OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening nr. 1 

O P T I K E R E N

JANUAR 2010 

Kradser krisen? 

2009 har været et år, hvor der har været talt rigtig meget om krise og manglende købelyst 

hos forbrugerne. Igen og igen har vi måttet høre om konkurser. 

I følge alle økonomer har forbrugerne aldrig haft så mange penge til rådighed, som de har 

for øjeblikket! Hvorfor bruger de dem så ikke? 

Hvis vi skal se på vores egen branche, så var vi hårdt ramt i foråret med nogle meget 

kedelige indekstal. Der var frygt for mange afskedigelser af optikere, men sådan er det 

heldigvis ikke gået. Der er i dag ca. 20 ledige optikere hos Serviceforbundet - Urmagerne 

og Optikerne, og alle elever på den nye uddannelse har fået praktikpladser. Nu er det spændende 

at se, om der er jobs til de nye optikere i januar. 

Der er ingen krise hos de kendte danske brilledesignere. Først var Fleye i DR programmet 

”Kriseknuserne”, og senest har der været en stor artikel om Ørgreen i Børsen. Begge disse 

firmaer viser tydeligt, at det kan lykkes at få succes, blot man tror på det, arbejder for det 

og har evnen. 

I skrivende stund er der en artikel på vej i Jyllandsposten om kvalitet og brillepriser. Louis 

Nielsen har fået lavet en undersøgelse med brillekøb til to personer hos de fem store danske 

optikerkæder, og brillerne er derefter sendt til test og undersøgelse hos Sveriges Tekniske 

Forskningsinstitut. 

Hovedkonklusionen i instituttets rapport er, at en brille købt hos Louis Nielsen er af lige så 

god kvalitet som hos de øvrige danske optikerkæder, og prisen er under det halve. 

Kan kvaliteten af et brillekøb vurderes alene ved, at et institut ser på et brillestel og to glas? 

I den forbindelse er det meget interessant, at Optikerforeningen i samarbejde med Michael 

Hvalsøe-Simonsen kan tilbyde nogle spændende kurser, hvor der fokuseres på den menneskelige 

kontakt. ”Kunder med synsproblemer har et stort behov for at blive behandlet 

som hele personer med individuelle behov”, siger Michael Hvalsøe-Simonsen. 

Om det behov er dækket, det kan vist være svært at bedømme ved alene at se på et stel og 

to glas. 

Kunderne vil handle der, hvor de møder oprigtig interesse og bliver taget hånd om. Når optikeren 

evner at skabe en livslang forbindelse til kunden, kommer kriser ikke til at kradse. 

Godt nytår og velkommen til vores jubilæumsår - det vil I komme til at høre meget mere 

om. 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

L E D E R E N 

3

OPTIKEREN N U M M E R 1 · 2 010 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

BIOKEMISK SVÆKKELSE AF HORNHINDEN 

ER EN BOMBE UNDER LASIK-INDUSTRIEN . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

EUROPEAN ACADEMY 2010 COPENHAGEN . . . . . . . . . . . . 14 

Jette Møller 

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY 

AND OPTICS ÅRSMØDE 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Jette Møller 

4 TRENDS I TIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Lene Hald 

TEC DELTAGER I VERDENS STØRSTE 

OPTOMETRI KONFERENCE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Lars Bo Delkus 

FLEY HÆDRET MED DI-PRIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Bjarne Hansen 

EFFEKTIVE MEDARBEJDERE HAR BRUG 

FOR OPTIMALE ARBEJDSPLADSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Pernille Andersen 

VISITERING TIL SYNSTRÆNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Pernille Østberg og Hans Tærsbøl 

BRILLESTEL ER FORÆLDEDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Claus Zuk Yong Jacobsen 

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSGAVE 

UDDELT TIL AMD FORSKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Bjarne Hansen 

JAPAN – BRILLEPRODUCENTERNES MEKKA . . . . . . . . . . . . . . 40 

Allan G. Petersen 

JUSTERBARE BRILLEGLAS SKAL LØSE 

VERDENS SYNSPROBLEMER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Claus Zuk Yong Jacobsen 

NY REFRAKTIONSMETODE KAN 

OPTIMERE SYNET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Bjarne Hansen 

KUNSTEN AT FÅ KUNDER FOR LIVET . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Emil Norsker 

PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Forside 

Forside annonce: 

Hoya glas føres af optikere i 

Danmark. 

Hoya Lens Danmark A/S 

Hørskætten 28 

2630 Taastrup 

www.hoya.dk 

www.hoyanet.dk 

I N D H O L D 

5

F A G L I G T S T O F 

6 

Biomekanisk svækkelse af hornhinden 

er en bombe under LASIK-industrien 

Officielt er fejlprocenten lav, men når det så går galt med LASIK, kan det også gå grueligt galt. I USA 

er LASIK i de seneste fem år kommet i søgelyset som en dybt kontroversiel metode til at korrigere for 

nærsynethed, ikke mindst fordi det regner med civile søgsmål rettet mod LASIK-kirurger. 


Tiger Woods var engang så nærsynet, at 

han efter eget udsagn ville være socialt 

blind uden briller eller kontaktlinser. Han 

gennemgik en LASIK-operation i oktober 

1999 og vandt umiddelbart efter Disney 

Classic. Herefter gik det ifølge sportsjournalister 

hæderligt, men i 2007 begyndte 

tigerens syn igen at forringes. 

Det blev blandt andet bemærket, da 

han i februar 2007 begik hvad pressen 

betegnede som en ”mental fejl” 1 ), idet 

han simpelt hen ikke så mærket efter 

golfboldens nedslag, mens han var i 

færd med et afgørende put. Det at han 

glemte at rette på greenen, kostede ham 

point til australieren Nick O'Hern.” 

I maj 2007 kom Tiger Woods øjne atter 

under laseren 2 ), og umiddelbart efter 

vandt han the Wachovia Championship. 

”Mit syn begyndte at forværres”, udtalte 

Tiger Woods i forbindelse med nyheden 

om hans LASIK-operation nummer 

to. ”Jeg fik hele tiden hovedpine af 

at knibe øjnene sammen.” 

Golfspilleren sagde også, at otte år 

med stabilt syn efter LASIK er ”ret godt”. 

Tiger Woods er verdens højest betalte 

sportsudøver med en samlet indkomst 

på 112 millioner om året fra præmier og 

reklameindtægter. 

Året efter blev Tiger Woods’ laserkirurg, 

Dr. Mark E Whitten, imidlertid dømt 

af en jury til at betale 850.000 dollar i 

erstatning 3 ) til en anden mand, han 

havde udført laserkirurgi på. 

Tre andre tiltalte i søgsmålet indgik 

frivilligt forlig, heriblandt The Laser 

Center, hvor operationen foregik, og to 

indblandede optikere. Samlet fik David 

N. Cantalupo mere end 1 million dollars 

i erstatning. 

Cantalupo har så også lidt permanent 

øjenskade på grund af LASIK-behandlingen. 

Hans hornhinder er usædvanligt 

tynde, hvilket øger risikoen ved laserbehandling 

af cornea. I søgsmålet blev 

det angivet, at lægerne kendte til Cantalupo’s 

tynde hornhinder, men undlod 

at informere ham om den øgede risiko. 

Juryen fandt, at Cantalupo ikke havde 

været klar over risikoen ved indgrebet, 

og at der derfor ikke var tale om informeret 

samtykke til kirurgisk indgreb 4 ). 

Dommen er skaber præcedens for tusinder 

af potentielle søgsmål, og samtidig 

er risici ved LASIK-indgrebet blevet 

omdrejningspunkt for en storstilet national 

debat. 

Mistanke om selvmord som følge af 

forfejlet LASIK 

I sommeren 2007 begik den kun 28årige 

advokat og medicin-studerende, 

Colin Dorrian selvmord ved at skyde sig 

selv i hjertet med en nylig indkøbt pistol. 

"Hvis jeg ikke kan få mine øjne repareret, 

vil jeg slå mig selv ihjel. Jeg kan 

ikke acceptere det faktum, at jeg skal 

leve videre sådan her”, skrev Colin 

Dorrian i et selvmordsbrev, politiet fandt 

i hans lomme. 

Ifølge Delaware County Times havde 

Colin Dorrian i længere tid konsulteret 

specialister og fulgt intenst med i den 

teknologiske udvikling i håb om et gennembrud, 

der kunne reparere nogle skader 

han havde fået på øjnene efter en 

LASIK-operation 6 ½ år tilbage. 

Den unge mand, der tog sit liv på 

USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli 

2007, var uddannet på University of 

Michigan og havde arbejdet som advokat 

i en årrække, indtil han et par år før 

sin død besluttede sig for at skifte livsbane 

og læse medicin. 

I juli 2007 havde Colin Dorrian netop 

afsluttet et forberedende kursus på 

Drexel University og opnået høje karakterer 

ved en adgangsprøve til medicinstudiet. 

Men problemerne med blænding, dobbeltsyn, 

lyskranse og dårligt nattesyn og 

i dæmpet belysning var begyndt at blive 

invaliderende, og han så ingen tegn på, 

at den teknologiske udvikling ville frembringe 

en snarlig løsning på hans tilstand. 

Colin Dorrians familie og venner mener 

ikke, han kunne have nogen anden 

grund til at slå sig selv ihjel end desperation 

over at skulle leve med konsekvenserne 

af en fejlslagen LASIK-operation. 

Vennen Peter Litt beskrev Colin 

som ”intelligent og duelig”. 

Gerry Dorrian, far til den afdøde Colin 

Dorrian, vidnede 9 måneder senere ved 

en høring i USA’s Food and Drug Administration 

om sin søns tilstand. 

Faderen beskrev sin søn – før LASIKoperationen 

– som værende ”succesfuld, 

udadvendt, ambitiøs og selvsikker.” 

En artikel i The News and Observer 

konkluderede, at Colin Dorrian begik 

selvmord i en tilstand af dyb depression, 

6 ½ år efter LASIK-kirurgi førte til en 

tilstand med kroniske synsforstyrrelser 5 ). 

Colins død lagde sig til i hvert fald to 

andre selvmordsforsøg og en række rapporter 

om alvorlige depressioner som 

følge af fejlslagne LASIK-operationer. 

FDA vil undersøge sammenhæng mellem 

LASIK og livskvalitet 

Colin Dorrian søgte til LASIK, fordi han 

var berørt af dry eye syndrome i forbindelse 

med sin brug af kontaktlinser. 

Operationen blev udført på et LASIKcenter 

i Canada, der siden er blevet lukket. 

Før operationen fik Colin Dorrian at 

vide, at genskin og lyskranse ikke ville 

blive ”værre end med kontaktlinser” på

trods af en almindeligt anerkendt risiko 

på 0,5 % for at disse fænomener ville 

blive værre. 

Efter operationen oplevede Colin 

Dorrian store eksplosioner af lys og lyskranse 

om natten. Samtidig døjede han 

med tredobbelt syn, hvide spøgelsesagtige 

skygger i lav belysning og mangel 

på kontrastskarphed. 

LASIK-kirurger indrømmer, at de kommer 

ud for patienter, der får depressioner 

efter operationen, men de skylden 

lægges over på depressive træk hos enkelte 

patienter. 

"Der er ingen årsag og virkning”, udtalte 

Dr. Steven C. Schallhorn, en tidligere 

leder af den amerikanske flådes 

center for refraktiv kirurgi i San Diego. 

Colin Dorian’s selvmordsbrev forholder 

sig aktivt til denne problematik: "Jeg har 

andre problemer, ligesom de fleste andre. 

Men dette er anderledes. Da mine 

øjne gik i stykker, faldt jeg ind i en langt 

dybere depression end jeg nogensinde 

har oplevet, og jeg er aldrig rigtig kommet 

over det.” 

Dommen over Dr. Mark E Whitten i 

november 2008 demonstrerer dog, at 

selv med mindre alvorlige følger end depression 

og selvmord, så er der en sag. 

Der er med andre ord ”årsag og virkning”. 

Ifølge det amerikanske advokat-tidsskrift 

Lawyers and Settlements, der har 

udgivet en artikel 6 ) på deres hjemmeside 

om Colin Dorrian-sagen, er cirka hver 

fjerde patient, der søger øjenkirurgi, ikke 

en egnet til indgrebet. 

For de jura-kyndige hos Lawyers and 

Settlements er sagen klar: Colin Dorrian 

burde være blevet diskvalificeret fra LA- 

SIK af to grunde, dels på grund af hans 

meget store pupiller og dels fordi han 

netop led af ekstrem tørhed i øjnene. 

LASIK-hornhinde faldt fra hinanden 

under transplantation 

I 2001 var en kirurg i det sydlige 

Californien i færd med at udføre en 

hornhinde-transplantation på en patient. 

Patienten var bedøvet og klargjort 

til operationen, da lægen pludselig oplevede 

noget bizart: 

Donor-hornhinden, han havde fået leveret 

fra Doheny Eye Bank in Los Angeles 

faldt simpelt hen fra hinanden under 

operationen. 

Efter et hasteopkald lykkedes det organ-banken 

at fremskaffe en alternativ 

hornhinde, og operationen lykkedes 

trods vanskelighederne. 

Men hændelsen sendte rystelser gennem 

lægeverdenen, idet man pludselig 

opdagede, at LASIK-patienters hornhinder 

er for beskadigede til at bruges som 

hornhinde-donorer 7 ). 

Sagen afslørede, at millioner af LASIKoperationer 

kan udhule puljen af donorhornhinder. 

"Jeg tror, det med tiden er noget, der 

vil indhente os og påvirke vores udbud”, 

udtalte Penny A. Asbell, MD, leder af afdelingen 

for Hornhinder og Refraktiv 

Kirurgi ved Mount Sinai School of 

Medicine i New York. Asbell var en af 

fem uafhængige eksperter i et panel 

samlet af American Association of 

Ophtalmologists i august 2001 for at diskutere 

problemstillingen. 

Asbells pointe blev bakket op af kollegaen, 

Ronald E. Smith, MD, professor 

ved Doheny Eye Institute, University of 

Southern California – og medicinsk leder 

af Doheny Eye Bank i Los Angeles, hvor 

den defekte donor-hornhinde blev leveret 

fra: 

"Hvis tingene fortsætter som nu, vil vi 

miste mere end 10 millioner potentielle 

donorer over de næste ti år.” 

Der udføres i øjeblikket omkring en 

million LASIK-operation i USA hvert år. 

Det er ikke er de særligt uheldige LASIKpatienter, 

man regner som belastede, 

men samtlige LASIK-patienter. 

I de værste tilfælde viser den såkaldte 

biomekaniske svækkelse sig som invaliderende 

komplikationer. Hyppigere kommer 

de til udtryk gennem nogle bivirkninger, 

der opfattes som mere eller 

mindre tålelige. 

Men i alle tilfælde fører er LASIK-patienter, 

som i sagens natur typisk er over 

40 år gamle, uegnede som donorer af 

hornhinder. 

I øjeblikket er der tilstrækkeligt med 

donorer i USA til mængden af påkrævede 

hornhinde-transplantationer, men 

med mere end en million LASIK-operationer 

udført hvert år i land med 280 millioner 

indbyggere, ser det dystert ud, 

hvis bare 2-5 procent af de to kategorier 

– LASIK-opererede og hornhinde-donorer 

– overlapper hinanden. 

En anden konkret udfordring er at 

finde metoder til systematisk post mortem 

identifikation af hornhinder, der har 

været udsat for LASIK, såsom screening 

med spaltelampe, håndholdt keratometer 

8 ) eller øjen-topografi, noget øjenbankerne 

ikke tidligere har været udstyret 

til. 


7


8 

1 ud af 100 udsættes for et levende 

mareridt 

Omkring 1 procent af de, der kommer 

under laseren, vil komme til at lide alvorlige, 

”livsforandrende” skader og bivirkninger, 

siger tal fra det amerikanske 

forsvar, som i 2007 godkendte LASIK til 

brug for både flådens piloter og NASAs 

astronauter. 

Et stigende antal patienter står frem 

og klager over det, der blev præsenteret 

som et godt alternativ til briller og kontaktlinser 

– og endte som et mareridt i 

vågen tilstand. 

Som reaktion på massive klager fra 

offentligheden har Den amerikanske 

Food and Drug Administration (FDA) 

indvilliget i at udføre en stor national 

undersøgelse af sammenhængen mellem 

LASIK-komplikationer og livskvalitet, 

herunder psykologiske problemer som 

depression. 

Den 25. april 2008 trådte Gerry Dorrian, 

far til den afdøde Colin Dorrian, 

frem for et udvalg under FDA og beskrev 

sin søns forvandling fra en livsglad ung 

mand til en patient i dyb fortvivlelse. 

Gerry Dorian understregede, at sønnen 

ikke havde nogen forhistorie med stofmisbrug, 

psykiske lidelser eller overdrevent 

alkoholforbrug. 

På hjemmesiden lasikcomplications.com 

har pårørende til Colin Dorrian 

samlet en mængde medicinske dokumenter, 

litteratur og artikler om LASIK, 

samt links og video-vidnesbyrd fra andre, 

der har fået tilværelsen ødelagt af 

LASIK. 

Matt Kotsovolos, for eksempel, gennemgik 

LASIK i 2006 og blev erklæret en 

succes med 20/20 syn efter operationen. 

Bivirkningerne er imidlertid nok til at 

gøre ham til en bitter modstander af 

LASIK: 

"I de sidste to år har jeg lidt af invaliderende 

og uafhjælpelig smerte i 

øjnene”, udtalte han til New York Times i 

april 2008. 

Samme måned, ved den officielle 

FDA-høring i Washington, fortalte David 

Shell – en ny post-operativ LASIK-patient 

fra 2008 – om sine oplevelser efter 

operationen. 

"I dag ser jeg flere måner”, sagde Shell 

den 25. april 2008. "Hvem vil gerne have 

LASIK nu?” 

Brent Hanson, en post-LASIK patient 

fra Chicago, brugte før sin operation 

briller og kontaktlinser. Efter en fejlslagen 

LASIK-operation var han nødt til at 

få en hornhinde-transplantation i det 

venstre øje, mens hverken briller eller 

kontaktlinser kan korrigere synet på det 

højre øje. 

”Jeg har ventet i syv år på udviklingen 

af ny laser-teknologi til at reparere skaderne”, 

skriver han på sin hjemmeside 9 ). 

Øjenlæge Malvina Eydelman fra FDA's 

Center for Devices and Radiological 

Health, skrev ifølge The News and Observer 

i en e-mail til redaktionen, at der 

kun findes mangelfulde data på området, 

og at disse ”ikke peger i retning af 

betydelige problemer i kølvandet på 

LASIK-kirurgi.” 

Men FDA vil alligevel udføre en ”bred 

og systematisk” undersøgelse. 

"Vi bemærkede også, at spørgsmålet 

om livskvalitet i forbindelse med LASIK 

ikke er blevet sammenhængende evalueret, 

og at der findes meget få rapporter 

om veludførte undersøgelser”, fortsatte 

Malvina Eydelman. 

Keratectasia er, når kirurger giver patienten 

keratoconus 

De fleste undersøgelser peger på, at omkring 

fem procent er utilfredse med LA- 

SIK-operationen. Resten kan acceptere 

de mest almindeligt forekommende bivirkninger. 

Den relativt høje succesrate 

for LASIK, en omkring 10 år gammel 

procedure, opvejer i manges øjne ulemperne. 

Men succesraten er baseret på undersøgelser 

af den generelle patient-tilfredshed 

– mere stringente undersøgelser 

viser, at 15 % af post-LASIK patienter 

oplever ”værre eller betydeligt 

værre” nattesyn end før operationen. 

Omkring 20 procent oplever tørhed, 

der er ”værre eller betydeligt værre” end 

før operationen 10 ). 

Endelig er der den ene procent, hvor 

bivirkningerne er så alvorlige, at det er 

invaliderende. Med det voksende antal 

post-operative patienter, begynder 

mængden af potentielle søgsmål at blive 

kritisk. 

“Enhver af os kan blive sagsøgt af enhver 

patient på ethvert givet tidspunkt. 

Situationen er mere mudret til end nogensinde”, 

udtalte Dr. Neal A. Sher, MD, 

FACS, til deltagere på konferencen The 

Royal Hawaiian Eye Meeting tilbage i 

2005, ifølge OSN Supersite, et online nyhedsmagasin 

for øjenlæger. 

Samtidig er der en gryende erkendelse 

i befolkningen for, at LASIK med 1/100 

chance for at blive invalideret er en sofistikeret 

form for russisk roulette med 

helbredet. 

I første omgang handler indsatsen i 

USA om at sørge for, at udvælgelsesprocessen 

bliver skrappere. Videnskabelige 

rådgivere for FDA anbefaler, at sundhedsmyndigheden 

udstikker retningslinjer 

for klarere advarsler om risici og bivirkninger 

i forbindelse med LASIK. 

”Dette er en påmindelse om, at nogle 

kirurger der udfører LASIK burde gøre 

deres arbejde bedre”, udtalte Dr. Jane 

Weiss, en øjenlæge fra Kresge Eye 

Institution i Detroit og formand for 

FDAs rådgivningspanel ved høringen i 

Washington i april 2008. 

