Europæiske Horisonter: Hvad koster det for Europa?
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter. Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
Første udgivelse fra studentermagasinet Europæiske Horisonter.
Januar 2021. Alle rettigheder tilhører foreningen, indhold må ikke blive brugt uden forespørgsel.
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og dermed EU.
Klimaet er den fremmeste
dagsorden, hvis du kigger på den
politiske agenda for de næste fem
år. Vi har lige vedtaget et
minimum for CO2-nedbringelse
på 55% i 2030 på fælleseuropæisk
plan. Den hed 40% for et år siden.
Bare for at vise, at det er
vanvittigt høje mål. Danmark
presser så på at få
ambitionsniveauet op i Europa.
VI HAR LIGE VEDTAGET
ET MINIMUM FOR CO2-
NEDBRINGELSE PÅ 55% I
2030 PÅ
FÆLLESEUROPÆISK
PLAN. DEN HED 40% FOR
ET ÅR SIDEN.
Effekten er jo 100 gange større i
Europa, hvis man gør noget, end
hvis man gør noget i Danmark. Vi
er i en situation, hvor vi skal
kæmpe europæisk for det her.
Den sidste udfordring.
Migrationen, sikkerhed og
spørgsmålet om, hvordan vi
håndterer problemet med
folkevandring fra andre dele af
verden.
Vi trænger til migration, men vi
trænger til personer, som har
gode muligheder for at bidrage til
vores samfund. Der er mange, der
kommer, som ikke kan ret meget,
men de vil gerne bruge vores
sociale system og leve godt.
Det kan man ikke bebrejde
nogen, men vores
velfærdssystemer er dybt
overbelastede, og vi har ikke et
system, der kan modsvare
presset. Derfor er det et problem,
at vi mangler en effektiv kontrol
ved grænsen.
S I D E 4 4
DET ER ET PROBLEM, AT
VI MANGLER EFFEKTIV
KONTROL VED
GRÆNSEN.
AFSLUTNINGSVIS
HVAD VIL DU ØNSKE
AT HAVE VIDST,
INDEN DU STARTEDE
I EUROPÆISK
POLITIK?
Det, som overraskede mig mest,
er de store kulturforskelle, der er
mellem nationer og befolkninger.
Eksempelvis jeg vidste jo godt,
igennem ferier i Frankrig med
min familie som barn, at de kunne
være irriterende at have med at
gøre, og at italienerne var
anderledes. Det vidste man godt,
men man har måske ikke tænkt
over det rigtigt, før man kommer
ned og skal træffe beslutninger
og lave politik med de her
personer.
Her finder man ud af, at der en
verden til forskel på måden,
hvorpå de angriber politik og
verden både på, hvad man mener,
og hvordan man gør det. Er en
aftale en aftale? Nej, ikke
nødvendigvis. Hvad kan man
tillade sig inden for politik? Det
er der meget forskellige
holdninger til.
Der er 27 forskellige politiske
kulturer og baggrunde, som man
skal forsøge at samle til noget
fælles, som man skal forhandle
med andre grupper, som så skal
forhandles med Rådet og
Kommissionen.
I gamle dage var man ikke
interesseret i at omfavne
kulturforskelle, men hellere at
påtvinge andre kulturer, lande og
befolkninger sin vilje. Det skete
som regel med våben i hånden,
for det var den hurtigste måde at
gøre det på. Den største ahaoplevelse
er at opleve, hvor
forskellige mennesker i Europa
er. Det er selvom man opfatter
Europa som ét værdi- og
kulturfællesskab. Derfor skal man
være i stand til at forstå andres
tankegange for at kunne opnå
noget.
Har du et forslag til, hvem vi kan
tale med i de næste udgaver af
Europæiske Horisonter? Så skriv
til redaktionen på
ucph@europeanhorizons.org
MORTEN LØKKEGAARD
Født: 19. december 1964
Medlem af Europa-
Parlamentet for Venstre, der er
en del af den politiske gruppe
Renew Europe i parlamentet.
Uddannet journalist fra
Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole.
Medlem af Europa-
Parlamentet (V), 2009-13 og
2016-
Forhenværende journalist på
DR og rådgiver hos
Løkkegaard Kommunikation
EUROPÆISKE HORISONTER