitik. Der er parlamentet, hvisjeg skal pege på den størsteforskel, kommende fra etnulpunkt, hvor vi slet ikke havdeindflydelse på de her ting.ER DER SÅ NOGETSOM DANMARK KANLÆRE AF EU?Det er lidt en myte, at der ikke ernogen, der ved noget om, hvadder foregår i Bruxelles. Jeg kanvanskeligt komme i tanke om etparlament i hele verden, der ermere transparent og mere åbentend EP. I en europæisk kontekster EP helt fremme i bussen.Problemet er i Rådet, fordi derforegår alt stort set ihemmelighed. Ganske vistmeddeler de, når de er færdigemed deres forhandlinger, men såbliver det i en sammenkogt ret,hvor man har ikke nogenmulighed for at kigge dem overskuldrene undervejs i processen.S I D E 4 2Selvfølgelig bliver der meldt udfra pressen med rygter, men defleste af de processer, der foregårmellem rådsdeltagerne, foregårpå traditionel diplomatisk vis baglukkede døre, som ingen af osborgere har adgang til. Det vedjeg, at jeg og flere af minekollegaer går op i.PROBLEMET ER I RÅDET,FORDI DER FOREGÅR ALTSTORT SET IHEMMELIGHED. I ENEUROPÆISK KONTEKSTER EP HELT FREMME IBUSSEN.Hvis folk havde mere indsigt i,hvad der foregik dér, så villedemokratiet være mere udviklet.Jeg skal skynde mig at sige, at detville gøre det endnu sværere atvedtage noget som helst, men deter et paradoks, som man er nødttil at forholde sig til.STILLES EP VÆRREEND RÅDET I SÅDANEN FORHANDLINGS-SITUATION?Ja, vi er 705 parlamentarikere, ogvi er lidt på Herrens mark imange af forhandlingerne. Itrilogforhandlingerne (uformeltmøde mellem EP, Rådet og EU-Kommissionen, red.) sidder viselvfølgelig med, og der fårforhandlerne indsigt.Den indsigt går ikke automatiskud til hele parlamentet. Derformå vi ty til vores diplomater: Enstor del af den indsigt, jeg harom, hvad der foregår i Rådet, harjeg fra den danskerepræsentation [Danmarks FasteRepræsentation ved denEuropæiske Union, red.], som vikonsulterer, da de sidder medderinde og i og for sig ingeninteresse har i at holde nogettilbage.MED DIN FORTID IPUBLIC RELATIONSFORHOLDER DU DIGMERE KRITISK TILLOBBYISME?Nej, jeg har ikke på nogen mådefået et dårligere syn på det af dengrund, tværtimod. Jeg er stortilhænger af lobbyisme. Jeg synes,at det er en forskruet debat, derofte kører med udgangspunkt påuniversiteterne, hvor man synes,at lobbyisme er noget skidt.Lobbyister er gode, fordi de heletiden tilføjer ny viden.Jeg er jo ikke idiot. Jeg ved godt,at de kommer og har etudgangspunkt for det, de mener.Hvad tror folk? Selvfølgelig er detens pligt som politiker at forholdesig kritisk til det, de siger, mensådan forholder jeg mig til alting.Det ville være nonsens, hvislobbyisterne skulle blive væk. Såer der en diskussion, somuniversitetsstuderende også godtkan lide. Den handler om, at hvisman har mange penge, så kanman købe sig til indflydelse. Detjo også delvist sandt, fordi mangepenge giver mulighed for at købedygtige folk, der ved noget og kanargumentere godt for noget. Sådet er selvfølgelig en diskussion,som er fuldstændig legitim.DET VILLE VÆRENONSENS, HVISLOBBYISTERNE SKULLEBLIVE VÆK.Der er nogle dele af voressamfund, der ikke errepræsenteret i processen, fordide ikke har midlerne til det. Mensådan har det jo altid været. Mankan sikre, at folk har ligemuligheder for at komme dertil,og heldigvis er Danmark jo etmønstereksempel herpå.EUROPÆISKE HORISONTER
I virkeligheden køber jeg ikkepræmissen om, at der, i en danskkontekst, skulle være folk, derikke kommer til orde. Noglegange er det faktisk detomvendte, der er problemet; derer alt for meget snak og alt formange, der kommer til orde – detgør beslutningsprocessen utroligtvanskelig.HVAD ER DENSTØRSTE UDFOR-DRING FOR EU LIGENU?Der er ikke tale om énudfordring, der er tale om mange.EU er konstant en kampplads,hvor støvet flyver omkring, fordiman er i gang med at bygge eteller andet.Man er aldrig helt færdig medprocessen.Så det er også altidnemt at pege på en masseproblemer. Problemer er jonærmest grundsubstansen i dethele.Hvis der ikke var problemer, såvar der heller ikke noget EU. EUer jo problemknuseren, der er satind af flere årsager. Der er flereforskellige problemstillinger:Der er helt grundlæggende etlegitimitetsproblem. Det harværet der helt fra begyndelsen oger kulmineret med Brexit.DER ER IKKE TALE