I dag viderebringer FDA’s hjemmeside 

den følgende information: 

"At udføre en refraktiv procedure på 

en hornhinde, der er for tynd, kan forårsage 

blindende komplikationer.” 

En af disse komplikationer er keratectasia 

(også ”ectasia” eller "kerectasia"), 

der er en form for keratoconus induceret 

ved LASIK. Hvis laseren fjerner for 

meget væv under LASIK-operationen, eller 

flappen bliver gjort for dyb, kan 

hornhindens struktur blive svækket 12 ). 

Svækkelsen får hornhinden til at bule 

ud på en uregelmæssig måde ), hvilket 

fører til øget astigmatisme og synsfor-


10 

styrrelser, der ikke kan korrigeres med 

brilleglas eller endnu en LASIK-operation 

– i nogle tilfælde kan synsevnen forbedres 

med specielle kontaktlinser. 

I sin mest ekstreme form kan keratectasia 

kræve en hornhinde-transplantation. 

Ofte indtræffer komplikationen i 

løbet af få måneder, men den kan også 

vise sig efter flere år med problemfrit 

syn 11 ). 

Særligt meget tynde hornhinder er 

udsatte. Risikoen for at en hornhinde 

med en tykkelse på omkring 500 um vil 

udvikle ectasia efter LASIK er mellem 50 

og 75 procent 13 ). 

Der indtræffer altid en biomekanisk 

svækkelse 

I dag bruges LASIK mere konservativt, 

ikke mindst på grund af problemet med 

keratectasia 14 ). Men flere negative langtidsvirkninger 

ved den kun 10 år gamle 

behandlingsform er blevet forudset, for 

eksempel i en rapport fra 2005: 

"… langtidsvirkninger af refraktiv laser-kirurgi 

er endnu ikke et væsentligt 

problem, men det bliver de snart.” 15 ). 

Omkring det samme tidspunkt begyndte 

førende øjenlæger at hoppe af 

LASIK-vognen, dels på grund af frygten 

for civile søgsmål 16 ) og dels fordi patienterne 

klagede over tørre øjne og ødelagt 

nattesyn 17 ). 

”Da vi begyndte at udføre LASIK, for- 

stod vi egentlig ikke hvor alvorlig en sag 

ectesia er. Det tog tid at forstå, hvem 

der er i fare eller at erkende, at det virkelig 

er et problem. I dag, næsten 10 år 

efter den første sag blev rapporteret, er 

post-LASIK ectasia en af de mest kontroversielle 

spørgsmål inden for refraktiv 

kirurgi”, sagde William B. Trattler, MD, 

ifølge EyeNet Magazine 18 , der udgives af 

den amerikanske øjenlægeforening. 

Strammere retningslinjer for anvendelse 

af LASIK kan måske begrænse antallet 

af ectesia-patienter, men sagen 

om de defekte donor-hornhinder afslører 

dog en endnu mere fundamental 

problematik omkring LASIK, nemlig at 

hornhindens generelle funktion altid lider 

en vis skade ved laser-indgrebet. 

”For at sige det mere enkelt: 

Hornhinde-flappen efter LASIK yder ikke 

mere styrke til cornea end det at bære 

en kontaktlinse”, skrev en øjenlæge ved 

navn William Jory, MD, allerede i 2004. 

Den 1. februar 2009 udtalte Dr. John 

Kanellopoulos i Review of Ophthalmology: 

”Der blev præsenteret bevis af Emory 

University’s Henry Edelhauser på dette 

års Refractive Surgery Subspecialty Day 

på mødet i Academy of Ophthalmology, 

som viser at LASIK-flappen faktisk aldrig 

heles på den underliggende stroma, 

særlig centralt… Det var en virkelig 

øjenåbner for mig” 19 . 

Den biomekaniske integritet er især 

afgørende for spørgsmålet om ectasia, 

da det formodes at reduktionen af den 

biomekaniske styrke er afgørende for 

den kæde af hændelser, som fører til 

post-LASIK ectasia/keratectasia 20 ). 

En fremherskende teori går på, at forandringer 

og variationer i dybden og 

diameteren af flappen under refraktiv 

laser-kirurgi modificerer den biomekaniske 

stabilitet i cornea, idet fjernelse af 

væv gør den tilbageblevne del af cornea 

for svækket til at modstå det intraokulære 

pres (IOP). 

"Seks måneder efter operation udviste 

LASIK-øjet en 48 % reduktion i hornhindens 

biomekanik”, udtalte Jorge Cazal, 

MD 21 ) efter en sammenlignende undersøgelse 

af to forskellige LASIK-metoder: 

epi-LASIK og PRK (eller ”thin-flap LA- 

SIK”). 

Epi-LASIK viste et bedre resultat med 

10-14 % reduktion i hornhindens biomekanik. 

Epi-LASIK havde også en mindre 

tendens til at inducere højere ordens 

aberrationer end PRK. Traditionel LASIK 

scorede dog bedre både for gendannelse 

af synsevnen og smertefrihed – herefter 

følger epi-LASIK og PRK 22 . 

En anden ny undersøgelse baseret på 

6 måneders studier af opererede peger 

på, at PRK kan være mindre skadeligt, 

idet mængden af biomekaniske forandringer 

ved LASIK angiveligt er større 

end ved PRK ). 

Der er ikke noget entydigt tegn på, at 

nye varianter af LASIK totalt vil kunne 

afhjælpe negative bivirkninger. 

Krav om en uvildig undersøgelse 

af LASIK 

LASIK-kritikere som Gerry Dorrian kræver, 

at LASIK-udøvere tager ansvar for 

deres fejlgreb og mener, at FDA bør 

iværksætte tiltag til en bedre forståelse 

af risici og undtagelsestilfælde i stedet 

for at markedsføre LASIK på basis af 

fordelene for flertallet. 

Eksempelvis mangler befolkningen generelt 

viden om, at personer med store 

pupiller og alvorlig nærsynethed generelt 

frarådes at få LASIK-operationer, at 

operationen ofte må gentages for at bibeholde 

den optimale effekt, og at selv 

personer der får skarpt syn ved hjælp af 

LASIK er sikre på at skulle bruge læsebriller, 

når de blive midaldrende. 

“Enhver vil fortælle dig, at Tiger 

Woods er en tilfreds LASIK-klient, og det 

er takket være smart markedsføring”, 

skriver Gordon Gibb for Lawyers and


12 

Settlements. ”Men få vil have nogen ide 

om potentialet for negative bivirkninger 

som øget tilbøjelighed til tørre øjne og 

genskin om natten, der kan få billygter 

til at fremstå som gigantiske eksplosioner 

af lys.” 

Det er den ene procent, der får deres 

tilværelse ødelagt, de kritiske røster 

kæmper for. Gerry Dorrian, faderen til 

den unge LASIK-patient, der tog sit liv, 

citerede for FDA en ufuldstændig undersøgelse, 

der peger på at personer efter 

LASIK har fire gange højere tilbøjelighed 

til at begå selvmord. Gerry Dorian hævdede 

ligefrem, at ”nedlæggelsen af 

denne undersøgelse har skabt indtryk af 

en mørklægning.” 23 ) 

Gerry Dorrian rådede samtidig FDA til 

at tage i betragtning, at der ikke er medicinsk 

begrundelse for LASIK. 

Kritikere er begyndt at inddrage lægeløftet, 

og LASIK-industrien ses på grund 

af den kommercielle interesse – og fordi 

LASIK hverken er livsnødvendig eller 

uden alternative behandlingsmuligheder 

– som en korruption af lægens pligt til 

at redde liv og forbedre menneskers helbred. 

Gerry Dorrian mener ikke, det ikke er 

Noter 

1 ) “Rare mental error ends streak for 

Woods”, By Helen Ross, 

PGATOUR.com Chief of 

Correspondents, Feb. 23, 2007 

2 ) “The eyes of a Tiger are finally adjusted”, 

By Doug Ferguson, AP 

Golf Writer, May 15, 2007 

3 ) “Westmoreland man wins in eye 

surgery lawsuit”, Pittsburgh Post- 

Gazette, November 21, 2008 

4 ) “North Huntingdon man awarded 

$875K in eye surgery suit”, The 

Tribune-Review, November 21, 

2008 

5 ) “Some link depression, failed LASIK 

“, By Sabine Vollmer, Staff Writer, 

The News & Observer, February 8, 

2008 

6 ) “Perils of LASIK: Double Vision, Eye 

Pain and even a Suicide”, By 

Gordon Gibb, Lawyers and 

Settlements, April 28, 2008. 

7 ) “Cornea Donation: LASIK Shatters 

Assumptions”, By Laura J. Rongé, 

EyeNet Magazine, American 

Academy of Ophthalmology, 

August 2001. 

korrekt at støtte behandlingsformen, før 

dens indvirkning på det mentale helbred 

hos invaliderede patienter er fyldestgørende 

undersøgt og forstået. 

Han stillede samtidig krav om, at undersøgelsen 

blev foretaget af uvildige 

forskere og ikke var begrænset til at 

omfatte øjenlæger og optikere - også 

psykiatere, psykologer og selvmords-eksperter 

bør være involveret. 

Monumentale søgsmål, bloggere og berømtheder 

Et væld af hjemmesider med en stærkt 

kritisk vinkel på LASIK er skudt op på 

Internettet i de seneste år. På 

www.USAEyes.info kan man checke, om 

øjenlægen har pågående søgsmål eller 

dårligt ry. www.EyeFreedom.com og 

www.NoBlur.com er startet af øjenlæger, 

der advarer mod LASIK. 

Komiker og skuespiller Kathy Griffin 

har kastet sig ind i kampen med en afdeling 

på sin hjemmeside: 

http://www.kathygriffin.net/lasik.php 

Andre hjemmesidetitler taler for sig selv: 

www.LifeAfterLasik.com, 

www.LasikFlap.com, 

8 ) 1 Cornea 1994; 13:379–382. 

9 ) LASIKfraud.com, udgivet af Brent 

Hansen, Chicago, LASIK-patient 

with complications claiming to 

currently suing TLC Laser Eye 

Centers 

10 ) “Outcomes of LASIK for myopia 

with FDA-approved lasers”, Bailey 

MD, Zadnik K., Cornea. 2007 Apr; 

26(3):246-54. 

11 ) Refractivesource.com, udgivet af 

Dr. Brian Chou, optometrist fra UC 

Berkeley School of Optometry og 

uddannet i “refractive surgery management” 

på Jules Stein Eye 

Institute, UCLA School of 

Medicine. 

12 ) “Clin Experiment Ophthalmol”, 

Chen et al, 2007 Jan-Feb. 

13 ) Meghpara et al, 2008 

14 ) Karimian et al. J Refract Surg. 

2007 Mar;23(3):312-5. 

15 ) “Mantry and Shah, 2005 

16 ) MedPageToday.com Oktober 29, 

2009 

17 ) Cataract & Refractive Surgery 

Today, Johnny L. Gayton, MD. 

October 2006 

www.LasikDisaster.com, 

www.LasikNightmare.com, 

www.LasikMemorial.com, 

www.LaserMyEye.org, 

www.SurgicalEyes.org, 

www.DoctorMyEye.com, 

www.LasikLiberty.com, 

www.VisionSimulations.com, 

www.LasikFraud.com, 

www.LasikSucks4u.com, 

www.FlawedLasik.com, 

www.LasikSos.com, 

www.LasikReality.com. 

Med millioner af dollars på spil, både på 

indtægtssiden og i forhold til potentielle 

søgsmål, forskes der i dag på livet løs i 

metoder til at forbedre laser-kirurgien, 

så skadevirkningerne kommer under patienternes, 

offentlighedens og sundhedsmyndighedernes 

smertetærskel. 

Men det krævede bogstaveligt talt lig 

på bordet, før den moderne lægevidenskab 

åbnede øjnene for, at selv én procent 

invaliderede – titusind hvert år i 

USA alene – ved en invasiv metode, der 

ikke er livsnødvendig, peger på to alvorlige 

problemer. Det ene er medicinsk. 

Det andet er etisk. 

18 ) The Best of Cataract & Refractive 

Surgery 2008, A Supplement to 

EyeNet Magazine, American 

Academy of Ophthalmology, 2008. 

19 ) William Jory, MD. J Refract Surg. 

2004 May-Jun; 20(3):286. 

20 ) “Fitting Contact Lenses Post-LA- 

SIK”, By Jessica O. Yu, OD, Contact 

Lens Spectrum, November 2009 

21 ) "Surface ablation yielded better 

biomechanical stability vs. LASIK 

in study”, OSN SuperSite, February 

19, 2008 

22 ) Comparison of the Changes in 

Corneal Biomechanical Properties 

After Photorefractive Keratectomy 

and Laser In Situ Keratomileusis, 

Kamiya, Kazutaka MD, PhD; 

Shimizu, Kimiya MD, PhD; 

Ohmoto, Fumiko MD, udgivet af 

Cornea – The Journal of Cornea 

and External Disease, Volume 28 - 

Issue 7 - pp 765-769, August 2009 

23 ) “Colin Dorrian’s LASIK Story”, 

Submitted before the US Food and 

Drug Administration on April 25, 

2008, By Gerard J. Dorrian


14 

Af Jette Rosenstand Møller, 

Danmarks Optikerforening 

Det europæiske akademis årlige konference 

afholdes i København den 15.-16. 

maj. 

Benyt denne enestående chance for at 

møde internationale ledende personligheder 

inden for optometrien. Du vil få 

mulighed for at drøfte spørgsmål indenfor 

uddannelse og forskning, og du vil 

blive præsenteret for de seneste forskningsresultater 

indenfor optometri og 

synet. 

Konferencen foregår på engelsk. 

Foreløbigt program: 

The 2010 conference offers a combination 

of learning styles: 

Workshops - to be held at the optometry 

department at TEC (Technical 

Education Copenhagen), will support the 

development of practical skills, enabling 

you to gain valuable experience to help 

you in day-to-day situations and come 

away with essential skills to implement 

in practice. 

Poster presentations - will explore a 

diverse range of research areas and provide 

you with the opportunity to talk 

directly with presenters and gain a valuable 

insight into their work. This session 

will provide excellent networking and 

learning opportuities. 

Lectures - leading academics will focus 

on some of the key areas of concern 

for the profession. Keynote presentati- 

ons will be delivered by Professor 

Bernard Gilmartin and Barbara Ryan. 

Round table discussion groups - access 

to these sessions is available exclu- 

sively to Academy members. Members 

will benefit from the opportunity to explore 

the major issues facing optometry 

and optics in more depth. 

The European Academy of Optometry and Optics 

Det europæiske akademi er en ny organisation, der afløser det tidligere AUESCO 

(Association for European Universities and Schools of Optometry). Akademiet er 

grundlagt af ECOO (European Council of Optometry and Optics). 

Beslutningen om at etablere det Europæiske akademi betragtes som en milesten 

for optometrien i Europa. Akademiet vil blive optometriens talerør for en 

stadig udvikling af professionen. Akademiet vil opbygge videnskabelige evidens 

baserede viden databaser, der stilles til medlemmernes rådighed og vil gennem 

sit arbejde støtte og promovere life long learning, og derigennem er medvirkende 

til at optikerens arbejdsområder udvikles løbende. 

Bliv personligt medlem af The European 

Academy of Optometry and Optics for 

150 om året 

Et personligt medlemskab giver dig en enestående chance for at være med i et 

europæisk netværk af optikere, undervisere og forskere, der er dedikeret til at 

udvikle optometrien og optikerens arbejdsområder. Du vil blandt meget andet 

kunne deltage i Akademiets årlige Symposium, hvor de seneste forskningsresultater 

vil blive drøftet. Du vil få adgang til et af de mest specialiserede optiske 

fagblade OPO og løbende modtage nyhedsbreve. 

Læs mere på www.eaoo.info hvor du også finder en indmeldelseblanket.

Abstract submissions 

now open 

The European Academy of Optometry and Optics will hold its annual 

conference in Copenhagen, Denmark, 15-16 May 2010. The 

Academy is now calling for the submission of abstracts for consideration 

for oral, poster or workshop presentations. 

The conference will bring together key 

stakeholders from across Europe to discuss 

and disseminate the latest research 

relating to optometry, optics and vision 

sciences. The event will appeal to delegates 

with a diverse range of clinical, 

research and educational interests. 

Discussion will focus on a range of issues 

relating to current concerns for the 

Academy’s stakeholders. 

The Academy invites you to submit an 

abstract for oral, poster or workshop 

presentation format that addresses one 

of more of the conference themes: 

1 Education: ‘revalidation for health: 

continued fitness to practice for eye-health 

professionals’ issues and challenges 

relating to the developing requirements 

for revalidation and reaccreditation of 

health-care professionals 

2 Research: ‘paediatrics to geriatrics: 

research for all eye-ages’, research in 

relation to paediatric and geriatric eye 

health 

3 General: eye care health in Europe 

the Academy invites a broad range of 

submissions that encourage debate and 

discussion amongst its stakeholders 

SUBMIT YOUR ABSTRACT NOW 

Guidelines for the submission of abstracts 

and workshop proposals can be 

found at www.eaoo.info/copenhagen 

DATES 

Abstracts Close: Friday 15 January 2010 

European Academy 2010 Copenhagen: 

15-16 May 2010 

Jane Kielb 

Academy Manager 

jane.kielb@eaoo.info 

SUCCES SOM SÆLGER I EN KRISETID� 

Butiks personale søges� 

VÆLG DEN HEL RIGTIGE BRILLE TIL KUNDEN� 

ARGUMENTERE FOR DEN RIGTIGE BRILLE� 

IDEER TIL MERE TRAFIK I BUTIKKEN� 

INDKØBSVÆRKTØJER� 

VIRKSOMHEDSBESØG, BESØGE NOGLE AF� 

DANMARKS STÆRKESTE LEVERANDØRER INDEN FOR BRILLER,� 

MATERIALE LÆRE, OG MØD DESIGNERNE.� 

BONUS : SUCCES SOM BRILLE SÆLGER � 

Underviser : Pia Breum 

Pris: 6.000,- + moms 

Sted: Koldkærgård, Århus N 

� 

Mandag og tirsdag den 29 & 30 marts 2010 

Mødetid : mandag kl. 10 00 til tirsdag kl. 17 00 

� 

TILMELDING�TIL�DANSK ERHVERVSOPTIK senest fredag d. 20. januar 2010 

på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk 


15


16 

European Council of Optometry 

and Optics årsmøde 2009 

Jette Rosenstand Møller, 


Årsmødet blev afholdt i Budapest, der 

både kulturelt og helt bogstaveligt er en 

todelt by, der består af 2 forskellige bydele. 

Buda på vestbreden og Pest på østbreden. 

Delt af floden Donau. På 

Budasiden ligger Gellertbjerget med 

mange historiske bygninger, og på 

Pestsiden ligger den moderne bydel med 

parlamentet forretninger og brede boulevarder. 

Det centralt beliggende hotel Sofitel, 

var rammen om mødet, hvor organisationerne 

blandt andet drøftede ECOO’s 

igangværende projekter. 

Medlemsorganisationerne har på de 

seneste ECOO-møder truffet en lang 

række afgørende beslutninger og dermed 

udnyttet mulighederne optimalt for 

at udvikle optometri og optik i hele 

Europa. 

En af de vigtigste beslutninger har 

været etableringen af det Europæiske 

Akademi. Akademiet vil blive bestemmende 

for optikerfagets udvikling i 

ECOO’s medlemslande: Østrig, 

Belgien, Bulgarien, Croatien, 

Cypern, Tjekkiet, Danmark, 

Estonia, England, Frankrig, 

Finland, Tyskland, Grækenland, 

Ungarn, Island, Irland, Lativa, 

Italien, Holland, Norge, Polen, 

Portugal, Rumænien, Serbien, 

Slovakiet, Slovenien, Spanien, 

Sverige, Schweiz, Tyrkiet og 

Ukraine. 

Europa, og vil blandt andetl etablere en 

videnskabelig videndatabase og støtte 

og promovere livslang læring. 

Medlemsorganisationerne har ved etablering 

af akademiet demonstreret både 

handlekraftighed og fremsynethed. De 

har skabt en videnskabelig organisation, 

som vil spille en afgørende rolle i udviklingen 

og promoveringen af forskning 

og uddannelse indenfor optometrien. 

Optometrien udvikler sig i Europa med 

stor hastighed. Videnskabelige undersøgelser 

og første klasse klinisk akademisk 

uddannelse definerer optikeren 

som den primary eye care sundhedsperson 

i de fleste af de europæiske lande. 

15 europæiske lande tilbyder en bacheloruddannelse 

i optometri og 4 af dem et 

masterprogram. Ikke alle af disse uddannelser 

er baseret på det europæiske diplom, 

som i mellemtiden er blevet den 

ypperste standard indenfor optikeruddannelserne 

i Europa. ECOO’s mål er, at 

optikeruddannelsen i hele Europa opnår 

samme høje niveau. 

Ud over at beskæftige sig med uddannelse 

havde ECOO flere mere konkrete 

spørgsmål på dagsordenen, som f.eks 

problematikken omkring salg af kontaktlinser 

på nettet, som er et problem i 

samtlige af ECOOs medlemslande. 

