Sikkerhedslederen

Nr. 1 • Februar 2010 

Sikkerhedslederen 

– Magasinet om arbejdsmiljø i praksis 

TEMA: 

Livet på kontoret 

– Arbejdsmiljø, inventar, vaner 

Fotoreportage: 

Hvide fingre i granitbruddet 

Klippeløkken på Bornholm 

Eva Bjerrum, direktør, New Ways of Working: 

Kontoret er et 

strategisk redskab 

SSID’s årskonference 2010: 

Program på midtersiderne

2 

Indhold 

SSID’s nye navn 3 

TEMA 

Kontoret er et strategisk redskab 4 

SAS: Vi kan jo ikke lade være med 

at grine 8 

Lange, stillesiddende perioder 

er usunde 10 

Adfærden afgør arbejdsmiljøet 11 

Hjemmearbejde i vækst 13 

Benyt flere mus og keyboards 14 

Program for 

SSID’s årskonference 2010 15 

Ny bølge bevægeskade 

vil skylle ind over HK’ere 19 

Fremtidens kontormiljø 20 

Som en hund i et spil traditioner 25 

SSID 

Nyt fra regionerne 28 

Arrangementer 29 

Fotoreportage: 

Hvide fingre i granitbruddet 31 



udgives af Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Næste nummer april 2010 

Deadline for materiale der ønskes optaget i bladet mandag 8. marts 

Redaktør Søren Dam Nielsen, Larsen & Partnere, Energiens Hus, Energivej 3, 

4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, dam@0203.dk, www.0203.dk 

Layout Fingerprint reklame, telefon 23 83 84 20, www.fingerprint.dk 

Tryk Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Annoncer Rosendahls Mediaservice, www.rosendahls-mediaservice.dk 

Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg, telefon 76 10 11 64, hbl@rosendahls.dk 

Oplag 800 stk. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes 

og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, 

at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer 

blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Om SSID 

SSID Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Formand Eva Tauby, telefon 56 67 75 88 

Sekretær Pernille Bruun, telefon 86 11 04 11, 

sekretariatet@ssid.dk 

www.ssid.dk 

Navne ... 

– Sikkerhedslederens navnestof 

Pia Luther har som ny leder for sundhedsfremme og 

arbejdsmiljø overtaget ansvaret for arbejdsmiljøet blandt 

de ansatte i vikarbureauet Blæksprutten fra Nordjylland. 

Pia Luther er uddannet sygeplejerske og har en diplomuddannelse 

indenfor sundhedsfremme og forebyggelse og 

har arbejdet med at rådgive arbejdspladser om sundhed. 

Camilla Søndergaard-Nielsen er tiltrådt en 

stilling som arbejdsmiljøspecialist i Leo Pharmas miljø- 

og arbejdsmiljøafdeling. Hendes opgave bliver i første omgang 

at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem – OHSAS 

18001 – forventningen er, at systemet er på plads inden 

udgangen af 2010. 

Camilla Søndergaard-Nielsen kom fra en stilling som 

QHSE-engineer i olievirksomheden Welltec. 

Ghita Nielsen har overtaget stillingen som sikkerhedsleder 

i Frederiksberg Forsyning. Hun har været i virksomheden 

i 22 år, og har i en længere periode virket som 

sikkerhedsrepræsentant. Opgaverne som sikkerhedsleder 

i Frederiksberg Forsyning er bl.a. at sikre medarbejdere 

i forbindelse med deres arbejde med gas, vand, kloakker 

og fjernvarme. 

Se programmet for SSID’s årskonference midt i bladet 

ARBEJDSMILJØET i nye rammer 

– Bliv klædt på til forandringerne 

Årskonference 2010 

19. – 21. april på Comwell Kolding 

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

HVIS ellers en ny arbejdsmiljølov 

bliver vedtaget, 

hvor begrebet sikkerhed 

erstattes med arbejdsmiljø 

– og sikkerhedslederfunktionen 

klippes væk – så får 

SSID brug for et nyt navn. 

Endnu er det ikke sket, men 

SSID er i fuld gang med at forberede 

sig på ændringer, når en 

ny arbejdsmiljølov sandsynligvis 

stemmes igennem Folketinget 

i første halvdel af 2010. 

Her er flere bud på nye 

navne til SSID: 

SAID 

Indsendt af Nis Rasmussen, 

arbejdsmiljørådgiver 

Jeg synes, arbejdsmiljø skal 

være det bærende i det nye 

navn, uden at det “gamle” 

og “kendte” forsvinder. Kort 

og godt SAID eller Sammenslutningen 

af Arbejdsmiljøledere 

i Danmark. 

LAS 

Indsendt af Marianne Stark, 

Miljøchef, CELF 

Personligt giver ordet konsulent 

mig oplevelsen af 

en ydelse udefra, købt til at 

gennemføre et eller andet 

(konsulentfirma). Man 

kunne overveje at bruge 

ordet facilitator i stedet, såfremt 

leder ikke kan accepteres. 

Hos os er jeg som SiL 

en del af ledelsen, hvorfor 

arbejdsmiljøleder/-chef 

passer fint. Rollen er over- 

SSID’s nye navn 

Lovforslag om arbejdsmiljølov forventes fremsat i februar: 

AID, SAID, LAS og DAK 

Mange byder fortsat ind med forslag til et nyt navn til SSID 

på hjemmesiden 

Stavanger 

Bau Gore II S3 

vejende at koordinere og facilitere 

men bestemt også at 

implementere og følge op på 

arbejdsmiljøarbejdet i samarbejde 

med både chefer og 

sikkerhedsrepræsentanter. 

Dansk Forening for ArbejdsmiljøLedere: 

DAFAL, eller 

DAFAC (med chefer til slut). 

Ledere for Arbejdsmiljø og 

Sundhed: LAS 

Mulighederne er mange ;o)) 

Arbejdsmiljø! 

Indsendt af Jens Thiesen, 

Miljøchef, NKT cables 

Navnet bør være kort, så 

der ikke er brug for noget 

akronym. 

Navnet skal fortælle, hvad 

foreningen drejer sig om. 

Så foreningens navn skal 

være: ARBEJDSMILJØ! Udråbstegnet 

skal med, det signalerer, 

at emnet er vigtigt. Navnet 

giver plads til alle, uanset om 

vores rolle i arbejdsmiljøet er 

koordinator, konsulent, rådgiver, 

leder, chef eller noget andet. 

Arbejdsmiljø.dk 

Indsendt af Mikkel Ravn Sørensen 

AID 

Indsendt af Yngve Asplund 

• Mit forslag til nyt navn for 

SSID er AID – Arbejdsmiljøledere 

i Danmark. 

Aid betyder hjælp, og vi 

fungerer som hjælpere ved 

at bistå og støtte arbejdsmiljøarbejdet. 

Ram plet 

Har SSID fundet navnet? 

Skal forslagene arkiveres 

lodret? 

Skriv dit forslag ind på 

www.ssid.dk 

Hold dine fødder tørre i vinterens sjap 

Robuste støvler med Goretex ® membran, der er vandafvisende og åndbar. 

Vario vægttilpasset støddæmpning i hælen. 

Fås i 2 bredder for individuel tilpasning. 

München Gore 

II S3 

Sikkerhedslederen 3

Tema: Livet på kontoret 

4 

Kontoret er et strategisk 

redskab 

Tendens: Kontoret skal understøtte de mål, organisationen har for sig selv, 

siger Eva Bjerrum, Alexandrainstituttet 

Medarbejderne sidder ikke 

så meget ved deres skriveborde, 

som vi tror, på de 

danske kontorer. Faktisk 

viser flere undersøgelser, at 

medarbejdernes skriveborde 

står tomme i over halvdelen 

af tiden. Medarbejderne er 

til møde i mødelokaler, 

samarbejder om et projekt 

i et projektrum eller de er på 

farten. 

– At have en bygning er 

ikke længere bare, at man 

har et rum til at opbevare 

så og så mange mennesker 

i. På en virksomhed med 

300 medarbejdere med eget 

kontor studerede vi over en 

måned, hvor meget de var 

til stede. I gennemsnit var 

medarbejderne der i 40% 

af normal arbejdstid. Når 

de så var på kontoret, gik 

halvdelen af tiden på møder 

i døråbningen, og den anden 

halvdel af tiden gik med 

at arbejde for sig selv. Skal 

rum understøtte det arbejde, 

der foregår 20 procent af 

tiden – eller det, der fylder 

80 procent af arbejdstiden, 

spørger Eva Bjerrum, 


forsknings- og innovationschef 

i Center for New Ways 

of Working på Alexandra- 

Instituttet. 

Tendensen er, siger Eva 

Bjerrum, at man som ledelse 

tænker kontorfaciliteterne 

ind i den samlede 

plan for, 

hvad man vil 

opnå som organisation. 

Det er 

opgaveløsningen 

og de mennesker, 

der udfører 

den, som er i 

centrum, snarere 

end normer, 

konventioner 

og tidligere tiders tankesæt 

omkring arbejdspladser og 

det at arbejde. 

– Vi arbejder eksempelvis 

med en organisation , som 

laver forsøg med at have 

færre borde, end der er medarbejdere, 

fordi de 

er meget ude 

af huset. Det 

er en løsning 

de 

selv 

har 

‘Work is what you do, not a place you go. The next generation 

of workforce will know that and be ready and able to work 

anywhere. Work has migrated beyond the conventional 

boundaries of time and space into a wider environment 

and those who manage the government estate need 

to be prepared.’ 

Sir Gus O’Donnell, Cabinet Secretary and Head of the Home Civil Service 

The civil service in the twenty first century is facing the 

challenge of rising expectations for high quality services, 

increasing competition for the best quality workforce and 

the combined effects of climate change and dwindling fossil 

fuel resources. There is no doubt that to respond to these 

challenges the government estate must change – and it 

is changing. 

Working Beyond Walls explores the role of the workplace 

as an agent for change and describes a vision for 

government workplaces of the future. The authors discuss 

the issues facing those seeking to achieve change through 

distributed working and innovative workspaces and, with 

the help of case study examples drawn from the UK central 

government sector, offer advice and inspiration about how 

to achieve change successfully. 

valgt. De har stadig samme 

mængde plads, men de har 

indrettet den på en anden 

måde. 

Sådan vil de gerne have 

det. Det er vigtigt, understreger 

Eva Bjerrum: 

– Jeg går ikke ind for, at 

man gør medarbejderne 

rodløse. Nogle foretrækker 

at have en fast plads i det 

åbne rum, mens andre trives 

ved at opholde sig mange 

forskellige steder. 

Værdiernes spejl 

Modsætningen 

storrum/enkeltmandskontorer 

eksisterer 

faktisk slet ikke mere for 

foregangsvirk- 

somhederne, vurderer Eva 

Bjerrum. Udfordringen ligger 

et andet sted: 

– Mange tænker ikke 

længere bare pr. automatik 

The OGC logo is a registered trademark 

of the Office of Government Commerce 

in the United Kingdom. 

