Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Min barndom 11
i lukket stand til sin kone. Indtægterne fra fugle og høns og grise var
nok så vigtige. Grise og ænder og høns holdt min far i vor have i onu'ådet
mellem Eckenergade og Junkerhulvej, der, hvor nu Storno ligger.
Vi leverede smågrise i Rødegade, hvor der var marked, kørte dem derhen
i en lille vogn, som hunden trak.
Vi var ikke fattige, men overalt omkring os så jeg den forfærdeligste
fattigdom. Tættest på mig var der tante Sine og onkel Jørgen på
Junkerhulvej. De var gamle og fattige og måtte leve af socialhjælp,
hvilket dengang ville sige, at de havde svært ved at holde sulten fra
døren. Vi købte tit lidt ekstra ind til dem. Den almindelige nød i vort
nabolag, de mange arbejdsløse, der demonstrerede i Flensborg og
kæmpede for det daglige brød, gjorde et stort indtryk på mig, fra jeg
var ganske lille, og kom til at præge den politiske overbevisning, som
ikke har forladt mig en time siden. En anden indflydelse tæt på var, at
den onkel, som boede hos os, var kommunist. Han var medlem af den
militaristiske del af partiet, Rot-Front-Kampferbund, der mest lavede
øvelser. Det blev ikke til min sag, jeg har altid hellere villet argumentere
og overbevise end slås. Efterhånden som de nazistiske provokationer
voksede, spillede de også en stor rolle for dannelsen af min politiske
overbevisning. Nazismen var fjenden.
Fra den daglige snak i køkkenet erindrer jeg, at Mor fortalte om
afstemningen i 1920, hvor tyskere fra alle egne blev transporteret herop,
for at de kunne stemme tysk. Mærkeligt - min onkel i Padborg var
nu dansk, og vi var tyskere. Men tante Sine og onkel Jørgen var danske.
Dem talte jeg dansk med, og de havde små dannebrogsflag på
juletræet. Jeg vidste, da jeg skulle i skole som 7-årig, at jeg ville i
dansk skole, og min morfar hjalp. Jeg har altid følt mig hjemmehørende
i den danske kultur og vidst, at det var bedre at bo i Danmark end i
Tyskland. Det nationale som sådan har egentlig aldrig interesseret mig,
det vigtigste spørgsmål har for mig altid været det sociale, rig eller fattig.
Der var andre børn fra Junkerhulvej, som gik i dansk skole. I nr. 8,
hvor vi boede, boede familien Exler øverst oppe. Jens Exler kom på
Duborg-Skolen ligesom jeg, og han var en overgang min spejderfører.
Han blev senere en af de kendte på Niederdeutsche Bi.ihne.
Et andet farverigt medlem af vore sanunenhænge på Junkerhulvej
var Ludden Lienhardt, der kunne fortælle de frygteligste røverhistori-