OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

F A G L I G T S T O F 28 Effektive medarbejdere har brug for optimale arbejdspladser Af fysioterapeut Pernille Andersen Danske virksomheder har gennem en årrække oplevet stigende konkurrence fra udlandet i særdeleshed fra Østeuropa og fra Østen. Kravene til den enkelte medarbejders effektivitet og produktivitet er øget betragteligt i forhold til tidligere tider, hvor kontorarbejde blev betragtet som risikofrit, hvad overbelastning og arbejdsskader angik. I dag tilbringer flere og flere langt hovedparten af arbejdsdagen ved computeren. Arbejdstempoet og arbejdspresset er samtidig øget betragteligt mange steder. Samtidig med, at dagens arbejdsliv er særdeles synskrævende pga. de mange timer med skærmarbejde, er snakken om ensidigt, gentaget arbejde/repetitivt arbejde gået fra alene at omhandle arbejdspladser i industrien, til at være højaktuel på mange kontorarbejdspladser. Rigtig mange lider af musegener, nakkesmerter, hovedpine og så videre. Skavankerne kommer ofte på grund af det opskruede arbejdspres og lange arbejdsdage (på kontoret og hjemme), men de gør det også rigtig svært for medarbejderne og dermed virksomhederne at være effektive. Medarbejdere, der har spændinger og smerter arbejder, langsommere, er mere syge osv. Alle kan have svært ved at holde til at sidde foran en computer hele dagen, især hvis arbejdet er (fysisk set) ensformigt, og arbejdstempoet er relativt højt. Jeg ser både ganske unge, der allerede efter få år med computerarbejde har problemer, der ikke bare går over af sig selv. Dog må det siges, at problemernes antal og alvorlighed naturligt har en tendens til at være større i gruppen af modne medarbejdere. Jo ældre man er, jo alvorligere kan det være at få ar- bejdsrelaterede gener. Den tid, det trods relevant behandling og fornuftige forholdsregler på arbejdspladsen, tager at komme sig igen, stiger som bekendt med alderen. Og hvis medarbejderen ikke få sagt til i tide, kan det blive svært og tidskrævende for alle parter, at få medarbejderen 100% smertefri og effektiv igen. Det gode budskab er, at det faktisk ikke er så svært at gøre noget virksomt ved. Meget kort og præcist kan man sige, at medarbejdere med gode møbler og godt udstyr, som passer og er indstillet korrekt til den enkelte, de kommer sig som hovedregel hurtigt over arbejdsbetingede gener. Møbler og udstyr skal ligesom evt. skærmbriller passe og hvad kvalitet og brugervenlighed angår leve op til den nuværende teknologiske udvikling. Funktionaliteten skal være i top og udstyret skal gøre det muligt at benytte hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Udstyret skal desuden i videst muligt omfang muliggøre variation af samme. Naturligvis gør udstyr det ikke alene. Væsentligt er også, at medarbejderen klædes på til i videst mulig omfang at passe på sig selv i det daglige arbejde via variation, aflastende arbejdsstillinger og hensigtsmæssig brug af computerarbejdspladsen. Kommer man som optiker ud på en kontorarbejdsplads, kan man sagtens ud over at rådgive om skærmbriller, bidrage med råd og vejledning til medarbejdere med fx ondt i nakken eller ondt i en arm pga. arbejde med mus. Nakkegener har ofte med siddestillingen at gøre. Stående arbejde er derfor ideelt (også) for medarbejdere med nakkebesvær. Så kan man motivere medarbejderen til at stå op i korte perioder fx 4-6 gange om dagen, kan det alene afhjælpe meget. Når man sidder, belastes nakken væsentlig mindre, hvis overkroppen er lodret og lændestøtten er god (læs: sidder det rigtige sted). Lændestøtten justeres ved at køre ryglænet op/ned. Høj nok siddehøjde er en anden faktor. En for lav stol, kan i sig selv give problemer med nakken. Skærmhøjden har også rigtig stor indflydelse på forekomsten af nakkegener. Læg mærke til om medarbejderen kan se
hen over skærmen (overkanten skal enten være i eller meget gerne under øjenhøjde). Ofte kan skærmhøjden indstilles, men vær opmærksom på, at især lave medarbejdere med skærmbriller kan komme til at sidde med skærmen for højt, fordi denne ikke kan komme langt nok ned. Det forhold må man selvfølgelig kommenterer, alene for at sikre, at skærmbrillen har mulighed for at aflaste medarbejderen efter hensigten. Har medarbejderen ondt i armen pga. arbejde med mus, er det vigtigt at tænke på fire ting: • Musen skal bruges så lidt som muligt. Alle bør lære et minimum af genveje/shortcuts • Musen bør være indstillet til en markørhastighed, der muliggøre flytning af pilen på tværs af hele skærmen alene med en håndledsbevægelse. Musen er generelt for langsom, hvis man skal anvende albue/skulder for at få flyttet pilen fra A