Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus - Institutleder til ...

More documents

Recommendations

Info

Nyudnævnte professorer 2009 Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Behandlingerne bliver testet i randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT). Basale psykologiske karakteristika og risikofaktorer for funktionel lidelse. I et projekt undersøges patienternes sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd og hvorvidt dette er en risiko for at sygdommen udvikles. Endvidere undersøges patienters og lægers sprogbrug i konsultationen i almen praksis. 14 Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital 2009
Nyudnævnte professorer 2009 HENRIK HASLE, 51 år. Lægevidenskabelig embedseksamen Odense Universitet 1987. Ph.d. om myelodysplastisk syndrom hos børn 1996. Speciallæge i pædiatri 1999, ekspertuddannelse i pædiatrisk hæmatologi/onkologi 2002. Overlæge på Børneafdelingen Skejby Sygehus siden 2001. Forfatter til over 100 artikler samt flere lærebogskapitler om myeloide leukæmier hos børn. Talrige oversigtsforedrag i ind- og udland. Klinisk professor i børneleukæmi april 2009. LEUKÆMI HOS BØRN Leukæmi er den hyppigste form for kræft hos børn. For 50 år siden døde alle børn af deres sygdom. Siden begyndelsen af 1960érne har systematisk internationalt samarbejde ført til gradvis forbedring i behandlingen af leukæmi hos børn, hvilket betyder, at vi i dag helbreder langt de fleste. Alle børn med leukæmi behandles efter internationale protokoller, som bidrager til fortsat udvikling med ny viden og behandlingsmuligheder. Der er stadig mange udfordringer, idet en mindre del af leukæmierne ikke er følsomme for vanlig kemoterapi, og der er børn, som udvikler alvorlige bivirkninger. Den hyppigste form for leukæmi hos børn er akut lymfoblastær leukæmi (ALL), hvor behandlingsresultaterne er blevet så gode, at vi er begyndt at reducere behandlingen til udvalgte grupper, som identificeres ved hjælp af moderne molekylærgenetiske metoder. Min hovedinteresse har været de myeloide leukæmier, som traditionelt har været vanskelige at behandle. Akut myeloid leukæmi (AML) Det var først i 70érne, at man begyndte at kunne helbrede patienter med AML. Anvendelse af intensiv kemoterapi kan helbrede ca. 2/3 af patienterne. Behandlingen er så intensiv, at den medfører mange akutte bivirkninger. Jeg er leder af den nordiske gruppe for børne-AML som de seneste 25 år har udviklet fælles protokoller i de 5 nordiske lande. Behandlingsresultaterne har været blandt de bedste i verden og er på det seneste indført i lande som Hong Kong, Estland, Nederland og Belgien. Der indsamles løbende data om patientkarakteristika og resultater af behandlingen og der foregår randomiseret undersøgelse af ny målrettet behandling. Myelodysplastisk syndrom (MDS) og juvenil myelomonocytær leukæmi (JMML) MDS og JMML er begge sjældne sygdomme, som har været vanskelige at diagnosticere. Igennem et europæisk samarbejde siden starten af 90érne har vi været med til at beskrive sygdommene, og dermed fået en større forståelse af disse og bedre behandlingsmulighederne. Jeg har bidraget med udvikling af de i dag internationalt anvendte diagnostiske kriterier og indsamling af data og analyser, der har klarlagt væsentlige patogenetiske mekanismer. Myeloid leukæmi ved Down syndrom Det har i mange år været kendt, at børn med Down syndrom har en øget risiko for leukæmi. I en dansk undersøgelse har jeg været med til at kunne vise, at personer med Down syndrom har en nedsat risiko for de fleste andre kræftformer. Den leukæmiform, der ses hos børn med Down syndrom, har mange særlige karakteristika, som har bidraget til at øge vores forståelse for udviklingen af leukæmi. Det har vist sig, at denne leukæmiform hos børn med Down syndrom er særlig følsom for kemoterapi og i et internationalt samarbejde har vi udviklet mere skånsomme behandlingsmetoder, der samtidigt giver en meget høj chance for helbredelse. Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital 2009 15
Page 1 and 2: Sundhedsvidenskabelig Forskning Ved
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse MEDICINSK HÆMA
Page 7 and 8: Nyudnævnte professorer 2009 Alle f
