Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2. Karakteristik af interviewpersonerne fra organisationer og politi Pseudonym/navn Uddannelse Organisation Hvor ofte får I henvendelser vedrørende stalking? Charlotte Socialrådgiver Mandecentret Årligt Karen Psykolog Mødrehjælpen Ugentligt Lise Linn Larsen Psykoterapeut og Stud. cand.pæd i pædagogisk psykologi De faglige interviewpersoner Rekrutteringen af fagpersoner, der har erfaring med stalkingramte igennem deres arbejde eller frivillige arbejde, er foregået ved at tage kontakt til organisationer og myndigheder, der formodes få henvendelser fra personer udsat for stalking. Der blev taget kontakt til 42 kvindekrisecentre igennem Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), mandecentrene, Mødrehjælpen, politidirektørerne i ti politikredse, Offerrådgivningen, samt udvalgte socialforvaltninger i nogle af de større byer. Der blev gennemført interview med ni fagpersoner og to frivillige fra kvindekrisecentre, mandecentre, Mødrehjælpen, politiet og Offerrådgivningen. Tabel 2 viser interviewpersonernes organisatoriske tilknytning. Der indgår ikke interview med repræsentanter fra socialforvaltninger, da der ikke blev opnået kontakt til nogen ansat med erfaring med stalkingramte. Derudover blev der gennemført et interview med Lise Linn Larsen fra Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning. Interviewene giver et indblik i de forskellige problematikker, de møder i forbin- Dansk Anti-Stalking Forening og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning Ruth Socialrådgiver Sønderborg kvindekrisecenter Lene Frivillig Sønderborg kvindekrisecenter Dagligt Ugentligt Ugentligt Elisabeth Socialpædagog Krisecentret for kvinder Ugentligt Annette Politibetjent Politiet Ugentligt Søren Politibetjent Politiet Ugentligt Michael Politibetjent Politiet Ugentligt Lars Politibetjent Politiet Dagligt Elin Frivillig Offerrådgivningen Årligt delse med stalkingramte. Ydermere belyser interviewene, hvordan de forskellige faglige kontekster påvirker fagpersonernes opfattelse af begrebet stalking. Profil af fagpersoner I undersøgelsen interviewedes sammenlagt elleve fagpersoner, herunder to frivillige, der på forskellig vis har erfaring med stalkingramte. I rapporten benyttes betegnelsen fagpersoner også om de frivillige, da deres erfaringer ikke adskiller sig herfra. Hovedparten af fagpersonerne har alene erfaring med stalkingramte i relation til partnervold, det vil sige, hvor der typisk indgår overvågning allerede under parforholdet, men som intensiveres med stalking, som begynder efter forholdets afslutning. I appendix 1 findes en beskrivelse af de forskellige organisationer. Bortset fra tre interviewpersoner, Ruth, Lene og Lise Linn Larsen, har alle fagpersoner ønsket at være anonyme. Interviewmetode Data blev indsamlet gennem kvalitative semistrukturerede interview. Den semistruk- Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 20
turerede interviewmetode er valgt, da den er fleksibel i sin form og velegnet til at lade interviewpersonens udtalelser styre interviewets retning. På den måde gives der plads til, at nye spørgsmål kan rejses undervejs i interviewet, for derigennem at få afdækket uforudsete temaer af relevans for emnet (Kvale 1994). Dette er særligt relevant, når der er tale om et eksplorativt studie. For at besvare de opstillede forskningsspørgsmål i interviewene med de stalkingramte personer afdækkede vi følgende temaer: – Oplevelsen af stalkingens forløb, karakter og dynamik – Stalkingens konsekvenser for hverdagslivet – Reaktioner på stalkingen og behovet for hjælp – Nuværende situation og idéer til støtte til udsatte og stalkere – Forebyggelse af stalking I interviewene med fagpersoner i kontakt med stalkingramte afdækkede vi følgende temaer: – Eksempler på konkret rådgivningserfaring – Generel erfaring med stalking som fænomen og kendskabet hertil – Procedure ved henvendelser fra stalkingramte – Erfaringer med stalkingramtes behov for hjælp – Idéer til målrettet støtte til udsatte og stalkere – Forebyggelse af stalking Temaerne blev afgrænset i to interviewguides til henholdsvis de stalkingramte og fagpersonerne på baggrund af diskussion i undersøgelsens følgegruppe og afprøvet i to pilotinterview og derefter justeret. Der blev udviklet en selvstændig interviewguide til interviewet med Lise Linn Larsen fra Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning. Det viste sig at være relevant at inddrage en tidslinje som metodisk