Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter. Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter.
Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
et teokratisk monarki, og som er
blandt de værste
menneskerettighedskrænkere i
verden, og Pakistan, som har
dødsstraf for blasfemi, så er der
et helt grundlæggende
sammenstød mellem de værdier,
vi har i Europa, og dem, der
dominerer i den muslimske
verden. Nu er Europa selvfølgelig
ikke en homogen størrelse. Vi ser
for eksempel Ungarn og Polen,
som udfordrer EU’s værdier om
retsstatsprincipper og pluralisme.
Og vi har europæiske lande, som
stadig har blasfemiparagraffer,
f.eks. Østrig og Grækenland.
NU ER EUROPA
SELVFØLGELIG IKKE EN
HOMOGEN STØRRELSE.
VI SER FOR EKSEMPEL
UNGARN OG POLEN, SOM
UDFORDRER EU’S
VÆRDIER OM
RETSSTATSPRINCIPPER
OG PLURALISME.
Men anvendelsen af disse
paragraffer kan på ingen måde
sammenlignes med de brutale
straffe og den udbredte censur i
lande som Pakistan, Iran og Saudi
Arabien. Der er selvfølgelig også
stor variation internt i den
muslimske verden, men
overordnet ser vi et sammenstød
mellem en teokratisk og en
demokratisk tilgang til
menneskerettighederne.
EN TING ER, HVORDAN OIC’S
MEDLEMSSTATER INDRETTER
DERES EGNE SAMFUND, MEN
HVILKE KRAV ER DET, DE
STILLER TIL EU?
Det er ikke kun krav, de stiller til
EU, men til hele verden, når de
præger diskussioner om
menneskerettighedskonventioner
i FN. OIC’s ambition er at få en ny
international værdipolitisk orden.
Så kan man selvfølgelig sige, at
international lov bare er nogle
”gummiparagraffer’, fordi
international lov bliver jo
overtrådt hver dag uden
konsekvenser. Men det har
alligevel en betydning, fordi
international lov reflekterer de
idealer, vi har, og det er et
produkt af en politisk kamp med
vindere og tabere. OIC’s
grundlæggende vision er at
redefinere og genfortolke
indholdet af internationale
normer og lov i forhold til
menneskerettighederne.
HVIS MAN SAMMENLIGNER
OIC’S FØRSTE
MENNESKERETTIGHEDSERKL
ÆRING FRA 1990 MED DERES
SENESTE UDKAST, SÅ ER DEN
RELIGIØSE RETORIK BLEVET
ERSTATTET MED EN MERE
MODERNE OG SEKULÆR
DISKURS OM BL.A. ANTI-
DISKRIMINATION, ANTI-
RACISME OG LIGESTILLING. ER
DETTE ET UDTRYK FOR, AT
DEN MUSLIMSKE VERDEN ER
BLEVET MERE PROGRESSIV,
ELLER ER DET BLOT EN
STRATEGISK ÆNDRING?
Jeg ser det som en strategisk
ændring. OIC’s diplomater er
uddannet på nogle af de bedste
universiteter i Vesten, og de ved
godt, hvilken politisk diskurs man
skal tale ind i for at blive hørt og
taget alvorligt. Hvis man gerne vil
have lande uden for den
muslimske verden med om bord,
så nytter det ikke noget, at man
kun snakker om sharia, profeten
og koranen.
Hvis man kigger tilbage på,
hvilken diskurs OIC brugte på
FN’s talerstol tilbage for 30 år
siden, så var den offentlige
diskurs meget mere religiøs. Men
de seneste 20 år har de skiftet til
en mere sekulær
menneskerettighedsdiskurs, hvor
man for eksempel fordømte
Danmark i forbindelse med
Muhammed-sagen ud fra en
menneskerettighedsdiskurs og
ikke en religiøs.
Et eksempel på dette er brugen af
paragraffer imod hate speech.
Mens man venter på ny
international blasfemilovgivning
hævder OIC’s diplomater, at
religionskrænkelse er en ny form
for hate speech, som er ulovlig i
henhold til international
lovSåledes har OIC i forbindelse
med sagen i Frankrig for nylig
også udtalt, at de mener at det
allerede er ulovligt at krænke
profeten i Europa med henvisning
til de love, man allerede har imod
hadefuld tale i mange europæisk
lande, samt afgørelserne fra
Menneskerettighedsdomstolen i
Strasbourg.
OIC’S DIPLOMATER ER
UDDANNET PÅ NOGLE AF
DE BEDSTE
UNIVERSITETER I
VESTEN, OG DE VED
GODT, HVILKEN POLITISK
DISKURS MAN SKAL TALE
IND I FOR AT BLIVE HØRT
OG TAGET ALVORLIGT.
HVORDAN STYRKER DET OIC’S
POSITION OVER FOR
EUROPÆISKE LANDE?
Det gør det nemmere for
muslimske lande at retfærdiggøre
brugen af blasfemiparagraffer, og
det styrker deres argumentation,
når de kræver, at europæiske
lande bør indføre og håndhæve
strengere blasfemiparagraffer.
Samtidig anvender de også en
vestlig/sekulær diskurs om
menneskerettigheder og
minoritetsbeskyttelse, hvor de
kæder behovet for
blasfemiparagraffer sammen med
bekæmpelse af racisme samt
vestlig imperialisme og
islamofobi, diskrimination og
intolerance. Når så
menneskerettighedsdomstolen i
S I D E 2 3
EUROPÆISKE HORISONTER