Page 9 and 10: Nyudnævnte professorer 2009 VIBEKE
Page 11 and 12: Nyudnævnte professorer 2009 OLE BJ
Page 13: Nyudnævnte professorer 2009 PER FI
Page 17 and 18: Nyudnævnte professorer 2009 Synsfu
Page 19 and 20: Nyudnævnte professorer 2009 BENTE
Page 21 and 22: Nyudnævnte professorer 2009 HENRIK
Page 23 and 24: Nyudnævnte professorer 2009 Derudo
Page 25 and 26: Anatomisk institut cand.med. Martin
Page 27 and 28: Anatomisk institut vægt på metall
Page 29 and 30: Anatomisk institut lation electrode
Page 31 and 32: Anatomisk institut navian Journal o
Page 33 and 34: BIRC, BIOINFORMATICS RESEARCH CENTE
Page 35 and 36: BIRC, BIOINFORMATICS RESEARCH CENTE
Page 37 and 38: FARMAKOLOGISK INSTITUT (6) ”exerc
Page 39 and 40: FARMAKOLOGISK INSTITUT uncontrolled
Page 41 and 42: FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS
Page 43 and 44: FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS
Page 45 and 46: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED INSTITUT
Page 47 and 48: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vigtigste
Page 49 and 50: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kontaktad
Page 51 and 52: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED D, Andrio
Page 53 and 54: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Bech, M &
Page 55 and 56: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED nr. 9, s.
Page 57 and 58: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Neergaard
Page 59 and 60: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Stilling,
Page 61 and 62: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED the Arcti
Page 63 and 64: INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Forskning
Page 65 and 66:
INSTITUT FOR FYSIOLOGI OG BIOFYSIK
Page 67 and 68:
INSTITUT FOR FYSIOLOGI OG BIOFYSIK
Page 69 and 70:
INSTITUT FOR HUMAN GENETIK Institut
Page 71 and 72:
INSTITUT FOR HUMAN GENETIK xylase e
Page 73 and 74:
INSTITUT FOR HUMAN GENETIK Møller,
Page 75 and 76:
INSTITUT FOR MEDICINSK BIOKEMI Inst
Page 77 and 78:
INSTITUT FOR MEDICINSK BIOKEMI Lars
Page 79 and 80:
INSTITUT FOR MEDICINSK MIKROBIOLOGI
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ODONTOLOGISK INSTITUT Odontologisk
Page 87 and 88:
ODONTOLOGISK INSTITUT De Zee, M, Ca
Page 89 and 90:
ODONTOLOGISK INSTITUT JØ, Athanasi
Page 91 and 92:
ODONTOLOGISK INSTITUT Videnskabelig
Page 93 and 94:
RETSMEDICINSK INSTITUT Retsmedicins
Page 95 and 96:
RETSMEDICINSK INSTITUT karsygdomme.
Page 97 and 98:
KLINISK INSTITUT Klinisk institut K
Page 99 and 100:
KLINISK INSTITUT cand.med. Lasse So
Page 101 and 102:
KLINISK INSTITUT mitz, O, Nielsen-K
Page 103 and 104:
KLINISK INSTITUT growth hormone/STA
Page 105 and 106:
KLINISK INSTITUT bøl-Grøn, B, Are
Page 107 and 108:
KLINISK INSTITUT white matter’, A
Page 109 and 110:
ANÆSTESIOLOGISK AFDELING ÅRHUS UN
Page 111 and 112:
ANÆSTESIOLOGISK AFDELING ÅRHUS UN
Page 113 and 114:
ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, ÅRHUS UNI
Page 115 and 116:
Danmarks Grundforskningsfonds Cente
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
DANSK SMERTEFORSKNINGSCENTER, ÅRHU
Page 123 and 124:
DANSK SMERTEFORSKNINGSCENTER, ÅRHU
Page 125 and 126:
DERMATO-VENEROLOGISK AFDELING, ÅRH
Page 127 and 128:
GERIATRISK AFDELING G, ÅRHUS UNIVE
Page 129 and 130:
HÆMATOLOGISK AFDELING R, ÅRHUS UN
Page 131 and 132:
KIRURGISK AFDELING P, ÅRHUS UNIVER
Page 133 and 134:
KIRURGISK AFDELING P, ÅRHUS UNIVER
Page 135 and 136:
KIRURGISK GASTROENTEROLOGISK AFD. L
Page 137 and 138:
KLINISK BIOKEMISK AFDELING, ÅRHUS
Page 139 and 140:
KLINISK EPIDEMIOLOGISK AFDELING, Å
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
KLINISK GENETISK AFDELING, ÅRHUS U
Page 151 and 152:
LUNGEMEDICINSK AFDELING B, ÅRHUS U
Page 153 and 154:
MEDICINSK ENDOKRINOLOGISK AFDELING
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
MEDICINSK-ENDOKRINOLOGISK AFDELING
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
MEDICINSK HEPATO- GASTROENTEROLOGIS
Page 169 and 170:
MEDICINSK HEPATO- GASTROENTEROLOGIS
Page 171 and 172:
MEDICINSK-KARDIOLOGISK AFDELING A,
Page 173 and 174:
MEDICINSK-KARDIOLOGISK AFDELING A,
Page 175 and 176:
NEUROKIRURGISK AFDELING NK, ÅRHUS
Page 177 and 178:
NEUROLOGISK AFDELING F, ÅRHUS UNIV
Page 179 and 180:
