Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

Strasbourg siger det samme, er
det en kæmpe gave til OIC, for så
kan diplomater i OIC bare direkte
citere ordlyden fra dommen.
ER DET ET UDTRYK FOR OIC’S
INDFLYDELSE, AT
MENNESKERETTIGHEDSDOMS
TOLEN KOMMER MED SÅDAN
EN DOM, ELLER ER DER BLOT
TALE OM, AT OIC FORMÅR AT
UDNYTTE NOGLE
STRØMNINGER I VESTEN TIL
DERES EGEN FORDEL?
Jeg vil ikke overdrive OIC’s
indflydelse på en europæisk
domstol, og jeg mener absolut
ikke, at dommerne i Strasbourg
er bevidste om OIC, når de
træffer beslutninger. Jeg ser
dommen som et udtryk for en
splittelse i den offentlige opinion
i Europa, og OIC lukrerer på den
splittelse.
Der er jo mange europæere, der
mener, at der skal være
retningslinjer for, hvad man må
sige i forhold til religion, ligesom
vi allerede har love mod hadtale
og racisme. Der er en kulturkamp
internt i Europa og Vesten, der
handler om, hvor grænserne for
ytringsfriheden skal gå.
JEG SER DOMMEN SOM
ET UDTRYK FOR EN
SPLITTELSE I DEN
OFFENTLIGE OPINION I
EUROPA, OG OIC
LUKRERER PÅ DEN
SPLITTELSE.
Når folk løbende ser konflikter
blusse op, når nogen har tegnet
Muhammed, så er det med til at
påvirke folks holdning til
ytringsfrihed. Folk bliver skræmt
af terror og vold, som vi for
eksempel så det med
Krudttønden og Charlie Hebdo.
Da Danmark afskaffede sin
blasfemi-paragraf, så stemte
Socialdemokratiet imod, netop
fordi man vil kunne undgå typer
DA DANMARK
AFSKAFFEDE SIN
BLASFEMI-PARAGRAF, SÅ
STEMTE
SOCIALDEMOKRATIET
IMOD, NETOP FORDI MAN
VIL KUNNE UNDGÅ
TYPER SOM PALUDAN,
DER STÅR OG KASTER
MED KORANER I DET
OFFENTLIGE RUM.
som Paludan, der står og kaster
med koraner i det offentlige rum.
Ud fra et snævert og kortsigtet
sikkerhedspolitisk hensyn kan det
ifølge mange være en god idé at
have en blasfemiparagraf, hvis
man gerne vil forhindre
provokatører i at opildne til
konfrontationer mellem grupper.
Jeg er selv stærkt imod dette
argument, men jeg påpeger bare,
at det findes. Jeg er imod dette
argument, fordi jeg er bange for,
at vi på sigt får mere og ikke
mindre vold, hvis vi begynder at
acceptere fundamentalistiske
krav om, at religiøse idéer og
symboler skal forsvares imod
kritik og satire.
Vi har således et paradoks i
Europa, idet politikere på den ene
side siger, at ytringsfrihed og
religionskritik er essentielle
europæiske værdier, og at de er
en forudsætning for demokrati og
menneskerettigheder. Samtidig
har vi en
Menneskerettighedsdomstol, som
i flere omgange har blåstemplet
brugen af blasfemiparagraffer. Så
der er en dobbeltmoral i, at
europæiske lande kritiserer
muslimske lande for at overtræde
menneskerettighederne og
indskrænke ytringsfriheden,
samtidig med at man har en
domstol, der retfærdiggør brugen
af blasfemiparagraffer på
europæisk jord.
TRUER DET
YTRINGSFRIHEDEN I EUROPA?
Det bliver en trussel mod
ytringsfriheden, hvis man giver
efter argumentet om, at censur
er en forudsætning for social
fred. Jeg synes tværtimod, at
forudsætningen for fred og
harmoni, tolerance og
interkulturel sameksistens, netop
er, at vi tolererer hinandens
synspunkter, uanset hvor
frastødende noget kan være for
en selv.
Prisen for at leve i et frit
demokrati er risikoen for, at man
kan blive krænket. Det modsatte
argument siger jo, at vi hele tiden
skal tage hensyn til hinandens
røde linjer. Men hvem er det, der
tegner de røde linjer? Hvem er
det, der bestemmer, hvornår en
ytring er tilpas krænkende til, at
afsenderen skal censureres?
PRISEN FOR AT LEVE I ET
FRIT DEMOKRATI ER
RISIKOEN FOR, AT MAN
KAN BLIVE KRÆNKET.
Det kan hurtigt udvikle sig til en
skrue uden ende, og det bliver
altid de mest intolerante og de
mest hysteriske og
fundamentalistiske kræfter, der
så skal definere, hvor grænserne
skal gå. Prisen for at leve i et
åbent samfund er, at vi må
tolerere hinandens forskellige
synspunkter.
POLITOLOGEN SAMUEL
HUNTINGTON MENTE, AT DER
ER ET
CIVILISATIONSSAMMENSTØD
MELLEM VESTEN OG DEN
MUSLIMSKE VERDEN. SYNES
DU DET ER ET BRUGBART
S I D E 2 4
EUROPÆISKE HORISONTER