Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter. Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter.
Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
man gerne vil forstå den kamp,
der udfolder sig om, hvad
international lov skal sige om
menneskerettigheder, kan man
ikke komme uden om OIC.
HVILKE EKSEMPLER ER DER
PÅ, AT OIC HAR HAFT SUCCES
MED AT PÅVIRKE
BESLUTNINGER ANGÅENDE
MENNESKERETTIGHEDER I FN?
OIC har siden 1990’erne været
fortaler for, at vi skal have en
global blasfemiparagraf. I 1999
lancerede OIC - med Pakistan i
spidsen - en resolution, der
fordømmer krænkelse af
religioner. Resolutionen blev
vedtaget i forskellige udgaver
hvert år frem til 2010 i FN’s
menneskerettighedsråd og i FN’s
Generalforsamling.
Resolutionerne havde til formål
at blåstemple blasfemiparagraffer
og censur. Det var først, da USA
gik aktiv ind i sagen under
Obama-administrationen og
begyndte at bekæmpe
resolutionen ved at lægge
diplomatisk pres på andre lande,
at OIC mistede sit flertal. Her var
de europæiske lande helt
fraværende, og de var enkeltvis
heller ikke i stand til at lægge det
fornødne diplomatiske pres som
USA.
Jeg har interviewet 25 diplomater
i FN for at finde ud af, hvad der
foregik i den her proces. Det
klare billede er, at USA - med en
kombination af pisk og gulerod -
fik flere lande til at vende sig
imod OIC’s dagsorden.
UNDERVURDERER
EUROPÆISKE EMBEDSMÆND
OIC?
Mit indtryk er, at danske
diplomater, som jeg har været i
kontakt med, udmærket godt ved,
hvem OIC er. Men politikere og
forskere på universiteterne
generelt har ikke så meget viden
om OIC. Men jeg har også fået at
vide fra danske og europæiske
diplomater, der arbejdede i FNsystemet
i 1999, at de
undervurderede OIC’s resolution
imod religionskrænkelse og var
langsomme til at reagere og tage
truslen alvorligt.
KAN MAN SIGE, AT OIC’S
HOVEDFOKUS ER AT KÆMPE
IMOD VESTLIGE VÆRDIER PÅ
GLOBALT PLAN?
Ja, man kan i hvert fald sige, at
deres hovedfokus er at være et
bolværk imod liberale værdier og
fundamentale civile og politiske
rettigheder, der tager
udgangspunkt i individet.
I stedet advokerer de for en mere
autoritær tilgang til
menneskerettigheder, hvor de er
underlagt en bestemt religiøs og
politisk orden. Så det er en blok,
der prøver at trække verden i en
anden retning, og hvor landene
samtidig forsvarer deres egen
nationale lovgivning.
De mest magtfulde stater i OIC,
for eksempel Pakistan, Egypten,
Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet,
har alle meget restriktive
blasfemiparagraffer. Disse love
går mest ud over minoriteter,
dissidenter og systemkritikere.
DERES HOVEDFOKUS ER
AT VÆRE ET BOLVÆRK
IMOD LIBERALE VÆRDIER
OG FUNDAMENTALE
CIVILE OG POLITISKE
RETTIGHEDER, DER
TAGER UDGANGSPUNKT I
INDIVIDET.
HAR OIC LAGT PRES PÅ EU?
Der er løbende kommunikation
mellem OIC og EU, men de
diplomatiske konfrontationer
sker mere på nationalt plan. Den
danske Muhammed-sag i 2005 er
et oplagt eksempel. Her
koordinerede udenrigsministrene
i OIC’s medlemsstater, hvordan
man skulle agere, og flere
muslimske lande valgte at
boykotte danske produkter. Vi så
det samme med Frankrig i
oktober-november i 2020.
ER DET FØRST OG FREMMEST
ENKELTE STATER FRA OIC
ELLER ER DET OIC SOM
SAMLET BLOK, DER
HENVENDER SIG TIL ENKELTE
STATER?
Både og. Den danske professor,
Jytte Klausen, har skrevet bog,
som hedder "The Cartoons that
Shook the World", hvor det
pointeres, at Muhammed-sagen
først og fremmest var orkestreret
ovenfra af primært det egyptiske
udenrigsministerium, fordi den
egyptiske regering havde brug for
en god sag til at vise over for den
islamistiske opposition i landet,
navnlig det muslimske
broderskab, at de var parat til at
beskytte profeten og Islam.
Denne udlægning strider altså
imod ideen om, at reaktionerne
startede nedefra som en spontan
flodbølge fra folkedybet. Det var i
stedet først og fremmest en
politisk styret proces, fordi visse
muslimske stater havde en
interesse i at optrappe konflikten.
Så vi ser både, at enkelte lande
tager sagen op, for eksempel da
Tyrkiet kritiserede Frankrig og
opfordrede andre muslimske
lande til at boykotte franske
varer, og da OIC i fællesskab
koordinerede en boykot, som vi
så med Danmark i 2005-2006.
Efter min overbevisning skal man
betragte OIC som en strategisk
arena for de magtfulde stater i
den muslimske verden. Når der er
sammenfaldende interesser, kan
de bruge OIC som platform.
STÅR OIC’S MÅLSÆTNINGER I
MODSÆTNING TIL DE
VÆRDIER, EU BYGGER PÅ?
Der er nogle helt grundlæggende
modsætninger. Hvis du tager et
land som Saudi-Arabien, som er
S I D E 2 2
EUROPÆISKE HORISONTER