Dagsordenen på tidligere møder har 

været muligheden for at påvirke og motivere 

de nationale myndigheder til via 

lovgivningen at regulere salg af kontaktlinser 

på nettet. På mødet i 

Budapest var der imidlertid enighed om, 

at det ikke vil være muligt at lovgive sig 

ud af problemet. I stedet ville vejen frem 

være at uddanne Europas forbrugere til 

fx ved gennem kampagner at erkende 

de risici, der er forbundet med ikke at få 

kontaktlinser kontrolleret hos optikeren. 

Kampagnerne blev foreslået sponsoreret 

af kontaktlinseleverandørerne. ECOO 

havde allerede taget kontakt til en kontaktlinseleverandør, 

som ikke havde 

været afvisende overfor ideen. Næste 

skridt er, at ECOO kontakter EUROM 

med forslag om en fælles kampagne. 

Herudover henstillede forsamlingen til 

samtlige medlemsorganisationer, om at 

informere deres respektive landes myndigheder 

om de sundhedsmæssige komplikationer, 

der kunne opstå ved salg af 

både kontaktlinser og briller på nettet. 

Myndighederne skulle specielt stilles 

overfor problemstillingen om hvem, der 

er ansvarlig, hvis noget går galt. Der er i 

den forbindelse store forventninger til 

Clear projektet, som skal være med til at 

overbevise myndighederne om nødvendigheden 

af at tage kontrol over situationen. 

En anden sag er EU’s nye kørekortdirektivet, 

der skal implementeres i de nationale 

lovgivninger senest i 2013. 

Direktivet giver en enestående mulighed 

for at påvirke myndighederne til at 

ændre kravene til undersøgelseshyppigheden 

af bilisters syn. Der er allerede nu 

i direktivet mulighed for, at sundhedsundersøgelser 

af bilister, der fyldt 50 år, 

foretages oftere end i de nuværende 

regler. ECOO har siden direktivets vedtagelse 

arbejdet intens på at skaffe dokumentation 

for nødvendigheden af hyppigere 

og udvidet synskontrol således, at 

de enkelte medlemslande vil have den 

nødvendige dokumentation for at få 

reglerne ændret. Der blev appelleret til, 

at samtlige medlemslandes organisationer 

koordinerer indsatsen. 

ECOOs næste møde afholdes sammen 

med Akademiets anden konference i 

København. Dette giver specielt danske 

optikere mulighed for, at møde kollegaer 

fra hele Europa, og at høre de sidste 

nye forskningsresultater indenfor optometri.


18 

NEW NOSTALGIA RUSTIC GLAM 

GEOMETRIC TRADITION ARTY PARTY 

4 trends i tiden 

Af trend researcher Lene Hald 

Optikeren ser her på fire modetrends og viser i fire temaer, hvordan tendenserne afspejler sig i brillemoden. 

NEW NOSTALGIA afspejler en ny tilgang til forbrug, som er kendetegnet ved fokus på klassisk 

design, underspillede looks og en higen efter autenticitet og vedvarende værdier. RUSTIC GLAM 

understreger via metal og glitter, at det stadig er OK at glimte lidt – også i krisetider. GEOMETRIC 

TRADITION henter inspiration i geometriens verden og ART-PARTY er præget af kreative eksperimenter 

og et optimistisk udsyn. 

Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole og har siden 2003 arbejdet 

med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent 

på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the 

Times og UK bureau Mudpie, samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian trend institute. 

www.lenehald.com

New nostalgia 

New nostalgia intro 

Krisen kradser og en ny generation af 

forbrugere, der er vokset op med shopaholicism 

og et efterhånden lidt træt 

brug-smid-væk-mantra, søger nu 

sæsonløse produkter med tidsløs kvalitet. 

I beklædning, interiør og brillemode 

afspejler det sig i øget fokus på tradition, 

kvalitet og underspillet design. 

Gamle skrædderdyder får revival hos 

unge hippe tøjdesignere og traditionelle 

materialer som træ er populært hos interiørdesignerne. 

I brillemoden betyder 

tendensen, at gamle, klassiske stel og 

materialer tages op og fortolkes på nye 

måder. 

New nostalgia i mode og interiør 

Som oprør mod det stigende tempo i 

modebranchen og en meget outdated 

brug-smid-væk-kultur, kigger mange af 

de unge og hippe modemærker i arkiverne 

for at hente inspiration og tilføre 

merværdi til deres mærke. Danske 

Soulland er et af dem. Modemærket, 

som blev startet for ca 6 år siden af den 

dengang kun 17 årige Silas Adler, var 

oprindeligt et skater-inspireret mærke 

med fokus på T-shirts og prints. Nu har 

brandet udviklet sig til et regulært herremodemærke 

med forkærlighed for 

gamle skrædderdetaljer og klassisk herremode. 

Ved roret står stadig den nu 24 

årige designer Silas Adler, og han forklarer, 

at det er konstruktionen, håndværket 

og selve udviklingen af tøjet, som 

fascinerer: “Mode, tendenser og hvad 

det næste er, interesserer mig faktisk 

ikke. Mine designs er gået fra at være 

grafiske og simple, til nu at tage afsæt i 

klassisk herremode. Vi har netop samarbejdet 

med den danske hattefabrik 

Andersen & Berners om udviklingen af 

en hat til Soullands seneste kollektion. 

Det er et firma med rigtig mange år på 

bagen, og de fleste af de firmaer, som 

jeg henter inspiration hos, er over 100 år 

gamle. Fx er Aquascutum, som startede i 

1851, helt fantastisk! Brooks Brothers fra 

1818 er et andet firma, jeg synes er vildt 

interessant. Jeg tror, det er det ældste 

tøjfirma, der stadig eksisterer. Kvalitet 

og holdbarhed er vigtigt”. En ung designer 

med noget på hjertet, der beviser at 

hipness for den unge generation er lig 

autenticitet, nostalgi og forgangne tider. 

I interiørbranchen afspejler tendensen 

sig bl.a i materialevalget. Her har flere 

toneangivende designere vinket farvel til 

minimalistisk stål, farvet plexiglas og 

skinnende lak-overflader og erklæret, at 

træ lige nu er det foretrukne materiale i 

boligindretning og home wear. ”Træ har 

en ro i sit udtryk, som appellerer til fred 

og eftertænksomhed – og det passer 

godt til moderne menneskers længsel 

efter et renere og mere simpelt liv, både 

hvad angår det mentale og det materielle”, 

forklarer den spansk-schweiziske 

designer Helena Rohner, som står bag 

det danske firma Munios første home 

wear kollektion. Munio er et dansk designbrand, 

som ud over at producere interiørprodukter, 

helt ædelt, har til formål 

at købe regnskovsområder fri og 

beskytte dem mod udryddelse ved at 

drive dem bæredygtigt. Munios første 

kollektion i samarbejde med Helena 

Rohner, består af to bakker, tre skåle, tre 

vaser og to lysestager i træ. Et andet toneangivende 

designbureau, som lige nu 

anvender træets fortræffeligheder i udviklingen 

af enkelt, zeitgeist-rigtigt interiør, 

er bureauet Studioilse. Bag navnet 

står Ilse Crawford, kendt konsulent i 

designkredse, underviser på det anerkendte 

Design Academy Eindhoven og 

gennem 10 år redaktør på interiør-magasinet 

ELLE decoration UK. Studioilses 

seneste møbelkollektion bærer navnet 

”Seating-for-Eating” og består af en 

gruppe enkle siddemøbler i træ helt i 

tråd med tidens jagt på substans, ærlige 

materialer og klassisk formsprog. 

New nostalgia i brillemoden 

Designer Allan Rasmussen fra Pro Design 

sporer også en stigende interesse i nostalgiske 

looks og klassisk inspiration: ”Vi 

ser en klar bevægelse i retning af den 

store retrobølge, hvor det nørdede look 

er meget fremherskende”, forklarer han. 

Annette Saust fra Fleye nikker ligeledes 

genkendende til tendensen. 

”Klassiske brilledesigns som Quadro og 

Panto er moderne igen”, forklarer hun. 

”Det er to karakteristiske brilledesign, 

som var store i 1930erne og 1940erne, 

samt havde en revival i 1980erne. Og nu 

er de altså oppe at vende igen”. Træ-tendensen 

som peaker indenfor interiør, 

mener Annette Saust dog ikke vil vinde 

ind i brilleverdenen. ”Træ er simpelthen 

for ufleksibelt et materiale til brilledesign. 

Når noget skal sidde omkring ens 

hoved, er det vigtigt, at materialet arbejder 

med én og ikke imod. Vi bruger 

derfor gerne betatitanium, da det er 

ekstremt komfortabelt eller et horn-lignende 

plastmateriale, som har det klassiske 

look”. 


19


20 

Rustic glam 

Rustic glam intro 

En verdensomspændende økonomisk 

nedtur med massefyringer til følge betyder, 

at umådeholdent forbrug, designerlogos 

og Rolex ure ikke længere er tegn 

på succes, men nærmere dårlig situationsfornemmelse. 

Alligevel er der ikke 

lukket helt ned for de glamourøse looks. 

RUSTIC GLAM er tendensen, der viser, at 

guld, sølv og skinnende metal stadig er 

vigtige ingredienser i et moderigtigt 

look. 

Rustic glam i mode oog interiør 

Det metalliske udtryk i RUSTIC GLAM 

kan have mange udtryk i dette tema. 

Paillet-broderede jakker, kjoler og nederdele, 

sølvkjoler og skind-styles i metallisk 

look, dominerer i moden. Danske 

Wackerhaus A/W-09 kollektion rummer 

både guldjakker, skørter –og bukser i 

stringent glamstil, ligesom Stine Goyas 

A/W-09/10-kollektion har fokus på glam 

og glitter med et dystert twist:”Den er 

mørkere og mere klassisk dramatisk, end 

hvad jeg tidligere har arbejdet med”, 

forklarer Stine Goya om hendes fascination 

af det glittede look. I interiørbranchen 

er der fokus på blanke overflader. 

Glitter looks og metalliske effekter 

præger også interiørdesign og Spirit 

House Chair af Daniel Libeskind er et eksempel 

på, hvordan et kombinationen af 

kantede former og glimtende overflader 

viser nye veje for møbeldesign. 

Rustic glam i brillemoden 

Guldstel i brillemoden er kommet for at 

blive, og indgår som en naturlig del i et 

klassisk look, mener Annette Saust fra 

Fleye. ”Det er tydeligt, at glimmer, sten 

og anden pynt er på retur, mens guldbrillen 

er blevet en elegant klassiker, der 

appellerer til både unge og gamle. 

”Logo-manien, som har præget især solbrillemoden 

er yt og har i virkeligheden 

aldrig været et vigtigt parameter i dansk 

brilledesign”, forklarer hun. ”Det vigtigste, 

man tænker på ved et brillekøb, er 

ikke et designerlogo, men hvorvidt en 

brille klæder én. Det er derfor dansk 

brilledesign klarer sig så godt internationalt. 

Vi har virkelig fokus på design og 

funktion”.

Geometric tradition 

Geometric tradition intro 

Designere henter i den nuværende og de 

kommende sæsoner inspiration til deres 

kollektioner i geometriens verden. 

Firkanter, cirkler, striber og parabler er 

udgangspunkt for grafiske prints, ligesom 

skulpturelle silhuetter og 3-D elementer 

i snit og detaljer dominerer looket. 

Geometric tradition i mode og interiør 

At bruge geometriske grundformer som 

udgangspunkt for beklædning er ikke et 

nyt fænomen. Allerede i 1922 designede 

Bauhaus-maleren Oskar Schlemmers kostumer 

udført efter geometriens grundfigurer 

til den legendariske “Triadisk 

Ballet”. I 1960’erne var modeskaberne 

Courréges, Paco Rabanne og Pierre 

Cardin frontløbere for samme tendens 

med deres skarptskårne, futuristisk inspirerede 

og geometriske stil. 

I mode og interiør er tendensen oppe 

at vende på en ny og moderne måde, 

hvor geometriens grundformer anvendes 

af tidens ypperste designere i 3-D skulpturelle 

afsøgninger af tekstilet i beklædning 

og som skulpturelt udgangspunkt 

for møbler og interiør. Materialerne 

bøjes, foldes, twistes og formes for at 

opnå skulpturelle silhuetter med udgangspunkt 

i cirkler, firkanter, origami 

og kompliceret foldeteknik. Se blandt 

andet belgiske Christian Wijnants skulpturelle 

A/W-09/10 kollektion, der arbejder 

med drapering og skulpturelle silhuetter. 

Også det tyske mærke C-neeon (et 

kritikerrost mærke, som det er værd at 

holde øje med, hvis man er interesseret i 

nyskabende prints til både herrer og damer), 

fokuserer A/W-09/10 på geometriske 

prints, men her i collagestil centreret 

omkring grønlige og røde nuancer. 

Indenfor interiørbranchen er Diamond 

chair, et faceteret, diamantformet 

møbel, og Mon Kwan chair, som er domineret 

af iøjnefaldende firkantede ud- 

skæringer, to gode eksempler på designverdenens 

fascination af geometriens 

verden. Begge møbler af fra Trimode 

Studio. 

Geometric tradition i brillemoden 

I brillemoden fortolkes tendensen via 

grafiske briller i et kantet form sprog, 

geometrisk udsmykning på brille stangen 

og inspiration fra industrielle kantede 

former. ”Især til herrebriller henter 

jeg inspiration i arkitekturen og bygningsdetaljer 

som radiatorskjulere og 

ventilationsskakte”, forklarer Annette 

Saust fra Fleye om det geometriske look, 

der i Fleyes briller blandt andet er endt 

som små låger i siden og tre brillestænger 

forenet i én og samme brille. 


21


22 

Art-party 

Art-party intro 

Erhvervslivet er kendt for at fokusere på 

bundlinier og markedsandele, kunstverdenen 

for at sætte kompromisløs kreativitet 

før kroner og øre. Det lyder ikke 

umiddelbart som om, at alliancen kunst 

og commerce giver mening. Alligevel er 

buzzwords som kreative samarbejder og 

kunstnerisk autenticitet nu tilføjet perlerækken 

af forrige sæsoners fokus på 

Corporate Social Responsibility, bæredygtighed 

og fair trade. Samarbejde 

mellem kreativitet og commerce lader til 

at ramme noget rigtigt i tidsånden, der 

pirrer nysgerrighed og øger brand awareness 

hos en forbruger-skare, der sætter 

kvalitet og kunst over det at spare 

en krone og ikke lader sig friste af medier, 

marketing og bling. 

Art-party i mode og interiør 

Blandt de danske brands, der arbejder i 

krydsfeltet mellem kunst og brugbart 

modedesign, er bl.a. Vilsbøl de Arce designet 

af Pia Perez de Arce og Prisca 

Vilsbøl, som sammen kreerer fantastiske 

skulpturelle silhuetter. Man kommer heller 

ikke uden om det kreative samarbejde 

imellem kunstner Tal R, designer 

Sara Sachs og fotograf Noam Griegst i 

fashion meets art konceptet MoonSpoon 

Saloon, Henrik Vibskovs mere gøglede 

tilgang til beklædning, Barbara I 

Gonginis konceptuelle kollektioner, Vibe 

Harsløfs fantasifulde smykker, samt 

strikdesigner-turned-artist Isabel 

Berglunds kunstinstallationer. Alle 

brands, der designer produkter, som appellerer 

til en generation, der er vokset 

op med shopaholicism, brug-smid-væk 

og nu søger sæsonløse produkter, der 

kan akkumulere værdi som samlerobjekter 

over tid. Også børnemoden er 

præget af den kunstneriske tendens og 

bl.a. det fine børnetøjsmærke Soft 

Gallery har fokus på den utraditionelle 

fusion af børnetøj og kunst. På Soft 

Gallerys bodystockings, T-shirts og sweatshirts 

finder man unikke små kunstværker 

skabt af forskellige kunstnere 

bl.a. danske Sarah Becker og Tilde 

Bjerregaard, samt Fontaine fra 

Australien og Rafaella De Campos fra 

Rio. I interiørbranchen har bl.a. Fritz 

Hansen ladet kunstneren Tal R nyfortolke 

Arne Jacobsens ”Ægget” i spraglet 

patchwork-stil, og den danske møbelproducent 

Gubi har samarbejdet med 

kunstner Isabel Berglund om et projekt, 

der forener svævende stolerygge med 

skulpturelle objekter i en kunstnerisk installation. 

Art-party i brillemoden 

Også brilledesignerne har forstået, at 

kreativitet, nyskabelse og innovation er 

kodeord, når målet er at løfte et brand 

fra periferi til centrum. Det danske brillebrand 

Bellinger favner den kreative 

tendens. Bag mærket står Malene og 

Claus Bellinger Diederichsen, som selv 

står for alle detaljer i designprocessen; 

alt fra former på fronte til udvikling af 

farver og design af de iøjnefaldende udskæringer 

på brillestængerne. 

“Når vi designer briller, har jeg det 

som, når jeg begynder på et maleri. 

Bellinger er, i vores øjne, et lille stykke 

kunst eller arkitektur til daglig brug - 

placeret på næseryggen”, forklarer Claus 

Bellinger Diederichsen. “Vi tør bevæge 

os i nye retninger for at kreere noget, 

der virkeligt er iøjnefaldende og ekspressivt. 

Vores briller skal fremhæve 

kundens personlighed og stil, de skal 

ikke være usynlige.” afslutter Claus 

Bellinger Diederichsen.


24 

TEC deltager i verdens største 

optometri konference 

Lars Bo Delkus, Underviser TEC, 

MSc Optom. 

I de senere år er udviklingen 

af det danske 

uddannelsessystem blevet 

præget af udtalelser 

såsom: 

”Internationalisering... en 

strategi, der gennemsyrer 

alle aktiviteter på de videregående 

uddannelser...” og 

”... danske uddannelser skal 

være blandt de bedste i 

verden... regeringen har 

fastlagt en internationaliseringsstrategi...”. 

Disse ”ønsker” har også sat 

sine spor i vores fag, bl.a. 

med etableringen af den 

nye uddannelse: proffesionsbachelor 

uddannelsen i 

optometri. 

Internationalisering og 

globalisering er blevet 

buzz-words, og med det in 

mente, trodsede studerende 

og undervisere fra 

Frederiksberg varsler om 

svine-influenza og krydsede 

Atlanten. 

I dagene fra den 11. til den 14. november 

2009 afholdtes Academy 2009 i 

Orlando, Florida. Dette årlige møde for 

American Academy of Optometry (AAO), 

viste sig, på trods af den verdensomspændende 

finanskrise, som lidt af et tilløbsstykke. 

Med 4513 deltagere blev 

dette års møde det tredje største i AAO’s 

87-årige historie. 

Deltagere fra hele verden, deriblandt 

8 undervisere og 26 studerende fra optikeruddanelsen 

på Frederiksberg, samledes 

på Orlando World Center Marriott. 

I fantastiske omgivelser blev der skabt 

ideel lejlighed til at stifte bekendtskab 

med den seneste udvikling og de varmeste 

nyheder indenfor optometri-relaterede 

emner. Mødedeltagere sammensat 

af optometrister, forskere, studerende og 

andre med faglig interesse for synet, fik 

mulighed for deltagelse i ikke mindre 

end 200 foredrag og workshops- eller 

ca. 300 timers uddannelse. I dette varierede 

miljø, blev der således rejst perfekte 

rammer for faglig udvikling og inspiration. 

Et kolossalt udvalg med begrænset tid 

til rådighed betød tidligt op, når der 

skulle nås så meget som muligt. Meget 

passende, når der i Florida var mulighed 

for at deltage i foredrag under samtidig 

indtagelse af morgenmad. 

Morgenmadsseancerne begyndte præcis 

kl. 07.00. Til de mest populære ”forestillinger” 

lukkedes dørene allerede 

kl. 06.50, når alle pladser var taget, og 

man således måtte melde ”udsolgt”. 

Typisk var der aktiviteter frem til kl. 

18, og ønskede man sig et pusterum i 

det tætpakkede program, var der passende 

lejlighed til at aflægge besøg I 

den tilhørende udstillingshal. Hér var der 

anledning til at hente faglig information 

og inspiration med besøg på 250 stande. 

På standene vistes alt hvad hjertet 

måtte begære fra malerier udført af 

Erwin Borish til det nyeste indenfor 

f.eks. faglitteratur, fundusfotografering 

og OCT-scanning. 

Historien om Michael G. May 

I et altid omfangsrigt AAO-program er 

det selvsagt svært, at fremhæve ét af de 

mange tilbud. Hårdt presset kunne man 

dog passende vælge det farverige indslag 

af Mike May. 

54-årige May blev blind som treårig 

ved et kemikalieuheld, og efter at have 

gennemlevet 4 årtier uden at kunne se, 

genvandt Michael G. May synet efter en 

epokegørende cornea-stamcelle transplantation. 

I en plenarforsamling blev der flyttet 

grænser i en rørende førstehåndsberetning 

om livet som blind. Vi præsenteredes 

for en tilværelse der, på trods af naturlige 

begrænsninger, bl.a. havde budt 

på lærerige ophold i Vest-Afrika, aktivt 

sportsliv med deltagelse i vinteroplympiaden 

i Sarajevo, arbejde i CIA, stiftelse af 

familie og egne firmaer (4 stk., deriblandt 

det seneste Sendero Group, der 

udvikler GPS-systemer til blinde) og ikke 

mindst talrige invitationer til Det Hvide 

Hus med håndtryk af 4 præsidenter. 

