Min barndom - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek ...

Vore jremtidsjorestillinger og den kolde krig 95
taler - men aldrig har jeg hørt noget så svinsk som det, den mand, tidligere
kommunistisk borgerrepræsentant, stod og gav fra sig. Han
hældte kun snavs ud over Sovjetunionen. Jeg sad og kom til at ryste og
tænkte »Alter Freund - -?« Bagefter gik jeg til talerstolen og forsøgte
at give ham besked - hvor meget Sovjetunionen havde lidt under krigen
med 20 millioner døde og hele det europæiske Rusland i aske. Og
så sagde jeg, at hvem der længere ville sidde sammen med sådan et
svin, der kun havde skiftet parti på grund af tabet af diæter, da kommunisterne
røg ud af Bremens senat, de måtte naturligvis selvom det,
men alle anstændige borgere måtte forlade salen nu. Så gik jeg. Dr.
Karl, som ledede mødet, gik med, og snart sad Hermann Wolters alene
tilbage. Man kan have mange forskellige meninger, og vi kan diskutere
vore opfattelser, som jeg f.eks. har gjort det med Luise SchrOder,
socialdemokratisk borgmester fra Berlin, der også talte her i den blå
sal i Det tyske Hus; jeg har diskuteret med overborgmesteren i Berlin
og med mange andre, men jeg har aldrig oplevet en socialdemokrat,
der var så nederdrægtig i sin omtale af Sovjetunionen som denne Hermann
Wolters.
Ved et senere valg i Bremen spurgte kammeraterne der, om jeg ikke
ville komme og hjælpe dem i valgkampen, og det ville jeg naturligvis.
En dag var der møde i fagforeningen i Bremen Nord, hvor Hermann
Wolters skulle tale, og jeg var også på talerstolen. Jeg havde ikke sagt
fem sætninger, før han sprang op og skreg, helt rød i hovedet: »Nej, du
har ødelagt mit møde i Flensborg, du får ikke lov til at tale her!« Jeg
blev smidt ud.
Jeg havde kun været med i valgkampen i Bremen i 14 dage, da jeg
blev hentet til Kiel. Sekretæren for Deutsch-Sowjetische Freundschaft
(DSF) var pludselig sprunget fra det hele, og så gav landsledelsen for
partiet i Kiel det råd at hente mig til posten. En mand fra Dlisseldolf
kørte mig til Kiel, og så var jeg i sving som sekretær for DSF. Kontoret
stod i mit navn - andet var allerede på det tidspunkt for besværligt.
Jeg boede hjemme i Flensborg sammen med Helma og kørte til Kiel
med toget hver dag, dog havde jeg også et værelse hos en værftsarbejderfamilie
i Kiel til at overnatte i, når vi havde aftenmøder. Det havde
vi ofte. Det var en tid med meget hårdt arbejde, og jeg så meget lidt til
min familie. Sekretæljobbet havde jeg i to år.
Senere arbejdede jeg dels for partiet på landsbasis, for partiafdelin-