Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

96 Vore fremtidsforestillinger og den kolde krig
gen i Flensborg, for DSF, foruden at mere og mere af min tid gik med
ungdomsarbejde.
Der var valgkamp i en streng vinter forud for landdagsvalget i april
1947. Vi var undervejs for at samle underskrifter til kandidatopstillingen,
og jeg blev kørt med bil til Sterup. Der var kæmpemæssige snedynger
på over to meter, så der var slet ingen vej, men man kunne
smutte igennem smalle åbninger her og der. Naturligvis var der heller
ikke så mange biler på vejen som nu. Vi havde partigrupper både i Sterup
og i Sørup, og de havde fået besked på at samle de nødvendige
underskrifter, så ville jeg komme ud at hente dem. Da vi kom til Sterup
om eftermiddagen, tog snestormen til, så jeg bad chaufføren køre
hjem til Flensborg med bilen, mens han endnu kunne konune igennem,
så skulle jeg nok se at komme hjem næste dag. Jeg ordnede, hvad jeg
skulle i Sterup, og så gik jeg til fods til Sørup over markerne. Der kom
jeg ind til en af vore folk, en flygtning, hos hvem jeg tilbragte natten.
Næste dag fik jeg fat i de sidste underskrifter, og så stampede jeg mig
igennem over markerne til Flensborg. Hen ved middagstid, det var en
lørdag, kom jeg frem til Landratsamt i Waitzstral3e, og da landråden
var en flink mand - på den tid ville de endnu være fine venner med mig
allesammen - sagde han til sin chauffør, Alfred Nissen, der var kendt
som partikanunerat til mig: »Nå, Nissen, så må De hellere køre hr.
Lorenzen hjem.« Jeg sagde tak, men det gik vist ikke, for jeg skulle
også til kommunen i Harreslev. Jamen det gjorde ikke noget, syntes
han, jeg skulle køres efter mine strabadser for det kommunistiske parti.
Da jeg kom hjem lørdag eftermiddag, lagde jeg mig i sengen og stod
op igen mandag aften. Jeg var fuldkommen færdig. Megen mad havde
jeg heller ikke fået undervejs, for folk havde ikke meget. Men jeg
havde fået et stykke flæsk med hjem fra Sørup, og min kone var lige
ved at springe i luften af glæde, da hun så det. Det blev til en god
grønlangkålssuppe. Og jeg havde fået klaret, hvad jeg havde sat mig
for.
I 1948 kom pengereformen, der betød en forbedring for vesttysk
økonomi, selvom den i begyndelsen medførte, at pengene blev knappe,
også for vort parti. Før den tid havde vi klaret os med medlemsbidrag
og gaver, også fra flere fabrikanter i Flensborg, men efter pengereformen
fik vi færre bidrag. Samtidig måtte partiet flytte ud af huset
i Slotsgade, fordi fagforeningerne skulle bruge det hele. Helma og jeg