NEUROLOGISK AFDELING F, ÅRHUS UNIV
Page 181 and 182:
NEURORADIOLOGISK AFDELING OG RADIOL
Page 183 and 184:
NEURORADIOLOGISK AFDELING OG RADIOL
Page 185 and 186:
ONKOLOGISK AFDELING D, ÅRHUS UNIVE
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING E, ÅRHU
Page 197 and 198:
ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING E, ÅRHU
Page 199 and 200:
PATOLOGISK INSTITUT, ÅRHUS UNIVERS
Page 201 and 202:
PATOLOGISK INSTITUT, ÅRHUS UNIVERS
Page 203 and 204:
PET-CENTRET, ÅRHUS UNIVERSITETSHOS
Page 205 and 206:
PET-CENTRET, ÅRHUS UNIVERSITETSHOS
Page 207 and 208:
REUMATOLOGISK AFDELING U, ÅRHUS UN
Page 209 and 210:
TAND-, MUND- OG KÆBEKIRURGISK AFDE
Page 211 and 212:
ØJENAFDELINGEN ÅRHUS UNIVERSITETS
Page 213 and 214:
ØRE-NÆSE-HALSAFDELINGEN H, ÅRHUS
Page 215 and 216:
ANÆSTESIOLOGISK-INTENSIV AFDELING
Page 217 and 218:
BØRNEAFDELING A, ÅRHUS UNIVERSITE
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING Y
Page 225 and 226:
GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING Y
Page 227 and 228:
Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T,
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
HJERTEMEDICINSK AFDELING B, ÅRHUS
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING Q, ÅR
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
AFDELINGEN FOR KLINISK FYSIOLOGI OG
Page 251 and 252:
KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ÅRH
Page 253 and 254:
KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING, Å
Page 255 and 256:
MOLEKYLÆR MEDICINSK ADFELING (MOMA
Page 257 and 258:
MOLEKYLÆR MEDICINSK FORSKNINGSENHE
Page 259 and 260:
NYREMEDICINSK AFDELING C, ÅRHUS UN
Page 261 and 262:
NYREMEDICINSK AFDELING C, ÅRHUS UN
Page 263 and 264:
URINVEJSKIRURGISK AFDELING K, ÅRHU
Page 265 and 266:
URINVEJSKIRURGISK AFDELING K, ÅRHU
Page 267 and 268:
BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK REGIO
Page 269 and 270:
CENTER FOR PSYKIATRISK FORSKNING,
Page 271 and 272:
Page 273 and 274:
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELL
Page 279 and 280:
MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT, REGIONS
Page 281 and 282:
ANÆSTESIEN, Region Nordjylland AN
Page 283 and 284:
ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, AALBORG SY
Page 285 and 286:
BØRNEAFDELINGEN, AALBORG SYGEHUS,
Page 287 and 288:
ERGOTERAPI- og FYSIOTERAPIAFDELINGE
Page 289 and 290:
FORSKNINGSENHED FOR KLINISK SYGEPLE
Page 291 and 292:
HJERTE-LUNGE KIRURGISK AFDELING, AA
Page 293 and 294:
INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING, AALBO
Page 295 and 296:
KARDIOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGE
Page 297 and 298:
Page 299 and 300:
Page 301 and 302:
KARKIRURGISK AFDELING, AALBORG SYGE
Page 303 and 304:
KIRURGISK GASTROENTEROLOGISK AFDELI
Page 305 and 306:
KLINISK BIOKEMISK AFDELING, AALBORG
Page 307 and 308:
KLINISK EPIDEMIOLOGISK AFDELING, AA
Page 309 and 310:
KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, AALB
Page 311 and 312:
KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING, AA
Page 313 and 314:
LUNGEMEDICINSK AFDELING, AALBORG SY
Page 315 and 316:
MEDICINSK ENDOKRINOLOGISK AFDELING,
Page 317 and 318:
MEDICINSK GASTROENTEROLOGISK AFDELI
Page 319 and 320:
MEDICINSK GASTROENTEROLOGISK AFDELI
Page 321 and 322:
MEDICINSK HÆMATOLOGISK AFDELING, A
Page 323 and 324:
MEDICINSK HÆMATOLOGISK AFDELING, A
Page 325 and 326:
NEUROLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEH
Page 327 and 328:
NUKLEARMEDICINSK AFDELING, AALBORG
Page 329 and 330:
NYREMEDICINSK AFDELING, AALBORG SYG
Page 331 and 332:
ORTOPÆDKIRURGIEN, REGION NORDJYLLA
Page 333 and 334:
PATOLOGISK INSTITUT, AALBORG SYGEHU
Page 335 and 336:
RADIOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEH
Page 337 and 338:
REUMATOLOGISK AFDELING, AALBORG SYG
Page 339 and 340:
ØJENAFDELINGEN, AALBORG SYGEHUS,
Page 341 and 342:
ØRE-, NÆSE-, HALSKIRURGISK AFDELI
Page 343 and 344:
MECH-SENSE, AALBORG SYGEHUS, ÅRHUS
Page 345 and 346:
MECH-SENSE, AALBORG SYGEHUS, ÅRHUS
Page 347 and 348:
AALBORG PSYKIATRISKE SYGEHUS, ÅRHU
Page 349:
AALBORG PSYKIATRISKE SYGEHUS, ÅRHU
show all

Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus - Institutleder til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?