Untitled

Ø ST ERDA LSLA GET 49
Her i det mindste var man sin egen herre, sin egen lykkes smed.
Vogter over sin egen suverænitet, her var man fri.
Med det attende aarhundredes epoke av intellektuel liberalisme
kom der en endda skarpere forstaaelse av at det nye land ikke var
bundet til gamle skikker og fordomme, og at derfor den
almindelige større
muligheter. Her Hand kunde kunde vente
gjennemføres idealet om likestillethet, som ved den tid begyndte at gjøre
sig gjældende i den europæiske bevissthet. Denne aandelige utikling
gik noget langsomt i de første to tredjedele av aarhundredet.
Syvaarskrigen, eller den fransk-indianske krig, som den
ogsaa kaldel, var for koloniene et middel til en hurtig opvaaknen.
De begyndte at linde sig selv, og at formulere mere bestemte
planer for fremtiden. ilen der er intet som iser at denne opvaaknen,
forstaaelsen av Amerikas fremtid, begyndte at gjøre sig
gjældende i Europa indtil revolutionskrigen. Først da begyndte
en ny ide at formes i de europæiske sind. Det nye land blev set
paa sum noget specielt vitalt, med grundforskjellig opfatning av
samfundsforholdene. Det viste sig ikke bare som et nyt land,
men som et andet slags land. Det var ikke alene forskjellig fra
Europa, men forskjellig fra alle tidligere sociale foreteelser. De
europæiske folk var i høi grad berørt og grepet av den intellektuelle
vækkelse i det attende aarhundred, og de liberale blandt dem
var blit skuffet over de smaa resultater det bragte. Der er grund
til at undres paa hvad Euranas skjæbne vilde blit efter 1815, hvis
baade Englands og kontinentets libcralisme hadde gat sig sku ffelsen
og kynismen i vold. Der er ikke til om at under denne
periode. fra 1815 til 1848, var lyset sone de saa tændt over paa
vestsiden av Atlanteren, blit til en løgt paa stien og et haab for
de liberale i Europa.
Inden den periode blev ikke alene dette land hurtig opbygget
av immigranter fra vestre og nordre Europa, baade i folkemængde,
velstand og anseelse, men det fik en vældig indflydelse for selve
Europa. Uten Amerikas eksempel og indflydelse vilde den demokratiske
bevægelse av 1832 og 1848 i Europa faat en langvarig
utsættelse. Den brede demokratiske utikling som svinget Europa
saa sterkt i den sidste halvdel av det nittende aarhundred, kunde
blit helt borte.
I den ovenfor nævnte periode kom næsten al immigration til