Untitled

More documents

Recommendations

Info

48 ØSTERD4LSLA GET gionsfrihet og aandsfrihet begyndte at anta bestemte og tiltrækkende former, begyndte folket i koloniene at vise interesse for sine europæiske venner og slegtninger, og overtale dem til at følge efter. De gav sig ikast med en omvendt erobring, uten magt og void. Det nye land gav ikke alcne løfter om et spørre materielt Et glimt av folkemassen ved hundreaarsfesten utbytte, men ogsaa muligheter for en aandelig og intellektuel frihet, større end kanske den man nød hjemme, altsammen goder som de ønsket venner paa den anden side kunde dele. Borgerskap i den nye verden betød noget som det ikke hadde i det gamle. Man saa at det nye betød noget nyt. Der var en voksende bevissthet om at mange brydsomme traditioner og institutioner var avlagt.
Ø ST ERDA LSLA GET 49 Her i det mindste var man sin egen herre, sin egen lykkes smed. Vogter over sin egen suverænitet, her var man fri. Med det attende aarhundredes epoke av intellektuel liberalisme kom der en endda skarpere forstaaelse av at det nye land ikke var bundet til gamle skikker og fordomme, og at derfor den almindelige større muligheter. Her Hand kunde kunde vente gjennemføres idealet om likestillethet, som ved den tid begyndte at gjøre sig gjældende i den europæiske bevissthet. Denne aandelige utikling gik noget langsomt i de første to tredjedele av aarhundredet. Syvaarskrigen, eller den fransk-indianske krig, som den ogsaa kaldel, var for koloniene et middel til en hurtig opvaaknen. De begyndte at linde sig selv, og at formulere mere bestemte planer for fremtiden. ilen der er intet som iser at denne opvaaknen, forstaaelsen av Amerikas fremtid, begyndte at gjøre sig gjældende i Europa indtil revolutionskrigen. Først da begyndte en ny ide at formes i de europæiske sind. Det nye land blev set paa sum noget specielt vitalt, med grundforskjellig opfatning av samfundsforholdene. Det viste sig ikke bare som et nyt land, men som et andet slags land. Det var ikke alene forskjellig fra Europa, men forskjellig fra alle tidligere sociale foreteelser. De europæiske folk var i høi grad berørt og grepet av den intellektuelle vækkelse i det attende aarhundred, og de liberale blandt dem var blit skuffet over de smaa resultater det bragte. Der er grund til at undres paa hvad Euranas skjæbne vilde blit efter 1815, hvis baade Englands og kontinentets libcralisme hadde gat sig sku ffelsen og kynismen i vold. Der er ikke til om at under denne periode. fra 1815 til 1848, var lyset sone de saa tændt over paa vestsiden av Atlanteren, blit til en løgt paa stien og et haab for de liberale i Europa. Inden den periode blev ikke alene dette land hurtig opbygget av immigranter fra vestre og nordre Europa, baade i folkemængde, velstand og anseelse, men det fik en vældig indflydelse for selve Europa. Uten Amerikas eksempel og indflydelse vilde den demokratiske bevægelse av 1832 og 1848 i Europa faat en langvarig utsættelse. Den brede demokratiske utikling som svinget Europa saa sterkt i den sidste halvdel av det nittende aarhundred, kunde blit helt borte. I den ovenfor nævnte periode kom næsten al immigration til
Page 3: dfrh,ze-e-,
Page 6 and 7: PRESS DP LUTHERAN PUBLISHING HOUSE.
Page 8 and 9: T. 0. Udby, sekretær og kasserer M
Page 10 and 11: Nordmændene, Norge, Norges kirke M
Page 12 and 13: Haakon VII, Norges konge hos hvem l
Page 14 and 15: Parti fra Østerdalen
Page 16 and 17: 12 ØSTERDALSLAGET
Page 19 and 20: Parti fra Rendalen Parti fra Tynset
Page 21 and 22: ØSTERDALSLAGET 17 —gjemme og dø
Page 23 and 24: Utvandrerens farvel K. G. Nilsen Vi