Working beyond walls The government workplace as an agent for change DEGW/OGC 

”Hvis du tager hele den branche, 

som beskæftiger sig med ergonomi 

og hvor stort et bord skal være, 

så er det fuldstændig forældet” 

EvA BJErruM, ALExANDrA-INStItuttEt 

storrum eller ’meget lang 

gang, hvor vi sidder enkeltvis 

afhængig af hierarkiet’. 

I stedet handler det om, 

hvad det er for værdier, vi 

Medarbejderne i Center for 

New Ways of Working betegner 

sig selv som opdagelsesrejsende. 

Fra venstre er det 

Eva Bjerrum, John Simonsen 

og Anne Bøgh Fangel 

Wo

king beyond walls 

The government workplace as an agent of change 

A Nordic guide to 

Workplace Design. 

Arkitektvirksomheden 

DEGW har bl.a. udgivet bogen 

Working beyond Walls. 

Er dine medarbejdere sikret ved arbejde i H 

Ø 

J 

D 

har, og hvordan det skal 

afspejles i vores rum: Den 

måde, vi møder kunden eller 

borgeren på. Hvem vi arbejder 

sammen med. Hvilken 

historie, vi vil 

fortælle, når 

gæster træder 

ind i forhallen. 

Indretning 

– en erkendelsesproces 

Det er slut 

med bare at slå 

op i et katalog 

fra møbelforhandleren. 

– At indrette 

arbejdspladsen 

er også en 

erkendelsesproces 

– for man 

udfordrer også 

sine egne billeder 

af, hvad det 

er for en arbejdsplads, 

man har. 

E Korskildeeng 6 

R DK – 2670 Greve 

? Tlf. 43 90 90 00 

mail@resq.dk 


En god indretning afhænger 

derfor af, hvor godt man formår 

at omsætte værdier og arbejdsaktiviteter 

til krav til rum. 

– Hvis man tror, det kun 

er de fysiske rammer, der 

giver et godt arbejdsmiljø, 

så er der en stor sandsynlighed 

for, at man kan gå galt 

i byen. Men forskellige rammer 

giver trods alt forskellige 

muligheder. 

– Der er rum, der er gode 

at have en dialog i eller til, 

at du kan sidde og arbejde 

i fred og ro. Det, jeg kan se, 

er, at i åbne miljøer vil der 

altid være konflikter mellem 

de aktiviteter, der er i gang: 

En, der taler i telefon, mens 

en anden læser en rapport – 

så der skal være flere rumlige 

muligheder, understreger 

Eva Bjerrum 

Hver virksomhed må afklare 

for sig selv, hvad det 

er for typer arbejde, kontor- 

Fortsættes næste side 

ResQ A/S tilbyder totalløsninger i faldsikrings- og 

højderedningsudstyr, rådgivning, salg, uddannelse samt 

sagkyndigt eftersyn af udstyr. 

Kontakt os på tlf. 4390 9000 for en uforpligtende samtale 

eller aftal et uforpligtende besøg med en af vore dygtige 

konsulenter. ResQ´s undervisningsafdeling har forbedret 

og udbygget kursus udbuddet, hør dem hvad vi kan tilbyde 

jeres virksomhed. 

Du kan finde flere oplysninger på vores nye hjemmeside 

www.resq.dk 



6 

Eva Bjerrum og Alexandra- 

Instituttet er på udkig efter 

nye måder at arbejde på. 

Fortsat fra side 5 

indretningen skal understøtte. 

Og virksomhedernes ledelser 

må gå forrest. 

– En virksomhed kan etablere 

et fantastisk café-miljø 

med alle muligheder, men 

fordi ledelsen aldrig sidder 

der, sender de et signal 

om, at det ikke er arbejde at 

sidde der. 

Palette af rum 

Rum giver forskellige muligheder 

og kan sammenlignes 

med teknologi, der eksempelvis 

understøtter arbejde 

i et tog eller samarbejde 

over store afstande. Kontormiljøer 

er ikke neutrale. 

De signalerer noget. De kan 

signalere status, åbenhed og 

lukkethed. De kan signalere 

om gæster er velkomne. De 

stiller noget til rådighed. 

De kan adskille mennesker. 

De kan samle mennesker. 

De kan understøtte mange 

forskellige arbejdsprocesser. 

De kan understøtte meget 

få arbejdsprocesser. De kan 

arbejde med de arbejdsmønstre, 

den arbejdskultur og de 

holdninger, der eksisterer 

i en virksomhed, og de kan 

arbejde imod. Men selvom 

man skaber nogle rammer 

til et bestemt formål, kan 

man ikke være sikker på, at 

de vil blive anvendt derefter. 

Det afhænger blandt andet 

af, om der er balance mellem 

ledelse, arbejdsopfattelsen 

og de konkrete fysiske 

rammer. 

At gå på opdagelse 

– I vores forskning og rådgivningsopgaver 

arbejder vi 

ofte som opdagelsesrejsende 

i organisationer, siger Eva 

Bjerrum. 

– Vi går ud i en virksomhed 

og slår øjnene op og 

ørerne ud, og så lægger vi 


mærke til, hvad det lige 

præcis er, der kendetegner 

den specifikke virksomhed. 

Det kommer der altid noget 

Udgivelser om 

kontorindretning 

meget frugtbart – og tit noget 

uventet – ud af. 

Rådgiverne i Center for 

New Ways of Working laver 

Bliver man lidt småsær af at have sit eget kontor? 

– Nye arbejdsformer til debat 

af Eva Bjerrum og Ole Nielsen 

detaljerede observationer, 

interviewer ledere og medarbejdere 

og skaber herudfra 

en helhedsvurdering. 

– Vi kan, efterhånden 

som vi har været ude i en 

lang række virksomheder, 

begynde at sammenholde 

de forhold, vi møder det 

ene sted med de forhold, vi 

har mødt andre steder. Og 

det ruster os i høj grad til 

at lave skarpere analyser 

og dermed præcise anbefalinger. 

n

Å b e n U d d a n n e l s e 

Masteruddannelsen for dig der 

arbejder med miljø og arbejdsmiljø 

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk 

miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man 

skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. 

Du opnår kompetence til at lede, 

koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde 

i private og offentlige virksomheder. 

Du lærer: 

• at vurdere krav til forbedringer af miljø og 

arbejdsmiljø 

• at identificere forandringsmuligheder 

• at iværksætte forandringsprocesser 

• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i 

ledelse og strategi 

• at forbedre samspil og regulering mellem 

myndigheder og virksomheder 

Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, som 

nu består af 295 miljø- og arbejdsmiljøprofessionelle, 

der alle er tidligere og nuværende 

studerende fra Teknisk miljøledelse. 

Velkommen til informationsmøde 

Målgruppe: 

Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ 

eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, 

sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter 

og ansatte i arbejdstilsynet. 

Adgangskrav: 

Minimum bachelorniveau og tre års relevant 

erhvervserfaring eller mellemtekniker 

uddannelse suppleret med særlig erfaring. 

Varighed: To års deltidsstudium med 16 

undervisningsdage pr. semester (heraf fire 

lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så 

interesserede fra hele landet kan deltage. 

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. 

Ansøgningsfrist: 30. april 2010 

Studiestart: 26. august 2010 

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk 

Teknisk Miljøledelse 

Kursussekretariatet v/Ida Jensen 

Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk 

København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby 

Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej 

Tilmelding venligst til kursussekretariatet 

N o B e l l s . d k


8 

vi kan jo ikke lade 

være med at grine 

Øvelser på gulv klos op af kontorstole og -borde 

giver trækninger i smilebåndet hos SAS-medarbejdere 

– Blodet ruller, man får 

varme i kinderne, man får 

det godt i kroppen. Sådan 

beskriver sundhedsambassadør 

Eva Thorup de fire daglige 

øvelser i den afdeling, 

hvor hun sidder som crew 

planner. 

”Det er en fantastisk 

mulighed for 

at få gang i sin 

krop og få det 

bedre med sig 

selv. I SAS er det 

jo hårde tider – 

så er det dejligt, 

at man kan grine 

sammen engang 

imellem ” EvA tHoruP, 

SuNDHEDSAMBASSADør 

– Det er meget muntert. Vi 

får en helt anden tilgang til 

hinanden...og det er faktisk 

rigtig godt for arbejdsmiljøet 

– vi kan jo ikke lade være 

med at grine: 

– Altså, når man bøjer 

sig ned under en af Martin 

Spang Olsens øvelser, og 

han beder os om at kigge op 

på navlen. Så er der pludselig 

en der siger: Mærkeligt, 

jeg kan ikke finde min... 

Der er to slags øvelser; med 

bolde og elastikker – introduceret 

af Mads Andreasen, 

Medarbejderne i de to 

SAS-afdelinger er meget 

begejstrede for projektet 

Krop & Kontor. 


direktør i virksomheden 

Sund Uddannelse, der er 

tilknyttet som konsulent; 

og med kinesisk inspirerede 

bevægelser – introduceret 

af multikunstneren Martin 

Spang Olsen. I Evas afdeling 

er der fire tidspunkter 

i løbet af en dag, hvor der 

kaldes sammen til øvelser: 

Fem minutter om formiddagen, 

hvor det er kinesiske, 

chi-gong-agtige udfoldelser, 

der er på programmet – et 

par timer senere øvelser på 

bolde og elastikker – og det 

gentages om eftermiddagen. 

Hver mandag morgen 

laver de aerobic med musik – 

og når de holder møder med 

få deltagere foregår mødet så 

vidt muligt som walk&talk. 

Længere møder bliver afbrudt 

af ”pausegymnastik” 

fx en rask boogie woogie. 

Det er frivilligt, om man 

vil være med.

– Nogle er begyndt at afbryde 

møder med en pause. 

Til jul havde en afdeling 

lavet et juletræ med pakker. 

Hver pakke indeholdt 

en øvelse – den medarbejder, 

som fik pakken, skulle 

introducere øvelsen for de 

andre. Vi får lige pulsen lidt 

op og grinet lidt, fortæller 

Anne-Mette Filippson, daglig 

sikkerhedsleder for SAS 

Production CPH (tidl. SAS 

Airline). 

Der er afholdt en skridttællerkonkurrence 

sammen 

med Aalborg Universitet. 

Der er også lavet sundhedstjek 

med bl.a. måling 

af vægt, BMI, kondital og 

blodtryk, og med vejledning 

fra en diætist og en idrætsfysiolog. 

– Det gav også et skub – det 

er der ingen tvivl om, erklærer 

Anne-Mette Filippson. 

– Skridttælleren var inspirerende: 

Hallo, jeg går kun 

det halve af, hvad de andre 

gør – jeg må da hellere se at 

komme op i omdrejninger, 

griner Eva Thorup. n 

Med to kompetente mestre 

i bevægelse til at oplære 

sig, er det ingen sag: Martin 

Spang Olsen og Mads 

Andreasen leder an i flokken 

af kontoransatte på SAS, 

der som levende bogstøtter 

12 sundhedsambassadører 

til ca. 100 medarbejdere skal 

løfte motionen i kontorlandskaberne 

hos SAS. De har 

været på kursus i to gange to 

dage: sundhed og kulturforandring 

var hovedemnerne. 

– Det er en fantastisk mulighed 

for at få gjort lidt ved 

sundheden og arbejdsglæden, 

er Eva Thorups begrundelse 

for at have meldt sig 

som sundhedsambassadør. 