til B • Tastatur og mus bør anbringes inde på bordet, så underarmene kan støttes på bordet under arbejdet. Bordhøjden bør tilpasses, så armene naturligt hviler på bordet, når man sætter sig (helt) ind til bordet. Bordhøjden bør tilpasses på samme måde ved stående arbejde • Er generne store og eller arbejdet med musen betydeligt og uundgåeligt, kan det generelt anbefales, at medarbejderen i stedet for musen tilbydes en BarMouse/PrimaMouse med tilhørende bred håndledsstøtte og lavt tastatur (se www.tlf-office.dk). Der findes alternativer til disse såkaldte ”ergonomiske mus”, men de er efter min erfaring alle inferiøre mht. funktionalitet og udformning For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der er andre faktorer, som fx lys og bordets udformning, der kan spille en rolle for henholdsvis nakke- og armgener. Med hensyn til skærmbriller er der også godt nyt – både for virksomheder/medarbejdere og for optikerne. Den gode nyhed for optikeren er, at der fortsat er masser af medarbejdere i danske virksomheder, som trænger til (nye) skærmbriller. Finanskrise eller ej: Behovet er det samme, og det er stort! Danmark og de øvrige skandinaviske lande er generelt meget længere fremme indenfor arbejdsmiljø end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gælder også indenfor skærmbriller og andre briller til arbejdsbrug. Det relativt lille marked, har igennem flere år betydet manglende fokus fra glasproducenterne på den type glas. I 2009 har næsten samtlige glasproducenter imidlertid udviklet glastyper til arbejdsbrug, glas der matcher de bedste glas til privat brug. De nye glas har en bedre synskomfort til glæde for især de modne medarbejdere. Problemet er i mange sammenhænge, at virksomhederne (og oftest også medarbejderne) ikke kender mulighederne. Det betyder, at rigtig mange fortsat tror, at alle skærmbriller er ens, hvad synskomfort angår. Medarbejderne ved fx sjældent, at der findes skærmbrilletyper, som kan bæres hele arbejdstiden. Virksomhederne har meget sjældent et klart billede af, hvor god en investering det faktisk er, at medarbejderne til enhver tid har en moderne progressiv skærmbrille, der passer til deres arbejdssituation. Fx er det tankevækkende, at trenden med storrumskontorer ikke i nævneværdig grad har ændret praksis hverken hos virksomhederne eller hos optikerne med hensyn til, hvilke glastyper, der efterspørges/anbefales. Optikerne bør efter min opfattelse gøre meget mere reklame for deres kunnen på skærmbrilleområdet. Vi skal have solgt flere skærmbriller med de bedste glas – det vil være en fordel for både medarbejderne, virksomhederne - og selvfølgelig også for optikerne. For yderligere gode råd om indretning og brug af skærmarbejdspladsen se www.jobbriller.dk (klik på ”Genvej til en god skærmarbejdsplads”), eller kontakt forfatteren på telefon 40 89 49 40. Tilmeld dig et kursus i ErhvervsOptik 25 år hos HOYA Preben Paludan kan her i januar måned fejre 25 års jubilæum som direktør for HOYA Lens Danmark. Preben Paludan kom i lære som optiker i 1964 og blev udlært fra Synoptik i august 1968. Herefter arbejdede han i et par år hos THIELE og derefter to år hos en optiker på Frederiksberg. I 1973 gik turen til leverandøren American Optical hvor han blev salgschef for Danmark og Sverige. Efter ca. 6,5 år hos AO etablerede han sig med en forretning på Frederiksberg. I december 1984 afhændede han forretningen og januar 1985 startede karrieren hos HOYA Lens Danmark. På spørgsmålet om hvornår han holder op lyder svaret: ”Ingen kommentarer.” F A G L I G T S T O F 29
Page 1: Danmarks Optikerforening nr. 1 O P
Page 5 and 6: OPTIKEREN N U M M E R 1 · 2 010 In
Page 7 and 8: trods af en almindeligt anerkendt r
Page 10: F A G L I G T S T O F 10 styrrelser
Page 14 and 15: F A G L I G T S T O F 14 Af Jette R
Page 16: F A G L I G T S T O F 16 European C
Page 19 and 20: New nostalgia New nostalgia intro K
Page 21 and 22: Geometric tradition Geometric tradi
Page 24 and 25: F A G L I G T S T O F 24 TEC deltag
Page 26: F A G L I G T S T O F 26 FLEY hædr
Page 31 and 32: Typiske symptomer: • Ordene løbe
Page 33 and 34: VØ: +1.25 -0.50 x 50 1 pd. basis o
Page 35 and 36: Man tager det nærmest for givet, a
Page 37 and 38: ligger indenfor æstetisk design, m
Page 40 and 41: F A G L I G T S T O F 40 Menneskem
Page 42: F A G L I G T S T O F 42 Det patent
Page 45 and 46: kvinder, der har taget brillerne i
Page 48 and 49: F A G L I G T S T O F 48 Kunsten at
Page 50 and 51: P R O D U K T N Y T 50 Produkt-/Bra
Page 52 and 53: P R O D U K T N Y T 52 Branchenyt o
Page 54 and 55: K A L E N D E R 54 K a l e n d e r

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?