Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

som hysteriske. Denne tendens genfindes
ikke i de udenlandske studier. I nærværende
undersøgelse refererer betegnelsen ”den
hysteriske kvinde” til den måde, som en del
af de stalkingramte kvinder blev opfattet af
omverdenen på, som ude af balance. Dette
var særligt gældende for de partnerstalkingramte,
der har børn med stalkeren. Disse
udsatte gav udtryk for, at de ikke ville fremstå
som ”hysteriske”, og flere fortalte, hvordan
de har oplevet at blive opfattet sådan af
nærtstående familie, venner eller myndighedspersoner.
”Han [stalkeren] er egentlig ikke interesseret
i børnene, men det mente statsforvaltningen
ikke. De syntes, jeg var hysterisk.
De syntes, at jeg var mærkelig. Og
jeg virkede nok som den utilregnelige,
fordi jeg var bange, og fordi jeg vidste,
hvad jeg havde på spil. Han sad stille
og roligt og smilede og kunne grine [ler
opgivende], og sådan sad jeg ikke. Jeg
sad totalt anspændt som en flitsbue og
forsøgte at forsvare mine børn. Jeg kan
godt se, at mennesker der, ikke kendte
mig, ville opfatte mig som den skøre,
rent ud sagt, af mig og ham, fordi han
var så rolig og tilbagelænet i stolen. Det
endte også med, at de kom på samvær.”
(Signe, 51 år)
Flere af de partnerstalkingramte kvinder i
undersøgelsen gav udtryk for, at deres opførsel
har afspejlet den desperation og afmagt,
som de har følt over ikke at kunne sikre
deres børns trivsel. Når stalkerens har krævet
mere samvær er beslutningen blevet afgjort i
statsforvaltningen, og her har denne gruppe
stalkingramte typisk oplevet, at de har været
nervøse, usikre og grådlabile og måske fremstået
uligevægtige. Årsagen hertil har dels
været, at de har været påvirket af stalkerens
tilstedeværelse, og dels af det faktum, at en
beslutning, som kunne påvirke deres børns
trivsel, har været i andres hænder.
Flere af kvinderne brugte ord som ’uligevægtig’,
’utilregnelig’ og ’ude af balance’ til at
beskrive, hvordan de tror, at andre har opfattet
dem. Den yderste konsekvens af denne
opfattelse har været, at enkelte af de kvindelige
partnerstalkingramte er blevet fejldiagnosticeret.
Britta: ”Jeg er jo ikke billig at have på
sygedagpenge, så jeg skal jo udredes af
kommunen – af en psykiater, og jeg var
hans sidste patient den dag. Han vurderer
simpelthen, at det må være en psykose,
jeg lider under – at det må være
opspind. Alene dét var et overgreb på
mig. Han mente, at det ikke fandt sted
i virkeligheden, fordi jeg ikke kunne
fortælle det. Jeg blev så bange, når jeg
skulle sidde over for en mand og fortælle
det. Jeg fik det virkelig skidt.”
Interviewer: ”Kan du fortælle, hvad
der gjorde dig bange ved, at det var en
mand, du skulle fortælle det til?”
Britta: ”Jamen, det er fordi, han spørger
meget faktuelt. ’Hvordan kan det lade
sig gøre? Hvorfor tror du, det er sket?
Hvorfor mener du, det er sådan? Hørte
du også stemmer? Så du nogen, der ikke
var der? Så bliver jeg bange og i tvivl, og
jeg stammer og hakker. Jeg får det rigtig
skidt og lukker mig inde i mig selv. Han
erklærede simpelthen, at man nok hellere
måtte tage sig af mine børn og så se
at få mig indlagt på psykiatrisk afdeling.
Så nu skulle jeg ind og kæmpe for, at jeg
blev troet på.”
(Britta, 32 år)
Som oftest er de stalkingramte kvinder meget
påvirket psykisk af stalkerens chikane og
forfølgelse, og det kan derfor gøre stalkerens
beskyldninger om psykisk sygdom mere troværdig
for omverdenen. Stalkerens beskyldninger
om psykisk sygdom er gennemgående
en anledning til endnu større desperation
hos mange af de partnerstalkingramte, fordi
det kan være forbundet med en frygt for at
miste forældremyndigheden. Den ”hysteriske”
kvinde er derfor ofte et udtryk for den
afmagt, som nogle udsatte føler over for den
måde, stalkeren kan manipulere både omgivelser
og i særdeleshed myndighedspersoner
til at tro, at de udsatte er psykisk uligevægtige.
Som konsekvens heraf kan disse udsatte
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 57