Tjansen er frivillig: 

Kurserne og den tid, sundhedsambassadørerne 

bruger 

til møder i projektet, bliver 

betalt af Forebyggelsesfonden. 

Medarbejderne er meget 

glade for projektet, og derfor 

overvejer SAS at udvide det 


At være 

sundhedsambassadør 

Sund arbejdsplads 

Vi fortsætter 

Læs også om det sideløbende projekt Sund 

Arbejdsplads: www.sundarbejdsplads.dk 

forsøger at få lidt gang i de 

stive led. 

Men de kan nu også selv 

– og det er vigtigt. For lige 

nu deltager SAS i et BAR 

Foka-projekt støttet af 

Forebyggelsesfonden – men 

Projektet krop og kontor 

Formålet med projektet er at skabe konkrete ideer 

til, hvordan fysisk aktivitet kan integreres i et stillesiddende 

kontorarbejde. Læs mere: 

www.kropogkontor.dk 

når midlerne slipper op 

i efteråret 2010 er det meningen, 

at den mere aktive 

hverdag bare bliver ved og 

ved og ved. 

– Vi kører det videre 

– men så er det sundhedsambassadørerne 

alene, der 

skal drive det fremad, siger 

sikkerhedsleder Anne-Mette 

Filippson. 

– Hvis det skal lykkes, 

så skal det være en del af 

ledelsens agenda. Man skal 

have en vis respekt for de 

mennesker, der har taget 

opgaven på sig. Det skal 

De fleste øvelser foregår 

lige ved siden af skrivebordene. 

til at omfatte i alt ca. 350 

medarbejdere. 

De 100 deltagende medarbejdere 

har en ret stille- 

siddende hverdag med koncentreret 

arbejde foran en 

computer. n 

Leo Hjort, analytiker og alderspræsident. 

i hvert fald tænkes ind i den 

daglige drift. Det kommer 

ikke af sig selv, understreger 

Anne-Mette Filippson. 

– Jeg er overbevist om, at 

vi fortsætter. Det bliver en 

stor udfordring, for vi er alle 

nok så fokuserede på at passe 

vores arbejde, vurderer sundhedsambassadør 

Eva Thorup. 

– Men Mads og Martin har 

gjort noget ud af at uddanne 

os sundhedsambassadører, 

netop for at det skal kunne 

leve videre, når de er ude af 

butikken, siger Eva Thorup. 

– Det er noget med en 

kulturforandring, sådan 

som jeg ser det. I Kina ser 

man dem stå med deres 

tai chi-øvelser i parker og 

andre steder, og det falder 

dem helt naturligt, påpeger 

Anne-Mette Filippson. n 



10 

Mette Aadahl, fysioterapeut, postdoc 

At bryde den uheldige spiral 

Fjernsynsfede danskeres motion skal suppleres med aktivitet på let niveau 

Det er ikke tilstrækkeligt at 

motionere en halv time om 

dagen, hvis man derudover 

forholder sig fysisk passiv som 

fjernsynskigger, kontorstolevarmer 

eller taxichauffør. Du 

skal op og røre dig jævnligt, 

hvis du som gennemsnitsdanskeren 

har lange, stillesiddende 

perioder i hverdagen. 

Det er konklusionen på en 

undersøgelse, forskeren Mette 

Aadahl afsluttede i 2007. 

Undersøgelsen har fokus 

på almindelige menneskers 

aktiviteter i fritiden – men 

konklusionen gælder også for 

stillesiddende arbejdstagere: 

– Hvis man primært har 

stillesiddende aktiviteter 

i fritiden, så ser det ud til, at 


man har risiko for forhøjet 

blodtryk, høje kolesteroltal 

og overvægt – uanset om 

man løber en halv time eller 

ej, siger Mette Aadahl. 

Hun synes, det er at gå for 

vidt at sammenligne kroppens 

reaktion på inaktivitet 

med liggesår. Men sengeligning 

– eller en periode med en 

legemsdel i gips er relevante 

hændelser at drage paralleller 

til: Hvis du ikke bruger din 

krop, så forfalder den. 

– Det er henne i den boldgade, 

skønner Mette Aadahl. 

Mette Aadahl er ikke alene 

om at drage konklusioner, der 

trækker i den retning – der er 

flere udenlandske studier, der 

viser det samme. Stadig mere 

stillesiddende arbejde og et 

stigende fjernsynsforbrug 

hjælper ikke på situationen: 

– Danskerne ser mere og 

mere fjernsyn. En gennemsnitsvoksen 

ser TV treenhalv 

time dagligt. Hvis du så 

derudover har arbejde, hvor 

du sidder stille, kommer du 

op på 10-14 timers inaktivitet 

om dagen, siger Mette Aadahl, 

som også har en kur klar: 

– At man lader være med 

at sidde ned – og laver flere 

aktiviteter på let niveau. 

Mette Aadahl er selv uddannet 

fysioterapeut, men 

arbejder i dag på fuld tid 

med at forske, og det har 

gjort hendes eget liv fysisk 

mere inaktivt. 

Er du klar til det nye maskindirektiv? 

– få en professionel rådgivning fra CRECEA 

– Men jeg 

har da mit 

hævesænkebord, 

griner 

hun 

afværgende. 

n 

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Adfærden afgør arbejdsmiljøet 

Du behøver ikke købe dig fattig i avanceret kontorudstyr, det er vigtigere, 

at du bevæger dig varieret 

Jan Andersen, indehaver af 

møbelfirmaet Movement, 

går under sin telefonsamtale 

med Sikkerhedslederen 

fra sin bil, op på anden sal, 

ind på sit kontor, hvor han 

tænder for computeren, 

mens han stadig står op og 

går rundt. 

– Det eneste, jeg bruger min 

kontorstol til, er til at stille 

min taske på, bedyrer han. 

Selv om han er møbelsælger, 

er han ikke bange for at 

indrømme, at det vigtigste 

er medarbejdernes adfærd, 

især at de bevæger sig. Kontorstole 

og hæve-sænkeskriveborde 

er hjælpemidler, der 

kan bruges eller misbruges. 

– Om stolen lige støtter 

ved en bestemt ryghvirvel, 

det har jeg aldrig gået op 

i. Godt nok kan du få lige 

den støtte, du vil have fra 

sådan en kontorstol. Til gengæld 

fikserer den personen 

og forhindrer bevægelse, 

pointerer Jan Andersen. 

At vi taler sammen skyldes, 

at Movement forhandler 

et meget specielt kontormøbel 

fra den amerikanske 

virksomhed Steelcase; en 

såkaldt walk station. Det er 

et skrivebord med et gåbånd 

underneden, så man kan gå 

en tur, mens man taster løs. 

– Det er kun en gimmick. 

Sådan et møbel kan umuligt 

blive en stationær arbejdsplads, 

og de koster spidsen af en 

jetjager, siger Jan Andersen affærdigende. 

Alligevel udtrykker 

møblet lidt af den nytænkning 

i kontorindretning, virksom- 

Jan Andersen, møbelvirksomheden Movement, 

vurderer, at denne kontorplads med 

gåbånd fra amerikanske Steelcase først 

og fremmest kan blive en gimmick. Gåbordet 

er ikke frigivet på det danske marked. 

heden Steelcase repræsenterer. 

Det vender vi tilbage til. 

Mødesteder 

For hans eget vedkommende 

foregår arbejdsdagen som en 

række af møder – afbrudt af 

perioder ved et 

skrivebord. Møderne 

er typisk 

noget, hvor man 

sidder ned. 

– Men hvis 

det mere har 

karakter af et 

arbejdsmøde, hvor vi er et 

par stykker, der skal lave 

noget samtidig, så gør jeg 

det stående ved mit siddestå-bord. 

Uformelle møder kan løbe 

af stablen i lounge-møbler, 

andre møder har bedst af 

at afvikles omkring det 

traditionelle mødebord, 

men også et barmiljø – gerne 

alkoholfrit – kan skabe gode 

rammer for at mødes. 

– Vidensdeling mellem 

medarbejderne bliver 

den vigtigste funktion, et 

kontormiljø i fremtiden 

skal understøtte, siger Jan 

Andersen. 

Ikke kun planlagt 

vidensdeling, også det 

tilfældige møde med en 

kollega på gangen kan være 

værdifuldt. 

Steelcase kender 

arbejdsvaner 

Anledningen til at tale med 

Jan Andersen er som nævnt, at 

Movement er forhandler af 

den amerikanske virksomhed 

Steelcase’s produkter. 62 

mio. er det antal dollars, 

møbelvirksomheden Steelcase 

netop har brugt til at 

forske i, hvordan mennesker 

arbejder. Det har de lavet 

deres nyeste katalog ud fra. 

– Det, der bliver rigtig 

godt ved Steelcase’s nye 

møbelserie er specielt mulighederne 

for at holde interaktive 

møder, vurderer Jan 

Andersen. 

Frem for alt bør danske 

virksomheder lytte til 

trenden blandt de unge, 

der er på vej ud på arbejdsmarket, 

som stiller krav til 

arbejdsmiljø og som opfører 

sig anderledes i kontorlandskabet. 

De 

har ingen 

problemer 


med at arbejde hvor som 

helst og når som helst – fra 

mobiltelefon på café eller fra 

sofaen i dagligstuen. Men 

virksomhederne kigger ikke 

langt nok ud over egen næsetip, 

når de skal nyindrette: 

”Vidensdeling mellem medarbejderne 

bliver den vigtigste funktion, et kontormiljø 

i fremtiden skal understøtte.” 

JAN ANDErSEN 

– Mange laver en leverpostejsløsning: 

Giver medarbejderne 

nogle kontorstole og et 

sidde-stå-bord og mener, at 

så må det vist være godt nok. 

Det behøver ikke være 

dyrt. Det vigtigste er at 

skabe adfærdsregulering, at 

udnytte mulighederne i de 

omgivelser, man har, og få 

nogle nye vaner, anviser 

Jan Andersen. n 


DIN lige vej til en 

Program 2010 

Arbejdsmiljøkoordinator (k43503) 

24. februar - 12. maj Taastrup 

Introduktion til arbejdsmiljøledelse 

og OHSAS 18001 (k43507) 

2. - 3. marts Århus 

Miljøkoordinator (k43500) 

9. februar - 14. april Taastrup 

Introduktion til ISO 14001 

og miljøledelse (k43501) 

24. - 25. marts Taastrup 

GRØN bundlinje 

Styrk dine kompetencer inden for miljø og arbejdsmiljø 

Lean og arbejdsmiljø (k43600) 

6. maj Taastrup 

Udvikling af sikkerhedskultur 

– sikker adfærd (k43642) 

20. - 21. april Taastrup 

Maskindirektivet 2006/42/EF 

– indhold og konsekvenser (k48655) 

10. - 11 marts Kolding 

Lovmæssige krav i ISO 14001 

og OHSAS 18001 (k43519) 

11. februar Taastrup 

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på: 

www.teknologisk.dk/kurser eller ring på 72 20 29 20 for yderligere information

Hjemmearbejde i vækst 

Flere og flere har gennem 

de seneste år lagt en del af 

deres arbejdstid i deres eget 

hjem. Efterhånden er det 

kun personer med decideret 

skærmarbejde, der vælger at 

indrette et klassisk kontor 

med kontorstol, skrivebord, 

pc, reol og skrivebordslampe. 