Page 25 and 26: ØSTE RDALSLAGET 21 Men Ilen sidste
Page 27 and 28: Det største arbeide utført av Nor
Page 29 and 30: ØSTERDALSLAGET 25 i besiddelse av
Page 31 and 32: "Restaurationen" og dens reise til
Page 33 and 34: Norse-American Centennial 6te, lde,
Page 35 and 36: ØSTERDALSLAGET 31 \t jubilæet ogs
Page 37 and 38: NORSKE GUVERNØRER I AMERIKA heodor
Page 39 and 40: ØSTERDALSLAGET 35 Debuten opslog d
Page 41 and 42: Norsk Presseforbunds- adresse ØSTE
Page 43 and 44: ØSTERDALSLAGET 39 Naar i tar i bet
Page 45 and 46: ØSTERDALSLAGET 41 beskedent arbeid
Page 47 and 48: ØSTERDALSLAGET 43 gjennem Beringss
Page 49 and 50: samlet penger for dem til at reise
Page 51: finder vi derefter at folket i vor
Page 55 and 56: ØSTERDALSLAGET 51 har I altid hcll
Page 57 and 58: ØSTERDALSLAGET 53 ledende folk her
Page 59 and 60: . < . NOGEN PROMINENTE p2££2 «
Page 61 and 62: ØSTERDALSLAGET 57 Vaaren Sven More
Page 63 and 64: En oplevelse av H. A. Stub i pioner
Page 65 and 66: Endelig efter noget over ti døgn k
Page 67 and 68: ØSTERDALSLAGET 63 bruke fork (høi
Page 69 and 70: ØSTERDALSLAGET 65 skjønt vi søkt
Page 71 and 72: ØSTERDALSLAGET 67 som ikke var alt
Page 73 and 74: ØSTERDAISLAGET 69 Sit billed han s
Page 75 and 76: H. 0. Bergh ØSTERDALSKAG ET Hvor t
Page 77 and 78: 73 • • g
Page 79 and 80: ØSTERDALSLAGET 75
Page 81 and 82: STERDALSLAGT 77 ogsaa er av Trysil-
Page 83 and 84: BIOGRAFIER OG SMAAFORTÆLLINGER Bar
Page 85 and 86: av smør og ost saa avler det en m
Page 87 and 88: ØSTERDALSLAGE T 83 Sidste sommer b
Page 89 and 90: ØSTaRDALSIAGET 83 Nordland. De har
Page 91 and 92: her. Lina Ode efter to aars egteska
Page 93 and 94: ØSTERDALSLAGET 89 Den store skogen
Page 95 and 96: ØSTERDALSLAGET 91 aasen og Langsæ
Page 97 and 98: ØSTERDALSLAGET 93 skolen, og det k
Page 99 and 100: ØST$RDALSLAGET 95 K. S. Co. for de
Page 101 and 102: indtit de døde, Marit i 1902, Pede
Page 103 and 104:
velsignet med fem barn: Beret, gift
Page 105 and 106:
ØSTERDALSLAGET 101 S. F. Andersons
Page 107 and 108:
ØSTERDALSLAGET 103 nævne de førs
Page 109 and 110:
ØSTLERDALSLAGET 105 alderen. Egtep
Page 111 and 112:
ØSTERDALSLAGET 107 Anton Brandsnes
Page 113 and 114:
ØSTERDALSLAG T 109 og reiste saa h
Page 115 and 116:
^ STERDALSLAGET 111 De sidste tyve
Page 117 and 118:
ØSTERDALSLAGET 113 blir gjort idag
Page 119 and 120:
ØSTERDALSLAGET 115
Page 121 and 122:
ØSTERDALSLAGET 117 Og saa har i ve
Page 123 and 124:
hertil i 1881, til Lake Park, Minn.
Page 125 and 126:
ØSTERDALSLAGET 121 Anton P. Moen (
Page 127 and 128:
ØSTERDALSLAGET 123 Gunder Christen
Page 129 and 130:
ØSTERDALSLAGET 125 nand. Jesperson
Page 131 and 132:
ØSTERDA 127 Prof. M. Holemo, Øste
Page 133 and 134:
ØSTERDALSLAGET 129 Konen som kokte
Page 135 and 136:
Litt om lagets embedsmacrid FORMAND
Page 137 and 138:
ØSTERDALS LAG ET 133 VICEFORMA ND
Page 139 and 140:
ØSTERDALSLAGET 135 sat det lille n
Page 141 and 142:
ØSTERDALSLAGETS MEDLEMSREGISTER Ef
Page 143 and 144:
ØSTERDALSLAGET Bakken, N., Tolgen,
Page 145 and 146:
OSTERDALSLAGET 141 Christianson, A.
Page 147 and 148:
OSTERDALSLAGET 143 Ellingsen, Ander
Page 149 and 150:
ØSTERDALSLAGET 145 Hansel, Margret
Page 151 and 152:
ØSTERDALSLAGET 147 Johnson, Peter,
Page 153 and 154:
ØSTERDALSLAGET Lien, Jobn 0., Lill
Page 155 and 156:
Messelt, Berger 0., Storelvedalen.
Page 157 and 158:
ØSTERDALSLAGET 153 Olson, Ben, Tø
Page 159 and 160:
STERDALSLAGE T 155 Rønning. Mrs. M
Page 161 and 162:
ØSTERDALSLAGET 157 Svenson, Ole '1
Page 163 and 164:
ØSTERDALSLAGET 159 Toreson, Helge,
Page 166:
'''). \
show all

Untitled

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?