Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Sidste kapitel 111
Karl Heinz Lorenzen taler ved Illindehøjtideligheden den 9. novelllber 1994 ved InindeslIIærket
for den jødiske synagoge i Kiel på årsdagen for rigskl)'stalnattel/.
jeg ikke var med til. Men det politiske har altid været det, jeg har brugt
mine kræfter på, og derfor kom meget af mit liv til at dreje sig om
kampen mod nazismen. Den sociale problemstilling interesserer mig
allermest, at alle, også de mindste i samfundet, skal have muligheder
for at leve et godt liv. Jeg finder ikke, at et rigtigt demokrati skal gøre
de rige rigere og de fattige fattigere. Derfor tror jeg ikke, som det er på
mode at mene for tiden, at den kommunistiske ide er død. Jeg synes
ikke, at den nuværende udvikling i Tyskland går i den rigtige retning.
Arbejdsløsheden stiger, regeringen lover skattenedsættelser til gunst
for de bedrestillede og skærer ned i de sociale udgifter. Der er stadig
alt for mange problemer mellem den østlige og den vestlige del af det
nu forenede Tyskland, og i det tidligere DDR har man fjernet de sociale
sikringer, folk dog havde.
En sørgelig begivenhed i de senere år af mit liv var Sovjetunionens
sammenbrud og erkendelsen af, at det sovjetiske satnfund ikke betød
virkeliggørelsen af den kommunistiske ide, som vi havde troet på. At
folkedemokratierne desværre ikke var folkets demokratier. Det er