INFORMATOR POLSKI Kwartalnik Społeczno-Kulturalny

Recommendations

Info

INFORMATOR POLSKI nr 2–3 (88–89) 2014 HVORDAN LÆRER MAN POLSK? Hvis man taler til et menneske i et sprog, det forstår, når man dets hoved. Hvis man taler til det i dets eget sprog, når man dets hjerte. Nelson Mandela Det for en dansker væsentlig sværere at lære polsk end vesteuropæiske sprog (tysk, spansk, fransk osv.), og vanskelighederne bliver klart større med alderen. Det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad ens målsætning er. Hvis man vil kunne købe lidt ind i de lokale forretninger, så skal man bare prøve at lære nogen enkelte ord og faste udtryk, og så ellers ikke bekymre sig så meget om hvor korrekt det er. Hvis man nogenlunde vil kunne orientere sig i skrevne tekster, så er det heller ikke så vanskeligt. Her skal man lære hvordan de mest almindelige 1.000–2.000 ord bliver stavet, eller være god til at gætte og ikke bekymre sig om grammatik. Vanskeligheden kommer først hvis man gerne vil kunne tale et varieret og korrekt polsk. Det kan ikke lade sig gøre uden at man kender lydsystemet godt, og når man har lært dette, så vil ordforråd og grammatik komme langt lettere. Der er stor forskel på hvor hurtigt folk er i stand til at tilegne sig lydsystemet. Alder er en afgørende faktor, musikalitet en anden. Jeg vil personligt anbefale nogle enetimer med en talepædagog inden man går i gang med at lære polsk, eller eventuelt sideløbende med dette. En talepædagog hedder på polsk en ”logopeda”, og kan findes i de fleste mellemstore og større polske byer. De fleste polsklærere vil mene at de ved nok om emnet til at de kan undervise, men deres viden er ofte meget teoretisk, og de har normalt ikke de pædagogiske værktøjer og den tålmodighed som logopeda’erne har. En metode er at købe en bog og bede sin kæreste eller bekendte om at hjælpe med at lære sproget. Det kan man godt prøve, men det er svært at undervise i polsk, og vil sjældent give gode resultater. Man kan derimod nå langt med selvstudium og venners hjælp hvis man først har brugt nogle måneder med at lære lydsystemet. Man skal være klar over at man ikke kan oversætte ord for ord, og forvente at have en polsk sætning. Polsk er anderledes i sin opbygning end vesteuropæiske sprog, og den bedste måde er efter min mening at lære hele sætninger, for derefter at udskifte enkeltord. Hvis man vælger privatundervisning, så find en polak med en uddannelse i polsk, og helst også med et speciale i at undervise i polsk for udlændinge. Ellers findes der masser af kurser i alle større polske byer. Alle universiteter har kurser, både få timer om ugen og oftest også intensive kurser af to semestres varighed. Ofte vil der på de intensive kurser dog være mange efterkommere af polakker som bor i udlandet, og disse vil have hørt polsk hos deres bedstemor fra barnsben. Basis grammatik og lydsystem kan derfor ofte være ringe prioriteret på disse kurser. Endvidere er der opstået mange private skoler som tilbyder polsk for udlændinge, og ligeledes her er kvaliteten varieret. Man må prøve at indhente materiale fra de skoler man er interesseret i, tale med dem og vurdere deres seriøsitet, og eventuelt prøve sig frem. Hvis vi taler om undervisningsmaterialer, så skal man lige gøre sig klart at polsk ikke har stået som nr. 1 på listen over sprog som udlændinge flokkedes om at komme til at lære. Det er så småt ved at ændre sig, men det betyder at der ikke er udviklet fremragende undervisningssystemer, som man ser det Michael Hardenfelt ved engelsk, tysk, fransk eller spansk. Nogen af de bedste materialer der findes for øjeblikket er efter min mening serien Hurra (1,2 og 3) fra forlaget Prolog. De har også udgivet nogen grammatiker på engelsk og tysk samt lærebogen Start 1, der betegnes som survival Polish med engelske forklaringer. Endvidere findes en lang række bøger fra Universitas, fra begynderniveau til C2. De fleste af bøgerne er meget teoretiske, og savner en pædagogisk tilgangsvinkel, men nogle af positionerne er efter min mening værd at erhverve sig. Słownik Minimum Języka Polskiego (polsk minimums ordbog) er glimrende til begyndere. Den indeholder de mest anvendte ord i polsk, og forhindrer at man farer vild i store ordbøger. Na Łamach Prasy (Fra pressens spalter) er en fremragende tekstsamling af aktuelle emner med grammatikøvelser og pædagogisk indsigt (avancerede, niveau C2). Co raz wejdzie do głowy – już z niej nie wyleci (hvad du en gang har lært glemmer du ikke igen) Faste polske udtryk og ordsprog på en fornøjelig måde med øvelser (øvede). Endvidere er den en hel del øvebøger med grammatikøvelser som man kan få glæde af hvis man arbejder systematisk med dem. Wiedza Powszechna har for mange år siden udgivet en bog som hedder Uczymy się polskiego (vi lærer polsk). Bogen er udgivet i udgaver med forskelligt hjælpesprog (engelsk, tysk, italiensk m.v.), og man kan tilkøbe lyd og grammatik til systemet. Det er lidt gammeldags, og nok også bedst hvis man er ude efter at lære at læse polsk, men det er godt gennemarbejdet og efter min mening anvendeligt til selvstudium. Michael Hardenfelt http://www.polenguide.pl/Polsk%20sprog/index.htm Michael Hardenfelt kommer fra København. Bor i Gdańsk, og har været i Polen i over 13 år 18
