Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Hen imod slutningen 79
nødhjælpspakker. Første dag, de kom, udleverede de pakkerne til SSvagterne
til videre fordeling tilos, men SSerne beholdt alt for sig selv.
Et par dage efter, da de kom igen med flere pakker, fik Heinrich Lienau
lejlighed til at tale direkte med Røde Kors-folkene og fortælle
dem, at vi ingen mad havde fået. Derefter forlangte svenskerne, at vi
skulle stilles op i rækker og gå forbi dem, og så udleverede de selv
pakkerne tilos, en til tre mand. Vi var nogle, der prøvede at forklare
vore medfanger, at de skulle lade være at spise for meget på en gang,
men det var længe siden, vi havde set mad, og en del af de sultne mennesker
kunne ikke holde sig tilbage, men spiste alt, hvad de havde fået.
Nogle fik dysenteri og døde.
Jeg fik senere at vide, at det oprindeligt havde været planen at lade
os marchere til Liibeck-bugten og sende os med et af de fangeskibe,
der ved en tragisk fejltagelse blev bombarderet af englænderne. Det
var nok tyskernes mening at sejle skibene ud og sænke dem, nu blev
det englænderne, der overtog det beskidte arbejde. Jeg forstår stadig
ikke, hvoifor det skulle være nødvendigt at bombardere civile skibe
den 8. maj, efter at kapitulationen var underskrevet. Forfærdeligt var
det også, at nogle af de stakkels mennesker, der forsøgte at svØmme i
land fra Kap Arkona, blev skudt af tyske soldater, der stod på bredden.
Det skete også under vor fangemarch, at allierede flyvere strøg lavt
hen over os og skød. Der var ingen af vor flok, der blev ramt, men vi
kunne ikke og jeg kan stadig ikke forstå, at de ikke fra den lave højde
kunne se, at det drejede sig om en fangemarch. De måtte gerne have
skudt SSerne.
Vi marcherede videre til uden for Schwerin, og så en morgen vågnede
vi op og så, at alle vagterne var væk. Spurlos verschwunden. Vi
gik ind til Schwerin og fik at vide, at Tyskland havde kapituleret. Det
var den 8. maj. Der stod vi i Schwerin og var blevet fri og havde overlevet,
og nazisterne var blevet slået. Det var meget på en gang.
Der var fanger, der genkendte SS-vagter fra lejren og slog dem ihjel.
Der var mange døde i Schwerin. I træer og lygtepæle hang mennesker
med skilt om halsen: »Skudt på grund af fejhed over for fjenden.« Vi
fik at vide, at da amelikanerne kørte ind i byen, havde mange mennesker
hængt hvide lagener ud af vinduerne for at undgå ødelæggelse.
Men kort efter trak amerikanerne sig ud af byen igen, og SS kom tilbage.
Fra alle de huse, hvor der hang hvide lagener, trak SS-folkene