Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

More documents

Recommendations

Info

man gerne vil forstå den kamp,der udfolder sig om, hvadinternational lov skal sige ommenneskerettigheder, kan manikke komme uden om OIC.HVILKE EKSEMPLER ER DERPÅ, AT OIC HAR HAFT SUCCESMED AT PÅVIRKEBESLUTNINGER ANGÅENDEMENNESKERETTIGHEDER I FN?OIC har siden 1990’erne væretfortaler for, at vi skal have englobal blasfemiparagraf. I 1999lancerede OIC - med Pakistan ispidsen - en resolution, derfordømmer krænkelse afreligioner. Resolutionen blevvedtaget i forskellige udgaverhvert år frem til 2010 i FN’smenneskerettighedsråd og i FN’sGeneralforsamling.Resolutionerne havde til formålat blåstemple blasfemiparagrafferog censur. Det var først, da USAgik aktiv ind i sagen underObama-administrationen ogbegyndte at bekæmperesolutionen ved at læggediplomatisk pres på andre lande,at OIC mistede sit flertal. Her varde europæiske lande heltfraværende, og de var enkeltvisheller ikke i stand til at lægge detfornødne diplomatiske pres somUSA.Jeg har interviewet 25 diplomateri FN for at finde ud af, hvad derforegik i den her proces. Detklare billede er, at USA - med enkombination af pisk og gulerod -fik flere lande til at vende sigimod OIC’s dagsorden.UNDERVURDEREREUROPÆISKE EMBEDSMÆNDOIC?Mit indtryk er, at danskediplomater, som jeg har været ikontakt med, udmærket godt ved,hvem OIC er. Men politikere ogforskere på universiteternegenerelt har ikke så meget videnom OIC. Men jeg har også fået atvide fra danske og europæiskediplomater, der arbejdede i FNsystemeti 1999, at deundervurderede OIC’s resolutionimod religionskrænkelse og varlangsomme til at reagere og tagetruslen alvorligt.KAN MAN SIGE, AT OIC’SHOVEDFOKUS ER AT KÆMPEIMOD VESTLIGE VÆRDIER PÅGLOBALT PLAN?Ja, man kan i hvert fald sige, atderes hovedfokus er at være etbolværk imod liberale værdier ogfundamentale civile og politiskerettigheder, der tagerudgangspunkt i individet.I stedet advokerer de for en mereautoritær tilgang tilmenneskerettigheder, hvor de erunderlagt en bestemt religiøs ogpolitisk orden. Så det er en blok,der prøver at trække verden i enanden retning, og hvor landenesamtidig forsvarer deres egennationale lovgivning.De mest magtfulde stater i OIC,for eksempel Pakistan, Egypten,Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet,har alle meget restriktiveblasfemiparagraffer. Disse lovegår mest ud over minoriteter,dissidenter og systemkritikere.DERES HOVEDFOKUS ERAT VÆRE ET BOLVÆRKIMOD LIBERALE VÆRDIEROG FUNDAMENTALECIVILE OG POLITISKERETTIGHEDER, DERTAGER UDGANGSPUNKT IINDIVIDET.HAR OIC LAGT PRES PÅ EU?Der er løbende kommunikationmellem OIC og EU, men dediplomatiske konfrontationersker mere på nationalt plan. Dendanske Muhammed-sag i 2005 eret oplagt eksempel. Herkoordinerede udenrigsministrenei OIC’s medlemsstater, hvordanman skulle agere, og fleremuslimske lande valgte atboykotte danske produkter. Vi sådet samme med Frankrig ioktober-november i 2020.ER DET FØRST OG FREMMESTENKELTE STATER FRA OICELLER ER DET OIC SOMSAMLET BLOK, DERHENVENDER SIG TIL ENKELTESTATER?Både og. Den danske professor,Jytte Klausen, har skrevet bog,som hedder "The Cartoons thatShook the World", hvor detpointeres, at