Under frokosten blev vi således præsenteret 

for en fortælling med en vigtig 

anskuelse - tankevækkende for både 

blinde og mennesker med synet i behold 

- refleksioner over hvorvidt man som 

livslang blind skal vælge en operation, 

der måske kan give en synet tilbage? 

Meget amerikansk, rørstrømsk men ikke 

mindst humoristisk fortalt af et optimi- 

Academy Orlando 2009: en fantastisk oplevelse 

for danske deltagere. Forhåbentlig 

lader flere, danske optometrister sig inspirere, 

når AAO afholder næste konference i 

San Francisco.

Der blev også tid til det hygge i det kompakte 

program. Danske konferencedeltagere samles 

for at fejre studerendes fødselsdag: Rasmus i 

første række fylder år i Orlando. 

stisk menneske der udbytterigt har fulgt 

sit eget motto: ”There is always a way!”. 

Mange kilder til inspiration 

For undervisere, der skal inspireres og 

følge med i den nyeste udvikling indenfor 

faget, er deltagelse i arrangementer 

som Academy 2009 et must. At kunne 

hente information direkte fra de personer, 

der har ”fingrene helt nede i” forskningen, 

at overvære diskussioner og selv 

være i stand til at få afklaret spørgsmål 

er uundværligt for vidensformidlere. På 

optikeruddannelsen i Frederiksberg har 

vi derfor valgt at tilbyde de studerende 

en chance for at opleve alt dette. Med 

deltagelse i Academy 2009 blev der 

blandt andet lejlighed til at møde forfattere 

kendt fra nogle af lærebøgerne. 

Samtidig kunne der hentes inspiration til 

det forestående bachelorprojekt i det 

righoldige udvalg af interessante foredrag 

og præsentationer. Og hold nu fast! 

På en typisk konferencedag var der anledning 

til at overvære op til flere foredrag 

eller workshops indenfor flg. emner: 

• Behandling og forvaltning af sygdomme 

i øjets anteriore segment 

• Behandling og forvaltning af sygdomme 

i øjets posteriore segment 

• Kontaktlinser 

• Binokulært syn/ Pediatri (Børn og 

syn) 

• Glaukom 

• Generel optometri 

• Jura 

• Svagsyn 

• Neurooptometry 

• Farmakologi 

• Folkesundhed 

• Refraktiv kirurgi 

• Opfølgning ved oftalmisk kirurgi 

• Systemiske/ okulære sygdomme 

• Butiksdrift 

• Lederkursus 

Derudover var der løbende mulighed for 

at hente inspiration blandt de udstillede 

”papers”. 

Siden 2007 har undervisere fra optikeruddannelsen 

på Frederiksberg deltaget 

i American Academy og Optometry. 

Spændende konferencer har hver gang 

været en fantastisk kilde til inspiration 

og faglig udvikling. Positive oplevelser 

fra konferencen i 2009 med aktiv deltagelse 

af optometriststuderende, er vores 

forsøg på at skabe en interesse for opnåelse 

af internationale kvalifikationer. 

Ikke blot for at imødekomme politiske 

ønsker men fordi globaliseringen ganske 

enkelt kræver det. De studerende skal 

have nogle kvalifikationer, så de kan 

klare sig i internationale virksomheder 

og international sammenhæng. 

Dels skal de have en interkulturel 

kompetence. De skal lære at begå sig 

blandt ikke-danskere, og de skal oparbejde 

nogle holdninger og en tolerance, 

som skaber åbenhed og forståelse for 

fremmede. En ordentlig mundfuld. 

Indrømmet. Men med deltagelse i 

Academy 2009 Orlando er der taget et 

skridt. En spæd start der har skabt gode 

erfaringer men også et brændende ønske 

om en årligt tilbagevendende begivenhed. 

Da Academy 2010 kommer til at foregå 

i San Francisco 17.-20. november kan 

man jo passende opfordre til dansk deltagelse 

med Scott McKenzies ord: 

If you're going to San Francisco 

Be sure to wear some flowers in your hair 

If you're going to San Francisco 

You're gonna meet some gentle people there 


25


26 

FLEY hædret med DI-pris 

Af Bjarne Hansen 

Filmlegenden Clint Eastwood har nu 

også haft indflydelse på DI Hovedstadens 

InitiativPris 2009. I hvert fald 

var det med til at bestyrke Claus Spiegelhauer, 

formand for DI Hovedstaden i, 

at udvalget gjorde rigtigt i at vælge 

Fleye til den fornemme pris, at filmlegende 

har købt en Fleye-brille. 

For nylig trådte Clint Eastwood nemlig 

ind i en brilleforretning i Californien og 

købte sig et smart, nyt Fleye-stel. Selvom 

flere kendisser går med Fleye-stel er 

der nok ingen, der rangerer så højt som 

Clint Eastwood. 

”Det beviser endnu engang, at der er i 

disse globaliserede tider ikke er så langt 

fra Hedehusene til Hollywood som man 

umiddelbart skulle tro”, sagde Claus 

Spiegelhauer i sin hyldesttale til Fleye. 

DI Hovedstadens InitiativPris uddeles 

en gang om året til en mindre virksomhed 

fra Hovedstadsområdet, som har vist 

særligt initiativ inden for teknologi, 

markedsføring og salg. 

Uddelingen fandt sted på Fleyes domicil 

i Hedehusene, og det var en meget 

veloplagt formand for DI Hovedstaden, 

Claus Spiegelhauer der begrundede valget 

og overrakte prisen. 

”Der har været mange grunde til at 

give DI Hovedstadens InitiativPris 2009 

til netop Fleye”, indledte Claus Spiegelhauer 

og fortsatte: ”Jeg vil her nøjes 

med at fremdrage en række af de vigtigste. 

For det første har I fra dag ét udvist 

stor nytænkning i design, materialevalg, 

produktion og salg. Selvom jeres kunder 

ikke er de slutbrugere, som går ud af 

optikerbutikken med brillerne på til slut, 

men optikerne, der sælger brillerne til 

kunden, som går ud af butikken, så besluttede 

I jer alligevel fra første færd for 

at forkæle optikerne. 

Det betyder blandt andet, at I udover 

flot indpakning og dag til dag service, 

også sender bolsjer med ud, så medarbejderen 

hos optikeren har noget at 

gumle på, når vedkommende pakker 

brillerne ud. 

En anden grund til, at I får Initiativ- 

Prisen 2009 er jeres stålsatte fokusering 

på kvalitet. I er aldrig gået på kompromis 

med kvalitet, også selvom det har 

kostet på bundlinjen. Jeg kender for eksempel 

ingen andre nystartede virksomheder, 

der som jer besluttede at tage en 

op imod 5000 brillestel tilbage, fordi 

brugerne i sjældne tilfælde, måske 

kunne få et lille rids på næseryggen på 

grund af problemer med en næsebøjle. 

En tredje grund er jeres internationale 

fokus. I disse globaliseringstider er hele 

verden et potentielt marked. Det har I 

forstået at udnytte indtil nu og forventer 

at gøre endnu mere i årerne der 

kommer. 

En fjerde grund er økonomiske snusfornuft. 

I startede hjemme ved Annette 

på hendes køkken bord og besluttede at 

I ikke ville udbetale løn før I havde solgt 

det første parti briller. Det tog halvandet 

år!! 

Effekten er heller ikke udeblevet. I har 

haft overskud i alle år. Og trods krisen 

har I også oplevet omsætningsfremgang 

i 2009. 

Alt i alt var valget derfor ikke svært, 

da vi skulle vælge modtageren af DI 

Hovedstadens InitaitivPris 2009. I skilte 

Jer fra starten positivt ud. Ud over æren 

til det dygtige team fulgte der et flot 

kunstværk af billedkunstneren Martin 

Askholm og et diplom med. 

Efter prisoverrækkelsen holdt Annette 

Saust Estø på vegne af Fleye-teamet en 

flot takketale. Talen var rettet både til DI 

Hovedstaden, fordi de havde spottet 

Fleyes indsats i markedet og til kunder 

og medarbejdere. 

I bedste Fleye-ånd startede Annette 

Saust med at rette en stor tak til alle 

kunderne: 

”Uden jer så var der intet Fleye, så 

stod vi simpelthen ikke her. Tak til alle I, 

der troede på os fra begyndelsen, tak til 

alle I, der er kommet til under vejs, og vi 

vil glæde os til, at opbygge nye kunderelationer 

i bestræbelserne på at styrke 

vores eksisterende markeder og udvidelse 

til helt nye markeder.” 

Det var en glad og stolt Annette, der 

delte æren ud til medarbejderne: 

”Basen og fundamentet i Fleye er vores 

helt fantastiske medarbejdere. Vi vil 

rette en stor tak til jer alle. Uden jer, 

havde det ikke været muligt for os at 

skabe den virksomhed vi drømte om, 

nemlig det Fleye vi kender i dag. Jeres 

kompetencer og jeres vilje, er blevet det 

fundament, som vi har bygget Fleye på. 

Vi har skabt et fantastisk produkt, vi 

yder en exceptionel kundeservice og vi 

har en gennemtænkt struktur og et 

stærkt set up, men uden en solid og 

loyal medarbejder base, så vil det ikke 

være muligt at agere i et stærkt konkurrencepræget 

og internationalt marked, 

sådan som vi gør i dag. Tak til jer alle 

for jeres indsats.” 

Efter talerne var der hyggeligt samvær 

mellem de mange fremmødte og medarbejderne. 

Kunderne i marken blev ikke 

glemt. Telefonerne blev passet under 

hele seancen. 

Det sidste må være et ekstra argument 

for at Fleye får lov at gå hele vejen. 

Udover dagens hæder så er Fleye 

også videre til næste års landsdækkende 

initiativprisfinale, hvor Prins Joachim i 

januar 2010 vil uddele en landsdækkende 

InitiativPris. 

Prisvinderne (fra vestre) Lars Halstrøm, Hanne Rosenvold Anderson og Annette Saust Estø 

samt formand for DI Hovedstaden, Claus Spiegelhauer kigger på billedet af kunstneren 

Martin Askholm. 

FOTO: Hans Sønderby


28 

Effektive medarbejdere har brug 

for optimale arbejdspladser 

Af fysioterapeut Pernille Andersen 

Danske virksomheder har gennem en 

årrække oplevet stigende konkurrence 

fra udlandet i særdeleshed fra Østeuropa 

og fra Østen. Kravene til den enkelte 

medarbejders effektivitet og produktivitet 

er øget betragteligt i forhold til tidligere 

tider, hvor kontorarbejde blev betragtet 

som risikofrit, hvad overbelastning 

og arbejdsskader angik. I dag tilbringer 

flere og flere langt hovedparten 

af arbejdsdagen ved computeren. 

Arbejdstempoet og arbejdspresset er 

samtidig øget betragteligt mange steder. 

Samtidig med, at dagens arbejdsliv er 

særdeles synskrævende pga. de mange 

timer med skærmarbejde, er snakken om 

ensidigt, gentaget arbejde/repetitivt arbejde 

gået fra alene at omhandle arbejdspladser 

i industrien, til at være 

højaktuel på mange kontorarbejdspladser. 

Rigtig mange lider af musegener, 

nakkesmerter, hovedpine og så videre. 

Skavankerne kommer ofte på grund af 

det opskruede arbejdspres og lange arbejdsdage 

(på kontoret og hjemme), 

men de gør det også rigtig svært for 

medarbejderne og dermed virksomhederne 

at være effektive. Medarbejdere, 

der har spændinger og smerter arbejder, 

langsommere, er mere syge osv. 

Alle kan have svært ved at holde til at 

sidde foran en computer hele dagen, 

især hvis arbejdet er (fysisk set) ensformigt, 

og arbejdstempoet er relativt højt. 

Jeg ser både ganske unge, der allerede 

efter få år med computerarbejde har 

problemer, der ikke bare går over af sig 

selv. 

Dog må det siges, at problemernes antal 

og alvorlighed naturligt har en tendens 

til at være større i gruppen af 

modne medarbejdere. Jo ældre man er, 

jo alvorligere kan det være at få ar- 

bejdsrelaterede gener. Den tid, det trods 

relevant behandling og fornuftige forholdsregler 

på arbejdspladsen, tager at 

komme sig igen, stiger som bekendt med 

alderen. Og hvis medarbejderen ikke få 

sagt til i tide, kan det blive svært og 

tidskrævende for alle parter, at få medarbejderen 

100% smertefri og effektiv 

igen. 

Det gode budskab er, at det faktisk 

ikke er så svært at gøre noget virksomt 

ved. 

Meget kort og præcist kan man sige, 

at medarbejdere med gode møbler og 

godt udstyr, som passer og er indstillet 

korrekt til den enkelte, de kommer sig 

som hovedregel hurtigt over arbejdsbetingede 

gener. 

Møbler og udstyr skal ligesom evt. 

skærmbriller passe og hvad kvalitet og 

brugervenlighed angår leve op til den 

nuværende teknologiske udvikling. 

Funktionaliteten skal være i top og udstyret 

skal gøre det muligt at benytte 

hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. 

Udstyret skal desuden i 

videst muligt omfang muliggøre variation 

af samme. 

Naturligvis gør udstyr det ikke alene. 

Væsentligt er også, at medarbejderen 

klædes på til i videst mulig omfang at 

passe på sig selv i det daglige arbejde 

via variation, aflastende arbejdsstillinger 

og hensigtsmæssig brug af computerarbejdspladsen. 

Kommer man som optiker ud på en 

kontorarbejdsplads, kan man sagtens ud 

over at rådgive om skærmbriller, bidrage 

med råd og vejledning til medarbejdere 

med fx ondt i nakken eller ondt i en arm 

pga. arbejde med mus. 

Nakkegener har ofte med siddestillingen 

at gøre. Stående arbejde er derfor 

ideelt (også) for medarbejdere med nakkebesvær. 

Så kan man motivere medarbejderen 

til at stå op i korte perioder 

fx 4-6 gange om dagen, kan det alene 

afhjælpe meget. Når man sidder, belastes 

nakken væsentlig mindre, hvis overkroppen 

er lodret og lændestøtten er 

god (læs: sidder det rigtige sted). 

Lændestøtten justeres ved at køre ryglænet 

op/ned. Høj nok siddehøjde er en 

anden faktor. En for lav stol, kan i sig 

selv give problemer med nakken. 

Skærmhøjden har også rigtig stor indflydelse 

på forekomsten af nakkegener. 

Læg mærke til om medarbejderen kan se

hen over skærmen (overkanten skal enten 

være i eller meget gerne under øjenhøjde). 

Ofte kan skærmhøjden indstilles, 

men vær opmærksom på, at især lave 

medarbejdere med skærmbriller kan 

komme til at sidde med skærmen for 

højt, fordi denne ikke kan komme langt 

nok ned. Det forhold må man selvfølgelig 

kommenterer, alene for at sikre, at 

skærmbrillen har mulighed for at aflaste 

medarbejderen efter hensigten. 

Har medarbejderen ondt i armen pga. 

arbejde med mus, er det vigtigt at 

tænke på fire ting: 

• Musen skal bruges så lidt som muligt. 

Alle bør lære et minimum af genveje/shortcuts 

• Musen bør være indstillet til en markørhastighed, 

der muliggøre flytning 

af pilen på tværs af hele skærmen alene 

med en håndledsbevægelse. 

Musen er generelt for langsom, hvis 

man skal anvende albue/skulder for at 

få flyttet pilen fra A til B 

• Tastatur og mus bør anbringes inde på 

bordet, så underarmene kan støttes på 

bordet under arbejdet. Bordhøjden bør 

tilpasses, så armene naturligt hviler på 

bordet, når man sætter sig (helt) ind 

til bordet. Bordhøjden bør tilpasses på 

samme måde ved stående arbejde 

• Er generne store og eller arbejdet med 

musen betydeligt og uundgåeligt, kan 

det generelt anbefales, at medarbejderen 

i stedet for musen tilbydes en 

BarMouse/PrimaMouse med tilhørende 

bred håndledsstøtte og lavt 

tastatur (se www.tlf-office.dk). Der 

findes alternativer til disse såkaldte 

”ergonomiske mus”, men de er efter 

min erfaring alle inferiøre mht. funktionalitet 

og udformning 

For fuldstændighedens skyld skal det 

nævnes, at der er andre faktorer, som fx 

lys og bordets udformning, der kan spille 

en rolle for henholdsvis nakke- og armgener. 

Med hensyn til skærmbriller er der 

også godt nyt – både for virksomheder/medarbejdere 

og for optikerne. 

Den gode nyhed for optikeren er, at 

der fortsat er masser af medarbejdere i 

danske virksomheder, som trænger til 

(nye) skærmbriller. Finanskrise eller ej: 

Behovet er det samme, og det er stort! 

Danmark og de øvrige skandinaviske 

lande er generelt meget længere 

fremme indenfor arbejdsmiljø end de 

lande, vi normalt sammenligner os med. 

Det gælder også indenfor skærmbriller 

og andre briller til arbejdsbrug. Det relativt 

lille marked, har igennem flere år 

betydet manglende fokus fra glasproducenterne 

på den type glas. I 2009 har 

næsten samtlige glasproducenter imidlertid 

udviklet glastyper til arbejdsbrug, 

glas der matcher de bedste glas til privat 

brug. De nye glas har en bedre synskomfort 

til glæde for især de modne medarbejdere. 

Problemet er i mange sammenhænge, 

at virksomhederne (og oftest også medarbejderne) 

ikke kender mulighederne. 

Det betyder, at rigtig mange fortsat tror, 

at alle skærmbriller er ens, hvad synskomfort 

angår. Medarbejderne ved fx 

sjældent, at der findes skærmbrilletyper, 

som kan bæres hele arbejdstiden. 

Virksomhederne har meget sjældent et 

klart billede af, hvor god en investering 

det faktisk er, at medarbejderne til enhver 

tid har en moderne progressiv 

skærmbrille, der passer til deres arbejdssituation. 

Fx er det tankevækkende, at 

trenden med storrumskontorer ikke i 

nævneværdig grad har ændret praksis 

hverken hos virksomhederne eller hos 

optikerne med hensyn til, hvilke glastyper, 

der efterspørges/anbefales. 

Optikerne bør efter min opfattelse 

gøre meget mere reklame for deres kunnen 

på skærmbrilleområdet. Vi skal have 

solgt flere skærmbriller med de bedste 

glas – det vil være en fordel for både 

medarbejderne, virksomhederne - og 

selvfølgelig også for optikerne. 

For yderligere gode råd om indretning 

og brug af skærmarbejdspladsen 

se www.jobbriller.dk 

(klik på ”Genvej til en god skærmarbejdsplads”), 

eller kontakt forfatteren 

på telefon 40 89 49 40. 

Tilmeld dig et kursus i 

ErhvervsOptik 

25 år hos 

HOYA 

Preben Paludan kan her i 

januar måned fejre 25 års 

jubilæum som direktør for 

HOYA Lens Danmark. 

Preben Paludan kom i lære 

som optiker i 1964 og blev 

udlært fra Synoptik i august 

1968. Herefter arbejdede 

han i et par år hos THIELE 

og derefter to år hos en 

optiker på Frederiksberg. 

I 1973 gik turen til leverandøren 

American Optical 

hvor han blev salgschef for 

Danmark og Sverige. Efter 

ca. 6,5 år hos AO etablerede 

han sig med en forretning 

på Frederiksberg. I december 

1984 afhændede han 

forretningen og januar 1985 

startede karrieren hos 

HOYA Lens Danmark. På 

spørgsmålet om hvornår 

han holder op lyder svaret: 

”Ingen kommentarer.” 


29


30 

Visitering til synstræning 

Formålet med denne artikel er at øge interessen for synstræning hos optikere, samt at give et indblik i 

de muligheder, der er for at visitere klienterne videre til kolleger, der har specialiseret sig i synstræning. 

Målet er at hjælpe klienterne til at få en bedre visuel komfort. 

Af optometrist Pernille Østberg og 

Hans Tærsbøl O.D, FCOVD. 

Vi har begge arbejdet med synstræning i 

mange år, og har gennem tiden oplevet 

at synstræning er blevet mere og mere 

accepteret. Den stigende eksponering i 

diverse medier har givet en øget opmærksomhed 

og dermed øget efterspørgsel. 

Vi må desværre erkende, at der stadigvæk 

er en vis form for tilbageholdenhed 

og måske endda direkte mistro overfor 

den positive effekt og værdi af synstræning. 

Vi må nok indrømme, at vi selv 

bærer en del af ansvaret, fordi vi har 

forsømt at dokumentere vores resultater. 

Den enkelte klinik har brugt ressourcerne 

på træning i stedet for statistik og 

dokumentation. 

For de af os, der arbejder med synstræning 

i det daglige, er det en naturlig 

forlængelse af vores arbejde som optometrist 

i bestræbelserne på at tilfredsstille 

klienternes visuelle behov. Ingen 

anden faggruppe beskæftiger sig med 

synet og synsfunktionen i samme udstrækning. 