OM ÉNUDFORDRING, DER ERTALE OM MANGE. EU ERKONSTANT ENKAMPPLADS, HVORSTØVET FLYVEROMKRING,Brexit har ikke løst problemer,men har skabt nye problemer.Det har dog også vist, at der er etsammenhold mellem EU27 og enforståelse af, at det er nu elleraldrig. Vi skal sørge for at holdesammen.Der var mange, der i 2016 spåede,at nu ville det hele slutte og faldefra hinanden. Det skortede ikkepå doom day-scenarier.Modsætningsvis viste det sig,selvfølgelig, at EU er en fantastisksucces i den forstand, at man erblevet mere afhængig af hinandeni samarbejdet som globaløkonomi og i globale systemer.Det betyder i bund og grund, atnår hele økonomier, erhverv,befolkninger og teknologi gør, atalt hænger sammen i etkludetæppe, så er reguleringen afkludetæppet mere og merenødvendigt. Det er det mestsuccesfulde i EU.I betragtning af at vi er 27forskellige nationer, som prøverat samarbejde, er det jo heltvanvittigt, at vi overhovedet kanfå det til at fungere. Er det detsamme som, at der ikke erproblemer? Nej, det er det vedGud ikke. Det er jo netop, fordi vikonstant løser problemer på denkedsommelige, samtaleagtigemåde omkring nogle borde iBruxelles. Problemer, de står i køog skal løses.Senest er der opstået detproblem, at Ungarn og Polenkonsekvent træder demokrati ogretssystemet over fødderne.Det underminerer de, mens desamtidig skovler 10 mia. af eurosind hvert år, så vi kan få lov til atfinansiere veje og produktion ideres elendige økonomier.Samtidig med at kleptokraterneberiger sig og sine omgivelsermed EU-milliarder, så taler dekonsekvent os andre ogsamarbejdet ned.Det forsøger vi at gøre noget ved.Det handler i bund og grund omlegitimitet.Derfor er det ikke tilfældigt, at vidiskuterer Rule of Law ogretsstatsmekanismer lige præcispå det her tidspunkt.I TRAKTATERNE STÅRRET PRÆCIST, HVAD MANKAN, OG HVILKEN TYPESAMFUND, MAN SKALVÆRE FOR AT VÆREMED.Så er der økonomien. Hele eurokonstruktionenog eurozonen,som Danmark ikke er med i. Defacto er vi dog qua finanspagtenmed (en aftale om budgetdisciplinog økonomisk koordinering, red.).Det kulminerede medfinanskrisen, som vi har arbejdet10 år for at komme over.Det varen stor trussel mod helesamarbejdet og vil altid være det,fordi euroen er fejlkonstrueret.Man har lavet en valuta udenfinanspolitik. Man har ikke nogenfælles regering ellerfinansminister, der kan lavefinanspolitik svarende til,hvordan valutaen udvikler sig.Det er i bund og grund enfejlkonstruktion.Jeg ved ikke om de, der lavededet dengang med Tyskland ogFrankrig i spidsen, havde enforestilling om et “De EuropæiskeForende Stater”, men det får viikke – af mange andre grunde.Derfor er eurokonstruktionensårbar indtil den dag, vi får enafklaring på det.Corona-hjælpepakken, 760 mia.euro, er et meget direkte svar fravores side på et problem, derskulle løses. Hvis ikke pakkenkommer ud og hjælper nu, så gårde sydeuropæiske lande fallit, ihvert fald meget firkantet sagt,og så ryger hele det indre markedS I D E 4 3EUROPÆISKE HORISONTER
Page 1 and 2: S T U D E N T E R M A G A S I N E T
Page 3 and 4: Kære læser,Idéen til ‘Europæi
Page 5 and 6: behandler altså blot lovgivningfre
Page 7 and 8: Kina, og derfor er detærgerligt at
Page 9 and 10: at USA stadig er denverdensøkonomi
Page 11 and 12: Billede: Geden Line M/T Carrysejler
Page 13 and 14: EN FÅREAVLER PÅSYDSJÆLLAND, BOSA
Page 15 and 16: Billede: Skilte fra demonstrationer
Page 17 and 18: Den græske tragedieDa finanskrisen
Page 19 and 20: opsigelse fra finansministerVaroufa
Page 21 and 22: resolutionerne, så de afspejler en
Page 23 and 24: et teokratisk monarki, og som erbla
Page 25 and 26: PERSPEKTIV - FOR EKSEMPELNÅR VI SE
Page 27 and 28: virksomheder.Grunden til, at det er
Page 29 and 30: Et andet vigtigt konkurrenceelement
Page 31 and 32: sin jobsikkerhed, og hvorvidt manka
Page 33 and 34: består af robotter, der handlermed
Page 35 and 36: technology for learning revealedman
Page 37 and 38: grad, hvor ‘digital uddannelse’
Page 39 and 40: Europæisk demokrati frahjemmekonto
Page 41: I hvert magasin vil du møde etmedl
Page 45 and 46: I hvert magasin vil du blivepræsen
Page 47 and 48: DET ER FRIVILLIGT ATLADE SIGREGISTR
Page 49 and 50: Kilder:1.Mazzucato, M. (2015). TheE

Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?