INFORMATOR POLSKI nr 2–3 (88–89) 2014 MICHAŁ KLEOFAS OGIŃSKI Michał Kleofas Ogiński, książę (ur. 25 września 1765 w Guzowie, zm. 15 października 1833 we Florencji) – polski kompozytor i teoretyk muzyki, pamiętnikarz, pisarz polityczny, podskarbi wielki litewski (1793– 1796), miecznik wielki litewski od 1789 roku, senator rosyjski, członek konfederacji targowickiej, członek konfederacji grodzieńskiej 1793 roku, uczestnik Michał Kleofas Ogiński insurekcji kościuszkowskiej (na Litwie w 1794), konspirator niepodległościowy (po 1795), działacz emigracyjny, mason, kawaler maltański. Urodził się w Guzowie niedaleko Sochaczewa, jako syn Andrzeja, miecznika litewskiego (późniejszego wojewody trockiego), i Pauli z Szembeków. W latach 1786 i 1788, będąc komisarzem skarbowym, posłował na sejmy z województwa trockiego. Nadzwyczajny poseł koronny w Holandii (1790–1791). Brał udział w powstaniu 1794 na Litwie. Później był agentem polskim w Konstantynopolu i w Paryżu. W roku 1802, po rozwodzie z Izabelą Lasocką (poślubioną w roku 1789), ożenił się z włoską śpiewaczką Marią de Neri. W roku 1810 wycofał się z działalności emigracyjnej i został senatorem rosyjskim. Odziedziczył po swoim stryju Franciszku Ksawerym Ogińskim (1742–1814) piękną posiadłość Zalesie – położone w połowie drogi między Wilnem a Mińskiem. W roku 1822 przeniósł się na stałe do Włoch i w 1823 zamieszkał we Florencji. Komponował polonezy fortepianowe, romanse, pieśni, kadryle, menueta, walce oraz jedną operę pod tytułem „Zélis et Valcour ou Bonaparte au Caire” („Zelis i Valcour, czyli Napoleon w Egipcie”) w jednym akcie. Jednakże opera ta nigdy nie doczekała się wystawienia. Jest autorem Listów o muzyce oraz pamiętników „O Polsce i Polakach: od roku 1788 aż do końca roku 1815” wydanych po francusku w Paryżu w 1827 roku. Dziś najbardziej znany jako autor poloneza a-moll Pożegnanie Ojczyzny. Dotychczas uważano, że melodia hymnu narodowego Polski do słów Wybickiego była wzięta z pieśni ludowej z Podlasia, a autorstwo melodii Ogińskiego wynika z nieporozumienia, bowiem Ogiński w 1797 r. posłał generałowi Dąbrowskiemu podobnie nazwany utwór Marsz dla Legionów. Jednakże ostatnio prowadzone badania historyczne przez jednego z potomków księcia Ogińskiego (Andrzeja Załuskiego) próbują wykazać, że to Ogiński był autorem melodii hymnu. MICHAŁ KLEOFAS OGIŃSKI (25. SEPTEMBER 1765 – 15. OKTOBER 1833) var en polsk komponist, diplomat og politiker Ogiński blev født i byen Guzów i nærheden af Warszawa i Kongedømmet Polen. Hans far, Andrius, var borgmester i byen Trakai i Litauen. Hans mor, Paula Paulina Szembek (1740–1797), var datter af den polske magnat Marek Szembek. Ogiński blev undervist i hjemmet og udviste store evner i musik og fremmedsprog. Han fik senere violinundervisning af Giovanni Battista Viotti og Pierre Baillot. Ogiński var rådgiver for den polske kong Stanislaw Poniatowski. Efter 1790 fungerede han som ambassadør for Polen i Haag, Nederlandene, og som polsk diplomat i Konstantinopel og Paris. I 1793 blev han udpeget til skatmester i Litauen. Under Kościuszko-opstanden i 1794 ledte Ogiński sin egen styrke. Da opstanden var blevet slået ned, emigrerede han til Frankrig, hvor han søgte at opnå Napoleons støtte til den polske sag. Ogiński anså dannelsen af Hertugdømmet Warszawa på Napoleons foranledning som et skridt på vejen til polsk selvstændighed, og han dedikerede sin eneste opera, Zelis et Valcour, til Napoleon. Ogiński blev dog senere skuffet over Napoleon og opgav i 1810 sit politiske virke, hvorpå han vendte tilbage til Vilnius. Andrzej Jerzy Czartoryski introducerede ham for zar Alexander 1. af Rusland, som gjorde ham til en russisk senator. Ogiński prøvede forgæves at få zaren til at genoprette den polske stat. I 1815 rejste Ogiński til udlandet; han døde i Firenze i 1833. Som komponist er han bedst kendt for sin polonæse Pożegnanie Ojczyzny (”Farvel, Hjemland”) som han komponerede i anledning af sin udvandring til Vesteuropa efter den fejlslagne Kościuszko-opstand. Ogiński holdt af italiensk og fransk opera og spillede violin, cembalo og balalajka. I 1790’erne begyndte han at komponere marcher og militærsange, og han nød popularitet blandt oprørerne i 1794. Han komponerede 20 polonæser, diverse klaverværker, mazurkaer, marcher, romancer og valse. 19
Page 1 and 2: INFORMATOR POLSKI nr 2-3 (88-89) 20
Page 17: INFORMATOR POLSKI nr 2-3 (88-89) 20
Page 47 and 48: Szarganie poprawności INFORMATOR P

INFORMATOR POLSKI Kwartalnik Społeczno-Kulturalny

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?