Synstræningen giver mulighed 

for at optimere de visuelle ressourcer. 

Med hensyn til det videnskabelige, 

så opnår vi kliniske resultater, der tåler 

sammenligning med resultaterne i andre 

nært beslægtede faggrupper. 

Hvem har behov for synstræning? 

Når man påtænker at visitere en klient 

videre er der flere spørgsmål, der melder 

sig: 

• Hvem kan have gavn af/brug for synstræning? 

• Er der en øvre eller nedre aldersgrænse? 

• Kan jeg altid stole på mine 

data/målinger? 

• Hvilket grundlag er bedst: Grafisk eller 

OEP 

• Optisk løsning/og eller synstræning? 

I princippet kan alle have gavn af synstræning, 

det er bare ikke alle der har behov 

for det. Ud fra anamnesen må optometristen 

vurdere om en optisk løsning 

kan afhjælpe problemet, eller om der 

skal visitere videre. 

Der er ikke en øvre eller nedre aldersgrænse 

for hvem, der kan have gavn af 

træningen. Det er alene et spørgsmål om 

klientens motivation og evne til at gennemføre 

et træningsforløb. I henhold til 

autorisationen bør arbejdet med børn 

under 10 år foregå i samarbejde med en 

læge. En stor del af klientellet i vores 

klinik er børn i alderen 6-12 år. Uanset 

autorisation eller alder bør man altid 

udvise samvittighedsfuld adfærd i forhold 

til klientens visuelle behov. 

Som ved alle andre former for under- 

Pernille Østberg i en træningssituation 

søgelser, der involverer den menneskelige 

organisme, eksisterer der en vis form 

for usikkerhed med validiteten af vore 

data. En synsundersøgelse er et øjebliksbillede, 

og af og til må man bruge sin 

fornemmelse og erfaring, når de ”hårde” 

data ikke passer ind i vores skabelon 

omkring det visuelle system. 

Hvorvidt man bekender sig til den ene 

eller anden undersøgelsesmetodik er ikke 

så vigtig, da den jo kun er sat op som en 

guideline, og må ikke forveksles med eksakt 

viden. Ofte kan den bedste løsning 

være en kombination af flere metodevalg, 

sund fornuft og hensyntagen til 

det miljø klienten er i til daglig. 

Ofte er en optisk løsning kombineret 

med synstræning det mest optimale.

Typiske symptomer: 

• Ordene løber sammen – slør ved 

læsning. 

• Hovedpine i forbindelse med nærarbejde. 

• Øjnene brænder, svier eller løber i 

vand. 

• Springer ord eller linjer over. 

• Undgår læsning og andet nærarbejde. 

• Koncentrationsbesvær. 

• Læseforståelse falder over tid. 

• Diplopi – konstant eller lejlighedsvis. 

• Omstillingsbesvær. 

• Træthed. 

Henvisningskriterier: 

• Konvergensnærpunkt - > 10-12 cm. 

• Dårlig øjenmotorik – følgebevægelser, 

saccader, fiksation samt medbevægelse 

af hovedet. 

• Store phorier – reserven bør være 

mindst 2 x phorien. 

• Lave vergensmålinger - < 2/3 af det 

forventede. 

Blur - et udtryk for fleksibiliteten mellem 

vergenserne og akkommodationen. 

Break – et udtryk for kvaliteten af den 

binokulære funktion, ikke et udtryk for 

muskelstyrke, derimod et tegn på mismatch, 

der påvirker effektiv binokulær 

funktion. 

Recovery – en mere subtil indikator af 

kvaliteten. En lille forringelse af den 

binokulære integration kan eksempelvis 

give lave recoveries. 

• Tilstedeværelsen af en fiksationsdisparitet 

– endnu et udtryk for ustabil og 

ineffektiv binokulær funktion. 

• Lave PRA/NRA – positiv og negativ relativ 

akkommodation. 

Ovenstående er nogle ganske få kriterier 

der rimelig nemt kan udledes ved den 

rutinemæssige optometriske undersøgelse, 

og som ofte giver et godt billede 

af den binokulære status. 

Hans Tærsbøl i en træningssituation 

Metoder og træningsforløb 

Synstræningsmodeller: 

• VT I - samsynsproblemer 

• VT II Visuelle relaterede læringsproblemer 

– dvs. Visuomotorisk træning – 

syn og bevægelse, udviklingstræning i 

forhold til det neurologiske niveau – 

f.eks. integrering af de tidlige reflekser 

og vestibulær integration. Indeholder 

samtidigt kognitiv/perceptuel træning 

– f.eks. planlægning og udførelse af 

komplicerede opgaver. I de senere år 

har vi også inddraget computer 

træning til udvikling af den visuelle 

perception og den kognitive formåen. 

Endelig er der kommet et sjovt og 

spændende program via Nintendo Wii, 

hvor især Wii Fit (med balancebræt 

bræt) er meget anvendeligt. 

• VT III – Strabismus og amblyopi der i 

starten af forløbet indeholder overvejende 

monokulær træning. 

• TBI – Traumer/hjerneskader – erhvervede 

eller resultatet af manglende 

neurologisk udvikling. 

• Ofte vanskelige at adskille – derfor er 

der ens træningselementer i både VT I, 

VT II, VT III og TBI afhængig af niveauet. 

Motivation er en af de vigtigste faktorer 

for at et træningsforløb kan blive en 

succes. For nogle kan det være et mål at 

blive bedre til læsning, matematik boldspil 

etc. 

For en person med en erhvervet hjerneskade, 

kan motivationen være at 

komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem 

et rehabiliteringsprogram, der også 

indeholder synstræning. 

Er der derimod ingen erkendelse af 

egne problemer, er der oftest lav motivation 

og dermed ingen interesse for en 

kur. Medmindre, det lykkes os at skabe 

en forståelse for, hvad et træningsforløb 

kan betyde af forbedringer i hverdagen. 

Træning og tidshorisont. 

• Et træningsforløb varierer fra 5 – 30 

klinikbesøg. 

• Tidsintervaller imellem kliniktræning – 

fra 1 x om ugen til 1 x om måneden. 

Typiske intervaller er hver 2. – 3. uge. 

• Kliniktræning varer 50-60 min. 

• Hjemmetræning – 20 til 25 min. dagligt. 

Paradokser: 

• Det opleves med jævne mellemrum, at 

selvom der næsten udelukkende er 

trænet monokulært, så forbedres den 

binokulære status. 

• Træning af den neurologiske udvikling 

herunder de tidlige/primitive reflekser 

kan ligeledes give funktionelle forbedringer. 

Ikke nødvendigvis i form af 

markante målbare ændringer. 

Udbytte af samsynstræning 

Et visuomotorisk træningsprogram forbedrer 

ofte andre færdigheder end de 

visuelle. Det kan eksempelvis være øget 

koncentration, bedre selvværd og større 

lyst til nye udfordringer. 


31


32 

Træningen kræver en stor daglig indsats 

af klienten over en måske længere 

periode, men belønningen i form af 

f.eks., at kunne læse hurtigere og med 

bedre forståelse, ikke opleve diplopi 

mere, undgå at få hovedpine, bedre koordinering 

og rum retnings fornemmelse, 

opleve 3D igen eller for første 

gang, bedre koncentration osv., er meget 

stor. 

Cases: 

De tre cases er et tilfældigt udsnit af 

vores klientel, og kan være med til yderligere 

at illustrere et træningsforløb 

uden at komme ind på de enkelte 

træningsøvelser. 

JULIE 7 ÅR – DOVENT ØJE 

Julie er henvist til øjenlæge af sundhedsplejerske 

på grund af nedsat visus 

på højre øje. 

Forældrene henvender sig til os, for at 

få en kontrol af øjenlægerecepten. 

Brillerecept fra øjenlæge: HØ: +4.00 

VØ: +1.00. 

Julie har ikke tidligere brugt briller, og 

hun har ingen klager. 

Ved undersøgelsen er visus uden briller 

HØ: 0,4 VØ: 1.0 

Julie har svag stereopsis (4/8), ellers er 

der ikke meget at bemærke i undersøgelsen. 

Retinoskopiresultatet hænger fint 

sammen med 7A, som er HØ: +2.25 - 

1.50 x 180 VØ: +0.75. Der er ingen 

umiddelbar visusforbedring med briller. 

Julie starter med træning og forældrene 

vælger at vente med at få lavet 

briller. 

Julie træner 20 min. dagligt, med klinikbesøg 

hver 4. uge. Hvert besøg tager 

ca. 50 – 60 min. Vi træner de tidlige reflekser, 

monokulære aktiviteter og grovmotoriske 

øvelser. 

Efter en måned, er visus på højre øje 

steget til 0,8. 

Julie fortsætter med samme type 

øvelser i forskellige varianter. 

Efter endnu en måneds træning, er 

visus steget til 1.0 på højre øje. 

Stereopsis nær 8/8. 

Vi fortsætter træning og Julie kommer 

stadig i klinikken ca. en gang pr. måned. 

Ved 8. Klinikbesøg, efter ca. 7 måneders 

træning viser en ny undersøgelse en 

monokulær visus u. rx. på H: 1.0 V: 1.0. 

Retinoskopi viser for første gang samme 

rx. på begge øjne (+1.50). Nu starter vi 

på mere binokulær træning. 

Julie er ved at være træt af at træne. 

Men hun er tæt på målet, og det motiverer 

hende. Hun er stadig i træning. 

Måske vil Julie i en periode have behov 

for en svag plusbrille på f. eks. +0.75 

OU. 

BODIL 62 ÅR – DOBBELTSYN 

Bodil er henvist fra egen optiker på 

grund af problemer med nye progressive 

glas. Bodil ser dobbelt med de nye briller. 

Bodil har tidligere set dobbelt ved 

træthed og det er væsentlig forværret 

med de nye briller. 

Bodil har, så længe hun kan huske, altid 

set dobbelt ved træthed, og hun troede 

det skulle være sådan og har derfor 

aldrig beskrevet dette til optiker eller 

øjenlæge. 

Brillestyrken i den nye brille er næsten 

identisk med den habituelle brille, der 

måler: 

HØ: +1.25 -0.50 x 135 add. 2.50 

VØ: +0.75 -0.50 x 65 add. 2.50 

Nye rx. fra egen optiker er +0.25 mere 

til afstand, cyl. drejet ca. 10 grader. 

Cylinderen på højre øje varierer ca. 25 

grader. Optiker har byttet glas flere 

gange uden forbedring. 

Bodil føler selv, at højre øje kobler fra. 

Hun ser bedre om morgenen. Når hun 

læser, er hun begyndt at bruge klap for 

at undgå dobbeltsyn. 

Vores undersøgelse viser en habituel 

visus med korrektion på HØ: 1.0 VØ: 1.0 

Covertest viser stor højre hyper exo 

fori – både på afstand og nær. 

Konvergensnærpunkt på ca. 30 cm. 

Store forier på nær og lave vergensmålinger. 

( både break/recovery), og 

stereopsis er nedsat (5/8). 

Vi anbefaler at give lidt prismer, der 

kompenserer for Bodils hyper fori. 

Ny brillestyrke: 

HØ: +1.50 -0.50 x 135 1 pd. basis ned 

add. 2.25

VØ: +1.25 -0.50 x 50 1 pd. basis op 

add. 2.25 

Bodil starter træning, med klinikbesøg 

hver 3. uge. og 20 minutters hjemmetræning 

dagligt. 

Vi starter med monokulær og grovmotorisk 

træning sammen med refleksøvelser. 

Bodil bliver hurtigt bedre, og vi 

starter allerede på binokulære øvelser 

efter 6 uger. 

Der er lavet nye brilleglas, som hun 

umiddelbart synes er gode. 

Ved 5. klinikbesøg (efter ca. 3 mdr.), 

tager vi en ny test og gør status. 

Ved covertest, er hendes exo og hyper 

fori mindre i dag, og stereopsis er steget 

til 8/8. Nærforien er faldet til normalt 

niveau, og vergensmålingerne er høje 

(både break/recovery). Hun får nye øvelser 

til at træne samsynet. Hun skal 

fortsætte træningen ca. en måned 

endnu. 

Autorisation uden papir 

Fra 1. januar 2010 får nye læger, tandlæger, sygeplejersker 

og andre sundhedspersoner ikke længere 

papir på deres autorisation. I stedet bliver bekræftelsen 

på autorisationen sendt på e-mail. 

Overgangen til elektronisk bekræftelse vil gælde autorisation, 

tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeeller 

specialtandlægeanerkendelse. 

Baggrunden for den nye praksis er først og fremmest, 

at der ikke længere er brug for papirbeviset, da alle 

kan finde oplysninger om, hvem der er autoriseret i autorisationsregisteret 

på nettet. 

Se alle autorisationer på nettet i Sundhedsstyrelsens 

autorisationsregister 

Alle autoriserede sundhedspersoner bliver optaget i 

Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, som er offentligt 

tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Her kan arbejdsgivere, patienter, medier og andre 

Bodil kan mærke, at hendes øjne ikke 

længere bremser hende i arbejdet, og 

brillerne fungerer fint. Hun er ikke længere 

generet af dobbeltsyn. Når hun har 

trænet en måned mere skal hun nedtrappe 

træningen. 

Herefter kommer hun til kontrol, for 

at se om hun bevarer de genfundne/tillærte 

færdigheder. 

KATRINE 13 ÅR - LÆSEPROBLEMER 

Katrine er henvist til os fra optiker på 

grund af læseproblemer. Hun har koncentrationsbesvær 

ved læsning, læser 

langsomt og mister orienteringen ved 

læsning. Katrine får ekstrahjælp i dansk. 

Der er ikke meget at bemærke i synsanalysen. 

Visus er normal, og hun har 

fuld stereopsis. Dog er øjenbevægelserne 

usikre og hakkende. 

Akkommodationsfleksibiliteten er lav 

og konvergensnærpunktet er 15 cm. 

Kathrine starter træning og kommer 

her i klinikken ca. hver 3. uge. Kathrine 

træner hjemme 20 min. hver dag. 

Vi starter med at træne reflekser sammen 

med monokulær og grovmotorisk 

træning. Hver gang hun kommer i klinikken, 

udskifter vi øvelserne i takt med, 

at hun bliver bedre. 

Ved 5. klinikbesøg, tager vi en test og 

gør status over forløbet. Katrine har nu 

trænet ca. 3 mdr. 

Væsentlige ændringer i forhold til 

første undersøgelse: 

Kathrines konvergensnærpunkt er rykket 

fra 15 cm til TN. 

#20 er rykket fra -1,75 til -3.50. 

Subjektivt fortæller Katrine og hendes 

forældre, at hun er begyndt at læse. 

Hendes læselyst er større og skolen har 

bemærket fremgang. 

Katrine træner stadig. Hun forventes 

at være færdig efter ca. 6 mdr. træning. 

finde oplysninger om sundhedspersoners navn, autorisationsdato, 

fødselsår, faggruppe samt eventuelle datoer 

for opnåelsen af selvstændigt virke og speciallæge- 

samt specialtandlægeanerkendelser. 

Registeret opdateres løbende. Det betyder, at sundhedspersonen 

senest to dage efter autorisation kan 

findes i registeret. 

Autorisationsprocessen foregår fremover udelukkende 

elektronisk, og der kan kun søges om autorisation på 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside med angivelse af emailadresse. 

Ansøgningsskema, vejledning og øvrig information vedrørende 

den papirløse autorisationsordning findes på 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 

www.sst.dk. 


33


34 

”David Fellah er chefdesigner for Designit Eyewear, der har sat sig det mål at fremme innovation i brillebranchen” 

Brillestel er forældede 

90 procent af brillebærere oplever gener ved at bære briller. Men brillebærernes kvaler er unødvendige, 

mener David Fellah, chefdesigner for Designit Eyewear. Problemet skyldes, at udviklingen indenfor brillestel 

næsten er gået i stå, fordi hverken store leverandører eller uafhængige producenter formår at 

holde fokus på innovation. 


Biler. Mobiltelefoner. Møbler. Alt hvad vi 

omgiver os med til hverdag er sædvanligvis 

udviklet af professionelle industrielle 

designere på baggrund af en række 

innovationsmetoder. 

Det gælder bare ikke for briller. 

I brillebranchen lægger formgivningen 

sig tæt op af modeverdenen, mens innovation 

– forbedring af brillens funktionalitet 

– er et særsyn. 

Set fra en industriel designers syns- 

vinkel er traditionelle briller derfor nærmest 

et forældet produkt. 

”I 200 år har brillen været et produkt 

på markedet. Inden for det sidste 50 år 

har der eksisteret teknologi til at lave 

gigantiske innovationer på brillestel. Det 

sker bare ikke,” siger David Fellah, CEO 

og en af tre partnere bag design-giganten 

Designit og chefdesigner for datterselskabet 

Designit Eyewear. 

I Designit Eyewear har uddannede industrielle 

designere arbejdet systematisk 

på at analysere brillen, opspore svaghederne 

i den traditionelle stelkonstruktion 

og udvikle nye bud på, hvordan fremtidens 

brille skal fungere. 

”I alt hvad vi beskæftiger os med i 

Designit – hvad enten det er mobiltelefoner 

eller nye metrotoge, patientoplevelser 

på hospitaler eller høreapparater 

– foretager vi innovation fra et og 

samme udgangspunkt: Brugerens holdning 

til, hvad der har værdi”, siger David 

Fellah, som selv er uddannet designer og 

stadig arbejder 20 procent af tiden som 

designer i Designit Eyewear. 

Gennem brugerundersøgelser har 

Designit erfaret, at omkring 90 procent 

af brillebærere oplever gener i forbindelse 

med brillestellet. 

På basis af denne opdagelse er 

Designit gået ind i slaget om brillens 

fremtid med en metodisk analyse af brillestellets 

svage punkter, en række tips til 

branchen om hvordan den kan stimulere 

innovation – og nye, banebrydende brilleprodukter 

udviklet med den professionelle 

designers forståelse for brugerbehov. 

Brillestel skal være komfortable, 

fleksible og holdbare 

Enhver brillebærer kender problemet 

med briller, der trykker på næsen eller 

tindingerne, mister deres pasform og 

sidder løst, går i stykker eller på anden 

måde virker hæmmende for komfort og 

bevægelsesfrihed.

Man tager det nærmest for givet, at 

de problemer følger med, når man er 

nødt til at gå med briller. 

Men ifølge Designit Eyewear kan problemerne 

undgås. Professionelle designere 

kan imødegå hvert enkelt irritationsmoment, 

men hele den tekniske 

udvikling – der for eksempel er en essentiel 

del af linseproducentens virke – 

er stort set blevet skåret ud af ligningen, 

når det gælder briller. 

Designerens måde at anskue brillen 

kaster et helt nyt lys over, hvad en brille 

kan og måske bør være. 

”Vi har analyseret os frem til tre 

grundlæggende problemer med briller, 

og ud fra det har vi forsøgt at udvikle 

en brille, der løser disse problemer”, siger 

David Fellah. 

De tre problemer er: 

1) Brillen er ubehagelig at have på. Det 

er dybest set en unaturlig situation at 

sætte et stykke plastik eller metal på 

et af kroppens mest følsomme områder. 

Dertil kommer, at ikke enhver 

brille passer med enhver hovedform 

og størrelse. 

2) Brillen kan miste form, både ved almindelig 

brug og ved overbelastning 

i forbindelse med hverdagsaktiviteter. 

I Designits optik er det ikke godt nok, 

hvis der skal laves gentilpasning, fordi 

brillen bliver bøjet ved, at man giver 

en af sine kære et knus. 

3) Brillen er skrøbelig. De fleste kender 

irritationen og udgiften ved at skulle 

erstatte en brille, der er knækket eller 

bøjet så meget ud af form, den ikke 

kan gendannes. 

Brillen skal være ergonomisk og i princippet 

passe til enhver type ansigt og 

enhver hovedstørrelse. Den skal have 

øget fleksibilitet og evne til at bevare 

pasform i forhold til traditionelle brillestel. 

Og endelig skal brillen være slidstærk 

og robust overfor særlige belastninger. 

Designit Eyewear’s løsningsmodel retter 

sig mod disse nøgleproblemer ved 

hjælp af tilsvarende metoder. 

1) Udvalg af materiale ved grundig analyse 

af forskellige metaller og kunststoffers 

grundlæggende egenskaber. 

Titanium og nylon er foretrukne materialer, 

fordi de er lette og slidstærke. 

2) Designit Eyewears titanium-brille, det 

flere gange prisbelønnede flagskib, 

Slights OnePiece, besidder en indbygget 

elasticitet, der rent faktisk får 

brillen til at rette sig tilbage på næse 

og ører, hvis den får et let stød. 

3) OnePiece er samtidig et eksempel på 

øget holdbarhed, som udviklerne har 

opnået ved at skære begrebet 

”hængsel” ud af ligningen. Designit 

Eyewear har anvendt et bøjeligt led, 

et såkaldt flex-led, der i kraft af tre 

hærdede og specielt sammensvejsede 

lag gør brillen bøjelig på samme 

måde, som hvis der sad et hængsel. 

”David Fellah med den prisbelønnede brille, Slights OnePiece, der forener lethed, holdbarhed 

og fleksibilitet. Designerne har helt droppet hængslet og i stedet udformet et fleksibelt 

led ved hjælp af tre specielt sammensvejsede lag titanium.” 

