17.01.2021 Views

Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?

Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter. Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.

Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter.
Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

og dermed EU.

Klimaet er den fremmeste

dagsorden, hvis du kigger på den

politiske agenda for de næste fem

år. Vi har lige vedtaget et

minimum for CO2-nedbringelse

på 55% i 2030 på fælleseuropæisk

plan. Den hed 40% for et år siden.

Bare for at vise, at det er

vanvittigt høje mål. Danmark

presser så på at få

ambitionsniveauet op i Europa.

VI HAR LIGE VEDTAGET

ET MINIMUM FOR CO2-

NEDBRINGELSE PÅ 55% I

2030 PÅ

FÆLLESEUROPÆISK

PLAN. DEN HED 40% FOR

ET ÅR SIDEN.

Effekten er jo 100 gange større i

Europa, hvis man gør noget, end

hvis man gør noget i Danmark. Vi

er i en situation, hvor vi skal

kæmpe europæisk for det her.

Den sidste udfordring.

Migrationen, sikkerhed og

spørgsmålet om, hvordan vi

håndterer problemet med

folkevandring fra andre dele af

verden.

Vi trænger til migration, men vi

trænger til personer, som har

gode muligheder for at bidrage til

vores samfund. Der er mange, der

kommer, som ikke kan ret meget,

men de vil gerne bruge vores

sociale system og leve godt.

Det kan man ikke bebrejde

nogen, men vores

velfærdssystemer er dybt

overbelastede, og vi har ikke et

system, der kan modsvare

presset. Derfor er det et problem,

at vi mangler en effektiv kontrol

ved grænsen.

S I D E 4 4

DET ER ET PROBLEM, AT

VI MANGLER EFFEKTIV

KONTROL VED

GRÆNSEN.

AFSLUTNINGSVIS

HVAD VIL DU ØNSKE

AT HAVE VIDST,

INDEN DU STARTEDE

I EUROPÆISK

POLITIK?

Det, som overraskede mig mest,

er de store kulturforskelle, der er

mellem nationer og befolkninger.

Eksempelvis jeg vidste jo godt,

igennem ferier i Frankrig med

min familie som barn, at de kunne

være irriterende at have med at

gøre, og at italienerne var

anderledes. Det vidste man godt,

men man har måske ikke tænkt

over det rigtigt, før man kommer

ned og skal træffe beslutninger

og lave politik med de her

personer.

Her finder man ud af, at der en

verden til forskel på måden,

hvorpå de angriber politik og

verden både på, hvad man mener,

og hvordan man gør det. Er en

aftale en aftale? Nej, ikke

nødvendigvis. Hvad kan man

tillade sig inden for politik? Det

er der meget forskellige

holdninger til.

Der er 27 forskellige politiske

kulturer og baggrunde, som man

skal forsøge at samle til noget

fælles, som man skal forhandle

med andre grupper, som så skal

forhandles med Rådet og

Kommissionen.

I gamle dage var man ikke

interesseret i at omfavne

kulturforskelle, men hellere at

påtvinge andre kulturer, lande og

befolkninger sin vilje. Det skete

som regel med våben i hånden,

for det var den hurtigste måde at

gøre det på. Den største ahaoplevelse

er at opleve, hvor

forskellige mennesker i Europa

er. Det er selvom man opfatter

Europa som ét værdi- og

kulturfællesskab. Derfor skal man

være i stand til at forstå andres

tankegange for at kunne opnå

noget.

Har du et forslag til, hvem vi kan

tale med i de næste udgaver af

Europæiske Horisonter? Så skriv

til redaktionen på

ucph@europeanhorizons.org

MORTEN LØKKEGAARD

Født: 19. december 1964

Medlem af Europa-

Parlamentet for Venstre, der er

en del af den politiske gruppe

Renew Europe i parlamentet.

Uddannet journalist fra

Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole.

Medlem af Europa-

Parlamentet (V), 2009-13 og

2016-

Forhenværende journalist på

DR og rådgiver hos

Løkkegaard Kommunikation

EUROPÆISKE HORISONTER

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!