Samfundsfagsnyt 160 - FALS

vandrende håndværker benyttede sig af. Med velfærdsstatens
etablering blev der strammet op på
denne fri bevægelighed, med bl.a. krav om arbejdstilladelse.
Siden 70’erne har vi haft en selektiv
indvandrerpolitik.
Spørgsmålet om indvandrerpolitik hænger også
sammen med vores suverænitet til selv at bestemme
hvem vi vil lukke ind i vores land. En suverænitet,
der er indskrænket på to planer, der er
en gruppe, der via det nordiske samarbejde og
EU-regler har en positiv ret til at komme ind i
vores land, mens den anden gruppe har en negativ
ret, til f.eks. at søge asyl og i den forbindelse
et krav på ikke at blive sent tilbage til forfølgelse i
deres hjemland.
Det var denne sidste problematik, der i forskellige
former blev behandlet i resten af Vedsteds oplæg.
På den ene side har vi vores suverænitet til at føre
den indvandrer- og integrationspolitik vi finder
bedst, og på den anden side skal vi leve op til de
internationale konventioner, som vi har tilsluttet
os.
Vedsted fremdrog flere eksempler på hvordan
disse konventioner og konkret Menneskerettighedsdomstolen
i Strassburg har haft indflydelse
på den førte politik i Danmark.
I flæng kan nævnes:
• Problematikken om introduktionsydelse, der
blev til starthjælp.
• Udvisning af kriminelle indvandrere, der er vokset
op i Danmark, men ikke har dansk statsborgerskab,
hvor Højesteret har omstødt udvisningsdomme
afsagt ved lavere retsinstanser.
• Spørgsmålet om 24-års-reglen, hvor kursen er
justeret i det mindste i ordlyden.
Med disse konkrete eksempler viste Vedsted, at
de internationale konventioner og de deraf følgende
forpligtigelser skal med på banen, når der
skal undervises i indvandrer- og integrationspolitik.
Det skal han havde tak for, det er altid frugtbart
at få nogle ekstra vinkler på et emne. Så når
Jyllands-Posten’s ”Muhammed tegninger” skal
diskuteres ude i klasserne, kan man jo se på hvad
menneskerettighedskonventionens diskriminationsforbud
har af input til den problematik.
ANDET - Generalforsamlingskursus 2005
35
Tirsdag formiddag: Poul Erik Mouritzen:
Om Strukturkommissionen
Poul Erik Mouritzen er Professor på Syddansk Universitet
og har i de senere år været medlem af Strukturkommissionen.
På FALSs Generalforsamlingskursus i
Nyborg leverede han under overskriften Hvorfor en
kommunalreform et inspirerende oplæg, hvor vi kom
bagom strukturkommissionens arbejde. I det følgende
refereres en del af hovedpointerne fra foredraget.
Hvis det handler om at få ført kommunalreformen
ud i livet, så har Lars Løkke Rasmussen ifølge
Mouritzen løst opgaven til 11 pil op. Strategisk
set er der tale om et eminent håndværk, der dog
dækker over en styret og manipuleret politisk
proces.
Koalitionen
Ifølge Poul Erik Mouritzen har regeringsskiftet
som enkelt faktor haft en afgørende betydning
for kommunalreformen. Samtidig var etableringen
af en ”grand coalition” bestående af blandt
andre KL, DI og storbyborgmestrene, der alle har
været positive overfor reformen, af afgørende
betydning. Koalitionen har nemlig ikke lagt skjul
på, at de over 100 små – og fattige – kommuner
var et problem. I den forbindelse har mediernes
fortællinger om de små, fattige og problematiske
kommuner været medvirkende til at tegne en
samlet front.