Mange har rigeligt 

i en PDA’er og en bærbar 

computer. 

Den trådløse teknologi 

giver under alle omstændig- 

heder mulighed for at arbejde 

over alt. 

– Det er komplet umuligt 

at forudsige, hvordan 

danskerne arbejder i 2015 

eller 2020. Den fiktive, 

Du får ikke besøg 

af Arbejdstilsynet 

derhjemme 

Arbejdstilsynet kommer 

ikke hjem til privaten for 

at tjekke dit arbejdsmiljø. 

Derimod er hjemmekontoret 

omfattet af pligten til at 

udforme APV, og derfor er 

det noget, de tilsynsførende 

tjekker ad den vej. 

”Riget fattes penge. Derfor 

har regeringen opfundet en 

såkaldt multimedieskat, som 

pålægges alle arbejdsgiverbetalte 

kommunikationsmidler. 

Fra 1. januar 2010 er det 

altså ikke længere tilstrækkeligt, 

at vi som medarbejdere 

forventes at være til rådighed 

også uden for almindelig 

arbejdstid og sted – nu skal 

vi oven i købet selv betale for 

at være til rådighed og for at 

udvise fleksibilitet ... Alternativet 

vil kunne blive, at medarbejderne 

vælger at sige nej 

tak til fleksibiliteten, aflevere 

mobiltelefon og computer og 

vende tilbage til 8 til 16-jobbet 

... Multimedieskatten er 

en ommer!” MAGIStErBLADEt, 

oKtoBEr 2009 

Det generelle indtryk er, 

at danske kontorers fysiske 

indretning set som et hele 

ikke volder de store problemer, 

siger Arbejdstilsynet til 

Sikkerhedslederen. n 

svenske film-heltinde 

Lisbeth Salander er faktisk 

et godt billede på, hvordan 

det i dag er muligt at arbejde 

fra et hvilket som helst sted. 

Selv fra sin sygeseng er hun, 

trods svære skader, i stand 

til at kommunikere med sit 

netværk via sin lille PDAer. 

Og det er ikke science 

Fakta 


fiction. Allerede i dag 

arbejder og kommunikerer 

unge herhjemme næsten på 

samme måde, hvad enten de 

er under transport, sidder 

i et venteværelse eller på en 

café, siger Carsten Nissen, 

direktør, Inventarland A/S 

til Erhvervsbladet. n 

Arbejdsmiljøloven stiller først krav til hjemmearbejdets 

indretning, hvis der er tale om en ugentlig arbejdstid 

hjemme på mere end en dag. Dertil har Arbejdstilsynet 

lavet en vejledning, som kan findes på 

tilsynets hjemmeside www.at.dk – søg på 

hjemmearbejdspladser. 

Hvorfor er det godt... 

Få 

fin-justeret 

dæmpningen! 

...at dæmpningen i dit formstøbte høreværn 

kan fin-justeres? 

Ring og få svaret på tlf. 57 52 99 20 

Med Variphone ® variable, formstøbte høreværn får du fin-justeret 

dæmpningen, så den passer direkte til dit arbejdsbehov. 

www.Tego-Care.dk 


13


14 

Benyt flere mus 

og keyboards 

Vi skal lige have Lars 

Arendt-Nielsens kommentarer 

til en analyse om 

danskere og musearm fra 

december. Den siger, at 

58 procent af danskerne har 

oplevet smerter eller andre 

gener efter computerarbejde. 

Heraf har 70 procent haft 

smerter inden for det 

seneste år. 

– Det tal er nok lidt for 

højt, fordi man i undersøgelsen 

har spurgt lidt tilfældigt 

rundt omkring. Men der er 

ikke tvivl om, at det reelle 

tal også er meget højt, fastslår 

han. 

Arbejdsmiljøuddannelsen 

for medlemmer af sikkerhedsorganisationen tilbydes til kr. 5.250,- pr. deltager 

i 31 forskellige byer, samt som virksomhedskurser afholdt for den enkelte 

sikkerhedsorganisation. 

www.am-uddannelsen.dk 


Tennisalbue 

og slagtersmerter 

Kuren mod musearm er den 

samme som for tennisalbue 

og smerter som følge af 

knoklearbejde i akkordtempo 

i slagtehallen: Lyt til 

kroppens signaler og giv 

den pause, når den siger, 

den vil have det. 

– Erhverver man først skaderne, 

er de næsten umulige 

at slippe af med igen, advarer 

Lars Arendt Nielsen. 

Forebyggende foranstaltning: 

Variation. 

– Det er ikke så dumt med 

forskellige typer mus og 

keyboards, siger Lars 

Arendt Nielsen og oplyser, 

at mange fagforeninger 

har træningsprogrammer 

liggende tilgængeligt på 

deres hjemmesider. 

Når man har fået smerterne 

hjælper eksempelvis 

Nordjylland 

Hjørring 

Frederikshavn 

Thisted 

Aalborg 

Midtjylland 

Brande 

Herning 

Holstebro 

Randers 

Skjern 

Silkeborg 

Viborg 

Aarhus 

udstrækning af musklerne, 

hormonbehandling eller at 

holde en pause. n 

Det er som om nervesystemet 

bliver allergisk 

Lars Arendt-Nielsen, professor 

ved Sanse-Motorisk 

Interaktion på Aalborg 

Universitet skal sammen 

med andre danske forskere 

undersøge, hvad der sker 

i en musearm, der får den til 

at forvolde så meget smerte. 

– Det er, som om nervesystemet 

bliver allergisk, siger 

Lars Arendt-Nielsen lidt 

kryptisk om det fænomen, 

at musesmerter – akkurat 

som smerte i forbindelse 

med tennisalbuer – har det 

med at brede sig. De kan 

begynde lokalt i fx underarmen, 

men hvis påvirkningen 

fra musearbejdet bliver 

ved, spreder smerterne sig 

ofte til fx overarm, nakke, 

skuldre og sågar ryg. 

Udover spredningen af 

smerter vil forskerne også 

forsøge at finde ud af, 

hvorfor nogle mennesker 

piber over musearm, mens 

andre ingenting mærker, 

selv om de sidder akkurat 

lige så lang tid med en mus 

i hånden. n 

Syddanmark 

Esbjerg 

Fangel 

Kolding 

Odense 

Sønderborg 

Tønder Tønder 

Varde 

Vejen 

Vejle 

Aabenraa 

Sjælland og øerne 

Gladsaxe 

Glostrup 

Holbæk 

Hillerød 

Køge 

Nykøbing Falster 

Næstved 

Rønne 

Slagelse 

Tlf. 70 107 706


– Bliv klædt på til forandringerne 

Årskonference 2010 

19. – 21. april på Comwell Kolding 

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

MANdag 19. april 

Gratis ”Get-together-arrangement” – med aftensmad, spændende oplæg, faglig snak og hygge. 

Deltagerne betaler kun udgiften til overnatning! 

19.00-20.00 Middag 

20.00-21.15 Magt og Medier 

Hvem styrer debatten, hvem får magten, og hvem flytter holdninger? 

Det gør de kloge og nogle gange kyniske historiefortællere. 

Opmærksomhed er blevet den knappe ressource, og ofte afgøres 

det hele på få sekunder. Nogle har lært det. Andre gør det aldrig 

og dør derfor en langsom og pinefuld død. 

v/ Niels Krause Kjær, politisk debattør og journalist 

21.15 Networking 

08.30-09.30 Ankomst og registrering 

Morgenkaffe og rundstykker 

09.30-09.45 Velkomst 

v/ Eva Tauby, formand for SSID 

09.45-10.15 Arbejdsmiljøet i en brydningstid 

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. 

Ny overordnet arbejdsmiljøprioritering. 

Større synergi mellem Forebyggelsesfonden 

og Arbejdstilsynet. 

v/ Jens Jensen, direktør, Arbejdstilsynet 

10.15-11.15 Bolden er spillet ud til arbejdspladserne! 

De nye rammer for arbejdsmiljø-organisationens 

arbejde giver helt nye udfordringer 

for strategisk tænkning og samarbejde om 

virksomhedens arbejdsmiljøindsats. 

Medarbejdere og virksomheder får nye muligheder, 

men det kræver en massiv indsats 

at omsatte lovens intentioner til virkelighed. 

Debat mellem tre parter: 

Jens Jensen, direktør, Arbejdstilsynet, 

Thomas Philbert Nielsen, underdirektør, DA 

og Bernt Fallenkamp, afdelingsleder, LO. 

Ordstyrer Niels Krause-Kjær, journalist 

11.15-11.30 Pause 

11.30-12.30 Arbejdsmiljø og bæredygtig ledelse 

Om overgangen fra industrisamfund til 

bæredygtigt vidensamfund, hvor der er fornyet 

vægt på arbejdsmiljø, ledelse og nye 

former for bundlinje- og strategitænkning. 

Foredraget vil forholde sig til de kommende 

ændringer i arbejdsmiljøloven, herunder 

kommentere om – og i givet fald hvorledes 

– arbejdsmiljøindsatsen vil blive en del af 

den strategiske debat i virksomheden. 

v/ Steen Hildebrandt, professor, Ph.D., 

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 

12.30-14.00 Stående frokost i udstillingen 

Networking 

Tirsdag 20. april 

Niels Krause-Kjær har bl.a. 

skrevet “Kongekabale” 

og senest “Løkke”. 

Vært på radioprogrammet 

”Krause på Tværs” på P1. 

Tidligere journalist på 

Jyllands-Posten, pressechef 

for den konservative 

folketingsgruppe og leder 

af journalistuddannelsen på SDU. 

14.00-14.45 Sund og sikker service 

– sådan håndterer vi arbejdsmiljø i ISS 

Hør hvordan ISS i dag har skruet op for 

arbejdsmiljøindsatsen, og hvilke muligheder 

ISS ser i de nye regler for organiseringen af 

arbejdet. 

v/ Maarten van Engeland, adm. direktør, 

ISS Facility Services A/S 

14.45-15.15 Kaffepause 

Aktiv udstilling 

15.15-16.15 Kommunikation 

med humoren som forløser 

Hvordan ser den kommunikation ud, der er 

grundlaget for arbejdsglæde, god stemning 

og dermed for en positiv arbejdskultur. 

Den positive arbejdskultur er blandt andet 

kendetegnet ved, at der er let adgang til nye 

idéer, der kan forbedre hverdagen og 

bundlinjen. Kan man se det sjove i hverdagen, 

så kan man også blive det, der med et 

lidt slidt ord hedder omstillingsparat. 

Karen-Marie Lillelund giver et bud på, 

hvordan man skærper opmærksomheden 

på god kommunikation og får humoren 

med i købet. 

v/ Karen-Marie Lillelund, forfatter og 

kommunikationskonsulent, Nyt Potentiale 

16.15-16.45 Pause og aktiv udstilling 

16.45-17.45 Ordinær generalforsamling 2010 

19.30- Festmiddag

09.00-09.45 SSIDs rejselegat 

– blev i 2009 delt mellem to ansøgere: 

Louise Møller Petersen, Phd.studerende 

– fortæller om de grundlæggende tanker bag 

projekt ”Integreret Ulykkesforebyggelse” og 

hvad status på projektet er pt. 