Designits filosofi redefinerer brillen ud 

fra universelle principper fra industriel 

formgivning og sætter en højere praktisk 

standard for brillestellet. Kravene til, 

hvad en brille skal kunne er pludselig 

væsentlig højere end korrektion af synet 

plus moderigtighed. 

Nu omfatter regnestykket også komfort, 

fleksibilitet og holdbarhed. 

Når formen følger funktionen 

Slights OnePiece er på sin vis en model 

for Designit Eyewears design-filosofi, 

ligesom den er et lærestykke for branchen 

i innovation. Der ligger seks patentansøgninger 

gemt i produktet, heriblandt 

det allerede patenterede flexled. 

Som navnet antyder, er OnePiece produceret 

i et stykke, og det øger stellets 

holdbarhed. Hængslet er i princippet ethvert 

brillestels svageste led. 

”Det at have en brille med et hængsel 

på er fuldstændig absurd. Det er noget, 

der stammer helt tilbage fra 300 år siden, 

da brillen blev opfundet. Hængsler 

er en blindgyde, for der er ingen grund 

til at gå den vej. Det kan løses ved at 

studere og anvende metallers naturlige 

egenskaber”, siger David Fellah. 

Det usynlige flex-led påvirker selvfølgelig 

også brillens udseende ved ganske 

enkelt at fjerne det uundgåelige knæk 

og erstatte det med glat overgang. 

”Vores brille er mega high tech, men 

man kan ikke se det. Vi ville gerne lave 

en ergonomisk brille, som passer perfekt 

til det ansigt, den kommer på. Vores udgangspunkt 

er, at uanset hvilken form 

”Designit Eyewear er en afdeling af 

Designit, som er Nordens største designvirksomhed. 

Afdelingen for brilledesign 

har i øjeblikket fem ansatte.” 


35


36 

dit ansigt har, så vil brillen tilpasse sig 

ansigtet”, siger David Fellah. 

De avancerede teknologier, der er lagt 

ind i flex-leddet, giver leddet langt 

højere levedygtighed og brudstyrke end 

hængslet i sammensatte brillestel. 

Leddet kan bøjes begge veje uden at 

knække eller miste spændstighed. 

Samtidig er flex-leddet en faktor i 

stellets evne til at rette sig ind på ansigtet 

efter et stød. 

”Man kan godt sige, at vi er gået i 

gang med at lave en kyssebrille”, som 

David Fellah udtrykker det. 

Skulle stellet miste pasform – hvilket 

kan ske efter et mere voldsomt stød – 

kan brillen lægges på plads i det specialdesignede 

etui og vil efter kort tid have 

gendannet sin oprindelige form. 

Alt i alt er Slights OnePiece et eksempel 

på et stel, der er kommet til verden 

under helt andre omstændigheder end 

traditionelle brillestel – et produkt af 

professionelle designeres devise: 

”Form follows function.” 

I innovationens hovedstad, Japan, på 

International Optical Fair i Tokyo, er 

Slights OnePiece netop blevet kåret som 

årets bedste brille i 2010, hvilket er den 

tredje design-pris, der tilfalder Designit 

Eyewear. 

I hvor høj grad forbrugerne opdager 

og tillægger sig brugen af den hængselløse 

brille afhænger i høj grad af optikerne 

og deres forståelse for betydningen 

af forbrugerundersøgelser, 

materialeegenskaber i stellet og funktionsstyret 

udvikling generelt. 

Netop fordi det er så overset i brillebranchen 

er det kolossale behov – og 

marked – for innovation et emne, der 

skal forstås og videregives af fagets specialister. 

Brillebranchen snyder udenom kundens 

behov 

De fleste opfatter en brille som et par 

linser af glas, der korrigerer synet, omgivet 

af en ramme – bestående af en 

front, to stænger og to hængsler – som 

i bedste fald kan understrege bærerens 

personlighed og være et fashion statement. 

Set fra en designers perspektiv er briller 

et redskab, der stiller helt specielle 

krav til komfort, funktionalitet og holdbarhed. 

”Udviklingen går langsomt i brillebranchen, 

når det gælder innovation. I 

løbet af de seneste 15 år kan man tælle 

3-5 afgørende innovationer”, siger David 

Fellah, som knytter problemet til opfattelsen 

af brillestel som værende først og 

fremmest et modeprodukt: 

”En brille er et kraftfuldt udtryk, og 

derfor bliver formgivningen påvirket af 

de trends, der nu eksisterer på markedet. 

Men udtrykket er en styling-opgave. I 

produktdesign er styling altid det sidste, 

man kommer til.” 

Hos Designit Eyewear har tilgangen 

været de professionelle redskaber, der er 

specifikke for designere, i første omgang 

en analyse af såkaldte ”market pains” – 

de områder, hvor man kan udkonkurrere 

andre på markedet – og dernæst systematiske 

brugerobservationer og brugerundersøgelser. 

Den tilgang er nærmest ukendt i brillebranchen, 

og det skyldes først og 

fremmest at branchen indtil nu har kunnet 

slippe af sted med at producere briller 

uden de samme kundehensyn som 

behersker andre brancher. 

”Brillebranchen er jo en fantastisk heldig 

branche, fordi kunderne er tvunget 

til at bruge disse produkter, uanset om 

de er behagelige eller ej. Hvad angår udvikling, 

så er det et onde, for så er der 

ikke nogen grund til at gøre noget ekstra 

godt”, siger David Fellah. 

Udover den traditionelle modevinkel 

på brilleudvikling og det forhold, at brillen 

er en fornødenhed, nævner designeren 

et tredje specielt forhold ved brillebranchen, 

som er med til at bremse 

innovation: 

”Brillebranchen er en pudsig branche 

at komme ind i. Den er lille i forhold til 

mange andre brancher og på nogle områder 

umoden, fordi der er fire store 

spillere, som ejer 90 procent, og så 200 

spillere, som slås om de sidste 10 procent 

og dybest set prøver at forhindre 

hinanden i at lave udvikling”, siger 

David Fellah. 

De tre faktorer gør sammen, at brillebærere 

må finde sig i briller, der ligger 

langt under hvad en professionel designer 

vil kræve af en hvilken som helst 

brugsgenstand. 

Mission: At udforske nye muligheder og 

skubbe innovationen 

For Designit Eyewear er missionen at få 

sat innovation på dagsordenen, dels for 

at sætte skub i salget af deres egne produkter 

og dels, fordi det ganske enkelt 

er den professionelle designers opgave 

og dagsorden i forhold til ethvert produkt, 

man forholder sig til. 

Chefdesigneren i den fem mand store 

brilleafdeling i Skandinaviens største designvirksomhed 

angiver samlet set fire 

hovedårsager til, at det står sløjt til med 

innovation i brillebranchen: 

1) Briller opfattes som et modeprodukt, 

hvor størstedelen af design-indsatsen

ligger indenfor æstetisk design, mens 

forbedret funktionalitet er blevet 

skubbet til side. Æstetik er en del af 

en industriel designers kompetencesæt 

på lige fod med funktionalitet, 

men altså med omvendt fortegn – 

formgivningen bør styres af hensyn 

til funktionalitet. 

2) Brillebranchen er styret af brillefolk, 

der ikke har de fornødne kompetencer 

til at tænke nyt i forhold til forbedret 

funktionalitet. Alene det at 

designere begynder at gøre sig gældende 

på markedet bør i princippet 

ses som noget positivt, fordi det giver 

mulighed for at anskue brillen i et 

nyt lys. 

3) Innovationen foregår blandt de små, 

uafhængige brilleproducenter og 

kommer ikke som i andre brancher 

oppefra. De store brilleproducenter er 

låst fast i vanetænkning og føler sig 

ikke i tilstrækkelig grad udfordret og 

truet nedefra. Samtidig er de mindre 

brilleproducenter sjældent i stand til 

at bevare fokus på innovation i længden, 

dels fordi det er kostbart og dels 

fordi de har en tendens til at lade sig 

involvere i langtrukne og ressourcekrævende 

konflikter om rettigheder. 

4) Der er ingen eller ringe kommunikation 

mellem optiske linse-producenter 

og brilleproducenter. Det er to 

sfærer, der eksisterer nærmest uafhængigt 

af hinanden. Hvis brillebranchen 

havde samme medicinske tilgang 

til udvikling af brillestel som 

det gør sig gældende i kontaktlinsebranchen 

ville man automatisk være 

blevet opmærksom på, hvor dårligt 

tilpasset til kroppen brillestel egentlig 

er. 

Hvad brillebranchen kan lære 

af designfaget 

Som Nordens største designvirksomhed 

med et unikt kendskab til formgivning 

indenfor et utal af brancher har Designit 

Eyewear også en række gode tips til, 

hvordan man holder dampen oppe med 

hensyn til innovation. 

”Brillebranchen er styret af brillefolk 

og ikke designere, og derfor er der en 

tendens til at man som producent finder 

sin ide, og så holder man fast ved den 

og begynder at kigge indad i stedet for 

at se sig omkring efter nye udviklingsmuligheder”, 

siger David Fellah og advarer 

mod tendensen til at blive låst fast i 

slagsmål om intellectual property rights 

– rettighederne til et design. 

Designit Eyewear alene er indehaver 

af seks patenter og kender også fra 

Designits øvrige designopgaver patentlovgivningen 

og betingelserne for at 

opnå ejerskab til en opfindelse. 

”I forhold til, at der er tale om en så 

udpræget styling-baseret branche, er der 

utrolig meget piveri over, at man bliver 

inspireret af hinanden. Det gør sig gældende 

i alle brancher. Det handler først 

og fremmest om at finde noget, der har 

innovationshøjde – altså nyhedsværdi – 

og så få lavet et patent, så opfindelsen 

er beskyttet”, siger David Fellah og understreger, 

at man som udgangspunkt 

ikke kan kræve rettigheder på et designelement. 

Han mener, det ville lette situationen 

for mange brilledesignere, hvis de i stedet 

for at kæmpe for deres rettigheder 

ville fokusere mere på innovation og opfatte 

tiltag, der skubber udviklingen 

fremad som noget, der udvider markedet 

i forhold til de store producenter. 

”Det er sådan udviklingen drives 

frem,” siger David Fellah og kører endnu 

et par klassiske deviser fra designeres 

verden i stilling: 

”Stop whining, start innovating…” 

”Innovate or die…” 

”Hvis du ikke innoverer, så dør du. Det er 

det, der sker for mange af de små spillere. 

De finder en ide, der er rigtig god, 

og så går det godt en tid, men de innoverer 

ikke længere. Og så dør de”, siger 

David Fellah. 

Det er en del af den industrielle designers 

verdensopfattelse, at kopiering er 

både naturlig, uundgåelig og gavnlig for 

markedet, idet afsmitning mellem virksomheder 

stimulerer innovation. 

Designit Eyewear efterlever selv deviserne. 

Snart kommer en ny kollektion fra 

Designit på markedet, hvor fronten er 

aftagelig, så man kan skifte farve og udtryk 

uden at skulle skifte glas. 

”Der er ikke nogen grund til at tude 

over, at andre laver et produkt, de vinder 

på. Indenfor halvandet år er vi allerede 

stødt på de første fire kopier af vores 

brille”, siger David Fellah og 

fortsætter: 

”Vores vej til succes er ikke at slås 

med dem, der laver noget som minder 

om vores – det er hele tiden at lave noget, 

der er bedre end deres.” 


37


38 

Synoptik-Fondens hædersgave 

uddelt til AMD forsker 


Første søndag i november er dagen, hvor 

Synoptik-Fonden afholder sit årlige seminar, 

hvor der hædres en person, der 

har gjort en særlig indsats inden for 

øjenfaget. Det kan være en særlig indsats 

inden for optik, optometri eller en 

særlig forsknings indsats inden for klinisk 

eller eksperimentel øjenforskning. 

I år blev hædersgaven uddelt til professor 

dr. med. Mogens Holst Nissen, der 

er professor i Okulær Immunologi ved 

Københavns Universitet. For Mogens 

Holst Nissen har det været forskningen, 

Mangler du 

en hjælpende 

hånd? 

Du kan læse om os på 

www.optikernesvikarservice.dk 

eller kontakt os på 

kontakt@optikernesvikarservice.dk 

eller 

tlf. 60 80 75 25 

og spørg efter Tina 

Formand for Synoptik-Fonden, Rolf Kuhberg overrækker hædersgaven til professor dr. 

med. Mogens Holst Nissen. 

der har været den store interesse og han 

forsvarede doktor disputats i 1992. 

Mogens Holst Nissen har været lektor 

i cellulær immunologi i en årrække og 1. 

august 2008 blev han udnævnt til professor 

i Okulær Immunologi ved 

Københavns Universitet. 

Mogens Holst Nissen har i de senere 

år interesseret sig meget for årsagen til 

at mere end 10% af alle mennesker i 

den civiliserede verden rammes af forkalknings 

pletter på nethinden, det der 

kommer ind under fællesbetegnelsen 

AMD.I 90 års alderen har mere end 50% 

af befolkningen sygdommen. 

Mogens Holst Nissen er forfatter eller 

medforfatter til mere end 80 artikler i 

internationale tidsskrifter med primær 

fokus på emner med cellebiologisk, immunologisk 

og oftalmologisk relevans. 

Mogens Holst Nissen og hans forsk- 

ningsgruppe har påvist, at menneskets 

immunforsvar har indflydelse på udvikling 

af AMD. Dette er en meget vigtig 

iagttagelse, der kan blive en platform til 

at udvikle medicin, der kan modvirke de 

immunologiske forandringer, der med 

fremskreden alder sker i øjet. 

Det var derfor naturligt, at temaet for 

dagen var: ”AMD – status og fremtid” og 

hædergavemodtageren holdt et udbytterigt 

foredrag under titlen 

”Immunsystemet og øjets indre”. Her fortalte 

Mogens Holst Nissen om fundet af 

signalstoffer, og hvilken betydning det 

kan få for den videre forskning. 

For de fremmødte var der flere udbytterige 

foredrag om blandt andet forekomst 

af AMD i Danmark, status for behandling 

og hvor vigtigt det er, at 

behandlingen sættes ind så tidligt som 

muligt. 

Foto: Steen Vedel


40 

Menneskemængden i Tokyo er impornerende 

Japan - Brilleproducenternes mekka 

Japan har en lang historie som brilleproducerende land, men også deres detailhandel er et nærmere 

studie værd. Grundlæggerne bag det nye danske brillemærke Monoqool har samlet tidligere boet mere 

end 30 år i Japan og fortæller her om deres erfaringer fra Japan. 

Af Allan G. Petersen, Monoqool 

Når man besøger byen Sabae, der er 

hjemsted for langt størstedelen af 

Japans brilleproducenter, bliver man 

overrasket over, at alt i denne efter japansk 

målestok lille by på den ene eller 

anden måde har med briller at gøre. 

Byens mere end 50 brilleproducenter og 

et utal af underleverandører arbejder 

sammen på kryds og tværs. Nogle producenter 

kan klare de fleste af de 

mange produktionsprocesser internt i 

deres egne lokaler, men langt de fleste 

er specialiseret i et mere snævert felt. 

For en udefrakommende kan det virke 

uoverskueligt. Et edderkoppespind af et 

netværk, hvor store, mellemstore og bittesmå 

en- eller to-mands firmaer arbejder 

sammen for at producerede noget af 

den ypperligste kvalitet inden for brilleverdenen. 

Her er håndværket stadigvæk 

i højsædet, og at levere kvalitet er en 

æressag. 

Mere end 100 års erfaring med 

brilleproduktion i Japan 

Sabae har haft brilleproduktion i mere 

end 100 år. Den ældste tilbageblivende 

producent Matsunaga Optical blev 

grundlagt for 104 år siden, og med 170 

ansatte er virksomheden stadigvæk en 

vigtig aktør på markedet. Under præsidentvalget 

i USA fik de uventet stor omtale, 

da Republikanernes vice-præsident 

kandidat Sarah Palin førte sig frem iført 

et par af deres briller. 

Men det har også været hårde tider 

for de japanske producenter. 

Konkurrencen fra lavprisproducenter i 

Kina har synlig effekt på Sabae. En del 

producenter, der forsøgte at matche de 

lave priser, er nu væk. Andre har forsøgt 

sig med at etablere fabrikker i Kina, 

mens nogle har forstået, at vejen frem 

er at fokusere på det, de altid har været 

dygtige til nemlig at producere kvalitetsbriller. 

Da Monoqool skulle startes op, blev vi 

hurtigt enige om, at det skulle være japanske 

producenter, der skulle producere 

vores første kollektion. Dels pga. deres 

håndværksmæssige kunnen, og dels 

fordi min forretningspartner og jeg sammenlagt 

har boet mere end 30 år i 

Japan, og derfor kan kommunikere godt 

med japanerne, der ofte kun er gode til 

et sprog – japansk. 

Vi fik en japansk researcher til at interviewe 

samtlige brilleproducenter og 

besøgte herefter udvalgte mulige samarbejdspartnere, 

før vi valgte, hvem vi 

ønskede at arbejde sammen med. Derfor 

fik vi også et godt indblik i, hvorledes de 

forskellige firmaer arbejder og samarbejder 

med hinanden. Det, der imponerede 

os, var, hvor mange processer, der indgår 

i at lave en brille og hvor meget håndarbejde, 

der fortsat er i en tid, hvor der 

anvendes robotter og den mest moderne 

teknologi. 

Det har været en fornøjelse at arbejde 

med de japanske producenter, der er 

meget dedikerede og ansvarsbevidste.

Facial har en flot indretning, der adskiller 

sig klart fra discountbutikkerne 

Omvendt kan de være meget konservative 

og bliver hurtigt bekymrede, hvis de 

bliver udfordrede til at prøve noget nyt. 

F.eks. ønskede vi at arbejde med 0,6 mm 

tynde brillefronter, hvilket vores japanske 

samarbejdspartner i månedsvis nægtede 

at gå ind på, men en test fik dem 

efterhånden på andre tanker, og nu er 

de utroligt glade for løsningen selv. Så 

det kræver gode kommunikationsevner 

og stor vedholdenhed at komme frem til 

målet, hvis man vil lave noget udover 

det sædvanlige. 

Da vi så kom til dem med ideen til vores 

Helix brille med et patenteret spiralhængsel 

helt uden skruer, var de klar 

over, at vi ikke gav op så let. Efter en 

række test hos branchens testcenter og 

en lang række forsøg, fandt vi også en 

løsning til det meget unikke hængsel. 

Omstrukturering af detailhandelen 

Der er også sket store omvæltninger i de 

seneste 10-15 år inden for den japanske 

detailhandel med dens mere end 20.000 

Hatch tilbyder billige briller og hurtig levering 

brillebutikker. En af tendenserne er 

etableringen af en række lavpris kæder 

– deriblandt de såkaldte ”3-price shops”, 

hvor alle briller inddeles i 3 priskategorier, 

f.eks. priser på 300 kr., 500 kr. og 

700 kr. for et par briller inklusive enkeltstyrkeglas. 

Men forretningsmodellen er 

baseret på at få kunderne ind i ”nettet” 

og så sælge dem dyrere og bedre glas, så 

inden kunden kommer ud, har vedkommende 

alligevel betalt en del mere. 

En del af de gamle traditionelle kæder 

har etableret deres egne discountkæder 

under separate varemærker som f.eks. 

Zoff, Hatch og Alook, der har mellem 

40-60 forretninger per kæde. Butikkerne 

placeres typisk i områder med masser af 

gående trafik, og hvor mange unge færdes. 

Det er nemlig i særdeleshed de helt 

unge, der har taget godt imod denne 

type discountbutikker. Ikke altid fordi de 

har behov for at bruge briller, men fordi 

det ser smart ud. Brillerne bliver lavet på 

45 minutter. Flere steder reklameres med 

20 minutters leveringstid. Så kan man 

bestille brillen og købe sig en kop kaffe 

på Starbucks. Inden kaffen er drukket, er 

brillen klar. Det appellerer til de unge, 

der er vant til at få tingene her og nu, 

og de lave priser giver dem desuden 

mulighed for at skifte ”look” oftere. 

Det er let at blive imponeret over 

prisniveauet på stel og glas i de kæder, 

der sælger billigst. Det får selv det billigste 

skandinaviske slagtilbud til at 

blegne. 

En af grundene til, at det kan lade sig 

gøre, er lønningsniveauet. Japan er ikke 

et lavtlønsland i asiatisk forstand, men 

det kræver ikke nogen uddannelse at arbejde 

i en optikerforretning. Der findes 

optikerskoler, der dog ikke er autoriserede 

under nogen former, og der bliver 

kun uddannet 120 hvert år. Det er som 

en dråbe i havet for et land med 130 

millioner mennesker. 

Det meste af personalet i butikkerne 

er ikke faguddannede, men skal blot 

”fange” kunden, og så klarer de uddannede 

"optikere" resten. Budskaberne i 

butikkerne er enkle. Simple farvekoder 

indikerer de forskellige priser, og en 

oversigt over forskellige glasalternativer 

er lavet meget enkelt og overbevisende. 