Muhammed-sagenførst og fremmest var orkestreretovenfra af primært det egyptiskeudenrigsministerium, fordi denegyptiske regering havde brug foren god sag til at vise over for denislamistiske opposition i landet,navnlig det muslimskebroderskab, at de var parat til atbeskytte profeten og Islam.Denne udlægning strider altsåimod ideen om, at reaktionernestartede nedefra som en spontanflodbølge fra folkedybet. Det var istedet først og fremmest enpolitisk styret proces, fordi vissemuslimske stater havde eninteresse i at optrappe konflikten.Så vi ser både, at enkelte landetager sagen op, for eksempel daTyrkiet kritiserede Frankrig ogopfordrede andre muslimskelande til at boykotte franskevarer, og da OIC i fællesskabkoordinerede en boykot, som viså med Danmark i 2005-2006.Efter min overbevisning skal manbetragte OIC som en strategiskarena for de magtfulde stater iden muslimske verden. Når der ersammenfaldende interesser, kande bruge OIC som platform.STÅR OIC’S MÅLSÆTNINGER IMODSÆTNING TIL DEVÆRDIER, EU BYGGER PÅ?Der er nogle helt grundlæggendemodsætninger. Hvis du tager etland som Saudi-Arabien, som erS I D E 2 2EUROPÆISKE HORISONTER
et teokratisk monarki, og som erblandt de værstemenneskerettighedskrænkere iverden, og Pakistan, som hardødsstraf for blasfemi, så er deret helt grundlæggendesammenstød mellem de værdier,vi har i Europa, og dem, derdominerer i den muslimskeverden. Nu er Europa selvfølgeligikke en homogen størrelse. Vi serfor eksempel Ungarn og Polen,som udfordrer EU’s værdier omretsstatsprincipper og pluralisme.Og vi har europæiske lande, somstadig har blasfemiparagraffer,f.eks. Østrig og Grækenland.NU ER EUROPASELVFØLGELIG IKKE ENHOMOGEN STØRRELSE.VI SER FOR EKSEMPELUNGARN OG POLEN, SOMUDFORDRER EU’SVÆRDIER OMRETSSTATSPRINCIPPEROG PLURALISME.Men anvendelsen af disseparagraffer kan på ingen mådesammenlignes med de brutalestraffe og den udbredte censur ilande som Pakistan, Iran og SaudiArabien. Der er selvfølgelig ogsåstor variation internt i denmuslimske verden, menoverordnet ser vi et sammenstødmellem en teokratisk og endemokratisk tilgang tilmenneskerettighederne.EN TING ER, HVORDAN OIC’SMEDLEMSSTATER INDRETTERDERES EGNE SAMFUND, MENHVILKE KRAV ER DET, DESTILLER TIL EU?Det er ikke kun krav, de stiller tilEU, men til hele verden, når depræger diskussioner ommenneskerettighedskonventioneri FN. OIC’s ambition er at få en nyinternational værdipolitisk orden.Så kan man selvfølgelig sige, atinternational lov bare er nogle”gummiparagraffer’, fordiinternational lov bliver joovertrådt hver dag udenkonsekvenser. Men det haralligevel en betydning, fordiinternational lov reflekterer deidealer, vi har, og det er etprodukt af en politisk kamp medvindere og tabere. OIC’sgrundlæggende vision er atredefinere og genfortolkeindholdet af internationalenormer og lov i forhold tilmenneskerettighederne.HVIS MAN SAMMENLIGNEROIC’S FØRSTEMENNESKERETTIGHEDSERKLÆRING FRA 1990 MED DERESSENESTE UDKAST, SÅ ER DENRELIGIØSE RETORIK BLEVETERSTATTET MED EN MEREMODERNE OG SEKULÆRDISKURS OM BL.A. ANTI-DISKRIMINATION, ANTI-RACISME OG LIGESTILLING. ERDETTE ET UDTRYK FOR, ATDEN MUSLIMSKE VERDEN ERBLEVET MERE PROGRESSIV,ELLER ER DET BLOT ENSTRATEGISK ÆNDRING?Jeg ser det som en