Abelone Lind Andersen, arbejdsmiljøkoordinator 

– fortæller om projektet ”Viden der virker”. 

Tekniske hjælpemidler til forebyggelse af 

nedslidning. 

09.45-10.15 Kaffepause 


10.15-11.15 Workshops 

1. Positiv Psykologi som paradigme i APV-arbejdet 

Fællesskaber og relationer udvikles positivt og effektivt 

ved målrettet arbejde med gruppers egne gode 

erfaringer og præstationer. Hvordan kan vi praktisere 

den anerkendende tilgang i APV-arbejdet? 

v/ Burkhard Winski, health, safety & environment 

manager, Danfoss A/S 

2. Arbejdsmiljø i lager- og logistikkoncept 

Nedbringelse af sygefravær og arbejdsrelaterede ulykker 

– effektivitet i et nyt lager- og logistikkoncept. 

Hvordan bindes kravene i arbejdsmiljølovgivningen 

sammen med Beredskabsstyrelsens, 

Bygningsreglementets og Maskindirektivets krav. 

v/ Jan Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent, CRECEA A/S 

3. Den ledelsesbaserede tilgang 

I den løbende kontakt mellem leder og medarbejder 

tales der kun sikkerhed ca. én ud af 10 gange. 

I workshoppen vises hvordan en ledelsesbaseret tilgang 

kan øge fokus og forbedre arbejdssikkerheden. 

v/ Johnny Dyreborg, seniorforsker, 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

4. Den aktive sygemelding – Fra lov til praksis 

Hvordan forberedes og implementeres ændringerne 

i sygedagpengeloven i sygefraværspolitikken? 

Erfaringer med mulighedserklæringer, sygesamtaler, 

fastholdelsesplaner og samarbejde med Jobcentre om 

at skabe aktive forløb for den sygemeldte. 

v/ Jette Iversen, socialrådgiver, Grundfos 

5. Den sunde virksomhed 

Novo Nordisk vandt i 2009 prisen som Danmarks 

Sundeste Virksomhed. Erfaringer med at bruge 

sundhed som et strategisk redskab til at få engagerede 

medarbejdere og understøtte virksomhedens 

overordnede mål. 

v/ Jesper Rud Kirkegaard, projektleder for medarbejdersundhedsprogrammet 

NovoHealth, Novo Nordisk 

6. Maskinsikkerhed 

Få en grundig orientering om de væsentligste krav 

som det nye maskindirektiv stiller til brugervirksomheder. 

Endvidere orientering om indgangskontrol af 

maskiner, smiley-ordningen ved mangler/manglende 

eftersyn af maskiner og tekniske hjælpemidler mv. 

v/ Hans Morten Henriksen, direktør, Maskinsikkerhed ApS 

Onsdag 21. april 

11.15-11.30 Pause 

11.30-12.15 Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 

i dagligdagen 

Forebyggelsesfonden blev oprettet i 2007 

med henblik på, at støtte projekter der kan 

medvirke til, at forebygge dårligt arbejdsmiljø. 

Fonden fik i 2009 ca. 650 ansøgninger, 

hvoraf 22% blev godkendt. 

I 2010 er der kr. 410 mio. til uddeling. 

Hvad er fondens formål? 

Hvordan defineres et succesprojekt og 

hvordan man får adgang til midlerne? 

v/ Charlotte Fuglsang, 

direktør, Forebyggelsesfonden 

12.15-13.15 Frokost 

Networking 


13.15-14.15 Er arbejde sundt? 

Hvor sunde er vi egentlig i de mange timer 

vi tilbringer på vores arbejde? 

Sundhedsmagasinet Praxis på TV2 har 

sluppet det skjulte kamera løs, og afslører 

de mange rutiner der gør det til en usund 

oplevelse at gå på arbejde. 

Se hvor fælderne er og hvor lidt der skal til 

for at styre udenom. 

v/ Cecilie Beck, studievært på TV2 

14.15-15.00 Præmieoverrækkelse 

Kaffe og afslutning

OPLÆGSHOLDERE 

Cecilie Beck er journalist og studievært 

på TV2. Hun har tidligere tilrettelagt 

Rapporten med Jens Olaf Jersild, arbejdet 

på Søndagsmagasinet, Christiansborg 

og som vært på TV2 Nyhederne. 

I dag er Cecilie Beck vært på TV2s sundhedsmagasin 

Praxis. 

Steen Hildebrandt er professor ved 

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, ledelsesforsker 

og -formidler. Har i en menneskealder 

med sine bøger, artikler, kommentarer 

og anmeldelser præget dansk ledelse. Formand 

og partner i Hildebrandt & Brandi A/S 

– rådgivere i strategisk ledelse og forandring. 

Karen-Marie Lillelund får sine tilhørere til 

at more sig, samtidigt med at de får brugbar 

viden om hvordan vi kommunikerer. På sin 

jordbundne og topprofessionelle facon går 

hun lige i hjertet på sine tilhørere. Karen-Marie 

Lillelund er kommunikationskonsulent, 

forfatter og medindehaver af Nyt Potentiale. 

Maarten van Engeland er adm. direktør for 

ISS Facility Services A/S. Han er formand 

for DI Service og formand for Det Nationale 

Netværk af Virksomhedsledere, hvor 15 virksomhedsledere 

er drivkraft i at skabe et rummeligt 

arbejdsmarked igennem debat og rådgivning 

af Beskæftigelsesministeren. 

Charlotte Fuglsang. Er uddannet cand.scient. 

adm., suppleret med diplom fra Europakollegiet 

i Brügge. Var forud for sin tiltræden som 

direktør i Forebyggelsesfonden i 2009 direktør 

i Danmarks Lungeforening. Er medlem 

af Frivilligrådet og advisory board for 

Center for Socialt Entreprenørskab på RUC. 

Jens Jensen, cand.scient. pol. fra 1983, 

herefter ansat i Arbejdstilsynet, 

hvor han siden 1999 har været direktør. 

Medlem af Det Europæiske 

Arbejdsmiljø-agenturs bestyrelse og 

af EU-Kommissionens Rådgivende Udvalg 

for Sikkerhed og Sundhed. 

Bernt Fallenkamp er civilingeniør fra 1982. 

Virksomhedskonsulent, teknologirådgiver 

og efterfølgende leder i fagbevægelsen. 

Forestår overordnet repræsentation i fx 

Forebyggelsesfonden samt forhandling 

og konceptudvikling vedrørende 

arbejdsmiljø og uddannelse. 

Thomas Philbert Nielsen, cand.jur., advokat. 

Underdirektør i DA. Tidligere ansat lektor 

i offentlig ret på Aarhus Universitet og 

juridisk chef i Arbejdstilsynet. Har i en 

årrække undervist i forvaltningsret på Kbh. 

Universitet. Medlem af en række nationale 

og internationale råd, nævn og bestyrelser. 

UDSTILLERE 

I den separate udstilling vil en række firmaer præsentere 

produkter inden for miljø og sikkerhed. Ved 

besøg på standene er der lejlighed til at deltage i en 

konkurrence med spørgsmål i relation til produkterne. 

Beskyttelse gennem viden 

Stennevad A/S 

En sikker samarbejdspartner 

TILMELDING og praktiske oplysninger: www.ssid.dk

Fremtidens kontormiljø 

– trivsel og fleksibilitet 

Produkter er ikke altid det primære, når man arbejder med indretning, trivsel, 

sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø 

AF TINA SKAARUP BLENSTRUP, ERgOTERAPEUT 

Når vi som rådgivere indenfor 

arbejds- og virksomhedsmiljø 

beskæftiger os 

med om- og nyindretninger 

af kontorer, er første step 

altid en grundig analyse af 

virksomhedens arbejdsflow, 

kultur og arbejdets organisering. 

Aktuel og fremtidig 

virksomheden technolution 

har et moderne kontormiljø, 

som de benytter som imageskabende 

på deres hjemmeside 

– www.technolution.dk 

indretning tager i meget høj 

grad udgangspunkt i løsninger, 

hvor man i stedet for fokus 

på kontorindretningens 

produkter lægger mere vægt 

på måden disse produkter 

sættes sammen på, – netop 

for at danne miljøer, der 

understøtter virksomhedens 

organisering og samtidig 

optimerer mulighederne for 

vidensdeling og tværfaglig 

sparring. 

Fleksibelt 

og fremtidssikret 

Det bliver mere og mere 

udbredt, at det ikke er så 

vigtigt, at der er et bord, en 

stol og en reol til den enkelte 

medarbejder. Gennem 

de senere år har flere og flere 

virksomheder praktiseret 

konceptet New Office eller 

New Ways of Working, som 

er enkelte betegnelser for 

moderne måder at indrette 

sine kontorer på. I New 

Office-konceptet er tanken, 

at den fysiske indretning 

tager udgangspunkt i storrumskontorer 

eller åbne 

kontormiljøer med variation, 

hvor der er mulighed 


for en løbende dialog med 

kollegerne. Det suppleres 

ofte med separate rum til 

aktiviteter, som egner sig 

dårligt til store, åbne kontorer. 

Teknologisk arbejder de 

ansatte hvor som helst, når 

som helst, med fuld adgang 

til alle informationer. 

Sammen med andre 

rådgivere i DGE Arbejdsmiljø 

arbejder jeg ofte med 

indretning af kontorer for 

vore kunder, og selvom der 

naturligvis er kriterier som 




Storrumskontor med glasskillevægge. 


pris, funktionalitet og 

kvalitet ind over i valget 

af leverandører, så er det 

kriterier som fleksibilitet og 

fremtidssikring, der er i fokus. 

Samtidig oplever jeg, at 

specielt virksomheder, som 

ikke arbejder med et decideret 

produkt men måske med 

serviceydelser, knowhow 

eller lignende, i højere grad 

bruger den fysiske indretning 

til at sende signaler om virksomhedens 

image og kultur. 

Elementer i balance 

Det er vigtigt, at der er 

balance mellem organisationsform 

og fysisk indretning. 

Hvis elementerne 

ikke er i balance, opstår der 

ofte misforhold i det daglige 

arbejde. Det kan f.eks. være, 

at virksomhedens organisationsform 

og teknologi 

bygger på en høj grad af 

samarbejde og vidensdeling, 

samtidig med at den fysisk 

20 Sikkerhedslederen 

er opbygget med cellekontorer. 

Det vil give problemer 

med at opnå den fleksibilitet 

og mobilitet, der skal til for 

at skabe en god videndeling. 

Det modsatte kan også være 

et problem. Hvis virksomheden 

dybest set værdsætter 

det individuelle arbejde og 

samtidig har storrumskontorer, 

vil indretningen skabe 

utilfredshed hos medarbejderne. 

De vil naturligt nok 

ikke se værdien af den bedre 

mulighed for samarbejde og 

vidensdeling, men f.eks. føle 

sig plaget af støj, forstyrrelse 

og overvågning. 