værktøj for at få et overblik over stalkingforløbet sammen med interviewpersonen, idet det ofte var vanskeligt for denne at udfolde sine erfaringer i en lineær og kronologisk fortælling. Som én af interviewpersonerne selv udtalte: ”Når jeg skal fortælle det her… jeg er jo traumatiseret af det her, så det er ikke nødvendigvis logisk rækkefølge, tingene kommer i. Det kommer i glimt.” Interviewpersonerne var således ofte prægede af oplevelserne, og deres fortællinger fremstod tit kaotiske. Selvom fortællingerne gav et indblik i den måde, hvorpå de udsatte erfarede stalkingen, var det vanskeligt at afdække sammenhængen mellem stalkingens udvikling og de udsattes oplevelse og håndtering heraf. Tidslinjen er et metodisk redskab, der bruges sammen med interviewpersonen til at visualisere den kronologiske udvikling i deres fortælling (Bagnoli 2009). Anvendelsen af tidslinjen bidrog til at skabe et overblik over stalkingens skiftende karakter, intensitet og timing, samt udviklingen af den udsattes opfattelse af forløbet. Samtidig gav tidslinjen indsigt i andre hændelser i de stalkingramtes liv og; vendepunkter, interviewpersonerne oplevede undervejs i stalkingforløbet. Interviewpersonernes tilbagemelding på denne metodiske fremgangsmåde var, at det gjorde det mere overskueligt for dem at huske hændelsesforløbet og komme i tanke om andre ting, der skete undervejs i deres liv. Etik At interviewe personer udsat for stalking kræver en særlig beskyttelse af interviewpersonernes anonymitet, da et manglende hensyn hertil kan få alvorlige konsekvenser for interviewpersonens sikkerhed og mulighed for at stoppe stalkingen. Således udtrykte enkelte af interviewpersonerne bekymring over for de eventuelle konsekvenser, som en identificering af dem kunne få, særlig blandt interviewpersoner, hvor stalkingen stadig stod på. Alle interviewdeltagere i undersøgelsen er derfor anonymiseret i forhold til personlige og genkendelige karakteristika. Da flere af interviewpersonerne var Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 21
Page 1 and 2: Katrine Bindesbøl Holm Johansen Ti
Page 3 and 4: Forord Det er ikke mere end nogle f
Page 5 and 6: Resumé Hvad er stalking Begrebet s
Page 7 and 8: esvær. De fysiske konsekvenser af
Page 9 and 10: Indledning I Danmark er ’stalking
Page 11 and 12: til en form, hvor stalkeren tror, a
Page 13 and 14: gen udarbejdede Strafferetsplejeudv
Page 15 and 16: ejendom; at efterlade beskeder ved
Page 17 and 18: sig forfulgt eller overvåget. For
Page 19: Pseudonym Alder Uddannelse BEKENDT
Page 23 and 24: fysisk, psykisk og social karakter
Page 25 and 26: Relationen til stalkeren I det føl
Page 27 and 28: ting, som han senere benægter at h
Page 29 and 30: Den gradvise erkendelse af stalking
Page 31 and 32: ”[…] for mig er det lidt en pro
Page 33 and 34: elation til stalkeren, ofte erkende
Page 35 and 36: menhænge, eksempelvis i en bekendt
Page 37 and 38: ligger også en voldsom stigning. J
Page 39 and 40: Tabel 3. Hyppigheden af forskellige
Page 41 and 42: derhen, så vidste han [stalkeren],
Page 43 and 44: Chikane via fælles børn For seks
Page 45 and 46: amte end blandt de andre udsatte. D
Page 47 and 48: Forholdet mellem at erfare og hånd
Page 49 and 50: usruter og begrænse vores færden.
Page 51 and 52: fortæller, hvordan venner og kolle
Page 53 and 54: pelthen så glad for at vide, for p
Page 55 and 56: lation af henvendelser, der ikke n
Page 57 and 58: som hysteriske. Denne tendens genfi
Page 59 and 60: en samværssag. Det er sådan nogle
Page 61 and 62: Tabel 5. Konsekvenserne af stalking
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem de psykiske og
Page 65 and 66: påvirket hendes sociale liv: ”Je
Page 67 and 68: været nødt til at købe en ny tel
Page 69 and 70: til stalkeren. Dog fremstår karakt
Page 71 and 72:
”Det er en fordel for mig at vær
Page 73 and 74:
meget langvarig stalking (3-10 år)
Page 75 and 76:
at blive taget alvorligt, og at der
Page 77 and 78:
politiets indgriben. Erfaringerne f
Page 79 and 80:
• Undersøgelsen viser, at hovedp
Page 81 and 82:
Formaning og risikovurdering Når e
Page 83 and 84:
så de ’har noget på ham i stats
Page 85 and 86:
myndigheder og særligt statsforval
Page 87 and 88:
der mener, at konfliktråd kan brug
Page 89 and 90:
stalking, og hvordan de stalkingram
Page 91 and 92:
else, der fungerer som et paragraf
Page 93 and 94:
Litteratur Albrectsen, N., Offersen
Page 95 and 96:
Logan, T. K., Leukefeld, C. & Walke
show all

Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?