Men den største påvirkning af marke- 


41


42 

Det patenterede spiralhængsel uden skruer har været en udfordring for producenten 

det er kommet fra den altdominerende 

vinder på markedet – megakæden 

Megane Ichiba med 550 butikker. De 

har, siden lanceringen af det nye forretningskoncept 

for 3 år siden, rystet branchen 

dybt i sin grundvold. Det unikke er, 

at de ved hjælp af massiv markedsføring 

sælger stel og glas til en fast pris. 

18.900 Yen, hvilket svarer til ca. 1.050 

kr., uanset om der er tale om enkeltstyrke 

glas, glidende overgang, bygningsfejl 

mv. Et meget simpelt budskab 

som er nemt at kommunikere. Og stellene 

er ikke specielt billige at se på. 

Udvalget er stort, og succesen skyldes 

klart, at man ikke blev lokket ind i butikken 

på grund af et tilbud på 400 kr. 

og endte med at købe noget, der kostede 

det dobbelte eller mere. Her ved 

man, hvad det koster på forhånd. 

Highend optikerforretninger fremmarch 

En anden tendens er, at specialbutikker 

med højkvalitets briller er skudt op, og 

flere af dem er blevet til mindre kæder 

med 5-10 butikker. Det er ofte meget 

flotte butikker placeret i de fashionable 

områder i storbyerne. De er ikke placeret 

direkte på de dyre strøg, men ned af de 

små sidegader, hvor huslejen er til at betale. 

Man bliver ind imellem overrasket 

over, hvor flotte butikker man kan opleve. 

I en storby som Tokyo er det generelle 

niveau i detailhandlen meget højt i 

de attraktive områder, og der skal efterhånden 

rigtigt meget til at imponere en 

japansk forbruger. Men en del specialbutikker 

og små kæder af brilleforretninger 

har gjort en indsats for at skille sig ud 

fra mængden. De har bevidst valgt at 

positionere sig så langt væk fra discountbutikkerne 

som overhovedet muligt. 

Det vil sige med flot butiksindretning, 

fokus på de bedste udenlandske brillebrands 

og på at give kunderne en fantastisk 

kundeoplevelse. Et eksempel er butikken 

Facial Index, der også har en 

butik i New York. 

Endeligt ser man også, at en del af de 

japanske brilleproducenter etablerer deres 

egne butikker for bedre at profilere 

deres brand. Det kender vi fra Alain 

Mikli, men japanerne er også godt med. 

Brilleproducenter som Fournines 

(www.fournines.co.jp) har f.eks. etableret 

5 butikker i Tokyo området. Andre producenter 

som f.eks. Japonism nøjes med 

en enkelt flagskibsbutik i et attraktivt 

område. 

Dette er en tendens, der længe har 

været set i f. eks. tøjbranchen, hvor 

mange af de kendte mærker i starten 

primært solgte via stormagasiner. I dag 

har de fleste store tøjmærker som f.eks. 

Louis Vuitton, Prada, Gucci, etc. deres 

egne flagskibsbutikker for at sikre sig 

den rette branding på markedet. 

Diskussionen har ofte været, om det tager 

forretning væk fra stormagasinerne, 

men i tøjbranchen er der masser af eksempler 

på, at det modsatte er tilfældet. 

Derfor vil der nok i fremtiden komme 

flere flagskibsbrillebutikker til. 

De forskellige trends i markedet 

nævnt ovenfor er et godt eksempel på, 

at markedet bliver mere polariseret. 

Enten skal man være billig, hurtig og effektiv 

eller gå i den modsatte retning og 

satse på kvalitet, design, kundeoplevelse 

og service. Alt herimellem er under pres. 

Enten fra discountkæderne, der også bliver 

bedre til at levere designede briller, 

eller fra de højtprofilerede selvstændige 

butikker eller små eksklusive kæde med 

deres fokus på brilleudvalg og service. 

Under IOFT messen i Tokyo i oktober, 

hvor Monoqool deltog sammen med en 

række andre danske brillemærker, fortalte 

den danske ambassadør i Japan, 

Franz-Michael Melbin, desuden om de 

nyeste markedsføringstendenser i Japan. 

Her er det naturligvis den nye teknologi 

bl.a. i mobiltelefoner, som giver nye 

marketingmuligheder. Besøger en kunde 

f.eks. en udstilling eller en butik og ser 

en såkaldt QR barcode, kan brugeren ved 

hjælp af af en telefon scanne denne 

barcode og komme direkte ind på producentens 

hjemmeside eller downloade 

information om produktet, som man så 

kan studere på telefonen på vejen hjem i 

toget eller når man kommer hjem. 

Det skal hertil siges, at japanerne er 

3-5 år foran resten af verden, når det 

kommer til mobilteknologi. 

Skulle nogen være interesseret, i hvorledes 

QR barcode fungerer, kan man se 

under ambassadens hjemmeside 

www.ambtokyo.um.dk under Nyheder 

”Danske designere indtager ambassadens 

facade” med link til Youtube. Ambassaden 

har nemlig selv anvendt den nye 

teknologi i forbindelse med promoveringen 

af danske designere på ambassadens 

facade.


44 

Justerbare brilleglas skal løse 

verdens synsproblemer 


En engelsk professor i fysik har videreudviklet 

en opfindelse fra 70’erne, der 

gør det muligt at korrigere visus ved 

hjælp af væskefyldte silikone-membraner. 

Prisen er 19 dollar per styk, men 

skal helt ned på 1 dollar for at leve op 

til WHOs målsætning at afskaffe unødig 

blindhed inden år 2020. I øjeblikket bruger 

30.000 Adspecs, som de justerbare 

briller kaldes, men op mod en milliard 

står stadig ”på ventelisten” 

En engelsk fysiker har sat sig for at 

løse et globalt problem med mangel på 

individuelt tilpassede brilleglas til især 

indbyggere i verdens fattigste lande. 

Professoren vil ved hjælp af en banebrydende 

ny opfindelse omdele intet mindre 

end en milliard briller. Og det skal 

ske inden år 2020 til en pris på 1 dollar 

per styk. 

Ifølge WHO findes der i verden flere 

end 153 millioner mennesker med nedsat 

syn og ingen adgang til korrektion. 

90 procent af dem lever i lande med 

lav- eller middel-indkomst. Her er optikere 

sværere at finde, og individuelt tilpassede 

brilleglas for dyre for mange. 

I verdens notorisk mest fattige region, 

sub-Saharan Africa, er fordelingen cirka 

1 optiker for hver million indbyggere. 

Opfindelsen, der skal være med til at 

afhjælpe dette komplekse problem, er 

udviklet af professor i fysik ved Oxford 

Universitet i England, Joshua Silver. Hans 

firma, Adaptive Eyecare Ltd., producerer 

briller med runde plastik-stel og brilleglas 

lavet af gennemsigtige membraner 

af silikone. 

Mellem lagene af silikone ligger omkring 

10 kubik-centimeter olie forbundet 

til et rør og en lille sprøjte, der kan 

justeres ved at dreje på nogle små håndtag. 

Ved at dreje på håndtagene ændres 

linsens krumning, og dermed kan man 

justere linsens styrke og korrigere bærerens 

syn. 

Når linsen er justeret til at give bæreren 

skarpest mulige visus bliver membranerne 

forseglet med en ventil, og justerings-mekanismen 

fjernes. 

Joshua Silver løste problemet med 

lækager 

Brillerne ligner noget fra Harry Potter, 

men giver faktisk bæreren mulighed for 

selv at justere sit syn hen ad vejen. De 

vejer omkring 48 gram, og hver væskefyldt 

linse er omkring 4 centimeter i 

diameter. 

Ideen til brillerne opstod I 1980’erne, 

da professor Silver blev interesseret i optometri 

og begyndte at lege med ideen 

om at lave justerbare linser. 

Det meste af sit professionelle liv 

havde Joshua Silver studeret kvantefysik 

og elektrodynamik på kvanteniveauet, 

men nu kastede professoren sig over et 

forsøg med at korrigere sin egen nærsynethed. 

En anden englænder, Martin Wright, 

havde forsøgt at opnå kommerciel udbredelse 

af en anden, lignende type justerbare 

væskefyldte brilleglas allerede i 

70’erne, men have problemer med lækager 

og var kun i stand til at sælge et 

dusin af brillerne. 

Silver brugte mange af de samme 

principper, men fik samtidig skabt en 

mere holdbar brille, der er anvendelig til 

daglig brug. Ifølge forskeren viser forsøg, 

at korrektionen kan blive mere 

nøjagtig end de færdig-slebne brilleglas, 

der sælges i butikkerne. 

"Da jeg opdagede, at jeg arbejde med 

en teknologi, der kan få indvirkning på 

halvdelen af jordens befolkning, begyndte 

jeg at tage det meget alvorligt”, 

siger den engelske forsker, der tog springet 

fra teoretisk fysik til praktisk nødhjælp 

via optometrien. 

Hjælpe amerikanere efter fejlslagne 

operationer 

I øjeblikket er 30.000 Adspecs i anvendelse 

i Afrika og i Østeuropa, og to 

tredjedele af dem er blevet omdelt via 

det amerikanske forsvars nødhjælpsprogrammer. 

Den første, der modtog en Adspec, var 

en skrædder i Ghana, hvis svigtende syn 

gjorde det nærmest umuligt at tråde en 

nål. 

Efter at have justeret brilleglassene 

var skrædderen atter i stand til at tråde 

nålen i sin symaskine, og han kunne 

straks vende tilbage til arbejdet. 

”Jeg vil aldrig glemme dette øjeblik, 

så længe jeg har hukommelse”, siger 

Joshua Silver ifølge National Geographic. 

Men det er ikke kun i udviklingslande, 

Adspecs bliver brugt. I USA findes der to

kvinder, der har taget brillerne i brug for 

at korrigere deres syn efter fejlslagne 

hornhinde-operationer for omkring ti år 

siden. 

Begge kvinder lider efter operationen 

af et syndrom, der kan skabe betydelige 

udslag i deres syn indenfor en time, så 

de bruger de væskefyldte brilleglas dynamisk 

– altså uden at fjerne justeringsanordningen. 

Joshua Silver er leder af nødhjælpsorganisationen 

Centre for Vision in the 

Developing World og hyldes af andre 

fremtrædende nødhjælpsarbejdere som 

Peter Egbert, professor i oftalmologi 

ved Stanford Universitet og aktiv i Unite 

for Sight, der distribuerer traditionelle 

brilleglas i Ghana. 

"Ingen har tidligere gjort sig den 

umage at udvikle en brugbar anordning”, 

udtaler Peter Egbert ifølge Scientific 

American. 

Ifølge en rapport fra Child Vision 

Conference i Oxford i 2007 har omkring 

180 millioner børn i verden brug for 

briller, så de kan gå i skole og få en uddannelse. 

For at det kan lade sig gøre, konklu- 

derede deltagerne på konferencen, 

kræves der ”anvendelse af tilgængelige 

teknikker og teknologi på en større 

skala.” 

Produktionsprisen er stadig for høj. 

Den store udfordring er at få prisen 

ned på en dollar per par. Adaptive 

Eyecare Ltd. Beskrives som ”et almindeligt 

firma, der aldrig har skabt overskud”. 

I øjeblikket er prisen for en Adspec 19 

dollars per par. 

Både organisationer og myndigheder 

– som den amerikanske regering og 

Ghanas Uddannelsesministerium – har 

købt Adspecs til denne pris. 

WHO anbefaler en pris på 1 dollar per 

par, så Joshua Silver og Adaptive Eyecare 

Ltd. kæmper en brav kamp for at reducere 

produktionsomkostningerne ved at 

gøre teknologien billigere og øge volumen. 

“Det er svært, men vi tror på at det 

kan lade sig gøre”, siger Joshua Silver. 

Øjenlægen Peter Egbert følger projektet 

nøje, men mener ikke at Adspecs repræsenterer 

en holdbar langtidsløsning 

på problemet med forringet syn i udviklingslande. 

”Jeg synes det er en fremragende ide, 

men det er en midlertidig løsning, indtil 

økonomierne løftes, og de kan få briller 

og glas udformet til den individuelle patient”, 

udtaler Peter Egbert. 

Egberts egne oplevelser i Ghana peger 

på, at bærerne faktisk bekymrer sig om, 

hvordan brillerne ser ud, og øjenlægen 

mener at det klodsede udseende kan 

virke som en hæmsko for udbredelsen. 

Joshua Silver erkender, at mode og 

æstetik spiller en rolle, og han har varslet 

en ny design-linje med et mindre 

nørdet, mere bredt appellerende look. 

Joshua Silver har også til hensigt at 

lade sit kolossale velgørenhedsprojekt 

tilgodese ældre, der rammes af presbyopi. 

Kilder: 

“The Eyes Have It” by Marc Silver, 

National Geographic, 30. juni 2009 

“Designer Focuses on Marketing 

Adjustable Eyeglasses at $1 a Pair” by 

Katherine Harmon, Scientific American, 

24. februar 2009 

“Adjustable lenses”, Centre for Vision 

in the Developing World, University of 

Oxford 


45


46 

Ny refraktionsmetode kan 

optimere synet 

Carl Zeiss har udviklet et nyt apparat i.Scription®, der kan forbedre kontrastsynet under alle lysforhold. 

Det har stor betydning i situationer hvor pupillen er udvidet. Det gælder især i svage belysninger og 

ved bilkørsel i mørke. 


i.Scription® konceptet, som det kaldes, 

er resultatet af lang tids forskning hos 

ZEISS, der hermed rykker grænsen for 

individuel optimering af brilleglas. 

Bølgefrontsmålere har været på markedet 

i flere år, men det er første gang at 

resultatet af en udmåling kan indgå direkte 

i korrektionsberegningen sammen 

med målingerne af øjets refraktive 

styrke i simuleret mørke. Sidstnævnte 

data har hidtil været komplet umulige 

at kortlægge, fordi en synsprøve næsten 

altid tager udgangspunkt i dagslyssynet. 

Problemet her er, at pupildiameteren 

næsten altid kun er omkring 3 mm. 

Det er det første udmålingskoncept, 

der afgørende ændrer styrketildelingen 

fra alene at tage udgangspunkt i dagslyssynet 

til også at orientere sig mod de 

lysforhold, hvor almindelige menneskers 

synsproblemer er mest udtalt. 

Systemet kan anvendes til alle aldersgrupper 

og har sin største fordel for 

personer med lav kontrastsensivitet. 

Patienten måles med en 4-i-én maskine, 

en såkaldt ZEISS i.Profiler®. 

Maskinen er både autorefraktor, autokeratometer, 

Cornea topograf og bølgefrontsmåler, 

der analyser de såkaldte 

højere ordens aberrationer. 

En komplet udmåling tager kun ca. 30 

sekunder og udføres fuldautomatisk. Det 

nye koncept gør på ingen måde optikeren 

overflødig. Det er nødvendigt med 

en almindelig synsprøve, der indgår i 

den styrkeberegning, der foretages hos 

Carl Zeiss. 

i.Scription® resultatet af den normale 

synsprøve + refraktive data på synsstyrken 

under stor pupil + bølgefrontdataene. 

Øjets højere ordens aberrationer er de 

små fejl, som giver sløringscirkler omkring 

lyskilder, og skygger som almindelig 

styrketildeling ikke kan reducere. 

Blandt de mest kendte er Coma, Trefoil 

(3-akset astigmatisme) og sfærisk aberration, 

som alle fører til nedsat kontrastsensitivitet. 

Med det nye koncept ople- 

ver patienter op til 30 % forbedret kontrastsensitivitet, 

og det kan mærkes. 

Et større studie i Belgien har afsløret, 

at ca. hver anden patient har brug for 

optimerede brilleglas. 

i.Scription® konceptet giver optikeren 

mulighed for at hjælpe en helt ny 

gruppe patienter, der indtil nu med frustration 

har måttet opleve, at en almindelig 

synsprøve ikke kan få dem til at se 

bedre i svag belysning. 

Forskellige undersøgelser viser, at 

mere end hver 4.kunde oplever disse 

problemer. Derudover kan optimerede 

brilleglas gøre en stor forskel for katarakt- 

og LASIK-patienter. Disse kunder 

vil ofte være meget generede af haloeffekter, 

dvs. skygger rundt om lyskilder 

i dæmpet belysning. 

Der er udarbejdet et øjenlægekoncept, 

således at lokale øjenlæger kan informeres 

om de nye korrektionsmuligheder. 

Brilleglassene laves i spring med 1/100 

D både i sfærisk og cylinderværdi. 

I praksis vil cylinderen typisk være større 

og måske i en anden akse under udvidet 

pupil. Det skulle man tro ville medføre 

dårligere syn i dagslys, men det er ikke 

tilfældet netop på grund af den lille pupil.


48 

Kunsten at få kunder for livet 

Nyt kursus vil med eksakte metoder vise, hvordan optikere kan øge salget, både på kort og langt sigt, 

og samtidigt gøre selve det faglige arbejde mere tilfredsstillende. Det handler ganske enkelt om den 

menneskelige kontakt. 

Af Emil Norsker 

For mange mennesker kan det være en 

meget intim oplevelse, at få målt øjne 

og vælge briller. Ligesom hos lægen eller 

tandlægen er det dybt personligt, at 

skulle have undersøgt sin fysik, og for 

nogle kan det oven i købet være forbundet 

med ubehag, over at skulle indrømme, 

at synet ikke er hvad det har 

været. 

Derfor bør optikeren, have et ekstra 

blik for vigtigheden, af en god menneskelig 

kontakt. Det mener hovedmanden 

bag et nyt kursusforløb, Michael Hvalsøe-Simonsen, 

der ved hjælp af et kursus 

på tre dage, vil vise hvordan den enkelte 

optiker kan blive bedre i omgangen 

med sine kunder, og dermed skabe 

en livslang forbindelse mellem patient 

og butik. 

”Kunder med synsproblemer har et 

stort behov for, at blive behandlet som 

hele personer med individuelle behov. 

Sundheds- og sygdomsbehandling er 

brancher, der lider skade hvis den udelukkende 

effektiviseres efter en industriel 

tankegang. Hvis man som optiker 

forstår det, og udviser entusiasme og interesse, 

vil det skabe utroligt loyale kunder 

- det betaler sig, ikke mindst i disse 

krisetider. ”De fleste kunder vil være trofaste 

overfor det sted, hvor de møder et 

menneskeligt ansigt, hvorimod de sorterer 

det upersonlige og selvbetjeningen 

fra” forklarer Michael Hvalsøe-Simonsen, 

der både er uddannet psykoterapeut og 

optiker, og nu holder kurser med afsæt i 

ny forskning inden for kommunikation 

og erhvervspsykologi. 

”Vilkårene har ændret sig, og nu sætter 

vi den menneskelige kontakt og de 

menneskelige værdier i højsædet igen. 

Tidligere har mange mennesker, som en 

del af den store forbrugsfest blot shoppet 

rundt, og købt deres varer hvor de 

droppede ind eller på nettet. Dette er 

ikke tilfredsstillende længere for den enkelte, 

folk søger igen den personlige 

kontakt. Den vare kan optikeren levere 

helt naturligt og gratis, og her har han 

en fordel i forhold til mange andre.” 

I gunstige tider er det nemt at komme 

af med sine produkter, og der har været 

andre ting, at tage sig til end den personlige 

betjening. Det er ærgerligt – 

både for kunden og branchen. Den bedste 

markedsføring er stadig mund til 

mund, og tilfredse kunder vil altid 

sprede sig som ringe i vandet. Omvendt 

bør man også have for øje, hvad en tabt 

kunde vil koste over et livsforløb. 

”Det har aldrig været så relevant, som 

i dag, at spørge: hvad koster en mistet 

kunde? Og hvad koster det at skaffe en 

ny kunde? Det er blevet langt dyrere de 

seneste år, hvor folk sammenligner leverandørerne, 

og har en holdning til hvor 

de bruger deres penge,” forklarer Michael 

Hvalsøe-Simonsen og fortsætter: 

”Det er ikke længere nok, blot at give 

den faglige vejledning. Folk forventer – 

med rette – mere af en specialbutik. 

Hemmeligheden i det optimale salg ligger 

uden for prøverummet - i den indledende 

og afsluttende fase. Her skal man 

i starten pejle sig ind på kundens personlighed 

og behov, og i den sidste del 

skal man sørge for, at lave en eventuel 

ny aftale, så kunden ved, at man interesser 

sig for det videre forløb. På den 

måde føler kunden sig i gode, trygge 

hænder, og optikeren få ny og nyttig viden 

om individuelle ønsker og værdier. 

Først og fremmest får han og kunden 

mulighed for, at oprette en fælles historie 

sammen, og på den lange bane vil 

han blive belønnet både personligt og 

økonomisk. Det handler om, at begge 

parter får noget godt ud af forløbet,” 

vurderer Michael Hvalsøe-Simonsen. 

Evner alle besidder 

Kurset, som henvender sig til optikere i 

alle aldre, handler ikke om at tilegne sig 

ny avanceret viden. I stedet drejer det 

sig om, at få fokus på, og trænet sine 

almene menneskelige færdigheder. 