Derfor stiller vores rådgivning 

omkring indretning, 

valg af inventar og den 

indledende analyse i dag 

krav til mange ting i den 

Et hurtigt, uformelt, 

stående møde. 

samlede virksomhedsstruktur. 

Vi spørger naturligvis 

meget ind til arbejdets organisering, 

antallet af interne/ 

eksterne medarbejdere, omfanget 

af eksterne medarbejderes 

tid internt i virksomheden, 

medarbejdernes 

aldersspredning, typer af 

opgaver og kunder, grad og 

metode af samarbejde. 

Ud fra alle disse ting skal 

vi kunne finde ud af, hvordan 

både gældende lovgivning 

på området overholdes 

i forhold til f.eks. fysisk 

plads eller krav til inventar 

på faste arbejdssteder – men

ikke mindst, hvordan vi får 

inventaret til at leve op til 

medarbejdernes krav, ønsker 

og jobfunktioner – og samtidig 

får indretningsløsningen 

til at invitere medarbejderne 

til f.eks. at øge læring 

og samarbejdet på tværs af 

afdelinger, faggrupper mv. 

Direktører 

i storrummet 

Hos møbelproducenten 

Duba-B8 i Bjerringbro har 

direktøren valgt ikke at 

have sit eget kontor, og 

hverken direktør eller medarbejdere 

kunne forestille 

sig, at direktøren sad i et 

”bur” for sig selv. Alle synes 

det er fremmende for både 

innovation, dialog, tværfag, 

sparring og det generelle informationsniveau 

i virksomheden, 

at der er synlighed 

og åbenhed på denne måde. 

Hos innovationsvirksomheden 

Technolution A/S 

i Hørsholm, har man også 

Telefon 6611 5462 

DK 5260 Odense S 

www.daresco.dk 

valgt at lade medarbejderne 

vælge arbejdsplads eller 

arbejdszone alt efter arbejdsopgave. 

De kalder det 

aktivitetsbaseret indret- 

ning, og betragtet som et 

ledelsesværktøj, opleves der 

i høj grad, at det har øget 

såvel medarbejdertilfredsheden 

som produktiviteten. 

Deres indretning var tidligere 

begrænset af ufleksible 


technolutions indretning tilgodeser varierede arbejdsstillinger og bevægelser, og mulighederne 

for uformel vidensdeling er mange. 

møderum og manglende 

rum til fordybelse og udvikling. 

I dag består indretningen 

af åbne og smidige 

www.sikkerhedsspejle.dk 

www.industrispejle.dk 

www.trafi kspejle.dk 



21


22 


rum til de relevante opgaver 

kombineret med rum til ro 

og fordybelse. Direktøren sidder 

i det åbne kontor, og den 

synlige ledelse giver både 

korte beslutningsveje og stor 

åbenhed på alle punkter. 

Vidensarbejderes 

kontorfremtid 

Møbelproducenten Kinnarps 

har deltaget i et forskningsprojekt 

”Welcoming Workplace”, 

som skal bidrage til at 

udvikle produkter til fremtidens 

arbejdsmarked, bl.a. 

med hensyntagen til den 

aldrende arbejdsstyrke – med 

fokus på vidensarbejdere: 

Én af projektets vigtigste 

konklusioner er, at det åbne 

kontorlandskab, som i mange 

år har været dominerende, 

langt fra er ideelt for ældre 

medarbejdere. I stedet identificerede 

man gennem projektet 

tre alternative typer 

Gør tunge løft lette... 

Hydrauliske løfteborde 

- Over 100 

standard modeller 


VacuMyggen R 

Vacuumløft og 

letkørende Lyftmann 

alu skinnesystemer 

Protema & WP 

Letkørende elektrisk 

hæve/sænkbare 

løftevogne 

Salg, service og lovpligtige hovedeftersyn 

TLF. 86 17 22 66 -www.pejakobsen.dk 

steder til vidensarbejde; 

steder man kan samarbejde, 

koncentrere sig og tænke. 

Designprocessen udmøntede 

sig bl.a. i oplæg til rum for 

disse formål. Rummene indebærer 

f.eks. dynamisk belysning, 

projektområder som 

knudepunkter for samarbejde, 

traditionelle og digitale 

visningsflader samt flytbare 

møbler og store arbejdsborde, 

der er velegnede til dem, 

der ønsker at brede deres 

arbejde ud. I koncentrations- 

og fordybelsesområderne 

er der tænkt på intelligente 

lydmaskeringssystemer, som 

fjerner baggrundsstøj og 

skaber harmoniske lyde, der 

mindsker kontrasten i det 

akustiske miljø. Ergonomiske 

læsestole og en hvileseng 

tillader kroppen at komme 

til kræfter og f.eks. vandgardiner 

bidrager til rolige miljøer 

samtidig med, at de kan 

skærme og skabe halvprivate 

arbejdsområder. n 

Sid dig ikke til 

nedslidning 

PC-brugernes belastningslidelser 

og problemer med bevægeapparatet 

er fortsat trods mange investeringer 

i indretning 

AF TINA SKAARUP BLENSTRUP, ERgOTERAPEUT 

Stigningen i antallet af 

belastningslidelser og bevægeapparatsproblemer 

hos pc-brugere er mange 

steder proportional med de 

seneste års investeringer 

i gode indretningsløsninger. 

For ofte investeres der i nye, 

dyre indkøb – og så halter 

det mere med instruktion 

og viden til brugerne om, 

hvordan man får optimalt 

udbytte af f.eks. den stol, 

man bruger mange timer 

dagligt, hvordan man generelt 

organiserer arbejdet, 

og hvordan man aflaster 

kroppen. Når disse ting ikke 

følges ad, følger de gamle, 

dårlige vaner desværre ofte 

med til den nye indretning. 

Som rådgiver på det 

ergonomiske område i DGE 

Arbejdsmiljø oplever jeg 

ofte, at brugerne har fået rigtig 

gode og dyre stole, men 

desværre lige mangler orientering 

omkring, hvordan 

stolen bruges, bedst indstilles, 

og hvilke funktioner de 

faktisk har til rådighed. Som 

ergoterapeut instruerer jeg 

i optimale arbejdsstillinger, 

vigtigheden af variation og 

at bruge stolens funktioner 

så meget som muligt – med 

vægt på at den enkelte 

bruger bliver fortrolig med 

knapper, håndtag, funktioner 

og siddeprincipper. 

På denne måde får medarbejdere 

pludselig indsigt 

i mulighederne, mod på at 

indstille selv – og mærker 

på deres krop, at unødige 

gener kan undgås ved daglig 

tina Skaarup Blenstrup. 

omtanke, når blot man kender 

lidt til baggrunden. 

Indstil stolen først 

Stolen skal indstilles som det 

første – hvorefter man kan 

kigge på bordhøjde, arbejdsfelt, 

placering af udstyr, 

belysning, pladsforhold mv. 

Mht. arbejdsstolen, så er 

det vigtigt, at man allerede 

ved valg af stolen er opmærksom 

på, hvem der skal 

sidde på den, hvilke behov 

der er til stolens funktioner 

og udformning. Her er det 

vigtigt at overveje bl.a. størrelse 

på sædet og tage stilling 

til, om brugeren ønsker 

at udnytte evt. mulighed for 

at sidde skråt fremad. For det 

er klart anbefalelsesværdigt 

at sidde lidt højt og fremadskrånende, 

men for at dette 

skal være behageligt og 

naturligt, er det nødvendigt 

at indstille sit sæde noget

højere, end hvis man sad på 

et vandret sæde. Derfor er 

det meget vigtigt, at stolen 

kan komme tilstrækkeligt 

højt op til den pågældende 

bruger. Og netop derfor at 

det vigtigt, at man allerede 

ved valg af arbejdsstol har 

taget hensyn til, om der kan 

siddes på et fremadskrånende 

sæde. For ofte viser 

det sig, at man kun får det 

optimale udbytte af stolens 

sædekip, hvis der er en 

længere gaspatron i stolen 

end den, der er i som standard. 

Er der taget hensyn til 

dette fra start, giver dette 

som regel ingen ekstraomkostninger 

– men skal det 

tilpasses efterfølgende, kan 

det medføre ekstraomkostninger. 

Så det er en god ting 

at overveje dette fra start. 

Bevægelse og variation 

Ved valg af arbejdsbord er 

det vigtigt at overveje bordpladeudformning, 

stellets 

Høje, unge medarbejdere kan gøre det nødvendigt at indkøbe 

kontorstole med meget længere gaspatroner. 

konstruktion i forhold til 

benplads, om evt. motor 

til højderegulering er støjsvag 

mv. Placering af en 

arbejdsplads skal også tage 

hensyn til dagslysindfaldet 

i rummet. Den bedste 

placering af en skærmarbejdsplads 

opnår man ved 

at placere sig med siden til 

vinduet. Selv om der er gode 

principper for, hvordan man 

Ny bølge bevægeskader vil 

skylle ind over HK’ere 


Hver tredje HK-ansatte risikerer arbejdsskader i bevægeapparatet som følge 

af lang arbejdstid tilbragt foran den bærbare computer 

Hver tredje 

HK-ansatte 

sidder ved 

en bærbar 

computer i mere 

end fire timer 

om dagen, siger en 

undersøgelse blandt 

medlemmer i HK/privat. 

– Vi er på vej imod en 

ny bølge af ryg-, nakke- og 

armskader, hvis vi ikke 

tager det her alvorligt, siger 

arbejdsmiljøkonsulent i HK/ 

Privat Svend-Erik Hermansen. 

Museskader truer HK’ere, viser ny undersøgelse. 

indstiller sit inventar, er det 

ikke hensigten, at man blot 

gør dette én gang for alle, 

og så sidder man dér og tror, 

at alle belastninger undgås. 

Meningen med at have så 

fleksibelt og indstilleligt 

inventar som muligt er, at 

det også bruges jævnligt, – 

og helst flere gange dagligt. 

Idéen med indstilleligt og 

fleksibelt inventar er netop 

bevægelse og variation. 

Derfor at det vigtigt at 

kunne lytte til sin krop og 

mærke efter, hvornår den 

trænger til variation – stolen 

kan så mange ting, så brug 

det endelig. Den ”korrekte 

siddestilling” er jo ikke – 

hvor hensigtsmæssig den 

end måtte være – god for 

kroppen gennem en hel arbejdsdag. 

Stå og gå så meget 

som muligt, og sid så aktivt 

og dynamisk som muligt. 

Ellers sidder man jo blot 

og bliver ”ergonomisk rigtig 

nedslidt”. n 

Det anbefales kun at 

tilbringe to timer om dagen 

foran en bærbar comptuer. 

40 procent af HK’erne 

bruger bærbare på arbejdet. 

20 procent har adgang til 

en docking station, så den 

bærbare kan blive stationær. 

