Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Morten Albæk & Rasmus Hylleberg:
Generation fucked up?. Gyldendal, 2005, 160 sider
To unge dygtige debattører har skrevet en debatbog
(!) om en generations demokratiske kompetencer
og ansvarlighed. En generation som med
Morten Albæks udtryk kan kaldes Generation
fucked up (så er tonen ligesom lagt). Denne defineres
som værende født fra begyndelsen af
1970’erne og frem til slutningen af 1980’erne,
som voksede op i 1990’erne og er eller er ved at
blive voksne i det 21. århundrede. Bogen er skrevet
af, om og til generationen, som forfatterne
skriver i deres indledning.
Morten Albæk repræsenterer i bogen den aggressive
og irriterede, der konstant forsøges formildet
af Rasmus Hylleberg. Således har vi Albæk,
der kommer med en gevaldig opsang til Generation
fucked up og Hylleberg som med sindsro
fremlægger positive aspekter ved generationen
og dermed forsvarer denne. Hylleberg henviser
på klassisk vis til Sokrates, hvis kritik Albæk bygger
videre på i en nutidig sammenhæng ifølge
Hylleberg.
Albæk er blandt andet forarget over den demokratiske
slaphed, der kendetegner generationen.
Generationen kan ifølge ham kun svinge sig demokratisk
op til at være politisk forbruger, hvilket
Albæk betegner som patetisk og henviser ligeledes
til demonstranter uden bevidsthed om demonstrationens
kerne. Derfor har Albæk kun hån
tilovers for Hyllebergs henvisning til fornuften i
at købe Max Havelaar-kaffe m.m.At Albæk ser en
række problemer skyldes ifølge Hylleberg, at Albæk
kigger på den ægte demokrat med forældede
øjne (ifølge Albæk drejer demokrati sig om de
klassiske demokratiske institutioner og folkelige
fællesskaber som partier, foreninger, højskoler og
fagforeninger) og at det i stedet handler om, at
disse strukturer ikke passer til Generation fucked
up (de gider blandt andet ikke bruge tiden på
ANMELDELSER- Generation fucked up?
Generation fucked up?
49
intetsigende arbejde i partierne – med god grund
ifølge Hylleberg!).
Albæks kritik handler i bogen ikke udelukkende
om hans egen generation, men også de ældre
herunder 68’er-generationen, som betegnes som
Græshoppegenerationen, der fortærer alt på sin
vej og efterlader intet! Et veludviklet ÆldreSagsdiktatur
har vi også, som skyldes politikernes
uansvarlighed i forhold til vigtige vælgersegmenter
(deraf ældrecheck m.m. på trods af at 1/3 af
alle ældre kan betegnes som millionærer ifølge
Albæk). Dette nævner han i forbindelse med en
diskussion om den danske velfærdsstats tilstand
og fremtid, hvorunder Albæk hæfter sig ved den
stadige negative sociale arvs tilstedeværelse i
Danmark. Han mener således, at der i Danmark
eksisterer en fattigdom, der retter sig mod emotionelle,
sociale og kulturelle forhold. Denne fattigdom
blegner dog umiddelbart noget sammenlignet
med Hyllebergs henvisning til fattigdomsforhold
i U-lande, som han har oplevet på egen
krop (næstformand i Dansk Flygtningehjælp).
Bogen er skrevet i en velartikuleret, ungdommelig,
aggressiv og drillende tone, der bærer præg af
diskussionslystne mænd i en krig på argumenter.
Generation fucked up? er bedst på de første 100
sider, hvor pennene er skarpladte eller rettere
sagt tastaturerne, da Albæk og Hylleberg har
opbygget bogen, som en emailkorrespondance
løbende fra starten af August 2004 til April 2005.
Aktuelle samfundsspørgsmål berøres fra perioden,
herunder naturligvis Irak i relation til internationale/europæiske
afsnit i bogen. Disse afsnit
er dog ikke så skarpe, da tonen her synes betydelig
mildnet og nærmest har karakter af en
bekræftelse af hinanden med hensyn til blandt
andet det europæiske ansvar på den globale scene
(især Mellemøsten).
Albæk starter og afslutter kommunikationen og
er mest i offensiven bogen igennem, hvilket med-