”Evner, som alle besidder”, forklarer 

Michael Simonsen.”Det er ligesom at 

danse; nogle vil påstå at de ikke kan 

danse, men det er fordi de ikke har fået 

den rette vejledning, i bund og grund 

kan alle danse. Et trin af gangen til det 

Michael Hvalsøe-Simonsen: ”Hvad koster 

en mistet kunde? 

sidder lige i skabet - og så det næste. 

Det er meget enkelt. 

På samme måde har vi alle også en 

fundamental interesse og glæde ved at 

tale med andre mennesker, blot vi kender 

den overordnede koreografi og går 

gradvis frem”. 

Hver gang en ny kunde træder ind i 

butikken, står vi overfor en unik mulighed 

for, at lære et andet menneske nærmere 

at kende. Men ofte slår vores eksperterfaring 

igennem for tidligt, og afskærer 

os fra nyttige informationer. 

En af kursets pointer er, hvordan man 

opdager og bruger de naturlige forestillinger 

alle mennesker har, i en positiv 

sammenhæng. Her lærer man, hvordan 

man forhindrer, at forestillingerne kommer 

i vejen for det menneskelige møde, 

som kunden ønsker og har krav på. ”Når 

man stiller nogle enkle åbne spørgsmål, 

vil ens egne forudindtagede meninger 

hurtigt blive afløst af et billede, af et 

spændende menneske. Du får positive 

projektioner i stedet for negative. Og du 

får lettere ved at forestille dig, hvad der 

er betydningsfuldt og har værdi for 

kunden. Det er ikke meget der skal til, 

men det gør en stor forskel. Vores kursus 

giver præcise redskaber, så man bliver i 

stand til, at bevarer sin nysgerrighed og

en ren tavle, og samtidigt styrke båndet 

til kunden. Vi vil alle gerne mødes på 

vores egne sande præmisser,” siger Michael 

Hvalsøe-Simonsen. 

Store oplevelser 

Nogle af de bedste oplevelser i hans 

egen karriere, har netop været, hvor 

negative projektioner blev gjort til 

skamme. For få år siden blev han bedt 

om, at undervise i en periode på Statens 

Teaterskole, men i første omgang afviste 

han tanken. Da det var en tjeneste for 

en god ven, valgte han at gøre det trods 

sine store skepsis, som dog hurtigt blev 

gjort til skamme. ”Det var livsbekræftende 

og fyldt med energi. Det er noget 

af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet. 

Der var en spirit på holdet, som jeg 

kunne forestille mig også er på et fodboldhold, 

det var som at bliver yngre for 

hver arbejdsdag. Hvis jeg havde valgt at 

følge mine negative forestillinger, havde 

jeg snydt mig selv for en stor oplevelse. 

På samme måde vil de fleste nok have 

mange personlige eksempler på, at deres 

fordomme ikke holdt stik i virkeligheden,” 

fortæller Michael Simonsen og 

fortsætter: 

”Vi har alle smukke øjeblikke, hvor vi 

opdager at en ny holdning og handlemåde 

til en bestemt opgave, ender med 

at berige os. Det er sådanne situationer 

der er værd at samle på, her findes 

væksten og energien”. 

Bedre forståelse for kunden 

På kurset vil deltagerne få en forståelsesramme 

for kundekontakten, der gør 

det muligt at bevarer overblikket, uden 

at give køb på fleksibiliteten. Her vil de 

lære at afkode deres kunder ud fra deres 

behov og personlighed, og omsætte det 

til et værdifuldt produkt. Og at tage teten 

i prøverummet og eksponerer deres 

faglige ekspertise, som en kerneydelse i 

hele salgsforløbet. 

Det vil smitte positivt af hele vejen 

rundt, fordi gode medmenneskelige relationer, 

hvor vi end møder dem, har stor 

betydning for vores identitet og velvære, 

mener Michael Hvalsøe-Simonsen. 

”Optikeren er ekspert i, at stille de rigtige 

spørgsmål til patientens sygdomshistorie. 

Han kan spørge til alle de relevante 

faglige ting i anamnesen, uden for 

prøverummet er det en helt anden sag. 

Dialogen skifter 180 grader rundt, og 

det vi vil lære fra os på kurset, er hvordan 

man spørger ind til og afkoder kundens 

profil. For det er ude i butikken at 

vores kunder beslutter, hvor mange 

penge de vil handle for, og om vi får 

dem at se igen og igen. Samme intense 

interesse som vi udfolder i prøverummet, 

skal med andre ord og handlinger 

blomstre videre i butikken”, slutter Michael 

Hvalsøe-Simonsen. 

Den første del af kursusrækken starter 

allerede i marts 2010. Undervisere er 

Bjarne Hansen fra Danmarks Optikerforening 

og Michael Hvalsøe-Simonsen 

fra Butiksforum. 

Kurserne bliver gennemført i to udgaver; 

enten tre enkelte undervisningsdage 

fordelt over et kvartal på Byggecentrum 

i Middelfart, eller som forlænget weekend 

med overnatning på Herregård i 

Skåne. 


49

P R O D U K T N Y T 

50 

Produkt-/Branchenyt 

Nye kunstneriske synsprøvetavler 

i Slagelse 

Slagelse Kommune har som beskrevet i OPTIKEREN nr. 6 2009 

fokus på de ældres syn, og der er ophængt over 60 synsprøvetavler 

på pleje- og aktivitetscentre, så borgere nu selv kan 

prøve deres synsstyrke. 

”Tavlerne bliver brugt af mange mennesker og mange bliver 

opmærksomme på, at det er vigtigt, at komme til optiker og 

øjenlæge. Men hvorfor skal synsprøve-tavlerne ikke være lidt 

flottere?” siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. Så han henvendte 

sig til den kendte kunstmaler Jens Kantsø, som nu har 

givet synsprøve-tavler en meget smuk indfatning. Så kunst og 

synspleje passer fint sammen. 

Færdigbrille med progressive glas 

fra Eschenbach 

Med den nye ”miniframe2” færdigbrille med progressive glas tilbyder 

Eschenbach et attraktivt tilbud til den forbruger, der klarer 

sit synsbehov med flere forskellige enkeltstyrke færdigbriller. 

Samtidig kan det være en ekstrabrille til mange traditionelle 

brillebrugere, der ønsker at skåne sine eksklusive private briller i 

situationer, hvor der er risiko for at brillen lider overlast. 

I modsætning til de fleste færdigbriller kræver ”minifrane2” en 

optiker for at finde den optimale styrke. 

Brillen fås i et klassisk design i farverne stålgrå og guld. 

Ny salgs- og marketingdirektør for 

Rodenstock Danmark A/S 

Thomas Grouleff, 36 år, er ansat som 

ny salgs- og marketingdirektør for 

Rodenstock Danmark A/S. Thomas er 

uddannet Cand. Merc og har en bred 

erfaring fra salg og marketing i dagligvarebranchen 

hos Arla Foods og 

Tulip Food Company. De seneste år har 

Thomas været adm. direktør for firmaet 

Tican Foods Scandinavia A/S. 

Thomas vil i tæt samarbejde med konsulenterne 

i Rodenstock Danmark 

fortsætte den positive kontakt til landets 

optikere samt servicere markedet 

med både kendte og nye produkter. 

Thomas Grouleff 

TrainYourEyes styrker sin position 

i Norge 

TrainYourEyes, der er nordens største 

synstræningskoncept, har ansat optiker 

Eva Nøland til at servicere nuværende 

TrainYourEyes-medlemmer i 

Norge. Det er samtidig Evas opgave at 

udbrede kendskaben til synstræning i 

almindelighed og TrainYourEyes i særdeleshed. 

Eva Nøland vil fungere som bindeled 

mellem Norge og Danmark 

Eva Nøland, der har gennemgået OEP- Eva Nøland 

kurserne hos Paul Harris arbejder selv 

med TrainYourEyes-konseptet i klinisk praksis i Asker. 

Train Your Eyes tilbyder konceptet til alle optikere i Norge.

Besøg den 6. Internationale Kongres 

i Behavioral Optometry i Californien 

Danmarks Optikerforening er medsponsor for kongressen 

og sikrer lave priser for deltagelse. 

For tyve år siden var Optometric Extension Program 

Foundation (OEP) og European Society of Optometry 

(SOE) vært for den 1.kongres for Behavioral 

Optometry i Monte Carlo. Dette internationale samarbejde 

har udviklet sig til at være det største forum indenfor 

adfærdsmæssige aspekter ved synspleje. 

OEP kan i år byde to nye partnere velkomne til den 

6. Internationale Kongres i Behavioral Optometry 

(ICBO). Den er The Neuro Optometric Rehabilitation 

Association, International (NORA) og The Western 

University of Health Sciences College of Optomtry, 

der samtidig er vært for kongressen. 

NORA blev etableret i 1990 med det formål at skulle 

kunne opfylde det behov som neurologi- og hjerneskadepatienter 

havde for særlig synspleje. 

Den 6. ICBO fungerer samtidig som NORA’s 19. årlige 

multidisciplinære konference. 

Ud over de tre organiserende partnere, bliver den 

6. ICBO støttet af fem internationale organisationer: 

Australasian College of Behavioural Optometists, 

British Association of Behavioural Optometrists, 

Congresso Mexicano de Optometria Functional, 

European Society of Optometry og Danmarks 

Optikerforening. 

Essilor, USA er økonomisk sponsor for kongressen. 

Danmarks Optikerforeningssponsorat er givet i form 

af gratis omtale i OPTIKEREN og på hjemmesiden, 

og giver medlemmerne en fordel i form af reduceret 

pris for deltagelse i kongressen. 

En stor del af kongressens uddannelsesprogram er 

designet til at imødekomme både interessen fra 

NORAs medlemmer, såvel som OEPs medlemmer og 

medlemmerne hos de andre store medsponsorer. 

Der bliver rig lejlighed til at besøge universitetet under 

kongressen, og ved selvsyn se de fine faciliteter, 

som skolen råder over i Pomona. 

Panoma ligger i den sydlige del af Californien med de 

fordele, det i giver i form af et behageligt klima og 

godt vejr. Samtidig ligger både Los Angeles og 

Disneyland kun en biltur derfra. 

Kongressen afholdes fra den 6.-11. april 2010 på 

Doubletree Hotel i Ontario, California. 

For tilmelding og yderligere information gå til: www.2010icbo.org eller kontakt Steen Saust, 

Danmarks Optikerforening, hvis der er spørgsmål.

P R O D U K T N Y T 

52 

Branchenyt 

opti ’10 ekspanderer 

Med over 400 udstiller, hvoraf mere end 40 firmaer er nye, tilbyder 

opti ’10 gæsterne et stort udbud indenfor alle sektorer i 

den optiske branche. 

I hal C1 vil ”The Walk of Frame” give gæsterne et godt overblik 

over stilen I 2010. I samme hal viser14 franske haute couture. 

Alle tre dage er der foredrag og mulighed for at førstehåndsviden 

fra eksperter. Der er tre gennemgående temaer, og det er 

kontaktlinser, markedsføring og sports optik. Der vil være simultanoversættelse 

på engelsk. 

Danskere centralt placeret i opti-boxen 

Opti-boxen, der er helt specielt for opti, tilbyder 8 nye firmaer 

en central placering i ”YES! Hallen (hal C4). Her har nye firmaer 

mulighed for at vise produkterne på et lille areal, hvor 

firmaet kan koncentrere sig om produktet og ikke skal bruge 

hverken penge eller kræfter på udstillingsmateriale. 

Boxen er stedet, hvor de besøgende har mulighed at møde designere 

og firmaer på vej ind i branchen. Her er mulighed for 

at komme først med det nye og uprøvede. Hele to danske firmaer 

er sluppet gennem nåleøjet i år. Det er Monoqool og 

Carlottas Village, der hermed får chancen for at blande sig 

med de mange succesrige danske brillefirmaer. 

www.opti-munich.com 

Pressemeddelelse fra Sveriges Kontaktlinseforening 

Kista – Sveriges Kontaktlinslinsförening informerar om att 

Kontaktlinskongressen 2010 som vanligt kommer att äga rum 

den tredje helgen i mars, vilket år 2010 innebär den 19-21 

mars. Platsen är Djurönäset utanför Stockholm. 

SKLF har engagerat föreläsare från Australien, USA, Storbritannien 

och Norden som kommer att ta upp sådana ämnen 

som aberrationers påverkan och hur man korrigerar dessa, 

kontaktlinser och barn, offensiv bildhantering, ögats syrebehov, 

kund¬kommunikation med mera. Bland de inbjudna 

föreläsarna finns namn som Noel Brennan, Earl Smith, Jan 

Bergmanson, Bill Miller, Ian Cox, Caroline Christie, Tony Pansell, 

Linda Lundström, Anna Lindskoog Pettersson, Peter Karvik och 

Kenneth Clausen. 

Vi kommer också få lyssna till Marie-Louise Danielsson Tham, 

som är professor i livsmedelshygien vid Örebro Universitet. Hon 

har arbetat mycket med karaktärisering av bakterier i livsmedel 

för att öka kunskapen om smittkällor och spridningsvägar och 

Drømmesyn er på banen igen 

Efter talrige opfordringer fra både optikere og udstillere er 

Drømmesyn klar til at slå dørene op igen i Øksnehallen. Hallen 

er med sine smukke og historiske rum et af de bedste udstillingssteder 

i København, og har i tilgift en perfekt beliggenhed 

midt i byen. 

Det er messens ambition, at Drømmesyn 2010 skal være den 

mest inspirerende fagmesse i Nordeuropa med en hel række 

faciliteter for både udstiller og besøgende, herunder arrangementer 

og events af både oplysende og underholdende karakter 

samt en lækker DJ-lounge og bar. 

Målet er at Drømmesyn 2010 skal være den ultimative skandinaviske 

og nordiske optikmesse, der præsenterer de nyeste og 

mest innovative designs, trends og produkter. 

Messearrangørerne har igen i år kombineret de nye unge og de 

kendte etablerede mærker for at præsentere både det eksperimenterende 

og det klassiske design indenfor stel, detaljer, materialer 

og sammensætninger i branchen. 

Messen afholdes 13. og 14. marts 2010. 

Der vil igen blive afholdt den store traditionsrige festmiddag 

lørdag aften, hvor udstillere og besøgende kan samles under 

eksklusive rammer. 

Der vil løbende komme opdateringer om tiltag og events på 

hjemmesiden: www.drommesyn.dk 

hon har säkert något att förmedla till oss som kommer i kontakt 

med bakterier i andra former. 

Men vad är Kontaktlinskongressen utan social samvaro, god 

mat och mingel? På fredagskvällen samlas vi därför runt grillen 

och avnjuter en god barbeque, och vid lördagens festmiddag 

står den svenska a capella-gruppen Riltons Vänner för under¬hållningen. 

Du kan räkna med att de kommer göra sitt 

bästa för att få stämningen på topp! 

Gå inte miste om denna fortbildande och underhållande helg i 

Stockholms skärgård, 19-21 mars 2010. Anmälan görs på 

www.sklf.se med start i januari. 

Mediakontakt: 

Johan Östlund, Sveriges Kontaktlinsförening 

info@sklf.se 

+46 8 35 05 00

Branchenyt B 

International succes for danske brilledesignere 

Der er stor respekt for dansk design i almindelighed 

og dansk brilledesign i særdeleshed. I 

trendområderne på de store internationale 

brillemesser udgør de danske brilleproducenter 

en stor andel blandt de mest innovative 

mærker Det ses også på antallet af international 

priser. Her er de sidste tre priser, to i 

Tyskland og en i Japan. 

Lindberg vinder sin 46. designpris i firmaets historie 

Lindbergs nye Lindberg Strip brille har modtaget den international 

anerkendte tyske iF Product Design Award i Life 

Style kategorien. Strip er Lindbergs bud på en moderne 

fashion orienteret brille. Den har allerede gået sin sejrsgang 

verden over og var således et stort hit på årets store 

brillemesser i Milano og Paris. 

Denne design-anerkendelse gør den succesfulde Århusvirksomhed 

til en af de mest designpris-præmierede i verden. 

Kilsgaard Eyewear vinder sin første pris 

Samme tyske iF Product Design Award har tildelt aluminiumskollektionen 

fra Kilsgaard Eyewear prisen for årets produktdesign. 

”Det er fantastisk at modtage sådan en pris blot et år efter, 

at vores stel er kommet på hylderne”, siger ejer en af Kilsgaard 

Eyewear, Jacob Kilsgaard. 

Prodesign vinder pris på Tokio Messen 

Model Zense med det unikke drejelige stanghænsel vandt 

Grand Prix 2010 på Den Internationale Optikmesse i Tokio i 

kategorien funktion og teknologi. Senze vækker opsigt 

overalt, hvor den bliver vist. Den var således nomineret på 

Silmo d’Or og vand en pris på brillemessen i Birmingham. 

R A N C H E N Y T 

53

K A L E N D E R 

54 

K a l e n d e r 

17. - 19. januar 2010 

OPTI ‘10 

International Trade Show for Trends 

in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.opti-munich.com 

29. januar– 30. januar 2010 

Udenlandske Konferencer 

Optometridagarna, Stockholm 

Tilmelding: www.optikerforbundet.se 

30. januar -1.februar 2010 

Stockholm Optical Show 2010 

- en helt ny optikmesse 

Arrangør: SOLF 

www.sthlmopticalshow.com 

5. - 7. marts 2010 

Mido 2008 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

13. - 14. marts 2010 

Drømmesyn 

Øksnehallen I København 

www.drommesyn.dk 

19. - 21. marts 2010 

Kontaktlinskongressen 2010 

Djurönäset udenfor Stockholm 

www.sklf.se 

19. - 21. marts 2010 

International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

15. - 16. maj 2010 

Europen Academy 2010 Copenhagen 

Program følger 

København 

27. - 30. maj 2010 

BCLA Birmingham, U.K. 

www.bcla.org.uk 

Sæt X i kalenderen 

15.–16. maj 2010 

European Academy 2010 

Copenhagen 

Benyt denne enestående chance 

for at møde internationale 

ledende personligheder inden 

for optometrien. 

Du vil blive præsenteret for de 

seneste forskningsresultater indenfor 

optometri og synet. 

Konferencen foregår på engelsk. 

Program kommer senere. 

Følg med her: 

www.eaoo.info/copenhagen 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DO-kurser (markeret med stjerne): 

Maj-Britt Frigast 

Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Eller se e-mail under kurset 

12. januar 2010 - Heldagskursus 

* CL - basis tilpasning af hårde linser ved Hans Bleshøy 

Con-Lens, Horsens 

9. februar 2010 – Aftenmøde 

* Diabetes - Okulære forandringer. TEC-Frederiksberg 

10. februar 2010 – Aftenmøde 

* Diabetes - Okulære forandringer ved Heidi Buchholt, 

Optikerhøjskolen i Randers 

16. februar – Heldagskursus 1 del 

* Synets udvikling fra fosterstadie til teenagealderen ved 

Steen Aalberg. 2-dags kursus afholdes i Middelfart 

24. – 28. februar 2010 

OEP-Art ans Science of optometric Vision Care 

– modul 1 København 

11. marts 2010 - Heldagskursus 

* Basisforståelse for synstræning / Torben Helstrup 

Byggecentrum i Middelfart 

16. marts 2010 – Heldagskursus 2. del 

* Synets udvikling fra fosterstadie til teenagealderen ved 

Steen Aalberg. Middelfart 

23. marts 2010 - Aftenmøde 

* Bløde kontaktlinser - problemløsning - case præsentationer 

ved Annette Slyngborg. TEC på Frederiksberg 

24. marts 2010 - Aftenmøde 

* Bløde kontaktlinser - problemløsning - case præsentationer 

ved Annette Slyngborg, Optikerhøjskolen i Randers 

24. – 28. marts 2010 

OEP – VT 1- Binocular dysfunktion – modul 2. København 

29. – 30. marts 2010 

Salgskursus (internat): 

Succes som sælger i en krisetid 

Sted: Koldkærgård, Århus N 

Arr. Dansk ErhvervsOptik 

deo@danskerhvervsoptik.dk 

20. april 2010 - Aftenmøde 

Retina, your Biological Interface ved Hans Richter 

TEC på Frederiksberg 

21. april 2010 - Aftenmøde 

* Retina, your Biological Interface ved Hans Richter, 


26.- 31. Maj 2010 

OEP – VT2 – Learning Related Vision Problemes- module 3 

København 

2. og 3. juni 2010 – To dages kursus 

* Formfaste kontaktlinser - Orthokeratologi Overnight ved 

Hans Bleshøy, Con-Lens, Horsens 

Uddannelsesinstitutioners Kontaktlinsekurser: 

Optikerskolen på Frederiksberg 

Hold 1: Uge 3, uge 6 og uge 10 



Hold 4: Uge 15, d 10. 25, 26. 27. og 28. maj samt uge 23 



Ansøgningsskema fås på e-mail aan@tec.dk 


1. kursus: uge 4, uge 6 og uge 8 



Yderligere information og tilmelding: 

OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. 

Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen), mail: dcovs@dcovs.dk

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Jesper Jensen 

Sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET - URMAGERNE OG OPTIKERNE 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945 

REDAKTION: 


Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 


ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: dtp@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2010) 

udkommer 25.02.2010. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 21.01.2010. 

Annoncer til dette nummer skal være 

29.01.2010. 

A D R E S S E R 

55

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?