Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Hændelser og menneskeskæbner i en koncentrationslejr 71
prøvede på at hjælpe ham - et stykke brød kunne man nok skaffe, men
der var intet at gøre.
Det var de kriminelle fanger, der begyndte med at brække guld ud
af ligenes munde, og så solgte de guldet til SS. Da ledelsen kom under
vejr med denne handel, blev de bekymrede for, at deres folk skulle blive
korrumperede, og desuden så de penge i selv at overtage rovet. Så
de kriminelle fik forbud mod deres private ligrøveri og mistede samtidig
deres magtfulde poster i lejren. Men det varede lang tid med sejt
og ihærdigt arbejde, før vi politiske fik overtaget posterne og havde
taget lejIforvaltningen ud af hænderne på de kriminelle.
Leder eller Lageraltester var i lang tid HalTY Naujocks. Han indlagde
sig stor fortjeneste ved sin måde at lede lejren på, og det har han
også fået international anerkendelse for efter krigen. Mange tidligere
fanger vidste nok, hvad de skyldte ham, og hvor han kom frem, blev
han hilst velkommen med begejstring. Han gjorde meget for det internationale
samarbejde i lejren. Det var ham, der fik gennemført, at blokkene
mest blev opdelt efter nationaliteter, der var f.eks. en dansk blok
og en norsk, og et par blokke med helt unge polakker og tjekkoslovakker.
Disse to blokke havde politiske tyske fanger som Blockalteste,
den ene blev senere leder af arbejdsanvisningskontoret i Uibeck, den
anden var en lærer fra Hamborg. Der måtte passes på de unge mennesker
på 17-19 år, der blev efterstræbt seksuelt af andre fanger. Vi forsøgte
at sørge for, at der ikke kom andre fanger ind i disse barakker
uden et godt ærinde. Der var også homoseksuelle i lejren, ikke ret
mange og ikke i de senere år, da kom de i andre lejre. Men de, der var,
skaffede os en hel del problemer på halsen. De var nemlig tidligere
SA- og SS-folk og nogen skidte typer. Vi kunne ikke have dem til at
lokke vore unge kammerater med et stykke brød eller hvad de ellers
havde, så vi tog tydeligt standpunkt imod dem. Sidenhen, efter krigen,
har man sagt, at vi var imod de homoseksuelle i lejren, men det kan
man kun sige, når man ikke ved, hvordan forholdene i virkeligheden
var.
Bødlerne lod ikke nogen være i tvivl om, at selvom vi var de mange,
så var det dem, der havde magten, og de havde ingen som helst
hæmninger mod at bruge den. De gjorde de frygteligste, mest brutale
ting ved fanger blot for at statuere eksempler og holde respekten. En
ung russer havde taget noget læder fra en gammel lædertaske og slået