Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus - Institutleder til ...
Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus - Institutleder til ...
Sundhedsvidenskabelig Forskning ved Aarhus - Institutleder til ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nyudnævnte professorer 2009<br />
VIBEKE BÆLUM, 51 år<br />
Cand. odont. fra Århus Tandlægehøjskole, 1982<br />
Lic. odont. <strong>ved</strong> Århus Tandlægehøjskole, 1986<br />
Odontologisk doktorgrad <strong>ved</strong> Århus Universitet 1998 (The epidemiology of destructive<br />
periodontal disease – causes, paradigms, problems, methods and empirical<br />
evidence).<br />
Adjunkt Århus Tandlægehøjskole 1986-1990<br />
Lektor, Odontologisk Institut, AU 1990-2009<br />
Udnævnt <strong>til</strong> Professor med særlige opgaver i epidemiologi <strong>ved</strong> Odontologisk Institut<br />
2009-2014.<br />
EPIDEMIOLOGI VED ODONTOLOGISK INSTITUT<br />
Epidemiologi <strong>ved</strong> Odontologisk Institut er en disciplin,<br />
der går på tværs af de store kliniske fagområder inden<br />
for odontologien. Såvel undervisningen som forskningen<br />
afspejler denne tværfaglighed, idet et centralt mål<br />
for begge er at fremme den evidensbaserede odontologi.<br />
En væsentlig del af forskningen tager afsæt i, at forekomsten<br />
og fordelingen af de to store tandsygdomme,<br />
karies og parodontitis, er under voldsom ændring<br />
i disse år. Dette har resulteret i en stærkt forbedret<br />
tandbevarelse og en lavere forekomst af begge<br />
sygdomme end for blot et par årtier <strong>til</strong>bage. Når disse<br />
ændringer kobles med de demografiske ændringer i<br />
befolkningen, der peger på en langt større ældrebefolkning,<br />
tegnes omridset af en stor udfordring for<br />
<strong>til</strong>rettelæggelsen af det danske tandplejesystem. Det<br />
må således forudses, at der skal ske en større grad af<br />
differentiering i tandpleje<strong>til</strong>buddet, således at dette<br />
i stigende grad har fokus på behovet i den ældre del<br />
af befolkningen, hvor langt den største del af den<br />
fremtidige tandsygdomsbyrde vil være at finde, samtidig<br />
med at resultaterne af den forebyggende indsats<br />
blandt børn og unge og den yngre del af voksenbefolkningen<br />
naturligvis skal fastholdes.<br />
disse tandeftersyn. Det er derfor nødvendigt med en<br />
revurdering af den diagnostiske praksis i forbindelse<br />
med regelmæssige tandeftersyn. En central projektkreds<br />
omhandler derfor en optimering af den kariesdiagnostiske<br />
praksis, i form af en vurdering af validiteten<br />
og reliabiliteten af de visuelt-tak<strong>til</strong>e kriterier for<br />
<strong>til</strong>stedeværelsen af behandlingskrævende karies, samt<br />
en vurdering af supplerende karies-diagnostiske metoder<br />
<strong>til</strong> forbedring af den patient-relaterede tandsundhedsgevinst.<br />
Definition af parodontitis-patienten. Der har gennem<br />
adskillige år været ytret ønske fra såvel fagligt som<br />
politisk hold om et øget <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> behandling af svær<br />
eller såkaldt aggressiv parodontitis. Imidlertid er dette<br />
ønske hid<strong>til</strong> strandet på det forhold, at der ikke findes<br />
en entydig og almindeligt accepteret definition af forskellige<br />
former for parodontitis, hvorfor det er uklart,<br />
hvorledes en eventuelt <strong>til</strong>skudsberettiget patientgruppe<br />
vil kunne afgrænses fra andre patientgrupper.<br />
I projektet karakteriseres et større antal patienter så<br />
bredt som muligt, og <strong>ved</strong> hjælp af mul<strong>til</strong>evel latentclass<br />
analyse søger vi at identificere latente grupper<br />
af patienter med forskellig respons på parodontalbehandling<br />
og derfor forskellig prognose.<br />
Eksempler på igangværende projekter:<br />
Evaluering af karies-diagnostiske metoder. Ho<strong>ved</strong>parten<br />
af den danske befolkning deltager i regelmæssige<br />
tandeftersyn, og lavere sygdomsforekomster fører<br />
let <strong>til</strong> flere falsk-positive diagnoser i forbindelse med<br />
Anvendelsen af mul<strong>til</strong>evel modeller i analyse af odontologiske<br />
data. Odontologiske datasæt adskiller sig<br />
typisk fra andre datasæt <strong>ved</strong> at omfatte multiple<br />
observationer af det samme fænomen (eksempelvis<br />
karies-læsioner) i hvert enkelt individ. Odontologiske<br />
<strong>Sundhedsvidenskabelig</strong> <strong>Forskning</strong> <strong>ved</strong> <strong>Aarhus</strong> Universitet og Århus Universitetshospital 2009 9
Change language