Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

myndigheder og særligt statsforvaltningerne,
hvor afgørelser om forældremyndighed træffes.
Flere i denne gruppe stalkingramte giver
udtryk for, at stalkeren ikke er normal og derfor
aldrig vil kunne samarbejde om barnet.
”[…] Det kunne være vildt vigtigt, at
statsforvaltningen og retten tog stalking
alvorligt og screenede for stalking og
traf afgørelser, hvor de tager samværschikane
og samarbejdschikane alvorligt.
Når man er stalkingramt, skal man
ikke tvinges til at samarbejde med den
anden forælder, og man kan ikke have
forældremyndighed sammen. Og man
kan altså heller ikke have et barn, der
er i klemme i det her konfliktfelt, for en
stalker er ikke en normal forælder.”
(Mona, 31 år)
De udsatte og fagpersonerne mener, at der er
behov for viden om, hvordan man genkender
stalkere, så man bliver i stand til at skelne
denne type sager fra almindelige sager, hvor
der er en konflikt mellem forældrene. Som
Karen fra Mødrehjælpen fortæller: ”Jeg ville
sætte stor pris på, at der var flere, der vidste
noget om det her, så kvinderne – hver gang
de satte deres ben i Statsforvaltningen, kommunen
eller alle andre steder – ikke bliver
mødt med den uvidenhed, uforståenhed og
manglende overbærenhed, der yderligere kan
bidrage til at forværre tilstanden.”
Straf og behandling af
stalkere
”Det er et verdensbillede, der skal korrigeres,
fordi den pågældende [stalker] er
manipulerende, grænseoverskridende og
indskrænket og en masse ting og sager.
Ikke med ond vilje, men fordi det er de.”
(Uffe, 37 år)
Hovedparten af de udsatte og fagpersonerne
nævner straf og behandling til stalkere som
en måde at forebygge stalking på. De udsatte
mener, at det bør være muligt at frihedsberøve
stalkeren for at forebygge en eskalering
af stalkingen, og for at de stalkingramte kan
vende tilbage til en normal hverdag. En del
mener også, at stalkere bør gennemgå en
mentalundersøgelse, så man kan tilrettelægge
en behandling derefter. Særligt de partnerstalkingramte
mener, at stalkere bør mentalundersøges,
da chikane via fælles børn ellers
kan forsættes i meget lang tid uden konsekvenser.
De mener yderligere, at man skal
blive bedre til at udnytte registre, således at
man i myndighedsregi kan se, hvis en stalker
tidligere har været anmeldt for stalking eller
chikane via fælles børn, da det underbygger
den udsattes troværdighed.
Flere af de udsatte og fagpersonerne
har erfaring med, at stalkeren forsætter sin
stalkingadfærd over for andre. Fem af de
partnerstalkingramte havde kendskab til, at
andre af stalkerens ekskærester var blevet
stalket af manden. Datamaterialet viser, at de
udsatte oplever stalkeren som en syg person,
der skal have hjælp. Som en af de partnerstalkingramte
fortæller: ”I starten var jeg vred
på ham. I dag er jeg ikke vred på ham, for
jeg kan se, at han er syg, og at han ikke har
andre handlemuligheder. Det er hans måde
at være i verden på. I dag er jeg vred på systemet,
der ikke beskytter mit barn og mig.” Det
er også fagpersonernes erfaringer, at stalkere
bør tilbydes behandling.
Justitsministeriets forskningskontor
udgav i foråret 2012 en rapport, der gennemgår
behandlingstiltag til stalkere. Gennemgangen
er alene baseret på udenlandske studier,
da der endnu ikke findes nogle specialiserede
behandlingstilbud til stalkere i Danmark. Dog
beskrives det, at man i Dialog mod Vold 17
estimerer, at mellem 20 og 25 procent af
klienterne i behandling er stalkere. Internationalt
set findes der ingen evalueringer af
behandlingsprogrammer målrettet stalkere. I
Australien, hvor hovedparten af forskningen
på området er bedrevet, er erfaringerne, at
stalkere er meget forskellige, og der derfor
kræves forskellige behandlingstilbud tilrettelagt
stalkerens adfærd og evt. diagnose
(Tambour Jørgensen 2012). Fagpersonerne i
nærværende undersøgelse mener ligeledes, at
stalkere udgør en heterogen gruppe med for-
17 Dialog mod Vold er et behandlingstilbud for voldudøvere og deres familie.
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 85