Untitled

ØSTERDAISLAGET 69
Sit billed han skuer i Klarelvens vand,
det speilblanke, drømmende, svale,
der sagte den flyter langs grønklædte strand,
gjennem skogkranste, fredfulde dale,
sydover mot Värmelands blaanende egn,
et sølvbaand i bjerkenes skjælvende hegn,
hvor fuglene kvitirer og tale.
Ta, fuglene synger paa Klarelvens bred
til Sangfossens durende strenge,
og Lutufald bru unner fra klippene ned
med en sang den har nynnet paa længe,
og tonene lokker i tankene frem
vemodige minder o m barndommens hjem.
en saga smed billeder fagre.
flil være dig da, Trysil, med skog og med ;Veld.
med sjøer, med aaer og bækker!
Vi holder dig moder, og ønsker dig held;
dos barndomserindringer vækker.
Kjært er os dit minde, trods vinteren tung;
skjønt gammel av dage, du altid er ung,
lik Idun hied æblenes gave.