27.12.2012 Views

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

New nostalgia

New nostalgia intro

Krisen kradser og en ny generation af

forbrugere, der er vokset op med shopaholicism

og et efterhånden lidt træt

brug-smid-væk-mantra, søger nu

sæsonløse produkter med tidsløs kvalitet.

I beklædning, interiør og brillemode

afspejler det sig i øget fokus på tradition,

kvalitet og underspillet design.

Gamle skrædderdyder får revival hos

unge hippe tøjdesignere og traditionelle

materialer som træ er populært hos interiørdesignerne.

I brillemoden betyder

tendensen, at gamle, klassiske stel og

materialer tages op og fortolkes på nye

måder.

New nostalgia i mode og interiør

Som oprør mod det stigende tempo i

modebranchen og en meget outdated

brug-smid-væk-kultur, kigger mange af

de unge og hippe modemærker i arkiverne

for at hente inspiration og tilføre

merværdi til deres mærke. Danske

Soulland er et af dem. Modemærket,

som blev startet for ca 6 år siden af den

dengang kun 17 årige Silas Adler, var

oprindeligt et skater-inspireret mærke

med fokus på T-shirts og prints. Nu har

brandet udviklet sig til et regulært herremodemærke

med forkærlighed for

gamle skrædderdetaljer og klassisk herremode.

Ved roret står stadig den nu 24

årige designer Silas Adler, og han forklarer,

at det er konstruktionen, håndværket

og selve udviklingen af tøjet, som

fascinerer: “Mode, tendenser og hvad

det næste er, interesserer mig faktisk

ikke. Mine designs er gået fra at være

grafiske og simple, til nu at tage afsæt i

klassisk herremode. Vi har netop samarbejdet

med den danske hattefabrik

Andersen & Berners om udviklingen af

en hat til Soullands seneste kollektion.

Det er et firma med rigtig mange år på

bagen, og de fleste af de firmaer, som

jeg henter inspiration hos, er over 100 år

gamle. Fx er Aquascutum, som startede i

1851, helt fantastisk! Brooks Brothers fra

1818 er et andet firma, jeg synes er vildt

interessant. Jeg tror, det er det ældste

tøjfirma, der stadig eksisterer. Kvalitet

og holdbarhed er vigtigt”. En ung designer

med noget på hjertet, der beviser at

hipness for den unge generation er lig

autenticitet, nostalgi og forgangne tider.

I interiørbranchen afspejler tendensen

sig bl.a i materialevalget. Her har flere

toneangivende designere vinket farvel til

minimalistisk stål, farvet plexiglas og

skinnende lak-overflader og erklæret, at

træ lige nu er det foretrukne materiale i

boligindretning og home wear. ”Træ har

en ro i sit udtryk, som appellerer til fred

og eftertænksomhed – og det passer

godt til moderne menneskers længsel

efter et renere og mere simpelt liv, både

hvad angår det mentale og det materielle”,

forklarer den spansk-schweiziske

designer Helena Rohner, som står bag

det danske firma Munios første home

wear kollektion. Munio er et dansk designbrand,

som ud over at producere interiørprodukter,

helt ædelt, har til formål

at købe regnskovsområder fri og

beskytte dem mod udryddelse ved at

drive dem bæredygtigt. Munios første

kollektion i samarbejde med Helena

Rohner, består af to bakker, tre skåle, tre

vaser og to lysestager i træ. Et andet toneangivende

designbureau, som lige nu

anvender træets fortræffeligheder i udviklingen

af enkelt, zeitgeist-rigtigt interiør,

er bureauet Studioilse. Bag navnet

står Ilse Crawford, kendt konsulent i

designkredse, underviser på det anerkendte

Design Academy Eindhoven og

gennem 10 år redaktør på interiør-magasinet

ELLE decoration UK. Studioilses

seneste møbelkollektion bærer navnet

”Seating-for-Eating” og består af en

gruppe enkle siddemøbler i træ helt i

tråd med tidens jagt på substans, ærlige

materialer og klassisk formsprog.

New nostalgia i brillemoden

Designer Allan Rasmussen fra Pro Design

sporer også en stigende interesse i nostalgiske

looks og klassisk inspiration: ”Vi

ser en klar bevægelse i retning af den

store retrobølge, hvor det nørdede look

er meget fremherskende”, forklarer han.

Annette Saust fra Fleye nikker ligeledes

genkendende til tendensen.

”Klassiske brilledesigns som Quadro og

Panto er moderne igen”, forklarer hun.

”Det er to karakteristiske brilledesign,

som var store i 1930erne og 1940erne,

samt havde en revival i 1980erne. Og nu

er de altså oppe at vende igen”. Træ-tendensen

som peaker indenfor interiør,

mener Annette Saust dog ikke vil vinde

ind i brilleverdenen. ”Træ er simpelthen

for ufleksibelt et materiale til brilledesign.

Når noget skal sidde omkring ens

hoved, er det vigtigt, at materialet arbejder

med én og ikke imod. Vi bruger

derfor gerne betatitanium, da det er

ekstremt komfortabelt eller et horn-lignende

plastmateriale, som har det klassiske

look”.

F A G L I G T S T O F

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!