strategiskændring. OIC’s diplomater eruddannet på nogle af de bedsteuniversiteter i Vesten, og de vedgodt, hvilken politisk diskurs manskal tale ind i for at blive hørt ogtaget alvorligt. Hvis man gerne vilhave lande uden for denmuslimske verden med om bord,så nytter det ikke noget, at mankun snakker om sharia, profetenog koranen.Hvis man kigger tilbage på,hvilken diskurs OIC brugte påFN’s talerstol tilbage for 30 årsiden, så var den offentligediskurs meget mere religiøs. Mende seneste 20 år har de skiftet tilen mere sekulærmenneskerettighedsdiskurs, hvorman for eksempel fordømteDanmark i forbindelse medMuhammed-sagen ud fra enmenneskerettighedsdiskurs ogikke en religiøs.Et eksempel på dette er brugen afparagraffer imod hate speech.Mens man venter på nyinternational blasfemilovgivninghævder OIC’s diplomater, atreligionskrænkelse er en ny formfor hate speech, som er ulovlig ihenhold til internationallovSåledes har OIC i forbindelsemed sagen i Frankrig for nyligogså udtalt, at de mener at detallerede er ulovligt at krænkeprofeten i Europa med henvisningtil de love, man allerede har imodhadefuld tale i mange europæisklande, samt afgørelserne fraMenneskerettighedsdomstolen iStrasbourg.OIC’S DIPLOMATER ERUDDANNET PÅ NOGLE AFDE BEDSTEUNIVERSITETER IVESTEN, OG DE VEDGODT, HVILKEN POLITISKDISKURS MAN SKAL TALEIND I FOR AT BLIVE HØRTOG TAGET ALVORLIGT.HVORDAN STYRKER DET OIC’SPOSITION OVER FOREUROPÆISKE LANDE?Det gør det nemmere formuslimske lande at retfærdiggørebrugen af blasfemiparagraffer, ogdet styrker deres argumentation,når de kræver, at europæiskelande bør indføre og håndhævestrengere blasfemiparagraffer.Samtidig anvender de også envestlig/sekulær diskurs ommenneskerettigheder ogminoritetsbeskyttelse, hvor dekæder behovet forblasfemiparagraffer sammen medbekæmpelse af racisme samtvestlig imperialisme ogislamofobi, diskrimination ogintolerance. Når såmenneskerettighedsdomstolen iS I D E 2 3EUROPÆISKE HORISONTER
Page 1 and 2: S T U D E N T E R M A G A S I N E T
Page 3 and 4: Kære læser,Idéen til ‘Europæi
Page 5 and 6: behandler altså blot lovgivningfre
Page 7 and 8: Kina, og derfor er detærgerligt at
Page 9 and 10: at USA stadig er denverdensøkonomi
Page 11 and 12: Billede: Geden Line M/T Carrysejler
Page 13 and 14: EN FÅREAVLER PÅSYDSJÆLLAND, BOSA
Page 15 and 16: Billede: Skilte fra demonstrationer
Page 17 and 18: Den græske tragedieDa finanskrisen
Page 19 and 20: opsigelse fra finansministerVaroufa
Page 21: resolutionerne, så de afspejler en
Page 25 and 26: PERSPEKTIV - FOR EKSEMPELNÅR VI SE
Page 27 and 28: virksomheder.Grunden til, at det er
Page 29 and 30: Et andet vigtigt konkurrenceelement
Page 31 and 32: sin jobsikkerhed, og hvorvidt manka
Page 33 and 34: består af robotter, der handlermed
Page 35 and 36: technology for learning revealedman
Page 37 and 38: grad, hvor ‘digital uddannelse’
Page 39 and 40: Europæisk demokrati frahjemmekonto
Page 41 and 42: I hvert magasin vil du møde etmedl
Page 43 and 44: I virkeligheden køber jeg ikkepræ
Page 45 and 46: I hvert magasin vil du blivepræsen
Page 47 and 48: DET ER FRIVILLIGT ATLADE SIGREGISTR
Page 49 and 50: Kilder:1.Mazzucato, M. (2015). TheE

Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?