HK/Privat vil kræve, at 

arbejdsgiverne i forbindelse 

med de bærbare computere 

også udleverer docking stationer. 

n 


23


Kontorindretning for journalister: 

Som en hund i et spil 

traditioner 

Under nyindretning af Jydske Vestkystens redaktion 

i Kolding måtte indretningskonsulenter vælte gamle 

traditioner, så de kunne bygge rammerne for en ny 

arbejdskultur 

Det gik godt for de to indretningskonsulenter, 

Rie 

Klaaborg og Anette Nielsen, 

selv om erfaringerne talte 

imod, at nyindretning på 

Jydske Vestkystens redaktion 

nogensinde kunne blive 

succesfuld. To chefredaktører 

havde tidligere forsøgt 

at bygge om. Begge gange 

med et dårligt arbejdsmiljø 

som resultat. Så scenen var 

sat for endnu et kuldsejlet 

indretningsprojekt – men 

Rie og Anette styrede uden 

om revene; journalisterne på 

Jydske Vestkystens redaktion 

i Kolding har taget imod deres 

nyindrettede kontor med 

overvejende brede smil. 

Interview med 

medarbejderne 

Den bundne opgave var at 

skabe et storrumskontor 

blandt medarbejdere, som 

var vant til hvert sit kontor. 

Som hver især værnede om 

deres frihed og integritet. 

Journalister, der med et 

kærlighedsforhold til avisbunkerne 

på hjørnerne af 

skrivebordene så rod som en 

dyd snarere end en forhindring 

for et godt stykke 

arbejde. Gennem grundige 

interview med hver enkelt 

Alle redaktionelle medarbejdere 

på Jydske vestkysten, 

Kolding, er samlet i et lokale 

– lyden er dæmpet vha. filt – 

som samtidig sikrer medarbejderne 

lidt ’privatliv’. 


medarbejder fandt de frem 

til deres individuelle ønsker, 

krav og behov. Nogle var 

lydfølsomme, andre havde 

behov for mange hylder eller 

noget tredje: Fotograferne 

skulle fx have det så mørkt 

som muligt. Og cheferne 

ønskede rammer, der gav 

mere vidensdeling, for medarbejderne 

lapper i stigende 

grad ind over hinandens 

stofområder. 

Snak over hækken 

De skrivende journalister og 

fotograferne sidder i dag i et 

fælles kontor. 

– Der er mere snak over 

hækken, siger Christian 

Friis, der er redaktør og sikkerhedsansvarlig, 

og dermed 

er det primære mål i forbindelse 

med nyindretningen 

opnået. Samtidig glæder han 

sig over en APV, der med 

hans ord ’uden væsentlige 

Storrumsinitiativer 

• Headsæt (til begge 

ører) 

• Møder i kantinen 

• Filtskillevægge 

• Filtbilleder 

• Filttæpper fra loftet 

• Sænket loft 

• Stillerumskontor 

• Adfærdsregulering 

undtagelser er pletfri’. Før 

var der klager over dårlig 

luft, akustik, træk, mørke og 

triste omgivelser. Klagerne 

er stort set væk. 

– Vi er som virksomhed 

voldsomt begejstrede, sammenfatter 

han. 

Den store udsmidning 

Det første journalisterne 

Fortsættes side 26

FOREBYGGELSE AF ULYKKER ER 

ALLES ANSVAR! 

- sikkerhed imod skrid og fald er især vores! 

Vi tilbyder løsninger der forebygger ulykker og skader opstået fra fald til lavere 

niveau - f.eks. på trapper, stiger, gangveje, arbejdsrepos mv. 

www.realsap.com 

Før 

Efter 

Profi lerne som er synlige 

og skridsikre leveres klar 

til montage på eksisterende 

underlag - hurtigt, sikkert 

og nemt... 

Kontakt os i dag for yderligere 

information: 

Real SAP ApS 

Oddesundvej 37 

DK-6715 Esbjerg N 

Tlf. +45 26 11 44 66 

Fax +45 76 41 03 09 

E-mail: realsap@realsap.com 

www.realsap.com



blev sat til var at grovsortere 

i deres kæreste ejendele. 

– Da det kom til stykket, 

var der ingen, der skulle 

have mere med, end der 

kunne være i en kommode, 

og der er ingen, der har givet 

udtryk for, at de savner deres 

ting, fortæller Rie. 

– Meget var egentlig bare 

noget gammelt skrammel, 

siger Christian. 

Men der var nok af det. 

Det er der til gengæld ikke 

mere. Kun hylderne med 

Jydske Vestkystens daglige 

aviser og en transportabel 

opslagstavle stritter lidt ud i 

det ordnede indretningskoncept, 

journalister, fotografer 

og redaktionssekretærer 

skaber avis i nu. 


Øer af medarbejdere 

Redaktionslokalet er opdelt 

i ’øer’ af medarbejdere – 

adskilt med filttæpper, der 

rie og Anette har revet sig en del i håret over Niels Gandrups 

nips i vindueskarmen. – Men det er jo gaver fra læserne, siger 

Niels Gandrup, som ikke lige er til sinds at skille sig af med dem. 

Radiojournalister 

i rundkreds 

Det er en helt anden historie med 

radiojournalister i Jydske Vestkystens 

mediehus i forhold til de 

skrivende. Hvor dagbladsjournalisterne 

helst skal føle sig som herrer 

over hvert sit stofområde, så 

kan radiojournalisterne næsten 

ikke få nok af hinanden – derfor 

valgte de – med opbakning fra indretningskonsulenterne 

– at sidde 

i rundkreds. 

Bl.a. de udskiftelige lys-fotostater er med til at give kantinen liv og varme. 

hænger ned fra loftet - og 

filtskillevægge stående på 

gulvet. 

– Nogle gange er vi nogle, 

der bliver lidt højrøstede. 

Det skal der være plads til, 

men vi har også været nødt 

til at skabe lidt mere respekt 

for hinanden, fortæller 

Christian. 

Som politiretsjournalist 

Niels Gandrup siger: 

– Når man har haft eget 

kontor i mere end 30 år, så 

tager det tid at vænne sig til 

et storrumskontor. 

Niels Gandrup var en af de 

medarbejdere, som syntes, 

et fælles kontorliv var så uattraktivt, 

at han var klar til at 

stille sit job på højkant for at 

undgå det. 

– Hvis det bliver sådan 

her, bliver det uden mig, 

udtalte han, efter at hele 

redaktionen under ombygningen 

var stuvet sammen 

i et større lokale – men uden 

afskærmning og lyddæmpning. 

rygere har fået rygerum 

– men er utilfredse med 

vægdekorationen – de føler 

sig overvåget ... 

10 kontorbud 

For at tage hensyn til medarbejderes 

forskellige behov 

har redaktionen lavet et sæt 

leveregler – 10 kontorbud – 

som er sat op på et stort 

skilt som dekoration på 

en væg. 

Der er sørget for et stillerumskontor, 

hvor medarbejdere, 

der har brug for ro 

kan gå ind. Man kan også 

benytte et sofa-arrangement 

i et større lokale med udsigt 

over Kolding, hvis man skal 

holde møde i afslappede

Indretningens principper 

Anette Nielsen fra virksomheden Colourconcept 

og Rie Klaaborg, selvstændig indretningsarkitekt, 

har indrettet Jydske Vestkystens redaktion ud fra 

principper om farvepsykologi, med et formål om 

at optimere akustik og lysforhold, et ønske om at 

placere medarbejdere efter funktion og behov og 

om at synliggøre virksomhedens værdier. 

omgivelser. Det har bl.a. 

været benyttet som en mere 

tilbagelænet ramme for 

ansættelsessamtaler. 

Niels Gandrup virker tilfreds 

med livet i storrummet 

– det er i hvert fald bedre 

end frygtet. Især taler han 

varmt om placeringen af en 

elev og en kollega i samme 

’ø’ som ham selv; det er rart 

at have hinanden tæt på – 

og mange problemer løser de 

indbyrdes uden at inddrage 

andre i redaktionen. 

Møder i kantine 

Kun møder, hvor hele 

redaktionen deltager, finder 

sted på selve redaktionen. 

Mange møder holdes i stedet 

i kantinen – som i dag også 

er centrum for frokosten. Før 

kunne man godt lige nuppe 

en rugbrødsmad foran skærmen, 

mens man arbejdede 

videre. Nu har kantinen 

med nyt interiør langt større 

tiltrækningskraft. 

Gæster er velkomne 

Målet var at skabe rammer, 

der indbød til mere samarbejde 

og at tæmme roddyrkelsen 

uden at stække 

medarbejdernes vinger. 

Gevinsten er også, at medarbejderne 

er lidt gladere for at 

træde inden for på arbejdspladsen. 

– Man er lidt mere stolt, 

sammenfatter Christian. 

Det kommer bl.a. til 

udtryk i, at gæster udefra 

er velkomne – før var man 

lidt flov over at invitere dem 

inden for. 

Ikke kun de skrivende 

journalister har nyindrettet 

deres kontor – også radiojournalister 

og salgsafdeling 

har fået nye omgivelser. n 

Betondæk pakket væk bag nedsænkede lofter dæmper 

lydgenerne i salgsafdeling og på redaktion. – Før var det ren 

stortromme, siger Christian. vi prøver lige, hvordan det var 

engang, mens vi står i et gennemgangslokale i kælderen: 

Ma-an bli-i-ver-er he-e-le-e tiden indhentet af sig selv, når man 

taler. Det gungrer i øregangene. ulideligt. 

*Returomkostninger betales af låner 




Trappen er 

den største 

gevinst 

En væg til salgsafdelingen 

har givet sælgerne ro – nu 

kigger de ikke op, hver gang 

en ny gæst kommer ind ad 

døren og går op ad trappen. 

Træerne på væggen er 

et motiv, der går igen i hele 

mediehuset, og som er med 

til at binde huset sammen. 

– Det ’linker’, som Anette 

Nielsen udtrykker det. 

Swop dig i form! 

Swop dig i form! 

· Du sidder i bevægelse, stolen 

følger dig og dine bevægelser. 

· Med Swopper styrker og træner 

du ryg, lænd og mavemuskler, 

og slitage forebygges. 

· Din ryg retter sig automatisk op, 

skulder og nakkespændninger løsnes op. 

· Det er sjovt at Swoppe, humøret 

stiger når kroppen er i balance. 

· Udstillet på Museum of Modern Art i New York. 

At sidde fastlåst skader ryggen Det er sundt for ryggen at swoppe 

Design din gratis*prøvestol på www.swopper.dk 

JørgenDesign P. ApS • Bjerringbrovej din gratis*prøvestol 143 • 2610 Rødovre på www.swopper.dk 

• 4494 5244 

Jørgen P. ApS • Bjerringbrovej 143 • 2610 Rødovre • 4494 5244 


27

SSID Nyt fra regionerne 

Region Nords årsmøde 

Næsten 30 procent 

nye medlemmer 

Af Poul Jespersen, 

formand, SSID, 

Region Nord 


Der er 140 

medlemmer 

i SSID 

Nord mod 

tidligere 110, 

en stigning 

på ca. 27%. 

Det er vist 

ikke tidligere 

set i nogen 

region. Nord har holdt tre 

arrangementer i 2009 – på 

Vejdirektoratet om evaluering 

af arbejdsmiljøindsatser – i 

Hvolriis Jernalderlandsby med 

temaet slå dog SU og SIU sammen 

– og årsmødet i Grenå. 

