Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

ukendt person, blev ofte hurtigere klar over,
at der var noget galt sammenlignet med de
to andre grupper stalkingramte. De fleste i
denne gruppe oplevede udelukkende forskellige
former for telefonchikane. Enkelte af de
udsatte havde også en stærk formodning om,
at stalkeren overvågede og holdt øje med
deres færden. I denne gruppe var den indledende
fase typisk kort, og der skulle typisk
kun få kontaktforsøg til, før de opfattede
handlinger som mærkelige eller mistænkelige.
Ikke desto mindre var der som i de to
andre grupper stalkingramte en tendens til
at opfatte handlingerne som forbigående. De
stalkingramte beskrev således, at de formodede,
at henvendelserne hurtigt ville holde
op igen, når de ikke besvarede dem.
Erkendelsen
Erkendelsen referer til det tidspunkt i
stalkingforløbet, hvor den udsatte oplever, at
der er noget galt, og begynder at opfatte handlingerne
som problematiske, irriterende og/
eller skræmmende. Kun få af interviewpersonerne
italesætter adfærden som stalking
på dette tidspunkt, men erkendelsen spiller
en vigtig rolle i stalkingforløbet, for det er
her, at stalkingen kan identificeres. Identificeringen
af adfærden som problematisk
afhænger nemlig ikke af handlingerne alene,
men også af den udsattes oplevelse af hændelsesforløbet.
Undersøgelser viser, at der
ofte sker en gradvis bevidstliggørelse af de
udsatte i forhold til at opfatte handlingerne
som problematiske (Logan et al. 2006). Denne
bevidstliggørelse sker for hovedparten af
interviewpersonerne i takt med, at stalkingen
forsætter, og at den udsatte begynder at se en
systematik og vedvarenhed i handlingerne.
Flere beskrev således, at det var den fortsatte
og overdrevne kontakt til dem, der fik dem til
at opfatte adfærden som et problem.
Interviewer: ”Hvornår fik du en fornemmelse
af, at der var noget galt og hvordan?”
Morten: ”Det er et par år siden, og det
var fordi, det blev så intimt. Jeg kan
sagtens forstå og acceptere beskeder
fra venner eller bekendte eller tidligere
kolleger om dagligdagsting, men da det
blev mere og mere saftigt, blev jeg mere
og mere mistænksom, fordi der aldrig
har været den form for kommunikation
før, det virker sådan lidt besat-agtigt.[…]
Det er skræmmende på den måde, at det
hele tiden bliver mere og mere tydeligt
for mig, at hun ikke fatter, at vi ikke er
elskende, kærester eller har en affære.
Fordi når det ikke bliver nedtonet eller
ændrer sig, når tonen er den samme, så
er der noget, som hun ikke forstår, […]
og det, synes jeg, er lidt skræmmende, at
hun ikke har et helt almindeligt reaktionsmønster.”
(Morten, 53 år)
For enkelte interviewpersoner skete erkendelsen
i forbindelse med et vendepunkt i
stalkingforløbet. Disse interviewpersoner
beskriver, at stalkingen tog en ny drejning,
der medførte, at de enten forstod, at stalkeren
ikke havde i sinde at holde op, eller at de
fandt stalkerens handlinger grænseoverskridende.
Det betyder ikke, at de nødvendigvis
italesatte handlingerne som stalking, men de
oplevede handlingerne som chikanerende
eller intimiderende.
Interviewer: ”Hvad var det, der fik dig til
at tænke, ’det her, det er stalking’?”
Sidsel: ”At han egentlig ikke ville lade
mig være, og at jeg egentlig ikke havde
kontrol over situationen mere, fordi
jeg tænkte, før havde jeg jo ikke rigtig
sat ham på plads. Men lige så snart jeg
sætter ham på plads, så vil han lade
mig være, for det er sikkert bare sådan
en drengestreg eller noget i den stil. Jeg
vidste slet ikke, at han var så voksen, jeg
troede, han var på min alder eller yngre
måske faktisk.”
(Sidsel, 20 år)
Timingen for erkendelsen er meget forskellig.
For de, der udsættes for fysisk vold eller
direkte trusler, sker erkendelsen ofte tidligere
i forløbet end i de tilfælde, hvor personen
ikke udsættes herfor. Undersøgelsen viser,
at de, der har haft en intim eller bekendt
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 32