Nord fortsætter strategien 

med heldagsmøder plus flere 

foredragsholdere til at belyse 

et emne. Forslag til emner: 

• Ændringer i arbejdsmiljøloven 

– organisering 

• Sundhedsprofiler 

NYt HOS PrOcurAtOr 

DS/EN ISO 9001:2000 

DS/EN ISO 14001:2004 

DS/OHSAS 18001:2008 

• Fastholdelses- og sygefraværspolitik 

Valg 

Marianne Astorp, Sygehus 

NORD Nykøbing – Thisted 

og Arne Nielsen, Aalborg 

Universitet blev genvalgt til 

regionsudvalget. 

SCA Packaging A/S lagde 

lokaler til Region Nords 

årsmøde 18.11.09. n 


SSIDs ÅRSKONFERENCE 19.- 21. april, Comwell Kolding 

De nye rammer for arbejdsmiljøorganisationen 

giver helt nye udfordringer for strategisk tænkning 

og samarbejde. Virksomheder og medarbejdere 

får nye muligheder, men hvad kræves der 

for at omsætte lovens intentioner til virkelighed? 

Mød bl.a. Cecilie Beck (TV2), Steen Hildebrandt, 

Niels Krause-Kjær, Jens Jensen (AT), 

Thomas Philbert Nielsen (DA), Bernt Fallenkamp (LO), 

Maarten Van Engeland (ISS), Karen-Marie Lillelund, 

og mange flere. 

Bliv klædt på til forandringerne 

– se programmet og tilmeld dig på www.ssid.dk. 

Sammenslutningen 

af Sikkerhedsledere i Danmark 

Kongsvang Allé 25 . 8100 Århus C . Tlf. 86 11 04 11 

sekretariatet@ssid.dk . www.ssid.dk 

Der kan drages store fordele af, at tænke ergonomi ind i arbejdspladsens indretning – det øger 

medarbejderens trivsel, forbedrer arbejdsmiljøet og kan mindske belastningsskader. 

Som noget nyt tilbyder vi derfor arbejdsmåtter til mange formål – produktion, lager, 

svejsemiljø, samlebånd, levnedsmiddelindustri m.m. 

Se sortiment og fordele på www.procurator.dk 

eller ring på 7611 5000 

Fokus på 

risikofaktorer 

og 

nul ulykker 

ved daglig 

sikkerhedsleder 

Ninus Seistrup, 

SCA Packaging A/S 

Ninus gennemgik i tilknytning 

til Region Nords 

årsmøde, hvorledes SCA 

Packaging A/S’ arbejdsulykker 

er faldet efter yderligere 

fokus på risikofaktorer. 

Risikofaktorer rapporteres 

af alle medarbejdere ved 

observering af f.eks. 

maskinfejl, rod, spild 

eller lignende, som 

kan ende med 

ulykker. n 

REgION SyD 

holder 

erfa/temadag 

den 10. marts 

Sæt kryds allerede nu! 

X 

Beskyttelse gennem viden 

Yderligere information +45 7611 5000 • procurator.dk

Glødelampen er på vej ud af 

markedet, og alle taler om 

energibesparelser og klima. 

Men vi skal heller ikke glemme 

lysets kvalitet, for hvem 

har lyst til at arbejde i skæret 

af blinkende neonrør? 

• Vi kender alle til det lidt 

kolde blålige lys fra billige 

diodelamper – men kan 

diodelyset (LED) også være 

af en god kvalitet? 

• Hvordan udvikler markedet 

sig i disse år, og hvornår 

skal vi sikkerhedsledere 

introducere bordlamper 

og loftsbelysning 

med LED? 

• Er det stadig halogenlamper, 

der giver den 

bedste lysgengivelse? 

• Hvordan kan forskellige 

lyskilder dæmpes, og 

hvordan kan intelligente 

systemer til almenbelysning 

bygges op? 

• Hvad er bedste bud på 

ergonomisk kontorbelysning? 

Belysningskonsulenterne 

Kim Hemmingsen og Jimmy 

SSID Arrangementer 

God belysning og fremtidens 

energivenlige lyskilder 

– et besøg hos Luxo Lamper, Carl Jacobsens Vej 16, opgang 1, Valby 

2. marts 2010 kl. 13.00 

Elmose fra Luxo lamper vil 

fortælle om disse emner, 

og vi får lejlighed til at se 

udvalget af lamper i deres 

showroom. 

I forbindelse med oplægget 

lægger vi op til, at du 

også fortæller lidt om jeres 

lokale indsats omkring 

belysningen på arbejdspladsen. 

n 

Tilmelding til SSID senest 23. februar 

Deltagelse i arrangementet er gratis, men hvis du bliver forhindret bedes du melde afbud til sekretariatet@ssid.dk 

Individuelt indeklima 

med Personlig Ventilation 

Ved traditionel ventilation blandes den eksisterende, 

forurenede luft i rummet kun op med en meget lille 

mængde frisk udeluft. 

Personlig Ventilation giver dig frisk, filtreret 

udeluft direkte ind i din indåndingszone. 

Den holder hjernen skarp, øger effektiviteten 

og nedsætter risikoen for luftbårne sygdomme. 

Læs mere på www.exhausto.dk/pv 

EXHAUSTO A/S 

Odensevej 76 

DK-5550 Langeskov 

Tel. +45 65 66 12 34 

Fax +45 65 66 11 10 

salgdk@exhausto.dk 

www.exhausto.dk 


29

Billedreportage: Fra arbejdsmarkedets randzone 

Hvide fingre i granitbruddet 

Så bliver et arbejde i Danmark 

ikke mere råt: Udvinding af 

granitarten ’blå rønne’ i granitbruddet 

Klippeløkken ved 

Rønne på Bornholm. 

Denne decemberdag er det 

iskoldt i den menneskeskabte 

slugt med stejle granitsider. 

Sikkerhedsrepræsentant 

Antoni Marschall viser 

rundt på arbejdspladsen – 

som består af selve bruddet 

og et skur, hvor den grove 

forarbejdning af granitblokkene 

foregår. 

Der er styr på arbejdsmiljøet, 

understreger Antoni 

Marschall. Granitten løsnes 

med dynamit, hvorefter 

blokkene trækkes ned med 

en gravemaskine udstyret 

med en klo. 

Der sprænges hver dag 

kl. 12. Resten af tiden bruger 

Red menneskeliv! 


medarbejderne på at trække 

granitblokke ud af klippesiden 

og forme dem i store, 

grove firkanter til videre forarbejdning 

på et stenhuggeri 

• 3.500 mennesker rammes hvert år af hjertestop uden for hospitalet 

i Danmark. Kun ca. 100 overlever! 

• Næsten halvdelen af alle hjertestop rammer mennesker der ikke 

tidligere har haft symptomer på hjertesygdom 

• Overlevelseschancen falder med 10% for hvert minut uden 

behandling. Den gns. responstid for ambulancer er ca. 8 minutter 

En hjertestarteren sikrer det første, livsvigtige stød inden for få minutter. 

Hjertestarterkampagne: 

Hjertestar 

• Hjertestarter Hjerte komplet med 

taske og ekstraudstyr 

• Inkl. 2 sæt elektroder/batterier 

til personer >25 kg 

• Maske til brug ved kunstigt 

åndedræt 

• Saks til afklipning af tøj 

• Skraber til evt. behåring 

• Kursus i genoplivning med 

hjertestarter (max. 16 personer) 

Komplet pakke: Dkr. 12.800.- 

Pakken kan også leveres uden kursus i genoplivning med hjertestarter 

for Dkr. 9.800,-.Priserne er ekskl. moms og inkl. levering i Danmark. 

Tilbuddet gælder ved bestilling til og med 31. april, 2010. 

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05 www.lotek.dk, info@lotek.dk 

Sikkerhedsrepræsentant Antoni Marschall kigger ned over granitbruddet Klippeløkken. 

– eller som chaussee-sten til 

brostensbelagte veje, haver 

og fortove. 

Hvide fingre 

Blå rønne er en af verdens 

hårdeste granittyper. Granitblokkene 

bliver kløvet i mindre 

stykker med et manuelt 

betjent trykluftsbor: 

– Det første, jeg gjorde 

som ny faglig sekretær i begyndelsen 

af halvfjerdserne 

var at anmelde samtlige med- 

arbejdere i granitbruddet 

tidligere løftede man blokkene med håndkraft. 

til Arbejdsskadestyrelsen, 

husker Bent Nielsen, der 

som faglig sekretær i 3F 

i en årrække har samarbejdet 

med granitbruddets 

medarbejdere om at finde 

bedre arbejdsmetoder. 

I dag er medarbejderne ud- 

styret med det mest moderne 

trykluftsbor på markedet, og 

der er hyppig jobrotation. 

Tilstrækkelige forholdsregler 

til, at Arbejdstilsynet har 

sagt god for arbejdsmiljøet 

i granitbruddet. n

Det går stærkt, når granitten 

formes til chaussee-sten 

under faldhammeren – man 

må ikke være bange, men må 

gerne have respekt, som sikkerhedsrepræsentant 

Antoni 

Marschall siger. 

Middelfartmødet – her bygger vi broer 

Middelfartmøde 2010 

Tæppet går 

torsdag den 7. oktober 

Næste sikkerhedslederen 

tEMA: Kommuner under pres 

Tidstyranni, regeldynger og iskolde gamlinger – ser 

kommunernes virkelighed sådan ud? Arbejdsmiljø for 

børn, ældre og kommunale medarbejdere fire år efter 

kommunalreformen og tre-fire måneder efter kommunalvalget. 

Trivselsundersøgelser og Trivselmeter. 

Hvad sker der i din kommune? 

Hvad vil du gerne læse om? 

Kontakt Sikkerhedslederens redaktion på: 

Telefon 2299 5375 eller dam@0203.dk 

Billedreportage: Fra arbejdsmarkedets randzone 

Granitbrud Klippeløkken: Sprængninger løsner granitten 

fra klippesiden, hvorefter medarbejderne kan 

trække blokke ned med en gravemaskine. 

Sikkerhedsudstyr A/S 

Brandfast & Antistatisk 

beskyttelse gennem 20 år 

Svejsebeklædning (EN 11611 kl. 1&2) 

Afdækning af maskiner & udstyr 

Strålevarme 

EX-miljøer 

Ekstreme varme-/kuldegrader 

Rygeforklæder 

Specialopgaver 

Varmex ® udvikles løbende og skræddesyes efter 

kundernes individuelle ønsker og behov 

www.d-s.dk 

VARMEX ® 

DANSK ARBEJDSPLADS 

55446644 

FREMSTILLET PÅ EN 

Totalleverandør af personlige værnemidler 


31

– synlig sikkerhed på arbejdspladsen 

Rørmærkning 

Sikkerhedsskilte 

Ventilsikring Absorberingsprodukter 

SKILTNING · MÆRKNING · SIKKERHED 

Bestil vores sikkerhedskatalog nu! 

• Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager, 

værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt 

maskinskilte. 

• Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere 

farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v. 

• Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventil- 

og kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg. 

• Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier 

samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads. 

ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til 

en sikker og synlig sikkerhed 

Ejnar C.Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby • Tlf.:36 77 06 77 • E-mail:brady@eck.dk • www.eck.dk

Sikkerhedslederen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?